- 5 hours ago
In this series, follow the adventures of guests and employees at a seaside hotel in Denmark, set between the years 1928 to 1945.
This is an EXCELLENT comedy drama series from Denmark, with English subtitles. It was one of the highest rated shows in Denmark. You will enjoy it!
This is an EXCELLENT comedy drama series from Denmark, with English subtitles. It was one of the highest rated shows in Denmark. You will enjoy it!
Category
📺
TVTranscript
00:00¶¶
00:30¶¶
00:30¶¶
00:31¶¶
00:32¶¶
00:48¶¶
00:51¶¶
00:54Godmorgen.
00:55Godmorgen.
00:56Det gjorde jeg det ikke.
00:58Det gjorde du det.
01:04Sådan har de været hele morgenen.
01:10Jeg kan lige nå en dukkerstørr morgenmad.
01:12Det er det skønneste vand i de her dage.
01:15Jeg var i fire gange i går.
01:16Det lyder dejligt.
01:27Nå, det er bare dig. Jeg troede, du vinder pigerne.
01:29Din far skal åbenbart ikke op i dag.
01:31Næh, for det er jeg holder ferie.
01:34Jeg vil bare fortælle jer, at nu har jeg taget en beslutning.
01:38Det går ikke.
01:40Det var en kort drøm, jeg kunne have fortsat som en forpagter.
01:43Hvordan skal jeg kunne styre det, når jeg først er kommet til Tyskland?
01:46Jeg ringer til maileren og siger, at det bliver, som vi har aftalt.
01:49Da han var herude.
01:51Han må sætte hotellet til salg.
01:53Det er også nok det rigtige.
01:54Er det det eneste, du har at sige?
01:55Ja, hvad fanden skulle jeg ellers sige?
01:57Amanda har ret. Du kan jo ikke drive et hotel, når hun bor nede i Tyskland.
02:00Vi aner jo ikke, hvem der køber det.
02:02Og hvad der så sker?
02:03Hvad skulle der ske?
02:04Alt muligt.
02:06Det kunne jo undgås, hvis du købte.
02:08Nej, jeg skal sgu ikke til at drive noget hotel.
02:10Jeg skal investere over i Amerika.
02:12Jeg bliver jo aldrig til noget, Geo.
02:13Hvis I jo forinteresserede, så havde I jo fået den aftale for længst.
02:16Den kommer.
02:17Kan I ikke tage den snak bagefter?
02:19Hotellet bliver ikke sat til salg, før gæsterne er rejst.
02:21Og de skal slet ikke vide det.
02:23De skal have lov til at holde deres fjer i fred.
02:25Jeg tager slet ikke tænke på, hvad der sker, når de får det at vide.
02:28Det gør de så heller ikke foreløbig.
02:33Hvornår er det, deres drenge kommer?
02:35Ja, det er et rigtig godt spørgsmål.
02:37Nu er de cyklet tilbage til min onkelighobro, hvor de venter på en ko, der snart skal kælpe.
02:42Skal de ligefrem se på det?
02:43Det er da spændende for børn.
02:47Må jeg fortælle, fru Weisse, det du sagde i morges, Olga?
02:50Det er bare en løs idé.
02:52Men jeg fik tanken, om jeg måske skulle holde min fødselsdag herovre næste sommer.
02:56Olga bliver jo 75 til april.
02:58Hvis jeg holder den om sommeren, så kunne hele familien fra Uppsala være med.
03:02Det kunne da også være rigtig hyggeligt.
03:04Især nu, hvor det ikke længere er en hemmelighed, at det er Weisse, der er Saras.
03:08Men som sagt, det er jo støft.
03:10Det er som bare en tanke, så jeg har slet ikke taget med mandag om, der er plads.
03:15Velbekomme.
03:16I lige måde.
03:20Hvem ringer?
03:21Teater, det var malersalen, som ville vide, om de skulle arbejde videre med det bjerg, som der er blevet bygget.
03:26Men så var det også, jeg var nødt til at sige.
03:27Kære, direktør Conradsen.
03:29Jeg har jo fortalt dem, at sidste akten, den ikke udspiller sig på et bjerg, men i en sønderbumpede by.
03:34Jamen, han havde slet ikke forstået, at jeg ligefrem mente det.
03:38Er det ikke prægt?
03:40Jeg har kastet en brand ind i det gamle hus, Aline.
03:43Så både Holberg og Ønslager sidder udenfor og skælver i deres små lænestol.
03:49Ha, ha, ha, ha.
03:50Høren, som skabte alt på jord, skabte vel også det tabu.
03:56Oksåren smimer i slud.
04:02Godmorgen, Hermeline.
04:04Åh, frygten Hans.
04:07Har de fundet diamanterne?
04:09Kunne jeg overtage dem til og lukke til Bouncetur?
04:20Altså, hele det her forhavene, jeg ved virkelig ikke.
04:25Hvor længe har de været neurotikere, Hermeline?
04:27Neurotikere?
04:31Det mener jeg da ikke, ja.
04:33Jo, det er.
04:34De kigger dem hele tiden over skulderen, som om der skal ske noget forfærdeligt.
04:37Men i stedet er der sket noget fantastisk.
04:39De har fået muligheden for at tjæle en formue fra den mand, der har ødelagt deres liv.
04:44Fra Mønsen.
04:45Hermeline.
04:46Altså, jeg er virkelig ked af, at jeg har indplantet dem i det her.
04:50Det skal de ikke være. Jeg synes, det er sjovt.
04:52Jeg var nede og lede i køkkenet i nat.
04:54Ej, det var de vel ikke.
04:56Og så var vi i værkstedet.
04:58Jeg var det hele igennem, men jeg fandt ikke noget.
05:00Men der var en dør ude i køkkenet, der var låst.
05:02Nå må jeg se, jeg kom ind.
05:03Jamen, der kan de jo ikke, hvis der er låst i natten.
05:05Nej.
05:06Det er også derfor, jeg er nødt til at gøre det nu.
05:09Altså, fra Mønsen, vil det ikke nok være her?
05:12Der er fandt derude.
05:19Det tog ellers sin tid.
05:20Det må du også undskylde, Martha. Jeg faldt sådan i snak med Fie og fru Andersen.
05:23Det er så hyggeligt, Fie er derovre.
05:25Hvis jeg lige måtte få dem.
05:26Det er lidt svært at lave en æggestand uden af.
05:29Ja, ja, de er jo her nu.
05:32Altså, hernede er der også blevet roet.
05:34Ja, hvad mener du?
05:35Som om der har været nogen at rykke om på det hele.
05:37Nå, men er det ikke bare Trin og Lilli?
05:39Jeg har slet ikke været nede i de skabe i dag.
05:40Og det stod anderledes i aftes.
05:42Jamen, så er det nok næsten.
05:46Friken Hansen?
05:48Mangler det noget?
05:50Nej, nej. Jeg har bare aldrig været herude før.
05:52Jeg havde lyst til at se det.
05:54Det var hyggeligt.
05:55Og en lille gård.
05:57Ja, der sidder vi nogle gange ude, når vi har en lille pause.
06:01Og et ekstra rum derinde.
06:03Ja, men det er Martha begyndt at lukke af om natten.
06:06Ja, det er jeg.
06:06Hvorfor det?
06:07Den anden nat havde der været nogle gæster og forsyne sig selv.
06:10Både smør og leverpostej stod fremme, da jeg kom ned om morgenen.
06:12Og der var blevet drukket øl.
06:14Jeg kunne ærligt sægt godt tænke mig at vide, hvem det var.
06:16Hvad ville du så gøre, hvis du fandt ud af det?
06:17Ja, så ville jeg da i hvert fald bede om mærker.
06:20Det er mig, der har ansvaret.
06:21Må jeg lige kigge derud?
06:23Ja, værsgo.
06:29Har fjandepigerne været nede og sætte stole ned på stranden?
06:31Det tror jeg ikke. De vasker.
06:32Jamen så.
06:47Vi skal have fasaner i aften.
06:49Ja.
06:50Hvor dejligt.
06:51Der er ikke så meget at se herude.
06:53Det er bare her, vi har en nød.
06:54Jeg synes, sådan noget er spændende.
06:57Barsan!
06:59Er det dig, Frida?
07:01Ja.
07:02Prøv at se.
07:03Og er den flot?
07:04Jeg har selv lavet den.
07:06Ja.
07:07Næsten helt alene.
07:09Min mor har også set den, og hun tilsager stadig var flot.
07:23Tak fordi jeg lige måtte kigge.
07:25Hvor var det interessant.
07:29Hvad var interessant?
07:30Ænder det ikke.
07:38Er det helt slut med katkillingen?
07:40Ikke så højt, Haverland.
07:41Frida er endelig holdt op med at tale om dem.
07:43For Berggren har ikke lyst til at få katten nu.
07:46Så er det en god afledning med drageren.
07:48Hvor længe siden er det, at de har flået med drager, Haverland?
07:52Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har prøvet.
07:55Er det så ikke på tide?
07:57Jeg vil bestemt ikke være til meget hjælp.
07:58Nej.
08:00De vil hellere sidde derinde og læse i deres avis end at få frisk luft.
08:03Ja, så slemt.
08:05Utilia, kom nu.
08:17Hallo?
08:18Nej.
08:19Dag-Manda.
08:20Er du stadig med på, at vi sælger?
08:22Jeg er med på alt, hvad du beslutter om.
08:23Det er jo dine 60 procent.
08:25Jeg synes, det lyder helt rigtigt.
08:27Har du fortalt det til gæsterne?
08:29Nej.
08:29De skal heller ikke vide noget, mens de er på ferie.
08:33Jeg skriver til dem bagefter.
08:34Det tror jeg er klogt.
08:36Det er nok ret følsomt.
08:38Ja.
08:42Har du stadig ikke hørt fra Philip?
08:46Det har du, kan jeg mærke.
08:47Du ved, hvor han er.
08:49Ja, jeg ved godt, hvor han er.
08:51Men jeg har lovet ikke at fortælle det.
08:52Har du talt i telefon med ham, eller har han været forbi?
08:58Han har været forbi.
08:59Ja, ikke?
08:59Han har været forbi.
09:01Altså, I må selv klare det der, dit mand.
09:04Farvel.
09:11Var det Mitzi?
09:12Nej, det var Amanda.
09:14Ja, så er der afgjort.
09:15Vi sælger.
09:17Hvad?
09:18Hotellet.
09:19Vi sælger det.
09:20Nå, det var da godt.
09:22Jeg har aldrig forstået, hvorfor du ville blande sig ind i det.
09:27Jeg kører nu.
09:28Kører?
09:29Hvorhen?
09:31Ja, du er her vel, når Mitzi kommer i morgen?
09:33Det skal jeg nok være, mor.
09:39Når jeg er 30.
09:40Hvor skulle jeg vide det fra?
09:42Så har du nok fire børn.
09:44Fire børn?
09:46Så skal jeg lige finde en mand først.
09:49Hvad med dig?
09:51Hvad laver du, når du er 30?
09:54Så jeg bliver jo bestiger.
09:56Det er fjollet.
10:01For jeg er glad for, at du ikke er sur mere.
10:04Jeg troede slet ikke, du kunne lide mig.
10:06Jeg ikke kunne lide dig.
10:07Ja, det virkede sådan.
10:10Hvad nu, hvis jeg kunne lide dig alt for meget?
10:13Man kan da ikke lide en for meget.
10:15Det kan man da.
10:17Hvordan det?
10:20Hvis nogen er forelsket, og den anden ikke er forelsket.
10:24Hvorfor siger du det?
10:27Fordi jeg mener det.
10:29En pige kan da ikke være forelsket i en pige.
10:33Hvad nu, hvis det er det, jeg er?
10:42Jeg har helt glemt.
10:43Jeg lovede Edith at hjælpe med stolene til stranden.
10:46Så gør det.
10:47Jeg tager resten.
10:55Hvad var det nu?
10:57Det er vaks og mænd, de er op til Konradsen igen.
11:00Panikken har bredt sig.
11:01Nu har både snekerværkstedet og kostymen også været op og beklaget sig.
11:05De kan slet ikke forstå, jeg har lavet det hele om.
11:08Det kan ikke være rigtigt, at der er nogen, der kan være så visioneret.
11:12Det har vi jo slet ikke nogen tradition for, når det er kongelige teater.
11:16Selv Konradsen bliver for med og er bange for økonomien.
11:22Er det ikke vidunderligt?
11:24Jo, du virker helt stimuleret.
11:27Helene, hvorfor er mennesker så bange for forandring?
11:30Ja, det kan da godt være, at vi ikke gør, som vi plejer.
11:34Men det kunne jo være, at det til en afveksling kunne gå hen og blive kunst.
11:39Hvad er det nu?
11:41Flere breve til brevkassen.
11:43Arbejde igen.
11:44Det kan jo være, jeg kan putte det ind næste gang direktør Konradsen ringer.
11:53Hvor det går en gang?
11:54Jeg hørte ikke noget.
11:55Så er det nok bare min mave, der knurrer Therese. Jeg er skrub-sulten.
12:02Er sirup?
12:03Ja, jeg har prøvet at telefonere, men der var optaget hele tiden.
12:06Så jeg tog chancen og kørte hold.
12:08Ja, men kom dog indenfor. Vi har lige været nede og bade, så.
12:12Hvordan går det med deres hustru?
12:14Meget bedre.
12:15Nå, det var da godt at høre.
12:16Det var mere forskrækkelsen.
12:18Ja, men det kan man da også godt forstå, ikke? Sådan man går og vride om.
12:22Vi skal faktisk ned og have lidt frores lige om lidt. Kunne I ikke tænke dem at spise med?
12:25Men er det ikke for mig en ulejlighed?
12:27Nej, absolut ikke.
12:29Nå, jamen, så kan vi også tage vores lille snak bagefter.
12:33Ja, hvad tænkte I på?
12:35Jeg tænkte, om det ikke var nu, vi skulle sætte os ned og få noget på papir.
12:39Ja, det kan vi da gøre med det samme.
12:43Jo, med deres frokoster, Madsen.
12:44Jamen, kan snild vente. Værsgo og tage plads.
12:47Jamen, så går jeg lidt.
12:48Ja, gør du det, Therese. Hør, Therese, vente i lidt.
12:51Men nu er skaden jo sket.
12:55Ja, jeg må jo se, hvad jeg kan gøre.
12:58Ja, farvel.
13:01Vens.
13:03Din far har fået besøg af Seup. De vil have frokost på værelset.
13:06Jeg siger det lige i køkkenet.
13:07Ej, vent lige.
13:08Det står i Skagens avis i dag, og hotellet er sat til salg.
13:11Jamen, hvordan kan det det?
13:13Havde du ikke sagt til maileren...
13:14Jo, men han er åbenbart gode venner med redaktøren og var kommet til at sige det.
13:17Man har fundet den avis, før en af gæsterne ser det.
13:19Ja.
13:37Har du fundet den?
13:37Ja.
13:39Den er ude at flyve.
13:40Frida manglede en avis til dragehalen og var kommet til at tage den.
13:45Til et klogt barn.
13:46Ja.
13:48Fyha.
14:04Dag Philip.
14:06Amanda kunne ikke dy så.
14:07Jeg sagde, hun havde talt med dig, så jeg håbede, at du måske var her.
14:12Det var jeg så.
14:21Jeg har også altid elsket det her sted.
14:26Hvad med?
14:30Jeg savner dig derhjem.
14:32Det var mod dumt det, jeg fik sagt til dig den aften her.
14:34Så nu er det ingen mål skyldning, Røla.
14:35Min håber virkelig, virkelig, at du vil flytte hjem igen.
14:39Det kommer ikke til dit mand.
14:41Philip.
14:47Hvor mange gange skal jeg sige undskyld?
14:49Skal det virkelig ende sådan her?
14:51Hå?
14:53Efter alle de år, vi har været sammen.
14:55Hvor mange gange i alle de år har du ikke fornægtet det, du er?
15:00Fornægtet mig?
15:02Du har vildhed, du har ikke vildhed.
15:06Du har ikke engang kunne komme ud af dit ægteskab.
15:08Det var for ikke at miste vildheden.
15:12Du mister ham alligevel.
15:14Jeg overgør ikke mere, dit mig.
15:18Jeg har det så fint, som jeg har det.
15:21Jeg kan trække vejret.
15:25Det kan du ikke på Frisenholm.
15:28Kan du?
15:30Har du nogensinde fået lov til det?
15:34Det er mærkeligt, at det er dem i de største huse, der er mindst rummelige.
15:44Hvad med Mitzi?
15:45Hun er kommet ud af den russiske zone?
15:47Ja.
15:49Hun er på vej herop.
15:50Det var da godt.
15:52Så må du hilse?
15:54Det er mit mors værk.
15:56Det er intet, hvad mig gør.
15:59Nej, men det er da godt, hun er kommet ud.
16:26Ja.
16:29Jeg har været inde hos dem fem gange. Hvor har de været?
16:31Jeg har været ude og gå en lang tur og tænkt over det hele.
16:38Må I sætte mig et øjeblik?
16:39Ja, selvfølgelig.
16:41De kan sætte dem på sengen.
16:42Den kender de jo.
16:43I hvert fald nedefra.
16:49Var det nogen, der opdagede dem i køkkenet?
16:51Nej, nej.
16:51Det gik så fint.
16:52Jeg kom også ind i det låste lokale, men der var ikke noget.
16:58Fringe Hansen.
16:59Herre Molin?
17:00Jeg er sikker på, at det er fordi de diamanter ikke findes.
17:03Hvorfor ikke det?
17:04Altså, jeg har jo kun opersfugse ord for, at hans adjortant skulle have gæbt en lille pose.
17:11Hvem siger Hans?
17:12At adjortant ikke har beholdt de diamanterne selv?
17:15Hvis de havde været, så havde vi fundet dem.
17:18Vi har jo især, at de har fundet hans været over alt.
17:23Nej, jeg mangler stadig ét værelse.
17:26Har de også været inde på gæsternes værelse?
17:28Ja, bortset fra ét.
17:29Jeg har bare ikke kunne komme til, fordi enten er han der selv, eller også er hans hustru der.
17:33Men hvem?
17:34Herre Vejse.
17:35Vi har hørt, at fru Vejse skal arbejde inde i radiostuen her i eftermiddag.
17:38Og når han går ned for at bade, så...
17:41Fringe Hansen.
17:43Jeg kan mærke, at det er noget galt, det er.
17:48Det er aller sidste værelse, herre Molin.
17:50Nej.
18:04Ja.
18:08Hvilede du dig?
18:09Overhovedet ikke.
18:10Hvad vil du?
18:15Jeg vil bare give dig den her.
18:17Ja.
18:18Det er den her risling, vi aldrig fik drukket.
18:20Jeg har lige taget den ud af frigideren, så jeg håber, at den kan holde så koldt lidt endnu.
18:24Jamen tak.
18:29Og så vil jeg bare sige farvel.
18:31Jeg rejste til København.
18:33Min hustru ringede i morges og har meddelt, at hun ønsker skilsmisse.
18:37På grund af fru Vejse.
18:39Hun har åbenbart en brevkasse i et dameplads, som min kone har skrevet til.
18:43Det ved jeg.
18:44Nå.
18:45Hun har fortalt det.
18:47Hun har vist mig brevet.
18:48Men vi vidste ikke, at det var din hustru.
18:51Vi vidste heller ikke, at det var hendes det hele, og du kun er blevet i dit ægteskab for pengenes
18:55skyld.
18:57Hvor har du det fra?
18:58Det siger fru Madsen.
19:00Hun har det fra sin mand.
19:01Jeg så godt kender den kære grosere i min private økonomi.
19:04Det er rigtigt, at min hustru arbejder efter.
19:06Sin far ejer huset i Gentofte.
19:08Men jeg tror nok, at jeg klarer mig.
19:12Jeg er bare ked af, at jeg har gjort min hustru ondt.
19:16Jeg troede, at vi var enige om at leve, som vi gør.
19:19Det var vi åbenbart ikke.
19:21Jeg håber, vi kan tale os til rette.
19:23Jeg kommer nok ikke tilbage mere i sommer.
19:26Så du må have det godt.
19:27Tak.
19:29I lige måde.
19:34Alice.
19:36Jeg er ked af, at jeg har været så besværlig.
19:38Det er svært ikke at lade sig rive med i dit selskab.
19:41Men jeg beundrer virkelig din principfasthed.
19:55Se da. Vi har fået besøg.
19:58Dag Fie.
19:59Dag.
20:02Har du fået mit brev?
20:09Jeg er virkelig ked af det, hvis du føler, at jeg har bebrejdet dig, at Axel Lars...
20:14Ja, det skrev du.
20:16Jeg mener det, Morten.
20:19Jeg ved godt, at du ikke kunne gøre andet, end at sende dem afsted.
20:22Du har været hjemme hos deres forældre, siger Molly.
20:25Ja, jeg kommer lige derfra.
20:28Men fik de det så bedre af dit besøg?
20:31Hvordan kan du sige det?
20:33De mister deres to drenge.
20:35Jeg spørger bare, om de fik det bedre af at blive mindet om det.
20:39Måske skulle I have lov til at snakke lidt i fred. Jeg går ud i haven.
20:43Nej, bliver du her, Molly.
20:47Der er gået to år. Soret er ved at lukke sig.
20:50Det eneste, du har opnået med dit besøg i dag, det er at rive op i det.
20:53Der er sminsorg.
20:56Axel og Lars boede hos mig i tre år.
20:59Jeg måtte se deres forældre sige, at I havde nogle dejlige drenge, som krigen tog.
21:05Det var noget, jeg havde brug for.
21:08Og jeg er lykkelig over, at vi selv har to levende dejlige børn på den anden side af det vand.
21:16Som glæder sig til, at begge deres forældre kommer hjem.
21:21Det gør vi også.
21:24Gør vi?
21:30Ja, de sidder og arbejder. Kunne et glas kold risling friste?
21:35Åh, det lyder dejligt.
21:37Jeg håber stadig, at den er kold.
21:39Jeg har fået den for en halv time siden.
21:44Den er stadig kølig.
21:45De har fået den.
21:47Herødgaard Andersen var forbi. Han ville bare sige farvel.
21:50Han er taget hjem for at tale sig til rette med sin hustru, der pludselig vil skælles.
21:55Det siger de ikke.
21:56Det var jo de, vi rådede hende til.
21:58Det er også rigtigt.
22:00Nu redder han sikkert kastanjerne ud af ilden.
22:06Men hvorfor kommer han for at sige det til dem?
22:13Ødgaard Andersen og jeg har set en del til hinanden siden sidste sommer.
22:17Og når de siger set, mener de så...
22:20Ja.
22:21Som de ved, er det helt imod miniprincipper at have et forhold til en gift mand.
22:27Men nu har jeg åbenbart jæret ham tilbage til hans kone.
22:29Og nu fortryder de det.
22:31Jeg har det bare som prinsessen i svinedrengen.
22:35Ak, du lieber Augustin.
22:37Allerede sidst væk.
22:39Væk, væk.
22:41Skål.
22:41Ja, skål.
22:56Skål.
23:00Skål.
23:09Skål.
23:11Skål.
23:13Skål.
23:14Skål.
23:15Skål.
23:16Skål.
23:18Skål.
23:19Skål.
23:19Skål.
23:20Skål.
23:21Skål.
23:22Skål.
23:22Skål.
23:23Skål.
23:23Skål.
23:24Skål.
23:25Skål.
23:27It would have been nice to Lene if you could have reminded me of my soul-briller.
23:31Well, thank you for your help.
23:47Fryden Hansen.
23:50What are they doing here?
23:51I can't explain it, Edward.
23:54I don't think it's necessary.
23:56But they don't find it.
23:58Why?
23:59I thought it would ring to them.
24:01They were a little nervous.
24:04They could see if it could happen.
24:07And yes, they would like to do it.
24:11But I don't think they'd like it.
24:13I don't think they'd like it.
24:14I don't think they'd like it.
24:16So we'd like to meet them in the future.
24:21And then they'd like to ask them if they'd like it.
24:26Instead of going in and going in and going in and going in.
24:28Yeah.
24:29Undskyld, Edward.
24:30I was just curious.
24:39Hotelets can sell.
24:40S sells?
24:42What?
24:43What was it for?
24:44It's not true.
24:45It's true.
24:45It's in the app.
24:46You can see it.
24:52Yes, it can simply not be right.
24:55Nektor Trote. Nektor!
25:03We... we understood not really their man.
25:09Hotel it is selling.
25:11It is selling?
25:12Where are they from?
25:13It's in the office.
25:19If hotel it is selling, why don't we know?
25:23Hotel it is selling?
25:24It looks like this.
25:27It's selling?
25:28It's in the office.
25:32It's just a historical hotel. It's not ours.
25:36It's 10 km south of Skagen.
25:39It can't be here.
25:42Yeah.
25:43Yeah, that can I see.
25:48Yeah, Amanda.
25:50It's better than you.
25:52It's better than you.
25:53It's better than you.
25:56It's better than you.
25:57It's better than you.
25:58But why?
25:59It's better than you.
26:01It's better than you.
26:03It's better than you.
26:06Yes, it's better than you.
26:21Oh yeah. Yeah, it's also right. But that's with us, eh?
26:26I hope and hope that there will be a new owner, who will drive the hotel, as they are willing
26:31to.
26:32I hope and hope.
26:54Hvorfor er mennesket så bange for forandring?
27:01Was det ikke det, du sagde?
27:02Det her er da noget andet, Elaine.
27:06Det her er da noget helt, helt andet.
27:09Hvorfor stejer du dem allerede nu?
27:11Vil det rigtigst ikke være at steje dem umiddelbart, før de skal serveres?
27:14Jeg ved godt, du savner din skole, og nogen har ret på.
27:16Men her er det altså mig, der laver maden.
27:18Og i øvrigt, så stejer jeg dem ikke. Jeg bruner dem.
27:21Ja, ja. Godt ord igen. Jeg kan bare huske, hvad Fru Andersen gjorde, når vi fik vildt.
27:24Nu må du holde op, ellers må du gå ud.
27:26Vil I ikke godt stoppe? Der er faktisk vigtigere ting, end hvordan man stejer en fasal.
27:30Hun bør gå ind og sætte hotelt til salg.
27:33Hvad har hun?
27:34Sætte hotelt til salg.
27:38Walter?
27:38Har du et øjeblik, Edith?
27:40Ja.
27:44Er der sket noget? Er det noget med børnene?
27:46Nej, nej, nej.
27:48Nå, men hvad så? Jeg har ikke tid da...
27:51Vi har lige hørt, at hotelt kommer til salg.
27:52Ja, det ved jeg godt. Det står i avisen.
27:55Men der er allerede en, der har meldt sig som køber.
27:57Hvem?
28:01Det mener du simpelthen ikke, Walter?
28:03Jo, det mener jeg. Tøer og tøjesen.
28:06Det er en mand, der har haft så travlt med at bagtale på baggrind og nærmestjægte hende hjemmefra.
28:10Han vil nu købe hendes hotel, fordi penge, han selv har tjent på tyskerne.
28:13Ja. Det ser sådan ud.
28:16Ja.
28:31Her får se fasan, og så spiser de ikke noget.
28:33Men det er da klart, at de ikke har nogen appetit i dag, Martha.
28:36Ja, bortset fra Madsen. Han spiser, stop.
28:38Jeg vil simpelthen ikke forstå, at han kan være så ligeglad, når hans datters hotel skal sælges.
28:41Det er jo ikke sikkert, det bliver så slemt.
28:43Det kommer da an på, hvem det er, der køber det.
28:47I kan lige så godt få det vide.
28:49Walter, han fortalte, at tøjesen er interesseret.
28:52Tøjer og tøjesen?
28:53Ja. Tøjer, torsk og tulle.
28:55Men det kunne fru Berggren aldrig med til.
28:56Det kan da være, hun bliver nødt til et.
28:58Det er ikke så nemt at sælge et hotel lige nu.
29:01Måske skulle du ikke fortælle det til gæsterne.
29:02Ej, de har det slemt nok i dit.
29:04Altså, det har de heller ikke tænkt mig at sige med et ord.
29:07Nå, jeg har lige hørt bilen, så han er her allerede.
29:10Champagne. Fik de lagt den på kølen?
29:12Ja, herr Madsen.
29:12Så må de godt komme ind med den med det samme.
29:18Champagne?
29:19Skal jeg drikke champagne i dag?
29:24Her serup.
29:25Og de har taget deres hustru med.
29:27Hvor hyggeligt.
29:28How do you do?
29:30Very well, thank you.
29:31Og går det...
29:35...better?
29:35Oh, look at you.
29:36Your English has improved, Mr. Madsen.
29:39Min hustru siger, at deres engelsk er blevet bedre.
29:41Man gør jo, hvad man kan.
29:53Der er jeg så stille her i aften.
29:55Ja, vi har det helt for os selv.
29:58Det er fordi, gæsterne lige har fået at vide, at hotellet skal sælges.
30:02Er de fleste har mest lyst til at være på deres værelser eller gået en lang tur?
30:05Når hotellet skal sælges...
30:07What are you talking about?
30:08Well, the hotel is put up for sale.
30:10Oh, really?
30:11Vores datter kan ikke have det længere. Hun flytter til udlandet.
30:13That daughter can't run it anymore. She's moving abroad.
30:16Oh, I see.
30:18Noget er de forbi i savføret?
30:19Ja, det gjorde jeg da.
30:21Nu skal de bare se.
30:25Det hele er, som vi aftalte i formiddags.
30:29Oh, don't go.
30:32Det ser jo fint ud.
30:34Jamen, så er det vel tid til at skrive.
30:37Ja.
30:40Vil I først, Amazen?
30:41Gerne.
30:46Vær så god, Amazen.
30:48Så kommer min her.
30:55Jamen, så siger jeg, welcome to America.
31:01Jamen, skål.
31:03Vær så god.
31:05Skål.
31:06Cheers.
31:07Skål.
31:11Nå, herr Weisse er her i det mindste.
31:13Han er en af dem, der er mest berørt.
31:15Der er ikke nogen, der elsker hotellet mere end han.
31:17Er det ikke lidt trist, at han skal sidde derinde helt alene?
31:20Det synes jeg også.
31:21Jamen, ja, ja.
31:24For sentimental reason.
31:29I hope you do believe me.
31:35I've given you my heart.
31:42I love you.
31:48And you alone were meant for me.
31:54Please give your loving heart to me.
32:00And say we'll never part.
32:33Is he singing about the hotel?
32:34I love you.
32:36I love you.
32:38For sentimental reasons.
32:44I hope you do believe me.
32:48I gave you my heart.
33:03I love you.
33:03Nå, er de der, Mads?
33:06Det er mærkeligt at tænke på, at de slet ikke har overvejet at købe hotellet,
33:11men i stedet bare valgte at lade det sejle sin egen sø.
33:22Nå, skål.
33:26Jeg vil bare sige godnat.
33:31Alt er gået tidligt til ro.
33:32Der er ingen, der har lyst til at tale om, at hotellet skal sælges.
33:36Det er alligevel lidt ærgerligt at tænke på, hvis det er den nye ejer, der finder den lille pose.
33:40Ja, men nu er de jo ved overalt.
33:42Også hos arbejde.
33:44Ja.
33:45Det er også rigtigt.
33:49De ser så alvorlige ud.
33:51Kølla, jeg sad bare og tænkte på det, de sagde, Mås.
33:56Hvad sagde jeg?
33:58At jeg er angstnerosiker.
34:03Ja, Målin, det var bare...
34:04Nej.
34:05Men de har ret.
34:06De har ret.
34:07Jeg har nok altid haft angsten for at...
34:11... at miste.
34:13Miste velstanden.
34:16Anseelse.
34:18Kærlighed.
34:20Men er min angst for at miste skulle kaste mig i armene på tyskerne?
34:24Det...
34:26Det er ikke sådan, jeg ser mig selv.
34:28Det...
34:29Det er ikke sådan, jeg er.
34:31Men sandheden er, at vi er det, vi gør.
34:36Så kan det godt være, de hjælper kort og giver andre skylden.
34:41Men til syvende sidst, så...
34:44... har jeg pilen kun et sted hen.
34:47Er de alt for hård ved dem selv, her Målin?
34:52De kom for os ikke godnat.
34:54Godnat.
34:55Godnat, Føling Hansen.
34:56Godnat, her Målin.
34:58Soret.
35:00I lige måde.
35:04Jeg er sikker på, at de har det meget bedre, når de har fået soret lidt.
35:25Hold nu op.
35:26Glem, hvad jeg sagde tidligere i dag.
35:27Bare glem det.
35:28Hvordan skulle jeg kunne det?
35:30Vil du hellere have, at jeg rejser?
35:32Rejser?
35:33Jeg kan gå ned til at få bagbreden i morgen og sige, at jeg ikke kan blive her længere.
35:37Det kan du da ikke.
35:39Hvad med gæsteren?
35:41Jeg vil ikke være her alene.
35:43Glemmer du så det, jeg sagde?
35:46Ja, ja.
35:48Bare du ikke rejser.
35:55Det er kvælende varmt.
36:00Tag lige så varmt udenfor.
36:01Jeg er fjollet.
36:03Hvem er mest fjollet?
36:05Lad os gå ned og bade.
36:06Nu.
36:07Ja.
36:08Nu.
36:19Så du det?
36:21Hvad?
36:22Det der lys.
36:23Hvad for noget lys?
36:25Det, der var i vandet.
36:27Nej, du skal ikke gå derud.
36:30Hvor er det mærkeligt.
36:31Hvad er det?
36:33Kom nu ind.
36:34Trine.
36:35Vil du ikke nok komme ind?
36:37Det kan være farligt.
36:39Det er ikke spor farligt.
36:41Det er moril.
36:42Hvad for noget?
36:43Det hedder moril.
36:44Det er små alger, der giver et lysglimp, når de bliver forstyrret.
36:48Det sker, når vandet er meget varmt om natten.
36:50Moril?
36:51Har du nogen sådan her?
36:53Er I gæster på hotellet?
36:55Nej, det kan man ikke sige.
36:57Vi er i stuepiger.
36:58I de nye stuepiger?
37:01Så må I hilse Edie og Martha.
37:03Kender de dem?
37:04Jeg har selv været i køkkenet deroppe.
37:06Har de det?
37:10Hvem skal vi så hilse fra?
37:12Jeg hedder Philip.
37:13Jeg bor i en hytte hernede.
37:16Her?
37:16Jeg er lige 200 meter ned ad stranden.
37:19Kom forbi, hvis I har lyst til at give en kop kaffe.
37:21Og I kan sagtens bade. Det er ikke farligt.
37:24Er du klar?
37:26Du hørte jo, hvad han sagde.
37:29Kom nu!
37:44Godmorgen.
37:45Du ser frisk ud.
37:47Lillie og jeg var nede og badede i nat.
37:48Der var så varmt op i kammeret.
37:50Også inde hos mig.
37:51Vi mødte en dernede, som sagde, at vi skulle hilse.
37:53Philip, Naha DuPong.
37:55Han fortalte, at han arbejdede her.
37:56Det er også rigtigt.
37:57Og i sommer bor han i en hytte hernede.
37:59Ja, han sagde, at vi bare kunne komme forbi.
38:01Så ville han da gerne give en kop kaffe.
38:02Men det tror jeg vidste ikke, vi skal.
38:04Du skal ikke være bange for Hattie Pong.
38:05Han er ikke interesseret i piger på den måde.
38:08Hvad mener du?
38:11Ja, han er jo...
38:12Du ved nok...
38:15Hvad?
38:17Ja, altså...
38:17Kun interesseret i mænd.
38:23Men han er flink nok alligevel.
38:24Så du kan sagtens ned og besøge ham og drikke en kop kaffe.
38:34Se, hvem der er kommet hjem til os, Ditmar.
38:45Goddag, Ditmar.
38:47Goddag, Mitzi.
38:50Tak for alt, hvad du og din mor har gjort for mig.
38:54Det var mest min mor.
38:57Men tak for det, at du giver mig lov til at bo i dit hus.
39:01Det har jeg ikke fortjent.
39:03Du skal vide.
39:06Det behøver du ikke, Mitzi.
39:09Jeg vil bare sige undskyld for alle de fejl, jeg har begået.
39:14At jeg kunne tro på føreren og...
39:19Ditmar.
39:21Jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv.
39:26At Vilhelm...
39:29Du er træt efter den lange rejse.
39:32Det bliver også rart at få noget andet tøj på.
39:36Ikke?
39:36Kom.
39:38Jeg finder noget til dig, kære.
39:43Ja.
39:45Ja.
39:47Hvordan er hun været i dag?
39:49Udmærket, fru Inge Hansen.
39:55De er rigtig dårlige til at lyve her, Molin.
39:59Ja.
40:00Ja, de er.
40:02Men det var bare sådan...
40:05Årh, irriterende drømme.
40:06Om hvad?
40:08Ikke noget.
40:09Drømme er da spændende.
40:11Da jeg var indlagt, der var der en læge, der hele tiden ville høre, hvad jeg havde drømt.
40:15Jamen har de været indlagt?
40:16Det er der ked af at høre.
40:17Det gør jeg ikke spor.
40:19Der lærer man, at det er dem, der skal passe på os, der er de mest tossede.
40:22Jeg har det fint nu.
40:25Nå. Lad mig så høre.
40:26Hvad drømte de?
40:30Om...
40:33Om en egen død.
40:35Og alligevel står de her.
40:37Lyslevende.
40:38Ja.
40:39Jamen jeg...
40:40Jeg drømte om...
40:43Om en flyvende hollænder.
40:46Spøgelseskibet kom...
40:48Kom segnende lige mod mig.
40:50Med sine...
40:51Og en galionsfigur i...
40:53I stævnen og...
40:55Varslede døder og...
40:58Og undergangen.
41:01Der kan jeg høre det ikke.
41:02Det er rent pjat.
41:05Jeg ved ikke, hvad det er med den, Frøn Jensen.
41:08At jeg pludselig står her og...
41:09Og fortæller dem om mine drømme.
41:11Jeg tror, den drøm handler om noget helt andet.
41:14Kom.
41:15Nej, hvad nu?
41:17Kom lige.
41:20Hvad vil det?
41:22Hvad...
41:23Hvad...
41:23Hvad skal vi?
41:27Deres galionsfigur her, Molin.
41:29Det har vi ikke kigget.
41:31Altså, det var jo bare en drøm, Frøn Jensen.
41:38Når I står lige og bunder figuren.
41:40Ja, den er skøn.
41:42Det er jo faktisk den, der var hele årsagen til, at hotellet blev startet.
41:46Øh...
41:47Det siger det ikke.
41:47Det var Galeasen Rosita, der strandede hernede for mange år siden.
41:52Søfolkene blev reddet, men de skulle have sted at bo.
41:55Og der var kun en bundegård.
41:56I dengang på Andersens bedstefars tid.
41:59Men det var altså, at han fik idéen til at bygge et hotel.
42:03Nøj...
42:03Det er...
42:04Det er interessant, ja.
42:06Ja.
42:08Nu musæmten får lov til at blive hængende.
42:10Ja, når der nu kommer nye ejere.
42:18Nå, Rosita.
42:19Hvad gemmer du på?
42:21Jeg synes altså ikke.
42:23Undskyld.
42:23Jeg ved de, hvor politikken ligger.
42:26Nej.
42:29Øh...
42:29Desværre.
42:30Ligger den ikke derude her, Årland?
42:31Ikke på skranken, som den plejer.
42:35Åh...
42:36Galionsfiguren, ja.
42:37Ja, det...
42:38Der er jo faktisk en ret interessant historie.
42:41Jeg...
42:42Jeg ved ikke, om de kender den?
42:43Jo, vi...
42:45Vi...
42:45Har lige fået den fortalt dig, frygen Edith.
42:47Ja, det er jo mærkeligt at tænke på, at...
42:49At hotellet startede på baggrund af ulykkelige skibruden.
42:53Har de kigget efter avisen på det lille bord derude?
42:57Nå...
42:57Der er den.
42:58Tak.
42:59Tak.
43:03Altså nu...
43:04Må det virkelig være nok?
43:06Hvad muligt?
43:18Må det virkelig?
43:24Det er vist, der er sti og med dig, Amuli.
43:45Jeg...
43:45Jeg...
43:45Jeg...
43:46Jeg...
43:46Jeg...
43:46Jeg...
43:46Jeg kan simpelthen ikke tage afsted før gæsterne er rejst.
43:50Ja, hvordan skulle vi kunne nå det...
43:53Dig?
43:55Kan du det?
43:58Ja.
43:59Hvis jeg kører nu?
44:02Thank you, Morten.
44:09Morten?
44:12Morten has just called for Lejren.
44:14Uwe is going to Tyskland allered today.
44:16Today?
44:17Yes, he is going to Nürnberg in the morning.
44:20So if I say farewell, I will go now.
44:22And I will take Frida with.
44:23She is on the ground and is going to drive up with Utilia.
44:26No, it's not really.
44:27Shall I look at her?
44:28I will find her.
44:30It can't be.
44:32Tell her, I'm back in the afternoon.
44:34It will be.
44:42Molly, I'm going to go home to children.
44:46Morten has no longer for me.
44:50Set down your eyes.
45:00He has understood that you can't help him.
45:03But what helps him, when he doesn't give himself himself?
45:08It's very nice to think about Morten.
45:12Morten is growing up in this house with some people, who thought he was his parents.
45:16Every single child.
45:19She has no longer been able to end his parents.
45:21And his parents didn't have.
45:27Who was like the parents like him, so they had to lie.
45:34And so I went up there to the hotel, and I could not be able to meet him.
45:40And when their own children, he had to get rid of his parents.
45:44So he got rid of Morten.
45:46And one of them was the way he could find.
45:47It's not you and your children, who are not going back to Fie.
45:52It's there, where it's going.
45:54It's what's going on.
45:56I think Morten has a hard time to come back to Newcastle.
46:07Enevoldsen.
46:09Good day, Herr Madsen.
46:11No, not yet.
46:12What's going on now?
46:15Hør, øjeblik.
46:16Ja.
46:21Ja, men hun kommer der.
46:24Det er din far.
46:25Min far?
46:28Hallo?
46:29Undskyr, forstyrrer Amanda.
46:31Herr Serup vil gerne tale med dig.
46:33Er det ikke noget, der kan vente, far?
46:35Det tager kun et øjeblik. Du får ham nu.
46:38Goddag, Frau Bjergren. Beklager forstyrrelsen.
46:41Hvad drejer det så om?
46:42Ja, de har sikkert hørt, at min hustru og jeg leder efter en ferieejendom.
46:46Jeg vil bare fortælle dem, at vi nu endelig har fundet den helt rigtige.
46:50Det er jeg da glad for at høre, Herr Serup, men jeg har desværre lidt travlt.
46:54Jeg taler om hotellet, fru Bjergren.
46:57Hotellet?
46:58Ja.
46:59Jeg hører jo, at de akter at sælge.
47:02Og så var det min hustru sagde, hvorfor køber vi ikke bare det?
47:05Altså, som deres ferieejendom?
47:07Som hotel.
47:08Og så kan vi selv komme og være her en god del af sommeren.
47:11Det har været en meget spændende oplevelse for mig at møde så mange hjertelige mennesker.
47:16Og knytte venskabsbånd her.
47:18Men det er naturligvis deres valg, om de har lyst til at sælge til os.
47:23Deres far mente blot, at jeg burde fortælle det.
47:26Tak for deres vendighed, Herr Serup.
47:30Må du lige få min far igen?
47:32Ja.
47:33Lad os dat op og lige tale med dem igen.
47:36Nå, hvad siger du så?
47:37Hvad siger gæsterne?
47:39Ja, de bliver da glade for det, når de hører det.
47:41Jeg er nødt til at høre dem først.
47:47Far, jeg kommer til at løbe. Jeg har ikke mere tid nu.
47:50Jeg skal giftes.
47:52Hvad siger du?
47:54Amanda, hvad sagde du?
47:59Hvad sagde hun?
48:01Det lød, som om hun sagde, at hun skulle giftes.
48:04Så tilspørger jeg dig, Amanda Berggren, om du vil have Uwe Kisling til din ægte mand?
48:10Ja.
48:12Det vil jeg.
48:14Og på samme måde tilspørger jeg dig, Uwe Kisling, om du vil have Amanda Berggren til din ægte hustru?
48:20Ja.
48:21Ganske sikker.
48:22Efter I nu har erklæret, at vi er ægte hinanden, forkynder jeg herved at være ægte folk.
48:30Er det bare det?
48:32Nej, jeg kan se, at der også er en lille tale med gode råd og formaninger.
48:37Ja, den behøver vi ikke.