- 2 days ago
Follow the adventures of guests and employees at this seaside hotel in Denmark, between the years 1928-1945.
EXCELLENT comedy drama series from Denmark, with English subtitles. One of the highest rated shows in Denmark. You will enjoy this series.
EXCELLENT comedy drama series from Denmark, with English subtitles. One of the highest rated shows in Denmark. You will enjoy this series.
Category
đș
TVTranscript
00:10guitar solo
00:37Nu er herre fra Weisse gÄet til stranden.
00:39Jo, sÄ kan vi endelig komme til.
00:42Er det torsk i aften?
00:43Kan du ikke lide torsk?
00:44Nej, puha.
00:46Den der sĂžd.
00:48Giv den et kys.
00:49Ad.
00:50Hvad er det?
00:52Hold op.
00:53Lad vĂŠre at leg med min mad.
00:56Sikkert af humĂžr.
00:57Dag Tulle.
01:00Den store du var ikke fĂŠrdig den for Ăžl i morgen.
01:03Ja, man mÄ da hÄbe, det ikke er lige sÄ fjol over for gÊsteren.
01:06Du har vel ogsÄ vÊret ungen engang.
01:07Ja, sÊt dig. Der er kaffe pÄ kanden.
01:09Tak.
01:11Han gÄr derhjemme.
01:12SÄ hÞrer han pÄ havet.
01:14Han kom ind her i morges, og sÄ tog han afsted igen med det samme.
01:17Det er en god fangst i dag.
01:18Og han vil ogsÄ fÄet lidt mere tid.
01:20Hvad med nu?
01:20Da han ikke blev sovnerudsformand.
01:25Nej, det blev han ikke.
01:26Og skal jeg fortĂŠlle, hvorfor?
01:27Fordi han havde solgt en smule fisk til tyskerne.
01:31Alle solgt tÊt, nÄr de kunne komme afsted med det.
01:33Hos de skinhellige sovnerode.
01:36Jeg ved da heller ikke, om Valder har vĂŠret den rene engel.
01:39NĂ„, goddag evigt.
01:44Hvad var det med Valder?
01:46Jeg Ăžnsker, som en bar til lykke med, at han er blevet formand for sovnerode.
01:49Den mÄde, han fik de andre med sig for.
01:51Det var sandelig flot.
01:54Var du med til mĂždet, Tulle?
01:55Nej, selvfĂžlgelig var jeg ikke det. Jeg sidder jo ikke i sovnerodet.
01:58SĂ„ ved du nok heller ikke, hvad der skete, ven.
02:00Jeg siger bare.
02:02Lad dem, der aldrig har haft med tyskerne gĂžre, kaste den fĂžrste sten.
02:11Hvad har du der?
02:12Ikke noget.
02:18Skal du lige se det igen?
02:19Ja.
02:20Hvad snart skal vi besĂžge far igen?
02:24Ja, det ved jeg ikke, Frida.
02:26Det bliver nok fÞrst, nÄr der er mere arbejde nede pÄ gÄrden.
02:30SĂ„.
02:30Nu lĂŠgger vi det lige her nu igen.
02:32SĂ„.
02:34Ja?
02:36NĂ„, I er her?
02:37Ja.
02:38Jamen, vi var pÄ vej ned, men vi har bare holdt en lang morgen.
02:42Der var lige noget, jeg ville snakke med dig om.
02:45Ja.
02:47Under fire Ăžjne.
02:50Frida, hvis du gÄr ned, sÄ kommer mor.
02:52Ja, ja, mor.
02:59Ăhm.
03:00Du ved fru Weiss' brevkasse?
03:01Hm?
03:02Ja, hun viser nogle gange for frik og jeg i nogle af brevene.
03:04Og i gÄr var der sÄ et fra en kvinde, der var ked af, at hun aldrig sÄ sin familie
03:09i Sverige.
03:10Og sÄ spurgte for frik, hvordan det var med os, om vi sÄ Fridas svenske far.
03:14Hvad sagde du der?
03:15Jeg sagde, at vi sÄ ham en gang imellem, og at han var rigtig sÞd.
03:19Det ville da vĂŠre mĂŠrkeligt, hvis jeg sagde, at vi slet ikke havde nogen kontrakt.
03:23De spurgte ogsÄ, hvad han hed og hvad han lavede.
03:26Hm?
03:26NÄ, det fandt du lige pÄ, eller?
03:27Det var da nĂždt til, Amanda.
03:29Jeg sagde, at han hed JĂžrgen, og at han var lĂŠge i Landskrona.
03:32I kan ikke engang huske, at jeg sÄ en lÞgnhistorie.
03:34Da jeg fandt pÄ, om sÄ boede han i GjÞdeborg, mor.
03:36Det har de andre nok glemt.
03:37Ja, mĂžj.
03:39Jeg er sÄ dÞdtrÊt af det her.
03:40Jeg ved det godt, Amanda.
03:42Men sÄ hadefuldt snakken af om tyskerne lige nu, sÄ tror jeg, det er bedst, vi holder Uwe for os
03:47selv.
03:50Hvor langt kom du?
03:52DesvĂŠrre kun til midten af fĂžrste akt.
03:54Midten af fĂžrste akt?
03:55Ja.
03:56Du lovede jo at lĂŠse hele stykket.
03:57Jeg ved det godt, Edvardt, men jeg er sÄ trÊt om aftenen.
04:02Jeg lĂŠser breve.
04:03Hvis jeg skal vÊre helt Êrlig, sÄ er jeg ved at segne under det ansvar, jeg har sagt ja til.
04:06Ja, sÄ mÄ du sige nej.
04:07Men det kan jeg da ikke nu.
04:09PrĂžv at lĂŠse nogle af de kvinders historier.
04:10Ellers tak.
04:11Ellers nogle triste skĂŠbner, kan jeg godt sige det.
04:14Og de venter alle sammen, at jeg skal sige noget klogt.
04:16AltsÄ, vi gider fanden have den brevklasse.
04:18Vi har slet ikke tid til det der, Elene.
04:20SĂ„ jeg skal debuttere som iscenesĂŠtter, og jeg har brug for at kunne diskutere det med dig.
04:24Kan du ikke bruge frĂžken Hansen?
04:26Det eneste, hun kan finde ud af, det er jo at stille spÞrgsmÄl.
04:29Hvorfor gĂžr min rolle det?
04:31Det er vel ogsÄ din opgave at svare pÄ, som iscenesÊtter, mener jeg.
04:34Er det ikke?
04:42Jeg var lige pÄ vej ned for at finde dem.
04:44NÄ, der er mÄske opstÄet et enkelt spÞrgsmÄl mere.
04:48Nej, det er ikke det.
04:49Jeg ved bare ikke med det stykke.
04:51Hvad ved de ikke, frĂžken Hansen?
04:52Jeg synes, det er en meget mĂŠrkelig karakter, jeg skal spille.
04:54Ja, men hvorfor tror de, at det er dem, der er blevet valgt til rollen?
04:58Hun er bÄde dÞd og ikke dÞd.
05:00Og hendes forhold til billedhuggerne er meget underligt.
05:02Jeg er ikke sikker pÄ, at jeg kan finde ud af det.
05:03Det var mÄske bedre at have, Vejse, hvis de valgte en anden.
05:06Valgte en anden?
05:06Nej, nej, nej.
05:08Det kan slet ikke komme pÄ tale.
05:10Vi er ikke engang gÄet i gang med at arbejde endnu.
05:12Vi skal nok finde det, frĂžken Hansen.
05:14VillebĂŠr, nu kommer de ind til mig efter frokost.
05:17Og sÄ tager vi fat for alvor.
05:19De skal se, det kommer til at gÄ fint.
05:21Jo, men...
05:22Med deres talent og min iscenesĂŠttelse.
05:26De fÄr deres livssucces.
05:30Hvorfor gÄr de ikke en tur ned til bÊnken og lÊser stykket igen?
05:33SÄ er jeg sikker pÄ, at det hele giver mening.
05:35Jo, men...
05:36Afsted, afsted, ikke?
05:40Og sÄ ses vi efter frokost.
05:44Jeg troede ellers, du gerne ville af med, frĂžken Hansen.
05:46Det var da sĂždt af dig at opmuntre hende.
05:48Det var da pÄ ingen mÄde sÞdt.
05:51Det er et besynderlige pigebarn.
05:52Det er jo kun noget, direktÞr GrÞnnersen har fundet pÄ for at...
05:55Ja, for at prĂžve mig.
05:56Han sidder kun og venter pÄ, at jeg skal give op.
05:58Ja, det tror jeg altsÄ ikke.
05:59Jo, jo, jo, jo.
06:01Men den fornÞjelse, den fÄr han ikke.
06:09SĂ„ har jeg fortalt dem til Amanda.
06:11Han blev jo ikke jublende lykkelig.
06:13Hvorfor hvad?
06:14Det er med Frida's svenske far.
06:16NĂ„.
06:17Det er altsÄ ogsÄ vigtigt, du husker det, Geo.
06:19Han hedder JĂžrgen og bor i Landskrona.
06:21Ja, ja, for fan.
06:22Ham tandlĂŠgen der.
06:23Jeg er jo ikke en idiot, Therese.
06:24Ikke tandlĂŠge, Geo.
06:26LĂŠge.
06:26LĂŠge?
06:27Ja, lĂŠge.
06:28Hvorfor ikke overlÊgen, nÄr nu er du i gang?
06:30SĂ„ vil han lyde for gammel.
06:31Jeg ville sgu da hellere have Frida's far.
06:33Det var en gammel overlĂŠge for Landskrona.
06:35Hvad er det der?
06:36Det er mit sprogkursus.
06:39Sprogkursus?
06:39Hvis jeg skal til at bygge i Amerika, sÄ er det sgu da nÞdt til at kuse sproget.
06:42Det kan du vel forstÄ.
06:43NÄ, jeg gÄr lige op og lÄner Amandas gramofon.
06:46Skulle vi ikke ned og bade?
06:47Bade? Nej, det har jeg ikke tid til, Therese.
06:49Se, om jeg kommer med sin hustru senere i eftermiddag, sÄ skulle jeg gerne kunne sige et eller andet par
06:53amerikansk til hende.
06:58Vi er fĂŠrdige inde hos dem.
07:00Tak.
07:02Du begyndte at tale til gasterne helt uden de spar.
07:04Hold da op.
07:07Ă
h, for frik.
07:08Vi talte netop om Grev Dittmer og herre DuPong.
07:11Ja, ja.
07:12Du er bjorde.
07:13Vindt i?
07:14Hvorfor Grev Dittmer er her alene i Ă„r?
07:16Nej, nu det siger det.
07:17Det er da ogsÄ underligt bare, at der ikke er en kur pÄ trÄden.
07:20Det vedkommer ikke os.
07:24Ă
h, Grev Dittmer.
07:26Hvor er det dejligt, at de er kommet tilbage til os.
07:29Ja, men det er ogsÄ dejligt at vÊre her.
07:30Hvad med her DuPong?
07:32Kommer han ikke i Ă„r?
07:33Ja, det skal jeg ikke kunne sige.
07:35Nu er Martha jo tilbage i kĂžkkenet.
07:36Ja, det er hun jo.
07:39Bor han ikke hos dem pÄ Friisenholm?
07:41Jo, jo.
07:41Det har han gjort i en periode, hvor han manglede andet sted.
07:45Jeg mener, sÄ vidt jeg forstod, sÄ flyttede han til KÞbenhavn.
07:54Det forhold er slut.
07:56SĂ„ meget desto bedre.
07:58De er nu alligevel trist.
07:59De har vÊret sÄ gode for hinanden.
08:00Ja.
08:08Ja.
08:17Jeg tĂŠnkte nok, at jeg ville finde dem med den frygtelige bog.
08:20Det, der oprulles nede i NyhÄndberg, mens vi sidder her, er sÄ horribelt.
08:25At de burde holde en pause fra det.
08:27Og her har jeg den helt rigtige kur.
08:33Selma LagerlĂžf.
08:34Niels Holgersens forunderlige rejse.
08:36Er det ikke en bĂžrnebog?
08:37Det er en bog for bĂžrn og poetiske sjĂŠlehavnland.
08:41Den handler om den dogne dreng Niels, der bliver forvandlet til en lilleput.
08:45Og rejser gennem hele Sverige pÄ ryggen af en gÄs.
08:48Jeg lÊste den hÞjt fra mine elever i forÄret.
08:51SĂ„dan tak skal de have.
08:52Jeg tÊnkte, at det mÄske var godt at forundres lidt frem for at forfÊrdes hele tiden.
08:58Utilja, er I den siger for andre, som har fÄet killinger?
09:01Det fĂžlger lidt af en biologisk sensation.
09:04Vi skal se dem.
09:05Ja, det skal vi da.
09:08Hvad er det, du har der?
09:09Ikke noget. Kom bare.
09:12Ja, ja. Jeg kommer jo.
09:18Vent lige, Frida.
09:19Vi kan jo bare gÄ ind. Vi skal banke pÄ fÞrst, ikke?
09:24DĂžren er Ă„ben.
09:28NĂ„, jeg tĂŠnkte nok, det var jeg.
09:30Har Edith fortalt jer om kattekillingen?
09:32Ja.
09:33MĂ„ jeg se dem?
09:34Ja, de er jo ude i standen.
09:36Nu skal jeg gÄ med.
09:37SÄ mÄ jeg lige lade dÞren stÄ Äben, sÄ jeg kan hÞre telefonen.
09:39Jeg venter en samtale fra England.
09:41Jeg skal hĂžre, om Morten er kommet godt frem.
09:43Fy og bÞrnene, de har jo sÄdan glÊdet sig til at se ham igen.
09:47Kom nu.
09:49Nu kommer jeg.
09:50Jeg tror, kattekillingerne, de glÊder sig ogsÄ til at se dig.
09:54Ja, de er lige herinde.
09:58Ă
h, hvor er de sĂžde.
10:00Er det der moren?
10:02Ja, det er det.
10:04Hvor er faren?
10:05Han bor jo ikke her.
10:07Jeg ved ikke helt, hvem det er, men pÄ striberne, der kunne det godt vÊre Gerd og Svendsen.
10:11MĂ„ jeg holde en?
10:12Ja, det gÄr nok.
10:14Ja, det var du jo.
10:17Ja, det kan du opse.
10:27Tror du, kattekillingerne savner deres far?
10:30Nej, det tror jeg ikke.
10:33Savner du din far?
10:34Ja.
10:35Jeg er sikker pÄ, at han er sÞd, nÄr han er din far.
10:37Vil du se et billede af ham?
10:40Har du et billede af ham?
10:41Ja, vil du se?
10:42Det vil jeg da gerne.
10:44Ja.
10:56Andersens badehotel.
10:57PĂ„ frik.
10:59Lige et Þjeblik, sÄ skal jeg se, om hun er.
11:07Mor, vil I se et kattekillinger?
11:08Er de sĂžde?
11:09Ja.
11:10Har I fÄet frokost?
11:11Nej.
11:12Skal vi gÄ ud og se, om Martha har noget til os?
11:14Ja.
11:17Fru Berggren, har du lige tid?
11:20Ja.
11:20Nok bedst, at de lukker dĂžren.
11:28Frida har lige vist mig et fotografi, og sagde, at det var hendes far.
11:32Har hun det?
11:34Kan det passe?
11:35Det er et billede af den tyske lĂžgtenand, der var heroppe under krigen.
11:40Ja, det kan jeg det godt.
11:43Hvis ikke hun havde taget det, vi sÄ pÄ det i morse.
11:49Ja, jeg kan se, at de er chokerede for et minutil.
11:51Jamen, det er altsÄ sÄdan, det er.
11:52Uwe Kisling er far til Frida.
11:55Jeg vil.
11:57Det kan sikkert vÊre svÊrt at forstÄ.
12:01Men Uwe Kisling er et helt andet menneske, end den lĂžgtenand, de mĂždte dengang.
12:06Hvordan?
12:07Han er ikke nazist.
12:09Han har aldrig vĂŠret det.
12:11Han havde intet Ăžnske om at blive soldat.
12:13Han var i gang med at lĂŠse geologi, da han blev indkaldt.
12:16Han blev sĂ„ret pĂ„ Ăstfronten, og var en af de officerer, der var med i attentatet pĂ„ Adolf Hitler.
12:23Var han det?
12:25Da det sÄ ikke lykkedes, var han nÞdt til at flygte.
12:28Og gemme sig i bjergene i Hartsten.
12:30Nu er han interneret i flygtningelejren nede i Grove, men han er ved at lĂŠre dansk.
12:36Og vi hÄber inderligt, at han kan komme heroppe og bo sammen med os.
12:46Det er kun mine forĂŠldre, kredit mig og her Dupont, der ved det her.
12:49Hverken gĂŠsterne eller pigerne.
12:51Jeg skal nok fortÊlle dem det pÄ et eller andet tidspunkt.
12:54Men indtil da, der hÄber jeg, at de vil holde det her for mig selv.
12:57Kan jeg bede dem om det?
13:00Ja.
13:04Hvad med fotografiet?
13:12Undskyld ventetiden, men nu lykkedes det at finde fra Frik.
13:15Hun tager telefonen ovenpÄ.
13:20Alice Frik.
13:21Ja, hallo.
13:23Hvordan stÄr det til pÄ dit lille hotel?
13:24PĂŠnt.
13:25Hvad har jeg sagt det igen og igen?
13:27At vi skulle ringe sammen dagligt, udtrykke vores kÊrlighed og lÊngsel og aftale, hvornÄr du kommer.
13:32Det kommer ikke til at ske, fĂžr du har klaret det med din hustru.
13:35KÊreste Alice, det er jo noget virkelig smÄborgerligt noget.
13:38Den eneste undskyldning er, at du er vokset op i Rungsted.
13:41Du er selv fra Gentofte.
13:43Oprindeligt er jeg for vandlĂžse.
13:44VandlĂžse?
13:45Det har du aldrig fortalt.
13:47VandlĂžse er ikke noget, man praler med.
13:49Alice, hĂžr nu her.
13:50Er vi ikke frie mennesker, der bare kan nyde hinanden?
13:53Jeg har vĂŠret sammen med, lad os sige, en del kvinder, men ingen som dig.
13:57Det kan jo ikke vĂŠre rigtigt.
13:58Det skal vĂŠre slut.
13:59PĂ„ grund af en latterlig lille formalitet, som er jeg gift.
14:02Det er ikke en latterlig formalitet.
14:04Og slet ikke lille.
14:05Det er der ingenting i forhold til, hvad jeg lige har hĂžrt om af Madsens datter.
14:08Hvad har du hĂžrt om hende?
14:09Mens jeg ventede pÄ dig, hÞrte jeg gennem telefonen en samtale i kontoret.
14:13Om hvad?
14:23Har de lige et Ăžjeblik?
14:25Ja, selvfĂžlgelig.
14:30Jeg har lige hĂžrt noget tĂŠmmeligt rystende om Amanda.
14:35Og hvem der er Fritters far?
14:36Ham svinsker.
14:37Nej, nej, nej.
14:38Nej, det er langt vĂŠrre.
14:40Kan de huske den leutnant, der var herude under besĂŠttelsen?
14:43Ja, ham glemmer jeg aldrig.
14:48Det kan de ikke mene.
14:50Hvor har de hĂžrt det?
14:51Fra en, fra fabrikken.
14:55Mens han ventede i telefonen, lÄ rÞret dernede, hvor han hÞrte Amanda fortÊlle det til Utilia.
15:00Men det er da nĂŠsten ikke til at tro.
15:01Nej, vel?
15:03Hvordan kan Amanda finde pÄ det?
15:05En tysker.
15:08En nazist.
15:09Amanda sagde, at han ikke var nazist.
15:10Og det var mod hans vilje, at han blev soldat.
15:12At han blev sovet pĂ„ Ăstfronten.
15:14Og var med i det der forsÞg pÄ at slÄ Hitler ihjel.
15:17Hvorfor sÄ den historie med svensker?
15:19Vi ville lige have fortalt det, hvis de var deres datter.
15:24Jeg synes nok, at jeg hÞrte dem herinde pÄ Frick.
15:27De kunne heller ikke dybe dem.
15:28Hvad vi har?
15:28Det er sÄ spÊndende med de breve.
15:32NĂ„, brevene.
15:33Det var mÄske ikke det.
15:36Jo, jo.
15:39NĂ„, allerede frokost.
15:40Jeg synes lige, vi har rejst os fra morgenbordet.
15:42Vi mÄ hellere lige se, om Geo har hÞrt klokken.
15:44Han er i gang med et sprogkursus.
15:47NĂ„.
15:51MĂ„ den ikke vi skulle holde den historie om Amanda helt for os selv af hensyn til her og fru
15:56Madsen?
15:57Jo, de har ret.
15:58Men hvad med den person, der hĂžrte det i telefonen?
16:01Er de sikre pÄ, at det er en, de stoler pÄ og ikke siger det videre?
16:04Nej.
16:05Jeg bĂžr nok lige tage en forsigtig snak med ham.
16:25Kom ind, kom ind.
16:26Og de har rollehĂŠftet med.
16:29Dejligt, Dan.
16:30Jeg er altsÄ, virkelig ked af at skuffe dig pÄ den her mÄde, Albert.
16:33Nu nÄr du har fÄet mig helt herovre, men jeg har mest lyst til at kunne ned og ringe til
16:37direktĂžr Conradsen med det samme og sige, at det ikke bliver.
16:39Der er absolut ingen grund til at begynde at oplande direktĂžr Conradsen ind i det her.
16:43Du skal nok finde det.
16:44Vi finder os ikke sammen.
16:46Den rolle er som skrĂŠddersyd til Dan.
16:48AltsÄ virkelig sÞdt at da sige.
16:49Jamen, jeg mener det.
16:52NĂ„, lad mig nu hĂžre.
16:54FortĂŠl, hvad er dit problem?
16:56Den gamle billedhugger og hans model mĂždes nu flere Ă„r efter, at han lavede den berĂžmte skulptur af hende.
17:02Ja.
17:02Og aftaler at gÄ op pÄ bjerget sammen, hvor de sÄ pÄ grund af toge styrter i dÞden.
17:06Ja, det synes Ibsen jo Äbenbart var en rigtig god idé.
17:12Men du siger, at de ikke, altsÄ dengang hun stod model for ham, havde et erotisk forhold.
17:16Er det rigtigt forstÄet?
17:17Ja.
17:18Hvis de havde haft det, sÄ havde Ibsen vel skrevet det.
17:22Det kan jeg bare ikke forstÄ.
17:23NĂ„r nogen er parat til at gĂžre alt det sammen med ham.
17:26Og hun siger her, at du, altsÄ billedhuggeren, ubekymret tog et blodvarmt lÊme, et ungt menneskeliv,
17:33og slid sjĂŠlen ud af det, fordi du havde brug for det til at skabe et kunstvĂŠrk.
17:37Jeg tror altsÄ, at hun er blevet misbrugt.
17:38BĂ„de mentalt og seksuelt.
17:40Ja, ja. SĂ„ siger vi det.
17:41Er det rigtigt, Edvard?
17:42Ja.
17:43Hvis det er til nogen hjĂŠlp.
17:46SĂ„ tror jeg godt, at jeg kan finde det i mig selv.
17:48Dejligt, dejligt.
17:48SÄ skal jeg jo bare tÊnke pÄ, hvordan du i sin tid misbrugte mig.
17:51Hvad for en scene skal vi Ăžve?
17:53Hvad sagde du?
17:54Hvad for en scene skal vi Ăžve?
17:55Nej, det du sagde fĂžr.
17:59At jeg misbrugte dig?
18:01Ja, Edvard pÄ elevskolen.
18:02Du var min lÊrer, som jeg sÄ op til, og det benyttede du dig af.
18:06Men jeg bebrejder dig ikke noget.
18:07Nu kan jeg bruge det, nÄr jeg skal spille rollen som Irene.
18:09Er det en historie, som du gÄr og fortÊller alle og en vejr?
18:14Ja, det er vigtigt, Edvard.
18:15Skulle vi ikke oprĂžbe dig?
18:16Ja, det kan jeg da ved Gud fortĂŠlle dig, at det er vigtigt.
18:20Hvis du gÄr og spreder den der lÞgnhistorie om, at jeg...
18:25Jeg kan godt fortĂŠlle dig, at det der, som der skete for mange Ă„r siden, og som aldrig kommer til
18:32at gentage sig.
18:33Det var da noget, som vi absolut begge var lige gode om.
18:36Du kom randende der med alle dine smÄ yndigheder og...
18:41Og hvad, Edvard?
18:44Jeg tror sikkert, at du er klar over, hvilken virkning du har pÄ mÊnden.
18:49Eller rett og sagt, det tror jeg nemlig fuldstĂŠndig, at du er klar over.
18:52Hvis der er nogen her, der er blevet misbrugt, sÄ er det da mig.
18:58Ej, nu bliver jeg altsÄ forvirret, Edvard.
19:00Hvordan vil du sÄ foreslÄ, at jeg finder mig selv i rollen?
19:02Hvad med? Bare at spille den.
19:06Skulle vi prĂžve det? Hva?
19:09How do you do?
19:11Det betyder goddag pÄ amerikansk.
19:13Jeg tror, jeg er ved at vĂŠre klar til Serups hustru.
19:15Hun kommer ikke i dag.
19:17Hvad skal det sige?
19:18Der lÄ en besked fra Haseo.
19:19Fruens flyvemaskine var forsinket. Hun er ikke kommet til KĂžbenhavn endnu.
19:22Hvorfor, Popper?
19:23SÄ kan vi mÄske fÄ lov til at holde lidt ferie sammen.
19:26Og for eksempel...
19:28Tag ned og bade.
19:29Det gjorde vi engang, det ved jeg ikke, om du kan huske.
19:31Vi kunne ogsÄ springe badet over og lÊgge os lidt.
19:37Ej, for fanden, Serese.
19:40Jeg ved ikke, om det ikke er gÄet op for dig, hvor vigtigt det er.
19:42Jo.
19:43Du skal lave store forretninger med Haseo i Amerika.
19:47Ja.
19:47Det gik jo ogsÄ rigtig godt sidst, du investerede derovre.
19:50Ej, for fanden, det var jo aktier.
19:51Det her, det er byggeri, det er noget helt andet.
19:53Og i Þvrigt sÄ har vi brug for det.
19:54Jeg talte med firmaet i gÄr, projektet ude i Valby.
19:57Det er heller ikke gÄet igennem.
19:58Er det ikke?
19:58Nej.
19:59Det var fandme lige fĂžr, det var nemmere at bygge under krigen.
20:01SÄ hvis du ikke har noget mod det, sÄ vil jeg faktisk gerne vÊre klar til at se opkommet sin
20:04hustru.
20:05Hun er jo ogsÄ med i forretningen, og jeg vil jo gerne kunne tale med.
20:19Undskyld, jeg vil bare lige ringe i fred.
20:21Jamen, det er fint, jeg gÄr igen.
20:22Nej, nej, nej, jeg er fĂŠrdig.
20:24Jeg kan ikke vinde pÄ, for det jeg ringer til.
20:25Der er ikke nogen, der ved, hvor fint det er.
20:30Jeg ved ikke, men jeg kommer til at se ham igen.
20:34Jeg har sÄret det menneske, jeg holder alt om i dag.
20:39PĂ„ grund af bilhĂŠld.
20:40Det eneste, jeg kunne finde ud af, er bare at lade det gÄ ud over filet.
20:43Hvordan?
20:47Det mÄ jeg have tÊnkt.
20:49Hvorfor tager vi egentlig ikke en tur til Firenze?
20:51Det kan man jo nu.
20:53Hvorfor skulle vi da pÄ det?
20:54Vil det ikke vĂŠre dejligt at sige noget nyt?
20:57Kom med andre tanker?
20:59Hvad mener du?
21:00Jeg tror, at du punkter tÊnker pÄ bilhÊld.
21:04Det mÄ vÊre vanskeligt, nÄr man ikke har nogen bÞrn.
21:07Og ikke har udsigt til at fÄ nogen.
21:09Og forstÄ, hvad det vil sige at miste sin eneste sÞn.
21:13Det kan sagtens forstÄ, fru Greveinde.
21:17Det var over et Ă„r siden, Vilhelm dĂžde.
21:20Det var aldrig sket, hvis han og Mitty var blevet her pÄ Frizenholm.
21:24Var det ikke hendes eget Þnske at flytte til Tyskland, sÄ Vilhelm kunne vÊre med i Hitlerjulken?
21:27Det er meget muligt, at det letter deres samvittighed, herre DuPont, med den forklaring.
21:31Men de ved lige sÄ godt som jeg, at Mitty blev fordrevet, fordi min sÞn et svagt Þjeblik lod sig
21:36forfĂžre dem.
21:38Min mor har ret.
21:39Det var aldrig sket, hvis jeg oplevede mit ĂŠgteskab.
21:42Vilhelm havde vĂŠret her hos os i dag.
21:45Det var min egoisme.
21:46Det var mig, der satte mig selv fĂžrst.
21:47Det har kostet min sĂžn.
21:59TĂ„bligt.
22:01Jeg ved ikke, hvad der gik af mig.
22:04Der er ingen undskyldning.
22:05Jeg drĂžmte, at han var taget herud.
22:06Men det er han jo tydeligvis ikke.
22:13Alice.
22:15Jeg sad lige og tÊnkte pÄ dig, og sÄ kommer du.
22:17Jeg bliver kun ganske kort.
22:19Men lĂŠnge nok til at lĂŠgge tĂžjet.
22:21Jeg vil bare sige til dig, at det du overhĂžrte i telefonen om Amanda og hendes barns far,
22:26det skal ikke videre til nogen som helst.
22:28Ellers lidt af en historie.
22:29Herre Madsens datter og en tysk officer.
22:31Bent.
22:32Du kan vĂŠre helt tryg, Alice.
22:33Jeg siger det selvfĂžlgelig ikke til nogen.
22:34Men jeg er glad for, at du cyklede op for at bede mig om det, nÄr du bare kunne have
22:38ringet.
22:39Jeg ville vÊre sikker pÄ, at du forstod det.
22:41SĂždt af dig.
22:42Vil du ikke sidde?
22:43Nej, tak.
22:44Kom nu, Alice.
22:45Kom.
22:45Bare et Ăžjeblik.
22:49Hvorfor piner vi os selv pÄ den her mÄde?
22:51Det ved du godt.
22:52Jeg kan ikke leve med hemmelige forhold mere.
22:54Det er noget rod.
22:55Det ĂždelĂŠgger mig.
22:57Jeg mÄ have rene linjer.
22:59Og derfor er du kommet hele vejen herop.
23:02For at bede mig at holde pÄ en hemmelighed.
23:09Deres samtale fra Newcastle.
23:11VĂŠrsgo.
23:11Ja, hallo.
23:13Hallo.
23:15Mollie, kan du hĂžre mig?
23:16Ja, nu gÄr det meget bedre.
23:19Jeg hÞrer dig sÄ fint.
23:21Dag, Fie.
23:22Dag, Mollie.
23:24Hvordan gÄr det over, H.T.?
23:25Vi har det godt.
23:27Peter glĂŠder sig til at begynde i skole.
23:29Han sidder allerede med bĂžgerne og lader, som om han lĂŠser.
23:33SÄ kan det nok regne ud, at Signe ogsÄ gerne vil i skole lige med det samme.
23:37Men vi snakker om, at det dog mÄ vente lidt.
23:40Og hvad med Morten?
23:41Er han kommet godt frem?
23:42Nej, han er her ikke.
23:44Jamen, skulle han ikke vÊre kommet i gÄr?
23:46Han har sÄ gÊt til at fortsÊtte i flygtningelejren.
23:48Har du ikke talt med ham?
23:49Jo.
23:52Men det troede jeg da, han ville sige nej til.
23:54Ja, han ville tage hjem til jer.
23:56Han sagde ja.
24:00Han siger, at de ikke kunne finde en anden.
24:02Nu, hvad siger bĂžrnene til det?
24:04De er kede af det.
24:05Men jeg har fortalt dem, at deres far har noget vigtigt, der skal gĂžres fĂŠrdigt.
24:09Og hvad med dig, Fie?
24:13Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, Molly.
24:17Jeg savner ham sÄ forfÊrdeligt, men Morten er Morten.
24:21Der kommer aldrig noget godt ud af at presse ham.
24:24Ja, kom bare ind her, talsmĂŠnden.
24:26Hvad er sgu at sĂŠtte dem?
24:28Hvordan gÄr det?
24:30Jeg forstĂŠder ikke.
24:31Ja, hvordan dog?
24:33Jeg ved, at jeg sÞger overgÄlige om dansk.
24:35En lille smule.
24:39Og was gibts heute?
24:41Immer noch Unruhe in Barake 7?
24:43Leider ja.
24:43Und immer noch die gleichen?
24:45Ja, Frau Klopp, Frau HĂŒber.
24:46Ja.
24:47Was ist das Problem?
24:48Es ist eng.
24:49Die Nerven liegen blank.
24:51Es ist ziemlich frustrierend, nicht nach Hause zu kommen.
24:53Das ist mir schon klar.
24:54Vielleicht könnte man eine von Ihnen wegversetzen.
24:57Alle in der Barake leiden drunter.
25:00Ja, ich schau, was ich tun kann.
25:03Und Sie haben nach Arbeit auf dem Hof gefragt?
25:05Ja.
25:05Da gibt es im Augenblick leider nicht mehr.
25:07Das Heu ist eingefahren.
25:09Ich weiĂ nicht, ob da noch mehr kommt.
25:11Ich hoffe doch.
25:12Ja.
25:13Ja.
25:13Ich verstehe, Sie genieĂe die frische Luft da drauĂen.
25:18Das tun wir alle.
25:20Und ich dachte, Sie wollten nach dem Abzug der EnglÀnder wieder nach Hause, Herr Rienerwurzen.
25:26Man hat mir gebeten zu bleiben.
25:29Barake 4.
25:30Ich werde veranlassen, dass Frau HĂŒber und die Autokterin Barake 4 versetzt werden.
25:35Wissen Sie, mein Vater hat die SchĂŒtzengrĂ€ben im letzten Krieg miterlebt.
25:40Er hat immer gesagt, dass die GrÀuel noch lange nach Kriegsende in einem sitzen.
25:44Was meinen Sie?
25:46Es muss schwer sein fĂŒr Sie, nach all dem zurĂŒck nach Hause zu kommen.
25:49Zu Ihrer Familie.
25:51Und ich sehne mich nur danach, mit meiner zusammen zu sein.
26:03Das war's wohl fĂŒr jetzt, Herr Rienerwurzen.
26:08Auf Wiedersehen, Herr Rienerwurzen.
26:25Das könnte du auch sagen, du selbst.
26:27Das war der letzte Mal, du kogte mit ihm.
26:31Der letzte Mal.
26:36Ja.
26:38Man fÄr styrer et Þjeblick.
26:40Jeg har tÊnkt pÄ, hvad du sagde.
26:42Hvad?
26:42Ja, om vi var lige gode om det, dengang.
26:45Du har nok ret.
26:46Jeg vil gerne indrĂžmme, at jeg drĂžmte om dig.
26:48Og hÄbede, at det var mig, du ville fÄ Þje pÄ.
26:50Blandt de andre piger pÄ elevskolen.
26:52Klimorene, sÄ er der ikke mere til at tage.
26:54It's just that I've got so bad as your wife.
26:56Why are you doing that?
26:58We were together here in the house.
27:02I'd like to talk to her with her.
27:05What are you talking about?
27:07There's no reason for that.
27:09I feel so...
27:10How many times do I say it to you?
27:13Helene and I were not married.
27:16But you had a child.
27:17It was a hell of a hell of a hell of a hell of a hell of a hell of
27:20a hell of a hell.
27:23There's no reason to hurry up.
27:26Do you understand that, Kitty?
27:28Oh, oh, oh, oh, oh!
27:31Yeah, we...
27:32We'll try something new.
27:35The old billet-hugger is not physically in the way.
27:39I thought it would be something new and original.
27:44Isn't it, Frank Hansen?
27:45Yes.
27:46We were just ready for today.
27:48Thank you, Frank Hansen.
27:52No, my friend.
27:54Hvordan gÄr det?
27:55Du ser lidt trĂŠt ud.
27:57Er det stadig alle de der breve?
28:00Nej, nej, nej, nej.
28:01Det var ikke...
28:02Det var noget andet.
28:03NĂ„.
28:04Hvad sÄ?
28:05Ikke noget.
28:06Selene.
28:06Du har jo lĂŠst som en Ă„ben bog.
28:08Jeg kan jo se, at der er noget, der plager dig.
28:11Edder, hvis jeg siger det her til dig, sÄ mÄ du love, at du ikke siger det til nogen.
28:15Aldrig.
28:16Nogensinde.
28:17Ikke en eneste.
28:18Jamen, selvfĂžlgelig.
28:19Jeg er din mand.
28:22Lad mig sÄ hÞre.
28:23Nej, det er altsÄ det mest tÄbende, jeg nogensinde har hÞrt.
28:27Du tror da ikke selv pÄ alt det slutter der.
28:30Jeg gÄr ned og tager en kognak.
28:34NĂ„.
28:35StÄr I der?
28:36Ja.
28:36Som mand.
28:37Nej, det var min hustru og jeg...
28:39En lille uenighed.
28:40Ja, det sker jo.
28:42Det er den rene galskab.
28:44Jamen, dog.
28:45I kan godt huske den tyske leutnant, som var her under krigen.
28:48Ă
h, ja.
28:49Ham, der ville tage hotellet.
28:51Det er Helene og fru Frik, som pÄstÄr og skulle have hÞrt, at han skulle vÊre...
28:57Han skulle vĂŠre far.
28:58Hahaha.
29:00Det er Lille Frida.
29:07Hvor har de hĂžrt det?
29:08En eller anden, der har pÄstÄet, at Amanda selv skulle have fortalt det.
29:12Men jeg har jo lige forklaret, Helene, at det kan jo slet ikke lade sig gĂžre.
29:16Lille Frida, hun er jo kun tre.
29:18Og leutnanten, han blev jo sendt til Ăstfronten i 41.
29:22SĂ„...
29:22Er Frida kun tre Ă„r?
29:24Ja, jeg troede det ogsÄ, hun var Êldre.
29:26Ja, hun blev da fire Ă„r her i maj.
29:29Ja, hun er jo fĂždt i Tyrens trĂŠn.
29:32Jamen, sÄ kan det jo godt.
29:34Lad os sÄ gÞre.
29:35Ă
h, Gud.
29:36Helene, hun mjorder mig.
29:38Det her, det mÄ absolut ikke komme videre.
29:45Hvem talte du med ude pÄ gangen?
29:48Det var ikke nogen.
29:49Ja? Jeg hĂžrte, at du stod og skvadrer.
29:51Det var bare Herre Allan og Herre Weiss.
29:54Og hvad snakkede I om?
29:57Ikke noget.
29:58Ej, vi stod der jo en halv time, sÄ noget mÄ I jo have snakket om.
30:02Det kan jeg ikke fortĂŠlle.
30:05SÄ I sagde det altsÄ om mig?
30:07Nej, nej, nej.
30:08Men sÄ forstÄr jeg ikke, hvorfor det skal vÊre en hemmelighed.
30:11Hvis jeg fortÊller det, sÄ vil jeg ikke hÞre ét bebrÊndende ord.
30:16For der er faktisk ogsÄ meget godt at sige om ham.
30:18Han var med i det store attentat mod fĂžren.
30:22Jeg forstÄr ingen lyd af, hvad du siger.
30:24Hvem taler du om?
30:25Den tyske Leutnant.
30:27Hvorfor en Leutnant?
30:29Ham, der var her.
30:32Det er jo en lille Fritags far.
30:43Fru FjellsĂž rejser.
30:44Hvorfor gĂžr hun det?
30:45I kan lige sÄ godt fÄ det at vide.
30:47Fritags far, han er slet ikke svensker.
30:49Hvad er han sÄ?
30:52Hvad er han sÄ, Edith, hvis han ikke er svensker?
30:54Han er tysker.
30:56Tysker?
30:57Ja, han er tysker.
30:58Det er Leutnant Kiesling, der var her pÄ hotellet.
31:02Kommer du der, Fritag?
31:04Bare til, at jeg er sulten.
31:06Det var heller ikke sÄ lÊnge.
31:07Det var dejligt, ikke, Fritag?
31:11Er der sket noget?
31:27Jeg synes bare, de skulle vide, det ikke kommer fra mig.
31:30Det tror jeg heller ikke, Utilia.
31:32Jeg ved bare ikke, hvordan sÄ.
31:34VĂŠggene har Ă„benbart Ăžrer.
31:37Jeg har lige taget med Fritag.
31:38Da du fortalte det til, Utilia lÄ telefonhÞjet pÄ skrivebordet.
31:41Ej, det sÄ jeg ikke.
31:43Heller ikke jeg.
31:44Hvor er Fritag?
31:45Ned i kĂžkkenet, vi har lige spist.
31:47Jeg tÊnkte, mÄske var det bedst, jeg gik en lille tur med hende.
31:51Ja, tak. Det mÄ de meget gerne.
32:01Jeg skulle jo have fortalt det til dem alle sammen for lĂŠnge siden.
32:04Et sted, hvor de skal fÄ det videre pÄ den her mÄde.
32:06Nu er det jo som om, at jeg skammer mig over, Uwe.
32:11Og det gĂžr jeg virkelig ikke.
32:12Det har du heller ikke nogen grund til.
32:15Hvad med min prof. HjelsĂž?
32:17Er hun stadig Ăžjes?
32:19Lad hende, hvis hun er sÄ for stokket.
32:24Hvad med min prof.
32:25Jeg har givet besked til pigerne.
32:27Jeg bliver heroppe og spiser sammen med dig.
32:30Hvordan kom det videre fra os?
32:32Det var desvĂŠrre mig.
32:33Jeg var dum nok til at nĂŠvne det for Edvard.
32:36Jeg ved det godt.
32:38Jeg troede, man kunne vĂŠre fortrolig med sin ĂŠgtefĂŠlde.
32:41Jeg burde jo vide bedre efter alle de breve, jeg fÄr fra kvinder, der ikke kan regne med deres mÊnd.
32:46Det er virkelig mĂŠrkeligt. De sidder bare derinde.
32:49Der er ingen, der siger noget.
32:50Alle lader bare som ingenting.
32:52Det skulle jeg sige. Lad os fÄ torsken ind.
33:12Tak.
33:14Tak.
33:15Tak.
33:24Tak.
33:41Det er Madsen.
33:45Ja. Nu har alle fÄet lidt mad fra tallerkenerne, sÄ vil jeg bare sige, at jeg vil gerne sige, at
33:51det er mig, der er torsken.
33:54Det var mig, der ikke syntes, at Amanda skulle fortĂŠlle det til nogen.
33:57Det var ogsÄ mig.
33:58Nej, det var sgu mig, Therese.
34:01Jeg havde ikke lyst til at se min datter, hun skulle blive udsat for den foragt, som de pliger, der
34:06gik med tyskerne beramt af.
34:12Og hvis der sidder nogen her og foragter hen, sÄ er det fordi, I ikke ved, hvem Leutnant Kiesling han
34:17er.
34:17Kan I huske Stefan Berger?
34:19Den unge tyske soldat, der bedĂžmte til dĂžden, fordi han ville hjem til sin kĂŠreste.
34:23Leutnant Kiesling satte sit eget liv ind for at redde den mand.
34:28SĂ„ spĂžrger jeg bare, hvor mange af jer ville vĂŠre parat til at gĂžre det.
34:38Velbekomme.
34:49Tak.
35:07Tak.
35:10Hvis nogen Þnsker at rejse sammen med fru FjeldsÞ, sÄ skal jeg gÞre deres regning klar og arrangere transport til
35:17toget pÄ dem af jer, der ikke er i egen vogn.
35:21Men de kan fĂžrst komme afsted i morgen, for de sidste tog er kĂžrt.
35:33Jeg tror ikke, der bliver tale om at rejse.
35:35Nej. Bestemt ikke. Heller ikke jeg.
35:40Nej. SelvfĂžlgelig ikke.
35:50Ăh, rejse. Nej. Nej. Nej. Nej. Nej.
36:09Jeg ved ikke, om I hĂžrte, hvad jeg sagde til gĂŠsterne derinde.
36:12Jo, lidt.
36:14Det samme gĂŠlder her.
36:17Hvis nogen af jer Þnsker at stoppe nu, sÄ fÄr I jeres lÞn mÄneden ud.
36:24Det er der ingen af os, der vil. Overhovedet ikke. Nej. Slet ikke.
36:31Tak.
36:42Hm.
36:52Jeg skal bare lige hente min stregtĂžj, nu vi kan spille bridge.
37:01Der er ingen andre, der rejser. Hverken gĂŠsterne eller pigerne. Du er den eneste.
37:07Det mÄ de afklare med deres egen samvittighed.
37:09Du er altsÄ renere end os andre, fordi du rejser.
37:13Olga. Du har kendt Amanda, siden hun var en lille pige. Betyder det slet ikke noget.
37:21Vi udsĂŠttes alle for fristelser gennem livet.
37:24Men det, der kendetegner anstĂŠndige mennesker, det er, at vi undlader at give efter for dem.
37:30Amanda, hun burde have vidst, at man ikke indlader sig med folk, der har besat vores land.
37:34For dig er kĂŠrlighed ingen undskygning.
37:37Ikke den slags kĂŠrlighed. Det er begrĂŠnset, hvad for en slags kĂŠrlighed, der er tilad i din vĂŠrd.
37:42Det gĂŠlder Grev Ditmer, det gĂŠlder Amanda. Men kĂŠrlighed kan nu engang ikke planlĂŠgtes.
37:47Det burde du vĂŠre den fĂžrste til at vide.
37:49Har du virkelig glemt det, Olga? Er det gemt sÄ langt vÊk?
37:53Jeg ved ikke.
37:54Hvad er du hentydig til?
37:55Bertel, fars unge kontorist.
37:58Ham du elskede, da du var ung, men lod dig overtalet til at opgive, fordi der ikke var nogen fremtid
38:04i ham.
38:07Hvorfor skal alle andre fordĂžmmes? Fordi du lod dig nĂžje med et kedeligt ĂŠgteskab.
38:11Du har altid yndet at nedgĂžre mit ĂŠgteskab. Er det fordi du aldrig selv har haft det?
38:17Det har jeg faktisk. Jeg var gift med Dr. Plov. Det var kĂŠrlighed.
38:25Jeg gÄr ned til de andre i dagligstolen.
38:31HejdĂžj. HejdĂžj. HejdĂžj. HejdĂžj
38:37Hvad er det her fist sang?
38:39Den handler om solen, der gÄr ned. Det er en af de smukkeste, jeg kender.
38:43Husk den.
38:44Har handlet?
38:45Ja.
38:47Der stÄr et slot i vÊdst og lÞb.
38:53Takket med byenes hjulme
38:59Det gÄr hver aften solen ned
39:05Bag rosens skyernes folge
39:11Det slÄr klÊve egnet van og bjord
39:19Lager nu stÄr det smÞ
39:27Jeg fÞler mig sÄ dum over alt det giver, jeg har fortalt
39:31Det tror jeg alle forstÄr, fru Madsen
39:33Sov nu godt
39:35Tak
39:35Tak
39:39SÄ skulle vi ikke lige gÄ op til Amanda og sige godnat
39:42Dit mig er derop
39:43NÄ, sÄ lader vi ind med jer
39:46Jeg vil se, hvor der er en hyggelig aften
39:49Hvad havde du regnet med?
39:51Nej, nej
39:53Jeg fik ikke slukket radiestuen
39:56Jamen, det kan pigerne tage sig af
39:58Jeg skal ogsÄ rydde op derinde, alle brevene ligger og flyder
40:06Fru Vejse
40:08Jeg vil bare sige, det var sÄ fint, det de sagde dernede
40:11At det har vÊret hÄrdt for Amanda
40:12Det er ikke godt at gÄ i mange Är og bÊre pÄ hemmeligheder
40:15Nej
40:16Der er derfor noget, jeg er nĂždt til at fortĂŠlle dem
40:21NĂ„, der er du
40:23Jeg troede, at du havde sat dig for at arbejde igen
40:28FrĂžnge Hansen havde noget vigtigt, hun gerne ville tale med mig om
40:30Jeg tĂŠnker, du ved hvad det er
40:32Ingen anse
40:35Hvad dog?
40:35Det du har gÄet og lÞjet om
40:37Igen og igen
40:38At I ikke havde noget forhold
40:39Nej, nej, nej, nej
40:40Det kunne du overhovedet ikke drĂžmme om
40:41Pina ikke har sagt mig noget som helst
40:42Og sÄ skal jeg hÞre, at du har ligget her
40:45Lige her
40:46Hvad er mit ryg?
40:50Jamen, altsÄ Helene
40:51Jeg ved ikke, hvorfor hun kommer rendende til dig
40:55AltsÄ, det er jo komplet ligegyldigt
40:59Det er over 15 Ă„r siden
41:02Det betyder jo ikke noget
41:04Derfor, at du har sĂŠttet bud efter hende
41:05For at du kan genoptage din lille lumre forbindelse
41:09Du ved da, hvorfor hun er her
41:10Jeg har fÄet hende brot ud af direktÞr Grandresen
41:13Ja, jeg er for trĂŠt, jeg Ă„ker ikke at hĂžre om det der
41:15Nej, nej, men det er
41:17Du har fuldstĂŠndig ret, min ven
41:18Det er en ligegyldig bakatel
41:21Kom, sÄ ligger vi jo stille
41:22Du har da ikke tĂŠnkt dig, at jeg skal ligge ved siden af dig
41:25Nej, altsÄ, du er jo dum, Helene
41:27Hvor skulle du ellers sove?
41:29Jeg sover her
41:30Du kan finde et andet sted
41:48Du kunne selvfĂžlgelig ikke lade vĂŠre
41:49Det er Þndigt, det mÄ jeg sige
41:51Ăndigt
41:51Jeg er bare trĂŠt af lĂžgne, Edvard
41:53Nu er du jo ikke gift
41:55Nej, det er jeg ikke
41:56Nej, men hvis du var, sÄ ville du vide, at hvis man kendte sandheden om hinanden ned i mindste detalje,
42:00sÄ ville du ÞdelÊgge et hvert Êgteskab
42:02Ja, det ved du meget bedre end mig
42:03Du har vĂŠret gift fire gange
42:07Jeg synes, at du skal rejse hjem i morgen, og sÄ kan du et passende fÞlelse med fru Fjeldsyn
42:13Jeg skal ikke spille runden
42:14Jo, jo, det skal du skal
42:15Vi mĂždes til prĂžverne efter sommerferien
42:17Du er perfekt til at spille Irene, ved du hvorfor?
42:20Fordi hun er syg i roet, jeg er sikker pÄ, du kan finde i dig selv
42:31Kunne du det?
42:33AltsÄ med en tysker, mener jeg
42:37SÄdan at blive forelsket i en, altsÄ hvis de stadig var her
42:42Ja, hvis det var en, jeg havde lyst til at vĂŠre sammen med
42:46Og sÄ ville du bare vÊre ligeglad med, hvad alle andre tÊnkte?
42:49Ja
42:52Hvis jeg var forelsket, sÄ ville jeg da vÊre ligeglad med, hvad andre mener
42:57SĂ„ ved jeg ikke om jeg ture
42:58NĂ„
43:01Godnat
43:02Godnat
43:23Edward
43:28Edward
43:31They're going to be able to do the morning, if you want to have something.
43:34She's been reased.
43:37Reased?
43:37She said it to her.
43:41You're going to have him.
43:42Of course you did.
43:45I don't think she's been reased.
43:47The door to her is open and things are open.
43:49But I didn't see her at the morning.
44:04Have you seen the bed?
44:05Yes, there's a house to see her.
44:07And she's gone?
44:09She's gone?
44:09She said she didn't go to the morning.
44:11She didn't go to bed.
44:14It's almost like a piece.
44:16If you had read it, it would be that they would go to the door.
44:21I'm going to find her.
44:22Edward?
44:24Edward?
44:25Yes?
44:26What?
44:26It's not a night.
44:38Frygert Hansen!
44:40Frygert Hansen!
44:57Hallo?
44:59Hallo?
45:07Undskyld.
45:08Jeg bor oppe pÄ hotellet.
45:09Gik ned for at bade, og nu kan jeg ikke vende tilbage.
45:12Men er det ikke herre DuPont?
45:15Jo.
45:16De kan ikke huske mig.
45:18Nej.
45:19Kitty.
45:20Kitty Hansen.
45:21Frygert Hansen?
45:22Ja.
45:23De var Havaises elever?
45:25Ja.
45:26For mange Ă„r siden.
45:27Er det de der kom et godt stykke vĂŠk fra hotellet?
45:29Ja, ja.
45:30Frygert Hansen!
45:32Frygert Hansen!
45:33DrĂžger de!
45:34Der er vist en, der leder efter dem.
45:36Det lyder som Havaisen.
45:37Nogle gange tĂŠnker jeg, om han har en lille skruelĂžs.
45:42Jeg bor lige her, hvis jeg ikke mener, at han er en kop kaffe.
45:48Det er Ă©n stor grĂžd herude.
45:49Jeg ved om, hvor man Larsen kan finde her ud, nÄr han skal hen til FjeldsÞ.
45:52Men ellers mÄ hun tÄle vores andre selskab lidt endnu.
45:55Der er telefon til dem.
45:56Hvem er det?
45:57HerĂždgaard Andersen.
45:58Jeg blev godt nok lidt forvirret, da han spurgte efter dem.
46:00Jeg ved jo, at han kurserer Madsens savfĂžrer.
46:03Jeg var ikke klar over, at han...
46:04Vi bruger ham ogsÄ pÄ fabrikken.
46:06Men ved I hvad?
46:08De mÄ hilse ham fra mig og sige, at jeg er pÄ ferie.
46:10Han mÄ ringe til kontoret og tale med prokurist Bertelsen.
46:13Han vil besvare alle hans spÞrgsmÄl.
46:15Prokurist Bertelsen?
46:15Det skal jeg sige til ham.
46:19Jeg legede det for mange Ă„r siden, og var heldig, at det stadig kunne lade sig gĂžre.
46:23Jeg tror, der har boet nogle tyske vagter under krigen.
46:25Men jeg har luftet ud.
46:28Og de tegner stadig.
46:29Jeg har ikke gjort det i mange Ă„r.
46:32Men jeg mÄ jo have noget at leve af.
46:34NĂ„.
46:35Tak for kaffe.
46:35Jeg tror godt, jeg kan finde tilbage nu.
46:37Togen er nĂŠsten vĂŠk.
46:38Jeg skal jo nÄ mit tog.
46:40Det er trist, at jeg allerede skal rejse.
46:41Jeg havde ogsÄ lyst til at blive.
46:42Teaterets direktĂžr har faktisk betalt for mit ophold hele sommeren.
46:46Men herre Weisse synes, at vi er fĂŠrdige.
46:48Ej, sÄ bliv der og holde ferie.
46:49Det skal herre Weisse vel ikke bestemme.
46:52Tager de ikke med tilbage?
46:54Kom nu.
46:54Der er ikke kun alle de sivanlige, der har vĂŠret der hele sommeren.
46:56Ja, og sÄ greb Ditmer, der kom for et par dage siden.
46:59Ditmer?
47:01Bor han pÄ hotelet?
47:02Ja.
47:05Jeg bliver her.
47:06Jeg ville vĂŠre glad, hvis de ville undlade at fortĂŠlle, at de havde set mig.
47:10Kunne det vĂŠre vores hemmelighed?
47:13Vores hemmelighed?
47:15Er det et problem?
47:16Nej, nej.
47:21Har de tid et Ăžjeblik?
47:22Ja.
47:23Profil 2.
47:24SelvfĂžlgelig.
47:25SĂ„ vil jeg bare sige til dem, at den vej de har valgt, det er en meget svĂŠr vej, Amanda.
47:31Det synes de lige, jeg skulle vide fĂžr de rejste.
47:32NÊtter misforstÄr de mig.
47:35For jeg er klar over, at den vej den tager man kun, nÄr man ikke kan andet.
47:41Fordi det krĂŠver stort mod.
47:45Og det var et mod, som jeg ikke havde, da jeg var i deres alder.
47:54Derfor Þnsker jeg sÄdan, at det vil gÄ dem godt.
47:59Dem og ham, som de elsker.
48:05Og jeres lille datter.
48:11Tak, fru FjeldsĂžg.
48:12Jo, sÄ vil jeg sige, at jeg har sagt til pigerne, at de skal meddele vognvanden, at jeg ikke fÄr
48:17brug for ham alligevel.
48:18Men ja, naturligvis betaler, fordi han har kĂžrt forgĂŠvet herud.
48:24Mor, skal vi ikke snart gÄ?
48:26Jo, det skal vi i hvert fald. Vi skal over til fru Andersen og se kattekillinger.
48:30Ja, sÄ mÄ de endelig hilse.
48:34Det skal jeg gĂžre.
48:38Mor, kom nu.
48:40Ja. Jeg kommer nu, sĂžd Frida.
48:43FortĂŠl, du valgte om Amanda?
48:45Ja.
48:47Men hvad sagde han?
48:50Jamen, han blev lige sÄ stille som alle gÊsterne.
48:52Sagde han slet ikke noget?
48:53Jo.
48:54Han sagde, at han kendte folk sÄ godt herude, at nok for bedst, det kan tale alt for hÞjt om,
48:58at hotelsvĂŠrt inde har et barn med en tysker.
49:01Det var den du, der manglede. Jeg lĂŠgger den her.
49:04Jamen, tak. Der er kaffe pÄ kanten. Nej tak, jeg har ikke tid der.
49:09Jeg tÞger pÄ vej ind ved bÄden. Jeg skal mÄ lave frokost.
49:14Hvad var det med hende?
49:16Kan du have hĂžrt, hvad vi talte om?
49:18Vi ved jo ikke, hvor lang tid hun har stÄet derude.
49:22Ej, jeg tror altsÄ ikke, hun har hÞrt det.
Comments