2
- 7 weeks ago
Follow the adventures of guests and employees at this seaside hotel in Denmark, between the years 1928-1945.
EXCELLENT comedy drama series from Denmark, with English subtitles. One of the highest rated shows in Denmark. You will enjoy this series.
EXCELLENT comedy drama series from Denmark, with English subtitles. One of the highest rated shows in Denmark. You will enjoy this series.
Category
📺
TVTranscript
00:10guitar solo
00:37Nu er herre fra Weisse gået til stranden.
00:39Jo, så kan vi endelig komme til.
00:42Er det torsk i aften?
00:43Kan du ikke lide torsk?
00:44Nej, puha.
00:46Den der sød.
00:48Giv den et kys.
00:49Ad.
00:50Hvad er det?
00:52Hold op.
00:53Lad være at leg med min mad.
00:56Sikkert af humør.
00:57Dag Tulle.
01:00Den store du var ikke færdig den for øl i morgen.
01:03Ja, man må da håbe, det ikke er lige så fjol over for gæsteren.
01:06Du har vel også været ungen engang.
01:07Ja, sæt dig. Der er kaffe på kanden.
01:09Tak.
01:11Han går derhjemme.
01:12Så hører han på havet.
01:14Han kom ind her i morges, og så tog han afsted igen med det samme.
01:17Det er en god fangst i dag.
01:18Og han vil også fået lidt mere tid.
01:20Hvad med nu?
01:20Da han ikke blev sovnerudsformand.
01:25Nej, det blev han ikke.
01:26Og skal jeg fortælle, hvorfor?
01:27Fordi han havde solgt en smule fisk til tyskerne.
01:31Alle solgt tæt, når de kunne komme afsted med det.
01:33Hos de skinhellige sovnerode.
01:36Jeg ved da heller ikke, om Valder har været den rene engel.
01:39Nå, goddag evigt.
01:44Hvad var det med Valder?
01:46Jeg ønsker, som en bar til lykke med, at han er blevet formand for sovnerode.
01:49Den måde, han fik de andre med sig for.
01:51Det var sandelig flot.
01:54Var du med til mødet, Tulle?
01:55Nej, selvfølgelig var jeg ikke det. Jeg sidder jo ikke i sovnerodet.
01:58Så ved du nok heller ikke, hvad der skete, ven.
02:00Jeg siger bare.
02:02Lad dem, der aldrig har haft med tyskerne gøre, kaste den første sten.
02:11Hvad har du der?
02:12Ikke noget.
02:18Skal du lige se det igen?
02:19Ja.
02:20Hvad snart skal vi besøge far igen?
02:24Ja, det ved jeg ikke, Frida.
02:26Det bliver nok først, når der er mere arbejde nede på gården.
02:30Så.
02:30Nu lægger vi det lige her nu igen.
02:32Så.
02:34Ja?
02:36Nå, I er her?
02:37Ja.
02:38Jamen, vi var på vej ned, men vi har bare holdt en lang morgen.
02:42Der var lige noget, jeg ville snakke med dig om.
02:45Ja.
02:47Under fire øjne.
02:50Frida, hvis du går ned, så kommer mor.
02:52Ja, ja, mor.
02:59Øhm.
03:00Du ved fru Weiss' brevkasse?
03:01Hm?
03:02Ja, hun viser nogle gange for frik og jeg i nogle af brevene.
03:04Og i går var der så et fra en kvinde, der var ked af, at hun aldrig så sin familie
03:09i Sverige.
03:10Og så spurgte for frik, hvordan det var med os, om vi så Fridas svenske far.
03:14Hvad sagde du der?
03:15Jeg sagde, at vi så ham en gang imellem, og at han var rigtig sød.
03:19Det ville da være mærkeligt, hvis jeg sagde, at vi slet ikke havde nogen kontrakt.
03:23De spurgte også, hvad han hed og hvad han lavede.
03:26Hm?
03:26Nå, det fandt du lige på, eller?
03:27Det var da nødt til, Amanda.
03:29Jeg sagde, at han hed Jørgen, og at han var læge i Landskrona.
03:32I kan ikke engang huske, at jeg så en løgnhistorie.
03:34Da jeg fandt på, om så boede han i Gjødeborg, mor.
03:36Det har de andre nok glemt.
03:37Ja, møj.
03:39Jeg er så dødtræt af det her.
03:40Jeg ved det godt, Amanda.
03:42Men så hadefuldt snakken af om tyskerne lige nu, så tror jeg, det er bedst, vi holder Uwe for os
03:47selv.
03:50Hvor langt kom du?
03:52Desværre kun til midten af første akt.
03:54Midten af første akt?
03:55Ja.
03:56Du lovede jo at læse hele stykket.
03:57Jeg ved det godt, Edvardt, men jeg er så træt om aftenen.
04:02Jeg læser breve.
04:03Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ved at segne under det ansvar, jeg har sagt ja til.
04:06Ja, så må du sige nej.
04:07Men det kan jeg da ikke nu.
04:09Prøv at læse nogle af de kvinders historier.
04:10Ellers tak.
04:11Ellers nogle triste skæbner, kan jeg godt sige det.
04:14Og de venter alle sammen, at jeg skal sige noget klogt.
04:16Altså, vi gider fanden have den brevklasse.
04:18Vi har slet ikke tid til det der, Elene.
04:20Så jeg skal debuttere som iscenesætter, og jeg har brug for at kunne diskutere det med dig.
04:24Kan du ikke bruge frøken Hansen?
04:26Det eneste, hun kan finde ud af, det er jo at stille spørgsmål.
04:29Hvorfor gør min rolle det?
04:31Det er vel også din opgave at svare på, som iscenesætter, mener jeg.
04:34Er det ikke?
04:42Jeg var lige på vej ned for at finde dem.
04:44Nå, der er måske opstået et enkelt spørgsmål mere.
04:48Nej, det er ikke det.
04:49Jeg ved bare ikke med det stykke.
04:51Hvad ved de ikke, frøken Hansen?
04:52Jeg synes, det er en meget mærkelig karakter, jeg skal spille.
04:54Ja, men hvorfor tror de, at det er dem, der er blevet valgt til rollen?
04:58Hun er både død og ikke død.
05:00Og hendes forhold til billedhuggerne er meget underligt.
05:02Jeg er ikke sikker på, at jeg kan finde ud af det.
05:03Det var måske bedre at have, Vejse, hvis de valgte en anden.
05:06Valgte en anden?
05:06Nej, nej, nej.
05:08Det kan slet ikke komme på tale.
05:10Vi er ikke engang gået i gang med at arbejde endnu.
05:12Vi skal nok finde det, frøken Hansen.
05:14Villebær, nu kommer de ind til mig efter frokost.
05:17Og så tager vi fat for alvor.
05:19De skal se, det kommer til at gå fint.
05:21Jo, men...
05:22Med deres talent og min iscenesættelse.
05:26De får deres livssucces.
05:30Hvorfor går de ikke en tur ned til bænken og læser stykket igen?
05:33Så er jeg sikker på, at det hele giver mening.
05:35Jo, men...
05:36Afsted, afsted, ikke?
05:40Og så ses vi efter frokost.
05:44Jeg troede ellers, du gerne ville af med, frøken Hansen.
05:46Det var da sødt af dig at opmuntre hende.
05:48Det var da på ingen måde sødt.
05:51Det er et besynderlige pigebarn.
05:52Det er jo kun noget, direktør Grønnersen har fundet på for at...
05:55Ja, for at prøve mig.
05:56Han sidder kun og venter på, at jeg skal give op.
05:58Ja, det tror jeg altså ikke.
05:59Jo, jo, jo, jo.
06:01Men den fornøjelse, den får han ikke.
06:09Så har jeg fortalt dem til Amanda.
06:11Han blev jo ikke jublende lykkelig.
06:13Hvorfor hvad?
06:14Det er med Frida's svenske far.
06:16Nå.
06:17Det er altså også vigtigt, du husker det, Geo.
06:19Han hedder Jørgen og bor i Landskrona.
06:21Ja, ja, for fan.
06:22Ham tandlægen der.
06:23Jeg er jo ikke en idiot, Therese.
06:24Ikke tandlæge, Geo.
06:26Læge.
06:26Læge?
06:27Ja, læge.
06:28Hvorfor ikke overlægen, når nu er du i gang?
06:30Så vil han lyde for gammel.
06:31Jeg ville sgu da hellere have Frida's far.
06:33Det var en gammel overlæge for Landskrona.
06:35Hvad er det der?
06:36Det er mit sprogkursus.
06:39Sprogkursus?
06:39Hvis jeg skal til at bygge i Amerika, så er det sgu da nødt til at kuse sproget.
06:42Det kan du vel forstå.
06:43Nå, jeg går lige op og låner Amandas gramofon.
06:46Skulle vi ikke ned og bade?
06:47Bade? Nej, det har jeg ikke tid til, Therese.
06:49Se, om jeg kommer med sin hustru senere i eftermiddag, så skulle jeg gerne kunne sige et eller andet par
06:53amerikansk til hende.
06:58Vi er færdige inde hos dem.
07:00Tak.
07:02Du begyndte at tale til gasterne helt uden de spar.
07:04Hold da op.
07:07Åh, for frik.
07:08Vi talte netop om Grev Dittmer og herre DuPong.
07:11Ja, ja.
07:12Du er bjorde.
07:13Vindt i?
07:14Hvorfor Grev Dittmer er her alene i år?
07:16Nej, nu det siger det.
07:17Det er da også underligt bare, at der ikke er en kur på tråden.
07:20Det vedkommer ikke os.
07:24Åh, Grev Dittmer.
07:26Hvor er det dejligt, at de er kommet tilbage til os.
07:29Ja, men det er også dejligt at være her.
07:30Hvad med her DuPong?
07:32Kommer han ikke i år?
07:33Ja, det skal jeg ikke kunne sige.
07:35Nu er Martha jo tilbage i køkkenet.
07:36Ja, det er hun jo.
07:39Bor han ikke hos dem på Friisenholm?
07:41Jo, jo.
07:41Det har han gjort i en periode, hvor han manglede andet sted.
07:45Jeg mener, så vidt jeg forstod, så flyttede han til København.
07:54Det forhold er slut.
07:56Så meget desto bedre.
07:58De er nu alligevel trist.
07:59De har været så gode for hinanden.
08:00Ja.
08:08Ja.
08:17Jeg tænkte nok, at jeg ville finde dem med den frygtelige bog.
08:20Det, der oprulles nede i Nyhåndberg, mens vi sidder her, er så horribelt.
08:25At de burde holde en pause fra det.
08:27Og her har jeg den helt rigtige kur.
08:33Selma Lagerløf.
08:34Niels Holgersens forunderlige rejse.
08:36Er det ikke en børnebog?
08:37Det er en bog for børn og poetiske sjælehavnland.
08:41Den handler om den dogne dreng Niels, der bliver forvandlet til en lilleput.
08:45Og rejser gennem hele Sverige på ryggen af en gås.
08:48Jeg læste den højt fra mine elever i foråret.
08:51Sådan tak skal de have.
08:52Jeg tænkte, at det måske var godt at forundres lidt frem for at forfærdes hele tiden.
08:58Utilja, er I den siger for andre, som har fået killinger?
09:01Det følger lidt af en biologisk sensation.
09:04Vi skal se dem.
09:05Ja, det skal vi da.
09:08Hvad er det, du har der?
09:09Ikke noget. Kom bare.
09:12Ja, ja. Jeg kommer jo.
09:18Vent lige, Frida.
09:19Vi kan jo bare gå ind. Vi skal banke på først, ikke?
09:24Døren er åben.
09:28Nå, jeg tænkte nok, det var jeg.
09:30Har Edith fortalt jer om kattekillingen?
09:32Ja.
09:33Må jeg se dem?
09:34Ja, de er jo ude i standen.
09:36Nu skal jeg gå med.
09:37Så må jeg lige lade døren stå åben, så jeg kan høre telefonen.
09:39Jeg venter en samtale fra England.
09:41Jeg skal høre, om Morten er kommet godt frem.
09:43Fy og børnene, de har jo sådan glædet sig til at se ham igen.
09:47Kom nu.
09:49Nu kommer jeg.
09:50Jeg tror, kattekillingerne, de glæder sig også til at se dig.
09:54Ja, de er lige herinde.
09:58Åh, hvor er de søde.
10:00Er det der moren?
10:02Ja, det er det.
10:04Hvor er faren?
10:05Han bor jo ikke her.
10:07Jeg ved ikke helt, hvem det er, men på striberne, der kunne det godt være Gerd og Svendsen.
10:11Må jeg holde en?
10:12Ja, det går nok.
10:14Ja, det var du jo.
10:17Ja, det kan du opse.
10:27Tror du, kattekillingerne savner deres far?
10:30Nej, det tror jeg ikke.
10:33Savner du din far?
10:34Ja.
10:35Jeg er sikker på, at han er sød, når han er din far.
10:37Vil du se et billede af ham?
10:40Har du et billede af ham?
10:41Ja, vil du se?
10:42Det vil jeg da gerne.
10:44Ja.
10:56Andersens badehotel.
10:57På frik.
10:59Lige et øjeblik, så skal jeg se, om hun er.
11:07Mor, vil I se et kattekillinger?
11:08Er de søde?
11:09Ja.
11:10Har I fået frokost?
11:11Nej.
11:12Skal vi gå ud og se, om Martha har noget til os?
11:14Ja.
11:17Fru Berggren, har du lige tid?
11:20Ja.
11:20Nok bedst, at de lukker døren.
11:28Frida har lige vist mig et fotografi, og sagde, at det var hendes far.
11:32Har hun det?
11:34Kan det passe?
11:35Det er et billede af den tyske løgtenand, der var heroppe under krigen.
11:40Ja, det kan jeg det godt.
11:43Hvis ikke hun havde taget det, vi så på det i morse.
11:49Ja, jeg kan se, at de er chokerede for et minutil.
11:51Jamen, det er altså sådan, det er.
11:52Uwe Kisling er far til Frida.
11:55Jeg vil.
11:57Det kan sikkert være svært at forstå.
12:01Men Uwe Kisling er et helt andet menneske, end den løgtenand, de mødte dengang.
12:06Hvordan?
12:07Han er ikke nazist.
12:09Han har aldrig været det.
12:11Han havde intet ønske om at blive soldat.
12:13Han var i gang med at læse geologi, da han blev indkaldt.
12:16Han blev såret på Østfronten, og var en af de officerer, der var med i attentatet på Adolf Hitler.
12:23Var han det?
12:25Da det så ikke lykkedes, var han nødt til at flygte.
12:28Og gemme sig i bjergene i Hartsten.
12:30Nu er han interneret i flygtningelejren nede i Grove, men han er ved at lære dansk.
12:36Og vi håber inderligt, at han kan komme heroppe og bo sammen med os.
12:46Det er kun mine forældre, kredit mig og her Dupont, der ved det her.
12:49Hverken gæsterne eller pigerne.
12:51Jeg skal nok fortælle dem det på et eller andet tidspunkt.
12:54Men indtil da, der håber jeg, at de vil holde det her for mig selv.
12:57Kan jeg bede dem om det?
13:00Ja.
13:04Hvad med fotografiet?
13:12Undskyld ventetiden, men nu lykkedes det at finde fra Frik.
13:15Hun tager telefonen ovenpå.
13:20Alice Frik.
13:21Ja, hallo.
13:23Hvordan står det til på dit lille hotel?
13:24Pænt.
13:25Hvad har jeg sagt det igen og igen?
13:27At vi skulle ringe sammen dagligt, udtrykke vores kærlighed og længsel og aftale, hvornår du kommer.
13:32Det kommer ikke til at ske, før du har klaret det med din hustru.
13:35Kæreste Alice, det er jo noget virkelig småborgerligt noget.
13:38Den eneste undskyldning er, at du er vokset op i Rungsted.
13:41Du er selv fra Gentofte.
13:43Oprindeligt er jeg for vandløse.
13:44Vandløse?
13:45Det har du aldrig fortalt.
13:47Vandløse er ikke noget, man praler med.
13:49Alice, hør nu her.
13:50Er vi ikke frie mennesker, der bare kan nyde hinanden?
13:53Jeg har været sammen med, lad os sige, en del kvinder, men ingen som dig.
13:57Det kan jo ikke være rigtigt.
13:58Det skal være slut.
13:59På grund af en latterlig lille formalitet, som er jeg gift.
14:02Det er ikke en latterlig formalitet.
14:04Og slet ikke lille.
14:05Det er der ingenting i forhold til, hvad jeg lige har hørt om af Madsens datter.
14:08Hvad har du hørt om hende?
14:09Mens jeg ventede på dig, hørte jeg gennem telefonen en samtale i kontoret.
14:13Om hvad?
14:23Har de lige et øjeblik?
14:25Ja, selvfølgelig.
14:30Jeg har lige hørt noget tæmmeligt rystende om Amanda.
14:35Og hvem der er Fritters far?
14:36Ham svinsker.
14:37Nej, nej, nej.
14:38Nej, det er langt værre.
14:40Kan de huske den leutnant, der var herude under besættelsen?
14:43Ja, ham glemmer jeg aldrig.
14:48Det kan de ikke mene.
14:50Hvor har de hørt det?
14:51Fra en, fra fabrikken.
14:55Mens han ventede i telefonen, lå røret dernede, hvor han hørte Amanda fortælle det til Utilia.
15:00Men det er da næsten ikke til at tro.
15:01Nej, vel?
15:03Hvordan kan Amanda finde på det?
15:05En tysker.
15:08En nazist.
15:09Amanda sagde, at han ikke var nazist.
15:10Og det var mod hans vilje, at han blev soldat.
15:12At han blev sovet på Østfronten.
15:14Og var med i det der forsøg på at slå Hitler ihjel.
15:17Hvorfor så den historie med svensker?
15:19Vi ville lige have fortalt det, hvis de var deres datter.
15:24Jeg synes nok, at jeg hørte dem herinde på Frick.
15:27De kunne heller ikke dybe dem.
15:28Hvad vi har?
15:28Det er så spændende med de breve.
15:32Nå, brevene.
15:33Det var måske ikke det.
15:36Jo, jo.
15:39Nå, allerede frokost.
15:40Jeg synes lige, vi har rejst os fra morgenbordet.
15:42Vi må hellere lige se, om Geo har hørt klokken.
15:44Han er i gang med et sprogkursus.
15:47Nå.
15:51Må den ikke vi skulle holde den historie om Amanda helt for os selv af hensyn til her og fru
15:56Madsen?
15:57Jo, de har ret.
15:58Men hvad med den person, der hørte det i telefonen?
16:01Er de sikre på, at det er en, de stoler på og ikke siger det videre?
16:04Nej.
16:05Jeg bør nok lige tage en forsigtig snak med ham.
16:25Kom ind, kom ind.
16:26Og de har rollehæftet med.
16:29Dejligt, Dan.
16:30Jeg er altså, virkelig ked af at skuffe dig på den her måde, Albert.
16:33Nu når du har fået mig helt herovre, men jeg har mest lyst til at kunne ned og ringe til
16:37direktør Conradsen med det samme og sige, at det ikke bliver.
16:39Der er absolut ingen grund til at begynde at oplande direktør Conradsen ind i det her.
16:43Du skal nok finde det.
16:44Vi finder os ikke sammen.
16:46Den rolle er som skræddersyd til Dan.
16:48Altså virkelig sødt at da sige.
16:49Jamen, jeg mener det.
16:52Nå, lad mig nu høre.
16:54Fortæl, hvad er dit problem?
16:56Den gamle billedhugger og hans model mødes nu flere år efter, at han lavede den berømte skulptur af hende.
17:02Ja.
17:02Og aftaler at gå op på bjerget sammen, hvor de så på grund af toge styrter i døden.
17:06Ja, det synes Ibsen jo åbenbart var en rigtig god idé.
17:12Men du siger, at de ikke, altså dengang hun stod model for ham, havde et erotisk forhold.
17:16Er det rigtigt forstået?
17:17Ja.
17:18Hvis de havde haft det, så havde Ibsen vel skrevet det.
17:22Det kan jeg bare ikke forstå.
17:23Når nogen er parat til at gøre alt det sammen med ham.
17:26Og hun siger her, at du, altså billedhuggeren, ubekymret tog et blodvarmt læme, et ungt menneskeliv,
17:33og slid sjælen ud af det, fordi du havde brug for det til at skabe et kunstværk.
17:37Jeg tror altså, at hun er blevet misbrugt.
17:38Både mentalt og seksuelt.
17:40Ja, ja. Så siger vi det.
17:41Er det rigtigt, Edvard?
17:42Ja.
17:43Hvis det er til nogen hjælp.
17:46Så tror jeg godt, at jeg kan finde det i mig selv.
17:48Dejligt, dejligt.
17:48Så skal jeg jo bare tænke på, hvordan du i sin tid misbrugte mig.
17:51Hvad for en scene skal vi øve?
17:53Hvad sagde du?
17:54Hvad for en scene skal vi øve?
17:55Nej, det du sagde før.
17:59At jeg misbrugte dig?
18:01Ja, Edvard på elevskolen.
18:02Du var min lærer, som jeg så op til, og det benyttede du dig af.
18:06Men jeg bebrejder dig ikke noget.
18:07Nu kan jeg bruge det, når jeg skal spille rollen som Irene.
18:09Er det en historie, som du går og fortæller alle og en vejr?
18:14Ja, det er vigtigt, Edvard.
18:15Skulle vi ikke oprøbe dig?
18:16Ja, det kan jeg da ved Gud fortælle dig, at det er vigtigt.
18:20Hvis du går og spreder den der løgnhistorie om, at jeg...
18:25Jeg kan godt fortælle dig, at det der, som der skete for mange år siden, og som aldrig kommer til
18:32at gentage sig.
18:33Det var da noget, som vi absolut begge var lige gode om.
18:36Du kom randende der med alle dine små yndigheder og...
18:41Og hvad, Edvard?
18:44Jeg tror sikkert, at du er klar over, hvilken virkning du har på mænden.
18:49Eller rett og sagt, det tror jeg nemlig fuldstændig, at du er klar over.
18:52Hvis der er nogen her, der er blevet misbrugt, så er det da mig.
18:58Ej, nu bliver jeg altså forvirret, Edvard.
19:00Hvordan vil du så foreslå, at jeg finder mig selv i rollen?
19:02Hvad med? Bare at spille den.
19:06Skulle vi prøve det? Hva?
19:09How do you do?
19:11Det betyder goddag på amerikansk.
19:13Jeg tror, jeg er ved at være klar til Serups hustru.
19:15Hun kommer ikke i dag.
19:17Hvad skal det sige?
19:18Der lå en besked fra Haseo.
19:19Fruens flyvemaskine var forsinket. Hun er ikke kommet til København endnu.
19:22Hvorfor, Popper?
19:23Så kan vi måske få lov til at holde lidt ferie sammen.
19:26Og for eksempel...
19:28Tag ned og bade.
19:29Det gjorde vi engang, det ved jeg ikke, om du kan huske.
19:31Vi kunne også springe badet over og lægge os lidt.
19:37Ej, for fanden, Serese.
19:40Jeg ved ikke, om det ikke er gået op for dig, hvor vigtigt det er.
19:42Jo.
19:43Du skal lave store forretninger med Haseo i Amerika.
19:47Ja.
19:47Det gik jo også rigtig godt sidst, du investerede derovre.
19:50Ej, for fanden, det var jo aktier.
19:51Det her, det er byggeri, det er noget helt andet.
19:53Og i øvrigt så har vi brug for det.
19:54Jeg talte med firmaet i går, projektet ude i Valby.
19:57Det er heller ikke gået igennem.
19:58Er det ikke?
19:58Nej.
19:59Det var fandme lige før, det var nemmere at bygge under krigen.
20:01Så hvis du ikke har noget mod det, så vil jeg faktisk gerne være klar til at se opkommet sin
20:04hustru.
20:05Hun er jo også med i forretningen, og jeg vil jo gerne kunne tale med.
20:19Undskyld, jeg vil bare lige ringe i fred.
20:21Jamen, det er fint, jeg går igen.
20:22Nej, nej, nej, jeg er færdig.
20:24Jeg kan ikke vinde på, for det jeg ringer til.
20:25Der er ikke nogen, der ved, hvor fint det er.
20:30Jeg ved ikke, men jeg kommer til at se ham igen.
20:34Jeg har såret det menneske, jeg holder alt om i dag.
20:39På grund af bilhæld.
20:40Det eneste, jeg kunne finde ud af, er bare at lade det gå ud over filet.
20:43Hvordan?
20:47Det må jeg have tænkt.
20:49Hvorfor tager vi egentlig ikke en tur til Firenze?
20:51Det kan man jo nu.
20:53Hvorfor skulle vi da på det?
20:54Vil det ikke være dejligt at sige noget nyt?
20:57Kom med andre tanker?
20:59Hvad mener du?
21:00Jeg tror, at du punkter tænker på bilhæld.
21:04Det må være vanskeligt, når man ikke har nogen børn.
21:07Og ikke har udsigt til at få nogen.
21:09Og forstå, hvad det vil sige at miste sin eneste søn.
21:13Det kan sagtens forstå, fru Greveinde.
21:17Det var over et år siden, Vilhelm døde.
21:20Det var aldrig sket, hvis han og Mitty var blevet her på Frizenholm.
21:24Var det ikke hendes eget ønske at flytte til Tyskland, så Vilhelm kunne være med i Hitlerjulken?
21:27Det er meget muligt, at det letter deres samvittighed, herre DuPont, med den forklaring.
21:31Men de ved lige så godt som jeg, at Mitty blev fordrevet, fordi min søn et svagt øjeblik lod sig
21:36forføre dem.
21:38Min mor har ret.
21:39Det var aldrig sket, hvis jeg oplevede mit ægteskab.
21:42Vilhelm havde været her hos os i dag.
21:45Det var min egoisme.
21:46Det var mig, der satte mig selv først.
21:47Det har kostet min søn.
21:59Tåbligt.
22:01Jeg ved ikke, hvad der gik af mig.
22:04Der er ingen undskyldning.
22:05Jeg drømte, at han var taget herud.
22:06Men det er han jo tydeligvis ikke.
22:13Alice.
22:15Jeg sad lige og tænkte på dig, og så kommer du.
22:17Jeg bliver kun ganske kort.
22:19Men længe nok til at lægge tøjet.
22:21Jeg vil bare sige til dig, at det du overhørte i telefonen om Amanda og hendes barns far,
22:26det skal ikke videre til nogen som helst.
22:28Ellers lidt af en historie.
22:29Herre Madsens datter og en tysk officer.
22:31Bent.
22:32Du kan være helt tryg, Alice.
22:33Jeg siger det selvfølgelig ikke til nogen.
22:34Men jeg er glad for, at du cyklede op for at bede mig om det, når du bare kunne have
22:38ringet.
22:39Jeg ville være sikker på, at du forstod det.
22:41Sødt af dig.
22:42Vil du ikke sidde?
22:43Nej, tak.
22:44Kom nu, Alice.
22:45Kom.
22:45Bare et øjeblik.
22:49Hvorfor piner vi os selv på den her måde?
22:51Det ved du godt.
22:52Jeg kan ikke leve med hemmelige forhold mere.
22:54Det er noget rod.
22:55Det ødelægger mig.
22:57Jeg må have rene linjer.
22:59Og derfor er du kommet hele vejen herop.
23:02For at bede mig at holde på en hemmelighed.
23:09Deres samtale fra Newcastle.
23:11Værsgo.
23:11Ja, hallo.
23:13Hallo.
23:15Mollie, kan du høre mig?
23:16Ja, nu går det meget bedre.
23:19Jeg hører dig så fint.
23:21Dag, Fie.
23:22Dag, Mollie.
23:24Hvordan går det over, H.T.?
23:25Vi har det godt.
23:27Peter glæder sig til at begynde i skole.
23:29Han sidder allerede med bøgerne og lader, som om han læser.
23:33Så kan det nok regne ud, at Signe også gerne vil i skole lige med det samme.
23:37Men vi snakker om, at det dog må vente lidt.
23:40Og hvad med Morten?
23:41Er han kommet godt frem?
23:42Nej, han er her ikke.
23:44Jamen, skulle han ikke være kommet i går?
23:46Han har så gæt til at fortsætte i flygtningelejren.
23:48Har du ikke talt med ham?
23:49Jo.
23:52Men det troede jeg da, han ville sige nej til.
23:54Ja, han ville tage hjem til jer.
23:56Han sagde ja.
24:00Han siger, at de ikke kunne finde en anden.
24:02Nu, hvad siger børnene til det?
24:04De er kede af det.
24:05Men jeg har fortalt dem, at deres far har noget vigtigt, der skal gøres færdigt.
24:09Og hvad med dig, Fie?
24:13Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, Molly.
24:17Jeg savner ham så forfærdeligt, men Morten er Morten.
24:21Der kommer aldrig noget godt ud af at presse ham.
24:24Ja, kom bare ind her, talsmænden.
24:26Hvad er sgu at sætte dem?
24:28Hvordan går det?
24:30Jeg forstæder ikke.
24:31Ja, hvordan dog?
24:33Jeg ved, at jeg søger overgålige om dansk.
24:35En lille smule.
24:39Og was gibts heute?
24:41Immer noch Unruhe in Barake 7?
24:43Leider ja.
24:43Und immer noch die gleichen?
24:45Ja, Frau Klopp, Frau Hüber.
24:46Ja.
24:47Was ist das Problem?
24:48Es ist eng.
24:49Die Nerven liegen blank.
24:51Es ist ziemlich frustrierend, nicht nach Hause zu kommen.
24:53Das ist mir schon klar.
24:54Vielleicht könnte man eine von Ihnen wegversetzen.
24:57Alle in der Barake leiden drunter.
25:00Ja, ich schau, was ich tun kann.
25:03Und Sie haben nach Arbeit auf dem Hof gefragt?
25:05Ja.
25:05Da gibt es im Augenblick leider nicht mehr.
25:07Das Heu ist eingefahren.
25:09Ich weiß nicht, ob da noch mehr kommt.
25:11Ich hoffe doch.
25:12Ja.
25:13Ja.
25:13Ich verstehe, Sie genieße die frische Luft da draußen.
25:18Das tun wir alle.
25:20Und ich dachte, Sie wollten nach dem Abzug der Engländer wieder nach Hause, Herr Rienerwurzen.
25:26Man hat mir gebeten zu bleiben.
25:29Barake 4.
25:30Ich werde veranlassen, dass Frau Hüber und die Autokterin Barake 4 versetzt werden.
25:35Wissen Sie, mein Vater hat die Schützengräben im letzten Krieg miterlebt.
25:40Er hat immer gesagt, dass die Gräuel noch lange nach Kriegsende in einem sitzen.
25:44Was meinen Sie?
25:46Es muss schwer sein für Sie, nach all dem zurück nach Hause zu kommen.
25:49Zu Ihrer Familie.
25:51Und ich sehne mich nur danach, mit meiner zusammen zu sein.
26:03Das war's wohl für jetzt, Herr Rienerwurzen.
26:08Auf Wiedersehen, Herr Rienerwurzen.
26:25Das könnte du auch sagen, du selbst.
26:27Das war der letzte Mal, du kogte mit ihm.
26:31Der letzte Mal.
26:36Ja.
26:38Man får styrer et øjeblick.
26:40Jeg har tænkt på, hvad du sagde.
26:42Hvad?
26:42Ja, om vi var lige gode om det, dengang.
26:45Du har nok ret.
26:46Jeg vil gerne indrømme, at jeg drømte om dig.
26:48Og håbede, at det var mig, du ville få øje på.
26:50Blandt de andre piger på elevskolen.
26:52Klimorene, så er der ikke mere til at tage.
26:54It's just that I've got so bad as your wife.
26:56Why are you doing that?
26:58We were together here in the house.
27:02I'd like to talk to her with her.
27:05What are you talking about?
27:07There's no reason for that.
27:09I feel so...
27:10How many times do I say it to you?
27:13Helene and I were not married.
27:16But you had a child.
27:17It was a hell of a hell of a hell of a hell of a hell of a hell of
27:20a hell of a hell.
27:23There's no reason to hurry up.
27:26Do you understand that, Kitty?
27:28Oh, oh, oh, oh, oh!
27:31Yeah, we...
27:32We'll try something new.
27:35The old billet-hugger is not physically in the way.
27:39I thought it would be something new and original.
27:44Isn't it, Frank Hansen?
27:45Yes.
27:46We were just ready for today.
27:48Thank you, Frank Hansen.
27:52No, my friend.
27:54Hvordan går det?
27:55Du ser lidt træt ud.
27:57Er det stadig alle de der breve?
28:00Nej, nej, nej, nej.
28:01Det var ikke...
28:02Det var noget andet.
28:03Nå.
28:04Hvad så?
28:05Ikke noget.
28:06Selene.
28:06Du har jo læst som en åben bog.
28:08Jeg kan jo se, at der er noget, der plager dig.
28:11Edder, hvis jeg siger det her til dig, så må du love, at du ikke siger det til nogen.
28:15Aldrig.
28:16Nogensinde.
28:17Ikke en eneste.
28:18Jamen, selvfølgelig.
28:19Jeg er din mand.
28:22Lad mig så høre.
28:23Nej, det er altså det mest tåbende, jeg nogensinde har hørt.
28:27Du tror da ikke selv på alt det slutter der.
28:30Jeg går ned og tager en kognak.
28:34Nå.
28:35Står I der?
28:36Ja.
28:36Som mand.
28:37Nej, det var min hustru og jeg...
28:39En lille uenighed.
28:40Ja, det sker jo.
28:42Det er den rene galskab.
28:44Jamen, dog.
28:45I kan godt huske den tyske leutnant, som var her under krigen.
28:48Åh, ja.
28:49Ham, der ville tage hotellet.
28:51Det er Helene og fru Frik, som påstår og skulle have hørt, at han skulle være...
28:57Han skulle være far.
28:58Hahaha.
29:00Det er Lille Frida.
29:07Hvor har de hørt det?
29:08En eller anden, der har påstået, at Amanda selv skulle have fortalt det.
29:12Men jeg har jo lige forklaret, Helene, at det kan jo slet ikke lade sig gøre.
29:16Lille Frida, hun er jo kun tre.
29:18Og leutnanten, han blev jo sendt til Østfronten i 41.
29:22Så...
29:22Er Frida kun tre år?
29:24Ja, jeg troede det også, hun var ældre.
29:26Ja, hun blev da fire år her i maj.
29:29Ja, hun er jo født i Tyrens træn.
29:32Jamen, så kan det jo godt.
29:34Lad os så gøre.
29:35Åh, Gud.
29:36Helene, hun mjorder mig.
29:38Det her, det må absolut ikke komme videre.
29:45Hvem talte du med ude på gangen?
29:48Det var ikke nogen.
29:49Ja? Jeg hørte, at du stod og skvadrer.
29:51Det var bare Herre Allan og Herre Weiss.
29:54Og hvad snakkede I om?
29:57Ikke noget.
29:58Ej, vi stod der jo en halv time, så noget må I jo have snakket om.
30:02Det kan jeg ikke fortælle.
30:05Så I sagde det altså om mig?
30:07Nej, nej, nej.
30:08Men så forstår jeg ikke, hvorfor det skal være en hemmelighed.
30:11Hvis jeg fortæller det, så vil jeg ikke høre ét bebrændende ord.
30:16For der er faktisk også meget godt at sige om ham.
30:18Han var med i det store attentat mod føren.
30:22Jeg forstår ingen lyd af, hvad du siger.
30:24Hvem taler du om?
30:25Den tyske Leutnant.
30:27Hvorfor en Leutnant?
30:29Ham, der var her.
30:32Det er jo en lille Fritags far.
30:43Fru Fjellsø rejser.
30:44Hvorfor gør hun det?
30:45I kan lige så godt få det at vide.
30:47Fritags far, han er slet ikke svensker.
30:49Hvad er han så?
30:52Hvad er han så, Edith, hvis han ikke er svensker?
30:54Han er tysker.
30:56Tysker?
30:57Ja, han er tysker.
30:58Det er Leutnant Kiesling, der var her på hotellet.
31:02Kommer du der, Fritag?
31:04Bare til, at jeg er sulten.
31:06Det var heller ikke så længe.
31:07Det var dejligt, ikke, Fritag?
31:11Er der sket noget?
31:27Jeg synes bare, de skulle vide, det ikke kommer fra mig.
31:30Det tror jeg heller ikke, Utilia.
31:32Jeg ved bare ikke, hvordan så.
31:34Væggene har åbenbart ører.
31:37Jeg har lige taget med Fritag.
31:38Da du fortalte det til, Utilia lå telefonhøjet på skrivebordet.
31:41Ej, det så jeg ikke.
31:43Heller ikke jeg.
31:44Hvor er Fritag?
31:45Ned i køkkenet, vi har lige spist.
31:47Jeg tænkte, måske var det bedst, jeg gik en lille tur med hende.
31:51Ja, tak. Det må de meget gerne.
32:01Jeg skulle jo have fortalt det til dem alle sammen for længe siden.
32:04Et sted, hvor de skal få det videre på den her måde.
32:06Nu er det jo som om, at jeg skammer mig over, Uwe.
32:11Og det gør jeg virkelig ikke.
32:12Det har du heller ikke nogen grund til.
32:15Hvad med min prof. Hjelsø?
32:17Er hun stadig øjes?
32:19Lad hende, hvis hun er så for stokket.
32:24Hvad med min prof.
32:25Jeg har givet besked til pigerne.
32:27Jeg bliver heroppe og spiser sammen med dig.
32:30Hvordan kom det videre fra os?
32:32Det var desværre mig.
32:33Jeg var dum nok til at nævne det for Edvard.
32:36Jeg ved det godt.
32:38Jeg troede, man kunne være fortrolig med sin ægtefælde.
32:41Jeg burde jo vide bedre efter alle de breve, jeg får fra kvinder, der ikke kan regne med deres mænd.
32:46Det er virkelig mærkeligt. De sidder bare derinde.
32:49Der er ingen, der siger noget.
32:50Alle lader bare som ingenting.
32:52Det skulle jeg sige. Lad os få torsken ind.
33:12Tak.
33:14Tak.
33:15Tak.
33:24Tak.
33:41Det er Madsen.
33:45Ja. Nu har alle fået lidt mad fra tallerkenerne, så vil jeg bare sige, at jeg vil gerne sige, at
33:51det er mig, der er torsken.
33:54Det var mig, der ikke syntes, at Amanda skulle fortælle det til nogen.
33:57Det var også mig.
33:58Nej, det var sgu mig, Therese.
34:01Jeg havde ikke lyst til at se min datter, hun skulle blive udsat for den foragt, som de pliger, der
34:06gik med tyskerne beramt af.
34:12Og hvis der sidder nogen her og foragter hen, så er det fordi, I ikke ved, hvem Leutnant Kiesling han
34:17er.
34:17Kan I huske Stefan Berger?
34:19Den unge tyske soldat, der bedømte til døden, fordi han ville hjem til sin kæreste.
34:23Leutnant Kiesling satte sit eget liv ind for at redde den mand.
34:28Så spørger jeg bare, hvor mange af jer ville være parat til at gøre det.
34:38Velbekomme.
34:49Tak.
35:07Tak.
35:10Hvis nogen ønsker at rejse sammen med fru Fjeldsø, så skal jeg gøre deres regning klar og arrangere transport til
35:17toget på dem af jer, der ikke er i egen vogn.
35:21Men de kan først komme afsted i morgen, for de sidste tog er kørt.
35:33Jeg tror ikke, der bliver tale om at rejse.
35:35Nej. Bestemt ikke. Heller ikke jeg.
35:40Nej. Selvfølgelig ikke.
35:50Øh, rejse. Nej. Nej. Nej. Nej. Nej.
36:09Jeg ved ikke, om I hørte, hvad jeg sagde til gæsterne derinde.
36:12Jo, lidt.
36:14Det samme gælder her.
36:17Hvis nogen af jer ønsker at stoppe nu, så får I jeres løn måneden ud.
36:24Det er der ingen af os, der vil. Overhovedet ikke. Nej. Slet ikke.
36:31Tak.
36:42Hm.
36:52Jeg skal bare lige hente min stregtøj, nu vi kan spille bridge.
37:01Der er ingen andre, der rejser. Hverken gæsterne eller pigerne. Du er den eneste.
37:07Det må de afklare med deres egen samvittighed.
37:09Du er altså renere end os andre, fordi du rejser.
37:13Olga. Du har kendt Amanda, siden hun var en lille pige. Betyder det slet ikke noget.
37:21Vi udsættes alle for fristelser gennem livet.
37:24Men det, der kendetegner anstændige mennesker, det er, at vi undlader at give efter for dem.
37:30Amanda, hun burde have vidst, at man ikke indlader sig med folk, der har besat vores land.
37:34For dig er kærlighed ingen undskygning.
37:37Ikke den slags kærlighed. Det er begrænset, hvad for en slags kærlighed, der er tilad i din værd.
37:42Det gælder Grev Ditmer, det gælder Amanda. Men kærlighed kan nu engang ikke planlægtes.
37:47Det burde du være den første til at vide.
37:49Har du virkelig glemt det, Olga? Er det gemt så langt væk?
37:53Jeg ved ikke.
37:54Hvad er du hentydig til?
37:55Bertel, fars unge kontorist.
37:58Ham du elskede, da du var ung, men lod dig overtalet til at opgive, fordi der ikke var nogen fremtid
38:04i ham.
38:07Hvorfor skal alle andre fordømmes? Fordi du lod dig nøje med et kedeligt ægteskab.
38:11Du har altid yndet at nedgøre mit ægteskab. Er det fordi du aldrig selv har haft det?
38:17Det har jeg faktisk. Jeg var gift med Dr. Plov. Det var kærlighed.
38:25Jeg går ned til de andre i dagligstolen.
38:31Hejdøj. Hejdøj. Hejdøj. Hejdøj
38:37Hvad er det her fist sang?
38:39Den handler om solen, der går ned. Det er en af de smukkeste, jeg kender.
38:43Husk den.
38:44Har handlet?
38:45Ja.
38:47Der står et slot i vædst og løb.
38:53Takket med byenes hjulme
38:59Det går hver aften solen ned
39:05Bag rosens skyernes folge
39:11Det slår klæve egnet van og bjord
39:19Lager nu står det smø
39:27Jeg føler mig så dum over alt det giver, jeg har fortalt
39:31Det tror jeg alle forstår, fru Madsen
39:33Sov nu godt
39:35Tak
39:35Tak
39:39Så skulle vi ikke lige gå op til Amanda og sige godnat
39:42Dit mig er derop
39:43Nå, så lader vi ind med jer
39:46Jeg vil se, hvor der er en hyggelig aften
39:49Hvad havde du regnet med?
39:51Nej, nej
39:53Jeg fik ikke slukket radiestuen
39:56Jamen, det kan pigerne tage sig af
39:58Jeg skal også rydde op derinde, alle brevene ligger og flyder
40:06Fru Vejse
40:08Jeg vil bare sige, det var så fint, det de sagde dernede
40:11At det har været hårdt for Amanda
40:12Det er ikke godt at gå i mange år og bære på hemmeligheder
40:15Nej
40:16Der er derfor noget, jeg er nødt til at fortælle dem
40:21Nå, der er du
40:23Jeg troede, at du havde sat dig for at arbejde igen
40:28Frønge Hansen havde noget vigtigt, hun gerne ville tale med mig om
40:30Jeg tænker, du ved hvad det er
40:32Ingen anse
40:35Hvad dog?
40:35Det du har gået og løjet om
40:37Igen og igen
40:38At I ikke havde noget forhold
40:39Nej, nej, nej, nej
40:40Det kunne du overhovedet ikke drømme om
40:41Pina ikke har sagt mig noget som helst
40:42Og så skal jeg høre, at du har ligget her
40:45Lige her
40:46Hvad er mit ryg?
40:50Jamen, altså Helene
40:51Jeg ved ikke, hvorfor hun kommer rendende til dig
40:55Altså, det er jo komplet ligegyldigt
40:59Det er over 15 år siden
41:02Det betyder jo ikke noget
41:04Derfor, at du har sættet bud efter hende
41:05For at du kan genoptage din lille lumre forbindelse
41:09Du ved da, hvorfor hun er her
41:10Jeg har fået hende brot ud af direktør Grandresen
41:13Ja, jeg er for træt, jeg åker ikke at høre om det der
41:15Nej, nej, men det er
41:17Du har fuldstændig ret, min ven
41:18Det er en ligegyldig bakatel
41:21Kom, så ligger vi jo stille
41:22Du har da ikke tænkt dig, at jeg skal ligge ved siden af dig
41:25Nej, altså, du er jo dum, Helene
41:27Hvor skulle du ellers sove?
41:29Jeg sover her
41:30Du kan finde et andet sted
41:48Du kunne selvfølgelig ikke lade være
41:49Det er øndigt, det må jeg sige
41:51Øndigt
41:51Jeg er bare træt af løgne, Edvard
41:53Nu er du jo ikke gift
41:55Nej, det er jeg ikke
41:56Nej, men hvis du var, så ville du vide, at hvis man kendte sandheden om hinanden ned i mindste detalje,
42:00så ville du ødelægge et hvert ægteskab
42:02Ja, det ved du meget bedre end mig
42:03Du har været gift fire gange
42:07Jeg synes, at du skal rejse hjem i morgen, og så kan du et passende følelse med fru Fjeldsyn
42:13Jeg skal ikke spille runden
42:14Jo, jo, det skal du skal
42:15Vi mødes til prøverne efter sommerferien
42:17Du er perfekt til at spille Irene, ved du hvorfor?
42:20Fordi hun er syg i roet, jeg er sikker på, du kan finde i dig selv
42:31Kunne du det?
42:33Altså med en tysker, mener jeg
42:37Sådan at blive forelsket i en, altså hvis de stadig var her
42:42Ja, hvis det var en, jeg havde lyst til at være sammen med
42:46Og så ville du bare være ligeglad med, hvad alle andre tænkte?
42:49Ja
42:52Hvis jeg var forelsket, så ville jeg da være ligeglad med, hvad andre mener
42:57Så ved jeg ikke om jeg ture
42:58Nå
43:01Godnat
43:02Godnat
43:23Edward
43:28Edward
43:31They're going to be able to do the morning, if you want to have something.
43:34She's been reased.
43:37Reased?
43:37She said it to her.
43:41You're going to have him.
43:42Of course you did.
43:45I don't think she's been reased.
43:47The door to her is open and things are open.
43:49But I didn't see her at the morning.
44:04Have you seen the bed?
44:05Yes, there's a house to see her.
44:07And she's gone?
44:09She's gone?
44:09She said she didn't go to the morning.
44:11She didn't go to bed.
44:14It's almost like a piece.
44:16If you had read it, it would be that they would go to the door.
44:21I'm going to find her.
44:22Edward?
44:24Edward?
44:25Yes?
44:26What?
44:26It's not a night.
44:38Frygert Hansen!
44:40Frygert Hansen!
44:57Hallo?
44:59Hallo?
45:07Undskyld.
45:08Jeg bor oppe på hotellet.
45:09Gik ned for at bade, og nu kan jeg ikke vende tilbage.
45:12Men er det ikke herre DuPont?
45:15Jo.
45:16De kan ikke huske mig.
45:18Nej.
45:19Kitty.
45:20Kitty Hansen.
45:21Frygert Hansen?
45:22Ja.
45:23De var Havaises elever?
45:25Ja.
45:26For mange år siden.
45:27Er det de der kom et godt stykke væk fra hotellet?
45:29Ja, ja.
45:30Frygert Hansen!
45:32Frygert Hansen!
45:33Drøger de!
45:34Der er vist en, der leder efter dem.
45:36Det lyder som Havaisen.
45:37Nogle gange tænker jeg, om han har en lille skrueløs.
45:42Jeg bor lige her, hvis jeg ikke mener, at han er en kop kaffe.
45:48Det er én stor grød herude.
45:49Jeg ved om, hvor man Larsen kan finde her ud, når han skal hen til Fjeldsø.
45:52Men ellers må hun tåle vores andre selskab lidt endnu.
45:55Der er telefon til dem.
45:56Hvem er det?
45:57Herødgaard Andersen.
45:58Jeg blev godt nok lidt forvirret, da han spurgte efter dem.
46:00Jeg ved jo, at han kurserer Madsens savfører.
46:03Jeg var ikke klar over, at han...
46:04Vi bruger ham også på fabrikken.
46:06Men ved I hvad?
46:08De må hilse ham fra mig og sige, at jeg er på ferie.
46:10Han må ringe til kontoret og tale med prokurist Bertelsen.
46:13Han vil besvare alle hans spørgsmål.
46:15Prokurist Bertelsen?
46:15Det skal jeg sige til ham.
46:19Jeg legede det for mange år siden, og var heldig, at det stadig kunne lade sig gøre.
46:23Jeg tror, der har boet nogle tyske vagter under krigen.
46:25Men jeg har luftet ud.
46:28Og de tegner stadig.
46:29Jeg har ikke gjort det i mange år.
46:32Men jeg må jo have noget at leve af.
46:34Nå.
46:35Tak for kaffe.
46:35Jeg tror godt, jeg kan finde tilbage nu.
46:37Togen er næsten væk.
46:38Jeg skal jo nå mit tog.
46:40Det er trist, at jeg allerede skal rejse.
46:41Jeg havde også lyst til at blive.
46:42Teaterets direktør har faktisk betalt for mit ophold hele sommeren.
46:46Men herre Weisse synes, at vi er færdige.
46:48Ej, så bliv der og holde ferie.
46:49Det skal herre Weisse vel ikke bestemme.
46:52Tager de ikke med tilbage?
46:54Kom nu.
46:54Der er ikke kun alle de sivanlige, der har været der hele sommeren.
46:56Ja, og så greb Ditmer, der kom for et par dage siden.
46:59Ditmer?
47:01Bor han på hotelet?
47:02Ja.
47:05Jeg bliver her.
47:06Jeg ville være glad, hvis de ville undlade at fortælle, at de havde set mig.
47:10Kunne det være vores hemmelighed?
47:13Vores hemmelighed?
47:15Er det et problem?
47:16Nej, nej.
47:21Har de tid et øjeblik?
47:22Ja.
47:23Profil 2.
47:24Selvfølgelig.
47:25Så vil jeg bare sige til dem, at den vej de har valgt, det er en meget svær vej, Amanda.
47:31Det synes de lige, jeg skulle vide før de rejste.
47:32Nætter misforstår de mig.
47:35For jeg er klar over, at den vej den tager man kun, når man ikke kan andet.
47:41Fordi det kræver stort mod.
47:45Og det var et mod, som jeg ikke havde, da jeg var i deres alder.
47:54Derfor ønsker jeg sådan, at det vil gå dem godt.
47:59Dem og ham, som de elsker.
48:05Og jeres lille datter.
48:11Tak, fru Fjeldsøg.
48:12Jo, så vil jeg sige, at jeg har sagt til pigerne, at de skal meddele vognvanden, at jeg ikke får
48:17brug for ham alligevel.
48:18Men ja, naturligvis betaler, fordi han har kørt forgævet herud.
48:24Mor, skal vi ikke snart gå?
48:26Jo, det skal vi i hvert fald. Vi skal over til fru Andersen og se kattekillinger.
48:30Ja, så må de endelig hilse.
48:34Det skal jeg gøre.
48:38Mor, kom nu.
48:40Ja. Jeg kommer nu, sød Frida.
48:43Fortæl, du valgte om Amanda?
48:45Ja.
48:47Men hvad sagde han?
48:50Jamen, han blev lige så stille som alle gæsterne.
48:52Sagde han slet ikke noget?
48:53Jo.
48:54Han sagde, at han kendte folk så godt herude, at nok for bedst, det kan tale alt for højt om,
48:58at hotelsvært inde har et barn med en tysker.
49:01Det var den du, der manglede. Jeg lægger den her.
49:04Jamen, tak. Der er kaffe på kanten. Nej tak, jeg har ikke tid der.
49:09Jeg tøger på vej ind ved båden. Jeg skal må lave frokost.
49:14Hvad var det med hende?
49:16Kan du have hørt, hvad vi talte om?
49:18Vi ved jo ikke, hvor lang tid hun har stået derude.
49:22Ej, jeg tror altså ikke, hun har hørt det.