1
- 3 months ago
Follow the adventures of guests and employees at this seaside hotel in Denmark, between the years 1928-1945.
EXCELLENT comedy drama series from Denmark, with English subtitles. One of the highest rated shows in Denmark. You will enjoy this series.
EXCELLENT comedy drama series from Denmark, with English subtitles. One of the highest rated shows in Denmark. You will enjoy this series.
Category
📺
TVTranscript
00:02¶¶
00:31Frida?
00:37Frida? Pas nu på trapperne, ikke?
00:45Hvor blev hun nu af? Hun løb ud i køkkenet.
00:48Der er lige noget, de skal se fra baggren.
00:49På skanken.
00:52Gud, ja. Ej.
00:55Hvordan kan det ske?
00:57Det er den sorte farve, der trænger igennem.
00:59Ja. Det er jo malet over seks gange.
01:01Lad mig have fat i maleren.
01:10Hvad er vildet i går Andersen?
01:12Han var ved sit sommerhus i Skagen og var blevet ringet op af Arbejdsgiverforeningen.
01:16Der har været et kæmpe skænderi derinde.
01:18Og hvad skændes de om?
01:19De skændes om, hvornår det var i orden at arbejde for tyskerne,
01:22og hvornår det ikke var i orden at arbejde for tyskerne.
01:24De eneste, der ville få rørende i klemmen, var dem, der var fortsat efter to år før, ligesom Reg Thomsen
01:28og Kær.
01:29Og hvad betyder det?
01:30Jamen, det betyder jo for fanden, at jeg går fri, Therese.
01:33Jamen, det hører da dejligt.
01:34Ja.
01:35Jamen, selvfølgelig ikke for dem.
01:36Nej, for fanden, ikke for dem.
01:41Det synes jeg ikke, det er meget tøj, du har på.
01:43Nej, jamen, vi skal ned og bade jo, ikke?
01:44Efter at skulle vi så ikke tage til Skagen og så spise en rigtig god frokost.
01:53Så er kugen klar til at få fjeldsøet.
01:55Du er jo noget afsted i dag.
01:56Ja, hende og barnbarnet.
01:58Hold da op. Flere dage i træk.
02:00Hun er virkelig blevet først på sine elterdage, hva'?
02:05Holke.
02:05Ja.
02:08Hvad er der lidt?
02:09Hvis du synes, så kunne jeg gå med Sara i dag, så kunne du ligge og vildt og lidt.
02:16Hvad er klokken?
02:17I halv elve.
02:19Hvor er hun?
02:20På sit vejret.
02:21Ja, vi lige må være afsted.
02:23Tror du ikke, det er ved at være lidt påfaldende for Sara?
02:26Du hele tiden prøver at holde hende væk fra hervejse.
02:29Har du måske et bedre forslag?
02:30Han skulle kun være her en dag, og nu bliver han her pludselig hele sommeren.
02:35Og det er der kun én eneste grund til.
02:37En.
02:38Eneste.
02:39Jeg tror, du gør ham uret.
02:41Han har jo lovet ikke at blande sig.
02:44Det er så fra Haramsnatten.
02:46En første film.
02:47Den blev lavet lige herovre i Råbjerg Milde, hvor vi redde på kameler.
02:55Det jeg... det jeg gjerne ville fråge...
02:59Når vidste ni, at ni ville blive skålespillere?
03:02Åh... det tror jeg nog altid jeg har visst.
03:07Jeg har også spillet teater.
03:09Har du?
03:12Hvor... hvor henne?
03:13I skolan.
03:15Hva spiller de i? Hvilket stykke?
03:18Nå?
03:19Da har vi jo, far og mor.
03:21Hva er han?
03:22Er du klar?
03:24Det er så spænnende.
03:25Det hervejse, vi retter dem.
03:27Hvis du lige går nedenunder et øjeblik, så kommer jeg.
03:30Hvor skal du for mig?
03:31Jeg skal tale lidt med hervejse.
03:35Er det noget hemmeligt?
03:36Kunne du bare ned, så kommer jeg.
03:46Jeg vidste, at man ikke kan stole på dem.
03:49Et sekund.
03:50Hvad mener de dog, kære fru Fjellsø?
03:52Man vender ryggen til.
03:54Et øjeblik og straks, så er det inde på et sværelse.
03:57Ej.
03:57Det er ganske uskyggeligt.
04:00Åh...
04:01Hun kommer til morgenmaden og siger, at der er noget, hun gerne ville spørge om omkring bogen.
04:06Åh, kun den bog.
04:08Viste de jo, at hun har spillet teater i Sverige?
04:11Ej, det har jeg aldrig hørt om.
04:13Det har hun lige siddet og fortalt.
04:16Det er da, Puse.
04:18Nå...
04:18Jeg skal ikke opholde dem længere.
04:20De skal jo på udflugt med den skønne Sara.
04:32Hvor har du været?
04:34Jeg har lige været nede ved Sara.
04:36Har du glemt, hvad du har lovet?
04:39Jeg kan ikke sige nej.
04:40Noget barnet ligefrem tryller mig.
04:43Hvad laver jeg her?
04:44Kan du fortælle mig det?
04:45Hvordan skulle jeg kunne det, Helene?
04:46Når jeg lige er kommet ind af døren?
04:48Hvad laver jeg her på hotellet, mens drengene er Jesper Gære?
04:53Det er kun på grund af Sara.
04:57Hvordan kan du dog få den tanke?
04:59Ja, hvordan får jeg dog den tanke?
05:02Du siger nej til en spilfilm 14 dage før start
05:05og laver fuldstændig op på hele vores sommer.
05:15Skal jeg fortælle dig, hvorfor jeg sagde nej til den fil?
05:20Du ved, hvor højt jeg elsker drengene.
05:24Men af og til, så kan jeg også savne og få lov til at bare være sammen med deres mor.
05:30Bare dig og mig.
05:32Og i år, der havde vi pludselig muligheden for at kunne nyde hinanden.
05:43Nej, jamen så rejser vi bare hjem.
05:46Når drengene så ikke gider at være sammen med os, eller det bliver for varmt i lejligheden,
05:50så tager vi bare sporvognen til Bellahøj og går på Dyrskue.
05:54Du er håbløs.
05:55Jeg er håbløs forelsket.
06:11Nå, så er du tilbage.
06:13Jeg har lige noget, jeg skal fortælle dig.
06:16Leslie ringede.
06:17Nå.
06:19Nana venter sig igen.
06:21Dejligt.
06:22De håber selvfølgelig, at Anders får en lillesøster.
06:25Selvfølgelig.
06:25Hvis det bliver en pige.
06:26Ved du så, hvad de vil kalde hende?
06:28Nej, mor.
06:29Nej, det gør jeg ikke.
06:30De vil kalde hende Alice.
06:32Efter mig.
06:33Ja, det gættede jeg.
06:35Er det ikke kært?
06:36Og det var endda Nannas forslag.
06:38Tillykke, mor.
06:40Leslie ved ikke, om han kan slippe fabrikken her i sommer.
06:42Så jeg lovede, at vi stoppede i Aalborg på vej hjem.
06:45Det håber jeg, du er med på.
06:46Ja, ja.
06:50Leslie sagde, at han havde set dig flere gange i Aalborg.
06:54Både sidste år og året før.
06:59Han har ikke ville sige noget til mig, for ikke at gøre mig urolig.
07:02Og han har heller ikke nævnt noget for dig, for du skulle føle dig for lejen.
07:08Hvad har du lavet i Aalborg?
07:11Jeg har været prostitueret på havnen.
07:13Tilskud til studien.
07:14Bertha, det er ikke morsomt.
07:15Så lad vær og spørg.
07:20Jeg ledte efter mit tørklæde.
07:24Og så fandt jeg det her.
07:25Vil du ikke godt lade vær og rode i mine ting?
07:27Restauratør Richard Pedersen, Christiansgade Aalborg, blev i går bragt ind til forhør af Gestapo, der mishandlede ham til døde.
07:35Hvorfor har du gemt det her?
07:37Ikke for noget.
07:41Der var engang, vi kunne tale sammen.
07:43Det kan vi da også.
07:44Ja, hvis bare jeg ikke spørger om noget som helst.
07:46Mor, det betyder ikke noget.
07:49Virkelig ikke noget.
07:56Jeg havde tænkt mig at gå ned og bade.
07:59Er du ikke med?
08:02Kom nu, mor. Nu gør vi noget bedre.
08:05Jamen så.
08:07Så gør vi det.
08:14Bertha har lige spurgt, om jeg vil med ned og bade.
08:16Så gælder det om at gribe chancen.
08:17Vi var i for lidt siden. Det er skønt i dag. Ingen brændmænd.
08:21Nå, vi kører til Skagen og spiser frokost.
08:23Jamen, god tur.
08:24Tak.
08:33Greb Dietmar er kommet.
08:34Er han det?
08:35Nå.
08:36Ja, men det havde jeg godt nok ikke regnet med.
08:38Ikke engang brug baggren.
08:40Så må vi aflyse Skagen.
08:42Hvorfor helvede må vi det?
08:44Når Dietmar er kommet.
08:45Han er vel ikke kommet for at tale med os.
08:47Vi kan da ikke tage til Skagen og sidde og miske os, når han lige har været i koncentrationslejr.
08:51Hvorfor fanden kan vi ikke det? Altså, han får det sgu da ikke bedre af. Vi sidder og flæber alle
08:54sammen, altså.
09:00Tak, del mig. Det var... Det var en overraskelse.
09:05Nå.
09:07Hvor er det dejligt at se dig.
09:09Ja, Elimo.
09:10Ja, for fanden. Du ser sgu da godt ud.
09:12Det kan du også give.
09:15Kører I nu?
09:16Ja.
09:17Ja, vi er på vej til Skagen.
09:20Ja, vi kan også blive hjemme.
09:22Ikke for min skyld.
09:22Nej, og du rejser vel ikke lige i forløb i vel, Dietmar?
09:25Nej, det har jeg ikke til mig.
09:27Nå, men så kører vi sgu, ikke? Og så ses vi.
09:30Ja.
09:33Jeg håber ikke, at det er ferieglæden.
09:35Hvorfor skulle du låne det?
09:36Alle er glade for at se dig.
09:38Ikke mindst mig.
09:41Det var en rigtig god beslutning at komme.
09:51Lidt ærtesuppe.
09:53I taler lige om, at det var den helt rigtige beslutning, Dietmar kom herud til os.
09:57Det var det.
09:57Det var pænt, ja.
09:59Men jeg fik også et lille skub.
10:01Min mor meldte, siden han kom, så jeg er ikke rigtig parat til at snakke med en.
10:03Er der noget nyt om nazisten?
10:05Min mors mand?
10:06Han gemmer sig.
10:08Han ved godt, at når de finder ham, så ryger han flere år i spjæld.
10:10Jeg kan ikke forestille mig andet, end det, hun kan snakke med mig om.
10:13Så hvis hun ringer, så siger jeg ikke her.
10:15Amanda.
10:16Ja.
10:16Jeg synes, du kan se dårlig ud, hva'?
10:19Hvordan tror du, du ville have det, hvis du lige var kommet hjem dernedefra?
10:22Det bliver altså tydeligere og tydeligere.
10:25De utrolig gæsterne ikke bemærker det.
10:27Nu er det jo ikke alle, der ligesom dig står og glor på det hele tiden.
10:31Har fru Berggren talt med maleren?
10:33Ja, men jeg kunne først på onsdag.
10:39Hansens bad til.
10:41Et øjeblik.
10:46Det er hende.
10:49Ja, Kerti.
10:50Fru Knudsen.
10:51Hun spørger dig, fru Berggren.
10:52Jamen, så hente hende.
10:53Hun er gået op med graditmer.
10:55Jeg kunne også sige, hun ikke er her.
10:57Hvorfor i alverden skulle vi dog det?
10:59Fru Berggren skylder hende ikke noget.
11:01Og nu er hun på rejsen.
11:02Det skal vi da ikke blande os i.
11:04Jamen.
11:07Ja, der er telefonen.
11:08Det er fra Tyskland.
11:09Det er Gerti.
11:12Er det rigtigt?
11:13Tak, Edith.
11:18Hallo.
11:19Forstyrrer jeg?
11:20Nej, nej.
11:21De forstyrrer slet ikke.
11:22Hvordan går det?
11:23Det går godt.
11:24Jeg er tilbage i Tyskland.
11:26Det tænkte jeg nok.
11:28Jeg har netop forsøgt at finde dem i Flensborg.
11:30Jeg er i Hamburg.
11:32Hamburg?
11:33Jeg hjælper Tyskråd Kors med at dele mad ud.
11:36De står slemt til hernede.
11:38Halvdelen af byen er helt ødelagt.
11:42Jeg vil bare sige undskyld.
11:44Jeg er forsvandt på den måde.
11:46Det er jeg ked af.
11:46Jeg er ked af.
11:47De følte, de var nødt til det.
11:49Også at de kom afsted uden deres løn.
11:51Hvis de giver mig adressen, så vil jeg sende pengene til dem.
11:53Det behøver de altså ikke for Berggren.
11:54Jo, jeg gør.
11:56De har knoklet her i fem uger.
11:58Selvfølgelig skal de have deres penge.
11:59Hvis jeg nu blot skriver Rød Kors, Hamburg, er det så nok?
12:04Det tror jeg.
12:06Jeg ville ønske, jeg kunne gøre noget for dem til gengæld.
12:09Har du nu været i skuffen igen?
12:12Det er Frida.
12:14Hun har været i småkageskuffen.
12:15Jeg savner hendes små besøg.
12:17Ved du, hvem jeg taler med?
12:19Det er Gerti.
12:26Nu de er i Hamburg.
12:29Jeg tænkte, hvis de ville gøre noget.
12:31Ja.
12:32Kan de huske Leutnant Kisling og Stefan Berger?
12:36Ja.
12:37Selvfølgelig.
12:38Jeg tænker nogle gange, hvad der blev af dem.
12:42Jeg kan huske, Leutnanten engang fortalte, at hans familie boede i en forstad, der hedder Blankenese.
12:48Det ved jeg godt, hvor er.
12:49Den ligger ude til Elben.
12:50Nogle store huse.
12:51Hvis nu man kunne finde familien Kislings hus.
12:54Så kunne det jo være, de vidste noget.
12:55Om Leutnanten.
12:56Ja.
12:57Og Stefan Berger.
12:59Jeg vil gerne tage det ud og se, om jeg kan finde familien.
13:02Kun hvis de har tid.
13:03Det er ikke noget problem.
13:04Jeg ringer tilbage.
13:12Du skal ikke tage dig af morlig, skat.
13:38Hva er det også ut at plocka blommene med paupen, Førermole?
13:41Nej.
13:42Din far synes jeg var for langsom.
13:44Du behøver ikke følge med varje dag, om det er for anstrengende for dig, Førermole?
13:48Nej, nej, det er slett ikke anstrengende Sarah.
13:52Nej, Førermole synes hun, det er mye trevligt.
14:01We still need Blåmunkar, Sandskicka RM-pris.
14:06I hope we can find them in the south of the hotel.
14:08Shall we go down here?
14:09Yes, we should.
14:13We...
14:13We need a moment.
14:16We need a moment.
14:19We need a moment.
14:20We need a moment.
14:24Er det rigtigt?
14:25Ja, ja. Hjalmar havde set det i avisen.
14:29Det er sjovt. Det er, som du sagde, at de ville vælge Paul Reichardt.
14:32Det er efter, at han er begyndt at rende rundt og posere i det der frihedskæmp og antræk.
14:40Så nu fortryder du næsten, at du sagde nej til Rollen?
14:42Nej, det er ham bare.
14:43Han plejer da også at være rigtig god.
14:46Ja, ja.
14:50Vil det være meget uselskabeligt af mig, hvis jeg tager en lille lur?
15:14Hvad skal du?
15:15Hvad ba?
15:19Nå...
15:20Øhm...
15:21Jeg har glemt mine solbriller.
15:24Jeg henter dem lige.
15:25Jeg henter dem.
15:30Det var Romeo og Julia.
15:32Hvad ba?
15:33Ni frågade, hvilken pjæse jeg havde spelt i? Romeo og Julia.
15:38Shakespeare? Det må jeg sige.
15:41Hvilken rolle havde du?
15:44Jeg må jo ikke, Romeo.
15:46Du var Julia.
15:49Hovedrollen?
15:50Nej, det må jeg sige.
15:52Det vil jeg gerne ha sett.
15:57Vi skal gå en bit bort, så vi ikke vækker farmor.
16:01Ja, ja.
16:04Det er så skønt å være i Danmark.
16:07Det enda jeg sakner.
16:09Vet ni hva det her, Weisse?
16:11Dine forældre, måske?
16:13Nei, ikke dem.
16:15Nei, ikke dem.
16:17Nei, ikke dem.
16:18Hva så?
16:19Hviser man festen?
16:21Den er så underbar i Sverige.
16:25Ja, det...
16:26La meg høre.
16:28Hva laver du det her?
16:29Fortæll, fortæll.
16:36Har de været ved vandet i dag, Haverland?
16:38Nej, ikke i dag.
16:41Jeg er heller ikke i går, for den sags skyld.
16:43Nej, jeg foretrækker at være her.
16:45Det er mere svalt.
16:46Er det derfor, de både har jakke og vest på?
16:49Det er for meget, synes det.
16:52Og jeg er vist blevet for gammel til at lave det om.
16:55De er da ikke gamle, Haverland.
16:57Synes de ikke?
16:58Nej, det synes jeg i hvert fald ikke.
17:00Når så ældre der.
17:01Ja.
17:01Det er vi jo alle sammen blevet.
17:05Forstyrrer jeg, Haverland?
17:07Nej, på ingen måde.
17:15Velkommen tilbage.
17:16Tak.
17:16Og også tak for deres venlige hilsen.
17:20Den var nu fras alle sammen.
17:22Jeg forstod fra mandag, at det var dem, der havde udvirket den.
17:26Hvordan har de det?
17:27Det går fint.
17:30Efter omstændighederne.
17:31Men dejligt at have dem tilbage i god behold.
17:33Og hvis de skulle have lyst, så er de velkommen til igen at sidde ved mit bord i år.
17:36Tak.
17:37Så er det en aftale?
17:38Så vil jeg ikke forstyrre.
17:40De har jo netop fået deres kaffe.
17:42Hvad skete der egentlig, siden de blev sendt til Dachau?
17:46Jeg blev stillet hele tiden lyst til at tale om det.
17:49Det var en af mine ansatte på godset, der meldte mig til tyskerne.
17:53Min fodermester, som jeg ellers havde godt forhold til.
17:59Jeg ville gerne have spurgt ham, hvorfor, da jeg kom tilbage.
18:03Men der var han allerede blevet likvideret af modstandsbevægelsen.
18:07Det var stadig en gåde, hvorfor netop han.
18:11Men det får jeg ikke svar på.
18:14Ja, det er en svær tid, vi har været igennem.
18:16Aldrig vide, hvem der var ven, og hvem der var fiende.
18:19Ja.
18:22Det er det ret i.
18:27Fru Fjeldsøk.
18:28Hvor er deres mand?
18:30Min mand?
18:31Nå, han gik op, hvis der er sin solbrille.
18:33Hvornår, om jeg må spørge?
18:34Jeg så ikke på uret, fru Fjeldsøk.
18:37Ej, det har vel gud ikke meget styr, de har på ham.
18:53Her er I allerede tilbage.
18:55Jeg har lige talt med herr Aureland.
18:58Tænk, det var en af Grev Ditmers egne folk, der meldte ham til tyskerne.
19:02Kan jeg vide, hvad han har været roet ind i?
19:05Jeg tror, det er noget med nogle engelske faldskærmsfolker.
19:09Nedkastninger af våben.
19:10Man kan godt se det for sig, ikke?
19:12Sara har været sammen med ham.
19:15Men Grev Ditmer?
19:16Nej.
19:18Med ham.
19:19Jeg er jo faktisk.
19:21Jeg har lige talt med hende.
19:24De har haft en lang og hyggelig snak, mens jeg lå og hvilede mig.
19:27Han har vel ikke fortalt, at han er hendes rigtige...
19:30Nej.
19:32For det er han heller ikke.
19:34Hendes far, det er Adam.
19:36Og det vil han altid være.
19:38Jeg har lige fået skæld ud af fru Fjeldsø, fordi jeg ikke har styr på min mand.
19:42Skulle du ikke bare hente dine solbriller?
19:44Jo.
19:44Men så mødte jeg Sara.
19:47Og det du tænkte dig, Helene.
19:48Hun har spillet Julie.
19:50Julie!
19:51Og det er en yderst krævende rolle.
19:53Og jeg skal stadig tro på, at vi ikke er på grund af hende.
19:56Ved du hvad?
19:57Så synes jeg, du skal blive her, så tager jeg hjem til drengene.
20:00Jep.
20:04Jeg forstår ulemærket, du er fred.
20:07Men det er jo ikke noget, som jeg har planlagt.
20:10Det ved du.
20:12Pludselig så møder jeg min datter.
20:14Min datter, som jeg er blevet forment adgang til i samtlige hendes 16 leveår.
20:19Og som du ved Gud ikke har været særlig opsøgende på, skulle vi lige huske det.
20:22Jeg vidste jo knap nok, at hun eksisterede.
20:26Helene.
20:27Søde, litte Helene.
20:30Hvordan tror du, du ville hasse, hvis du pludselig fandt ud af, at du havde et barn, som du ikke
20:35havde anet eksisteret?
20:37Ja, nu er det jo ret sjældent, at kvinder får børn uden at opdage det.
20:40Hva? Er det?
20:41Nå, nå, nå. Ja, ja, ja, ja, ja, ja, ja, ja.
20:45Selvfølgelig.
20:52Han sagde, at han godt kunne blive lidt forsinket.
20:59Der er møde i Sovnerået. Vi har jo ikke haft en strandfod herude siden Peter Andreas, han er døde.
21:05Nu håber vi, det kan blive Arne.
21:15Er det så den nye strandfod?
21:17Ja, det er den nok.
21:19Jamen, så tillykke dig.
21:20Tak skal du have.
21:22Dag vær så.
21:23Dag.
21:36Hvordan går det?
21:38Det går fint nok.
21:40Men du havde noget, du ville spørge om, siger Molly.
21:44Ja.
21:46Hvad i helst vil være alene, Bate?
21:48Nej, nej.
21:50Vi er vist også forbi de tider med hemmeligheden, er vi ikke?
21:57Ja.
21:58Jeg har rejst en del som kurér de sidste år.
22:01Ja, mest til Aalborg.
22:03Ja, min bror, han bor i byen, så jeg havde en undskyldning, hvis jeg skulle blive spurgt.
22:09I oktober, der skulle jeg aflevere en mappe på stationen til en gruppeleder med dæknavn Tystrup.
22:16Ja, den skulle hente sagen, jeg ikke kendte.
22:20Ja.
22:22Ja.
22:23Jeg var i god tid, så jeg gik om i Christiansgade og tog en kop kaffe og et stykke smørbrød.
22:29Og mens jeg sad der, så stansede der en bogn lige udenfor.
22:33Jeg kunne høre, den kørte på benzin.
22:36I strapper?
22:38Ja.
22:40Jeg gemte mappen under bordet på stolen overfor, så den var skjult af duen.
22:43Og så gik jeg hurtigt ud af bagandgangen.
22:46Men der kom jeg til at tænke på, at det var et dumt sted at lægge den.
22:49Så jeg ville gå tilbage.
22:50Har du ikke et strød i? Jeg har aldrig gå tilbage.
22:53Hvis den blev fundet, så kunne de jo tro, at det var restauratøren.
22:58Men nu havde tyskerne spadet hele gaden af og lavet racier.
23:00Det lyder da, som om du har gjort det rigtige, Bertha.
23:16De tog restauratøren og pinte ham ihjel.
23:23Hvad var der i mappen?
23:26Tog håndvåben.
23:32Og en navneliste.
23:35Jeg er nødt til at vide. Døde han, fordi de fandt mappen?
23:40Og hvem tog de ellers?
23:43De var jo også i Aalborg.
23:44Ja, det var jeg.
23:46Men jeg tror ikke, jeg kan hjælpe dig.
23:48Hvis jeg ved ikke, hvem jeg skal spørge.
23:49Du ved jo selv, hvor får vi hver for sig at have kontakt til.
23:52Jeg kender kun to-tre stykker.
23:54Men kan de så ikke spørge dem?
23:56Jeg er nødt til at vide, om det var på grund af mig.
23:58Og hvis det var Bertha.
24:00Vil du så bedre kunne tilgive dig selv?
24:04Alle har gjort det så godt, de kunne.
24:07Og det har du også.
24:09Altså, vi kan jo nok være især at finde noget at følge skyld for.
24:12Men vi skal bare se at komme videre.
24:18Du kan ikke tåle at spise frokost?
24:20Jo, jeg manglede lige dessertet.
24:22Nå, goddag. Havde de en god tur?
24:24Ja, dejligt.
24:25Vi stod lige og talte om Grev Ditmers modstandsarbejde.
24:29Ved de noget?
24:31Næh, men noget må han jo have gjort, siden de sender ham derned.
24:33Vi tænker, om det kunne være våbnede kastninger og engelske agender.
24:38Der er også jernbanesabotager.
24:41Ja, de sier da noget.
24:44Nå, Therese, kommer du?
24:45Ja, jeg fortæller lige, at Amanda er ved tilbage.
24:51Nå, hun sopper.
24:53Altså, så skal jeg ikke få styr.
24:54Jeg vil bare sige, at vi er tilbage.
24:56Ja, de ringede. Fra Tyskland.
24:58Gjorde hun?
24:59Ja. Hun er i Hamburg.
25:04Har fået arbejde for Røde Kors.
25:06Men det var da godt.
25:08Hamburg, mor.
25:10Jeg har spurgt, om hun kan finde Oves familie.
25:13Det kan jo være, at de ved, hvad der er sket med ham.
25:17Amanda, jeg håber ikke, du bliver skuffet.
25:20Nej, jeg regner heller ikke med noget i.
25:23Jeg vil bare så gerne vide, hvad der er sket med ham.
25:26Ja.
25:32Ja.
25:32Jeg vil stå ned igen.
25:51Jeg tror, jeg har blivet dig.
25:52En ikke mig jo kankt.
25:53Jeg vet ikke om det.
25:57Du vet, at jeg kommer fra Hamburg.
26:00Blanknese.
26:01Der herne erinnerste dig nå?
26:03Da jeg vet ikke om din familie.
26:06Deinen vater.
26:08Er er trechter.
26:10Is he so like you?
26:14No, he's a member of the party.
26:17All the big party-spits are in our house.
26:20Why are you not a member of the party?
26:24Therefore there are many reasons.
26:27It's also egal.
26:30I'm just happy that you're not a member of the party.
26:33Eines abends was Himmler by us to visit and was called on the phone.
26:37As he came back, he told me that the synagogue would burn in the city.
26:43They took off all of them and took the back together.
26:46They threw up on my father.
26:49Himmler said, on this day, you can't be stolz to be German.
26:55I went to my mother and looked at me.
26:59I knew what they thought.
27:01How can you be stolz to be?
27:03I would like to know your mother.
27:10It's not going to happen.
27:12You're dead for two years.
27:22It's not going to get close to the church.
27:25It's fine.
27:27It's fine.
27:28And you can't get close to the church.
27:32Joseph, you've got to hold the church.
27:39I'll find this quiet feeling.
27:41Yes.
27:42He has to have a friend's friend.
27:43Yes.
27:43He has reached your father's friend.
27:55Good morning. Is this the Uwe Kislings house?
27:58Come from the Roten Kreuz?
28:00I work for the Rote Kreuz here in the city.
28:04But...
28:04Come here, please.
28:09Please wait for a moment.
28:24Bitte sehr.
28:33Entschuldigen Sie bitte die Störung. Ich heiße Gerti Knutzen.
28:36Haben Sie Nachrichten von Uwe?
28:38Nein.
28:39Kommen Sie nicht vom Roten Kreuz?
28:41Doch, aber ich weiß nicht von Ihrem Sohn.
28:44Warum sind Sie denn hier?
28:47Ich bin ihm begegnet, als ich während des Krieges in Dänemark arbeitete.
28:52Und ich habe einen gemeinsamen Kontakt versprochen, mich zu erkundigen, ob Sie etwas über Ihren Sohn wissen.
28:59Und wann hat Ihr Kontakt zuletzt etwas von Uwe gehört?
29:03Kurz bevor er 1941 nach Russland geschickt wurde. Sie weiß nicht...
29:07Also eine Frau.
29:11Er wurde nach 22 Tagen verletzt und kam nach Deutschland zurück.
29:15Lag zwei Jahre lang im Lazarett in Berlin.
29:19Ich verstehe.
29:21Er zog zusammen mit einem jungen Gefreiten.
29:25Stephen Berger nach Russland.
29:27Wissen Sie, was mit dem geschehen ist?
29:29Ein Gefreiter?
29:30Woher soll ich das wissen?
29:32Nein, natürlich nicht.
29:34Darf ich fragen, was mit Leutnant Kiesling nackt im Lazarett geschah?
29:37Als er wieder gesund war, wurde er zurück an die Front geschickt.
29:40Und Sie haben seither nicht von ihm gehört?
29:43Mehr weiß ich nicht.
29:59Auf Wiedersehen.
30:01Der junge Gefreite, nachdem Sie gefragt haben.
30:05Stephen Berger?
30:07Er fiel in Russland.
30:08Im gleichen Angriff, in dem Uwe getroffen wurde.
30:12Es tut mir leid, das zu hören.
30:15Wissen Sie, an welche Front Uwe Kiesling zurückgeschickt wurde?
30:18Er ist nie an die Front zurückgekehrt.
30:20Aber sein Vater sagte doch...
30:21Ich weiß.
30:22Aber es gibt keinen Grund, dort zu suchen.
30:25Uwe kam mit...
30:25Ursula!
30:26Würden Sie unseren Gast bitte hinaus begleiten?
30:29Selbstverständlich.
30:31Bleiben Sie wohl.
30:34Wenn sie wiederkommt, haben wir nichts hinzuzufügen.
30:37Nein.
30:38Richter Kiesling.
30:47Hvor er der?
30:47Sagde de, hvordan han blev soret?
30:49Nej.
30:49Det må have været alvorligt, hvis han lå to år på hospitalet.
30:52Faren sagde, dass der kiesling blev sendt tilbage til Front.
30:54Men Husbestyringen sagde, han ikke gjorde.
30:56Hun var lige ved at fortælle mig mere, da hun blev afbrudt.
30:58Røde Kors har oprettet et efterlysningskontor.
31:01Jeg kunne jo prøve at efterlyse ham der.
31:02Ja, hvis de tror...
31:04De kunne sikkert godt bruge et fotografi.
31:06Jeg skulle snuppe det, der var i haulen af ham og hans mor.
31:08Hans mor?
31:09Jeg tror, det var hende.
31:10Hun tog virkelig sød ud.
31:13Nu kommer min chef.
31:15Jeg må hellere slutte.
31:16Jeg ringer, hvis I hører noget.
31:18Tak.
31:22Tak.
31:27Altså, hvad fejrer vi, herr Madsen?
31:30Ja, vi er her igen, prof. Fjælsø.
31:33Vi har fået hotellet tilbage.
31:35Ja.
31:36Og dit mand, selvfølgelig.
31:38Skal vi ikke vente på hervejelse?
31:39Hvis man ikke kan være, når propperne de springer, så er det bare ærgerligt.
31:42Skål, alle sammen.
31:43Skål.
31:44Skål.
31:45Skål.
31:45Og skål, Dietmar.
31:47For fanden, Dietmar, skål ikke?
31:49Og velkommen hjem.
31:51Skål.
31:51Øh, Greve Dietmar?
31:53Vi snakkede tidligere om, hvad der måtte være årsagen til, at de blev sendt.
31:58Øh, dernede.
31:59Var det togsprængninger eller våbennedkastninger?
32:03Eller måske engelske faldskærmsagenter?
32:05Det kan være, Greve Dietmar ikke har lyst til at snakke om det.
32:08Nej, nu kigger vi fremad.
32:10Vi kan godt tale om det.
32:13Jeg var i gruppen af asociale.
32:16Asociale?
32:17Ja.
32:18Kriminelle.
32:20Øh, arbejdsløse.
32:22Vakkerbunter.
32:23Hjemløse tiggere.
32:24Romære.
32:26Prostituerede.
32:27Alkoholikere.
32:28Ja.
32:30Og homoseksuelle, fru Fjeldsø.
32:35Men hvad er det med dem at gøre?
32:37De hører dig ikke under nogle af de kategorier.
32:39Nej, det lyder ærligt talt af part.
32:42Det kan ikke være rigtigt. Jeg ved ikke hvorfor.
32:49Vi har da kendt hinanden så mange år.
32:58Jeg er homoseksuel.
33:05Det betyder vel, at den maske falde, hva'?
33:09Skal vi bare fortsætte med at hygge og champagne?
33:13Alting er brudt sammen.
33:16Byer ligger i ruiner.
33:18Der er millioner af mennesker, der er døde.
33:19Og vi sidder her bare lader os om op, at der er ingenting.
33:21Der er ingenting endt.
33:27Verden bliver aldrig den samme igen.
33:35Ja, ja. Undskyld. Undskyld.
33:38Jeg går op.
33:43Godnat.
33:52God aften, god aften alle sammen.
34:01Ja, det er en lille sang, mine damer og herrer.
34:06Skrevet i begyndelsen af krigen.
34:09Den svenske vise kunstner, Evert Thor.
34:14Som en hyldest til glæden og skønheden.
34:22Det er en sång som, som jeg kommer tænka på i dag, farmor.
34:26När vi var ute og plocka blommor.
34:29Og den sjunger vi alltid til midsommarfesten.
34:31Og den handler om den gamle herrønnedal.
34:34Som hoppar opp i sængen, for at dansa på ængen.
34:37Bland alla vilda blommor.
34:44Rønnedal, han hopper med et sæt af sin seng.
34:49Solen lyser for os, mild vinden står stik i syd.
34:54Rønnedal, han danser og sjøser lang.
34:58Mens han synger glad som en 17 års dreng.
35:04Tærmen tog og svømmer og død går i min fjord.
35:08Fra alle buskestrømmer, nu fugle sangens går.
35:13Og se de mange blomster som koder danser over ængen.
35:19Pæren, pris, trollord og fullfod og blåvig ord.
35:27Rønnedal, han virvler sine lurvige ben.
35:31Under vita skjorten som viftar kring vaderna.
35:37Lycklig som en lærka ute i majsolens sken.
35:42Sjunger han för ekon som gungar på gren.
35:47Kurre, kurre, kurre, nu danser.
35:51Rønnedal, koko.
35:53Og jøkendropa er ute i hans grønnedal.
35:57Og se så mange blommer som redan slagit et på ængen.
36:02Guld, vi var mandel, blom.
36:05Kat, foto, blå, vi jo.
36:14Ja, men så er katten ved sækken.
36:17Er det ikke på tide, at folk beder besked om os to?
36:20Jo, jo.
36:21Så kan jeg også bedre forstå fra Fjeldsøg.
36:23Hun ønsker mig god bad, da hun var nede og spiste måned for lidt siden.
36:25Ja, det gjorde hun vel ikke.
36:27Og hendes øjne gjorde.
36:30Godmorgen.
36:31Godmorgen, herre Aarland.
36:32Godmorgen.
36:33Godmorgen.
36:37Ja, de må undskylde min lille optræderne i går.
36:40Jamen, de har absolut ingenting at undskylde.
36:42De var fuldstændig ret.
36:44Alle ser sig som om intet er hent.
36:46Ja, men det er måske den eneste måde at komme videre på.
36:50Altså, hvis ikke vi alle i vores dybeste sjæl
36:53reflekterer over, hvordan det her vanvittet kunne opstå, så...
36:57Ja, så vil de gentage sig igen og igen.
36:59Ude i alt fremtid.
37:01Godmorgen, Aarland.
37:03Godmorgen, frygge Motilia.
37:04Jeg kan se, de har lagt vesten i dag.
37:07Ja.
37:08Jeg tænker også at gå en lille tur til strengen.
37:10Jamen dog.
37:15De havde måske lyst til at gå med?
37:17Ja.
37:18Hvorfor ikke?
37:19Det kunne måske være meget godt med det frisk luft.
37:21Ja.
37:33Ja.
37:36Jeg ville bare fortælle dig, Arne ringede.
37:38Han sagde, han ville komme forbi nu.
37:40Her?
37:41Nej, over hos mig.
37:42Men du kan bare gå ind derovre.
37:43Døren er åben.
37:44Jeg skal lige hjælpe her.
37:45Du er på med frokosten.
37:46Sagde i kokkholm mere?
37:47Nej, det var kun det.
37:49Tak for det.
37:49Tak.
37:51Tak.
38:03Hello?
38:06Hello?
38:07Hr. Korkholm?
38:19Claus?
38:22Dauberta. Cockholm, han, synes jeg selv skulle...
38:25Hvordan går det?
38:27Hvordan går det med dig?
38:29Strålende. Ja, som du kan se, så...
38:35Øhm, vil du ikke slå dig ned?
38:46Strukturen i Christiansgade. Du spurgte, hvad der skete, da du gemte din mappe.
38:51Hvad har det med dig at gøre?
38:53Mappen var til mig.
38:55Dig?
38:58Den skulle afleveres til Thystrup.
39:02Var det... dig?
39:07Jeg har været i Aalborg, siden jeg blev smidt ned i 43.
39:11Vidste du, jeg var kurerer?
39:13Ikke før, at kokeren fortalte det i går.
39:17Men...
39:19Richard Pedersen, restauratøren, som Gestapo slog ihjel, han var en af vores.
39:24Men de tog dem ikke på grund af dig.
39:26Hvordan skal jeg kunne tro på det?
39:27Hvordan så din mappe ud?
39:30Hvorfor det?
39:32Hvordan så den ud?
39:34Det var en brun mappe.
39:37Hanken var repareret med sejlegarn.
39:43Som den her?
39:49Jeg ville nok ikke have den væskestap og havde fundet den vel.
40:06Tak.
40:14Tænk, at det var dig, der var Fryken Olsen fra København.
40:18Præcis som et urværk, altid til tiden, uden slinger i værelsen.
40:21Hvis jeg havde vidst, at du var Thystrup...
40:24Hvad så?
40:25Nå, så ikke noget.
40:27Hvad skal du så nu?
40:29Tilbage til England?
40:32Jamen...
40:33Jeg ved ikke, hvad jeg skal.
40:35Indtil du finder ud af det, så er dit gamle værelse ledigt.
40:38Over på hotellet.
40:39Der er meget, jeg gerne vil spørge dig om.
40:41Jeg tror ikke, at jeg overgår at snakke om det.
40:43Nej, det behøver vi heller ikke.
40:45Men det er ledigt alligevel.
41:00Goddag.
41:01Goddag.
41:05Jeg har fået lov at vente her.
41:07Jeg skal mødes med herr Madsen.
41:09Jeg forstår, at han og fruen er ved vandet.
41:12Ja.
41:13Navnet er Ødegård Andersen.
41:16Alice Frik.
41:18Og de skal ikke ned og døbe deres yndige lægeme?
41:23Nej.
41:26Jeg troede, jeg skulle ud og gå med min datter, men hun er vist kommet af sted uden sin mor.
41:30Nå. Kommer de fra København?
41:32Ja, jeg bor i Gentofte.
41:33Hvorhenne?
41:36Kirkebakken.
41:36Hej, hvor pudsigt. Jeg bor på Søthoften.
41:38Der er også ganske dejligt.
41:40Kirkebakken, det var da der, at tyskerne skød en mand sidste år.
41:43Jo.
41:44Det var måske tæt på deres hus.
41:46Det var faktisk lige udenfor.
41:48Ej, hvor ubehageligt.
41:51Forhåbentlig ikke en, de kendte.
41:53Kendte?
41:54Nej, hvorfor skulle jeg kende ham?
41:56Nej, man kunne jo mene, at de kunne gøre den slags andre steder end ligefrem i Gentofte.
42:03Hr. Madsen?
42:06Ødegård Andersen?
42:07Goddag, Fru Madsen.
42:08Goddag, Hr. Madsen.
42:09Goddag, Hr. Madsen.
42:09Jeg skal bare væksle et kort ord med deres mand.
42:11Så vil jeg overlæde herrene til dem selv.
42:14Det var hyggeligt at hilse på den, Fru Frik.
42:17Jeg tænkte, vi er næsten naboer i Gentofte.
42:20Nå?
42:21Måske ses vi igen.
42:22Enten derhjemme, eller hvem ved.
42:24Heroppe.
42:28Jamen.
42:29Jamen.
42:29Jamen.
42:30Jamen.
42:30Jamen.
42:30Er hun her med sin mand?
42:32Nej, hun er Inge.
42:33Han er død for flere år siden, så...
42:35Nå.
42:36Der kan man bare se.
42:38Nå.
42:38Øh.
42:38Nu skal de høre.
42:41Undskyld, at jeg sådan kommer anstigende.
42:42Jeg tænkte, det var lettere lige at køre herned.
42:44Ja.
42:45Men er der sket noget?
42:47Både og.
42:47Der er kommet en ny, yngre anklager end Karl Mortensen.
42:51Jeg ved ikke, om de har hørt om ham.
42:52Nej, det tror jeg ikke.
42:53Nej.
42:54Kommunist, siddet i Horserød.
42:56Temmelig indebrændt.
42:57Ja.
42:58Han har selvfølgelig lidt medvind i regeringen lige i øjeblikket.
43:00Jeg håber ikke, det er noget, der varer ved.
43:02Nej.
43:03Han er stærkt optaget af bunkersbyggeriet herude.
43:06Og helmer ikke før.
43:07Alle, der har tjent en lille klatskilling på det, sidder i fedtefadet.
43:10Men det mener jeg jo ikke, at de har haft noget med at gøre.
43:12Byggeriet herude bestemt ikke.
43:13Nej, men sagen er den, at flere af kontrakterne er indgået med et firma.
43:20Besejherskab er lidt svært at spore.
43:22Og?
43:23Jeg har alle indgået med denne Oberst Fuchs, som de jo også arbejdede sammen med i Aalborg.
43:28Jamen for fanden, jeg stoppede det samarbejde allerede i 1941.
43:32Ja.
43:33Det uheldige er bare, at denne Karl Mortensen er faldet over en kontrakt mellem dem og Oberst Fuchs om noget
43:39byggeri i Hanstholm.
43:41Hvor jo bunkersbyggeriet startede.
43:43Den kontrakt, er det ikke andet?
43:45Nej, de kender den.
43:46Ja for fanden, jeg stod lige her og rev den i stykker, fordi jeg ikke gad at arbejde for dem
43:50mere.
43:51Og det er muligt, at denne her Mortensen har fundet en kopi af den kontrakt, men det er ikke med
43:56min underskrift på.
43:57Det er jeg glad for at høre.
43:59Og det andet firma, han er på sporet af, det kender de slet ikke.
44:01Nej, absolut. Det har jeg jo lige fortalt dem.
44:04Godt ja, men så tror jeg, den er hjemme.
44:05Overlad de trygt resten til mig, Madsen.
44:07Jeg er meddeler, at Karl Mortensen, uanset hvor meget han gør sig umage, så vil han ikke kunne finde noget
44:12som helst, der forbinder dem med tyskere og nazisme.
44:20Amanda!
44:22Ja, far.
44:24Hvad fanden er det der?
44:25Jeg har set det, men maleren kunne først komme på onsdag.
44:29Det var da tyskerne boede her.
44:31Vi har prøvet at male det over.
44:32Ja, måske skulle de overveje at dække det lidt til, indtil maleren kommer.
44:36Bare et godt råd.
44:43Laurit, kommer du?
44:45Ja, Jens sagde, at jeg svært ved at få fisk, så der er nogle makala her.
44:49Det må jeg godt få.
44:50Det var da pænt af din far.
44:51Ja, det har ikke noget med min far at gøre.
44:54Nej, jeg har selv fanget dem.
44:55Nu på morgenen.
44:56Nå, jamen.
44:56Mange tak, Lars.
44:59Ej, hvor ser de flotte ud.
45:00Ved du ikke?
45:02Dem skal vi have røde, så bliver gæsterne glade.
45:06Vi har vel også mange gæster i år.
45:08Også helt fra Sverige, har jeg hørt.
45:10Men de er vel rejst?
45:12Det eneste, vi har fra Sverige, det er Sara.
45:13Det er måske hende, du mener.
45:16Nye.
45:17Nej.
45:17For hvis det var, så er hun også gamle nu.
45:20Sidst, jeg så en, der sidder hun ude på terrassen.
45:34Ja.
45:35Jeg har set dig.
45:41Det er jo fra Jylland.
45:42Nå.
45:44Sidder de her?
45:45Jeg bor her.
45:47Jeg tror, de boede i Uppsala.
45:49Hvorfor siger du ni?
45:50Det er jo en af gæsterne.
45:53Det er før du slutter med.
45:55Så gør jeg det.
46:00Hvad skal du nu?
46:03Perro?
46:09Jeg venter på min farmor.
46:11Men jeg venter også på arbejde.
46:14Kænder du hende?
46:15Skuespilleren.
46:17Jeg har hørt om ham.
46:18Jeg ved ikke, hvem jeg skal gå med.
46:20Det er ikke lidt besværligt?
46:31Åh.
46:31Har de set Sara?
46:33Hun sad lige på terrassen.
46:34Nå, tak.
46:35Men fru Fjeldsø, der er hun ikke mere.
46:37Hun gik med den unge mand.
46:38Jeg så hende fra vinduet, så.
46:40Hvad er det for en ung mand?
46:42Laurits.
46:43Han er lige kommet med fisk.
46:46Er det noget, som de har arrangeret?
46:49Åh, vær fri.
46:50Jeg har ikke arrangeret noget, som helst.
46:52Og hvordan skal jeg forklare det til Adam?
46:54En lokal fiskerdreng, som vi ikke kender.
46:57Det er kønt.
46:58Det er kønt.
46:59Ja.
47:00Det må de nok sige.
47:01Det er dem, der har påtaget det med ansvaret.
47:03Og så skal de ikke engang passe på hende.
47:06Hvor er det faktisk?
47:07Har de overhovedet styr på noget, som helst?
47:15Andersens Badehotel?
47:16Det er Gerti.
47:17Er der noget nyt?
47:18Jeg har lige haft det mærkeligste besøg af dommer Kislings husbestyring.
47:21Har de det?
47:22Leutning Kisling kom ikke tilbage til fronten i 1943.
47:26Han blev en del af generalstaben i Berlin.
47:29Det fandt familien først ud af, da SS bankede på deres dør sidste sommer.
47:32SS?
47:33Hvorfor det?
47:35Leutning Kisling var med i det mislykkede attentat mod Hitler.
47:44Var han det?
47:50Men...
47:53De blev alle sammen henrettet?
47:55Ikke dem alle sammen.
47:57Husbestyringen fortandte, at der var over 200 officer indblandet.
47:59Flere af dem fandt man aldrig.
48:02Han levede i hvert fald sidste sommer.
48:05Ja, det gjorde han.
48:06Og familien har aldrig hørt, at han er blevet taget.
48:08Nu må vi se, hvad efterlysningen bringer.
48:10Jeg ved ikke, om jeg kan være bekendt og blive ved med at bede dem om alt det her.
48:14De har aldrig gjort rigeligt.
48:16Jeg spurgte, om jeg måtte have lov at låne fotografiet, jeg havde set derude.
48:19Det ville hun komme med.
48:21Og det er hans mor, han står med.
48:23Husbestyringen fortalte også, hvad hun hed.
48:27Hun hed Frida.
48:29At det er en tilfældighed for Berggring.
48:34Nej.
48:37Det er det nok ikke.
48:38Så synes jeg, vi skal lede videre.
48:41Tak.
49:08Tak.
49:08Tak.
49:09Tak.