- 8 months ago
9. Det svære demokrati
Lars Mikkelsen fortæller om den første halvdel af 1900 tallet. Grundloven er for længst vedtaget, men det er langt fra alle, der mærker noget til det nye demokrati. Det bliver en tid, hvor kvinder og tjenestefolk kæmper for stemmeret og hvor en arbejdersøn bliver statsminister. Det er også nu at grundstenen til vores fremtidige velfærdsstat bliver lagt. Men det er også en tid, hvor to store krige - første og anden verdenskrig - kommer til at true både demokratiet og selve nationens overlevelse.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Lars Mikkelsen fortæller om den første halvdel af 1900 tallet. Grundloven er for længst vedtaget, men det er langt fra alle, der mærker noget til det nye demokrati. Det bliver en tid, hvor kvinder og tjenestefolk kæmper for stemmeret og hvor en arbejdersøn bliver statsminister. Det er også nu at grundstenen til vores fremtidige velfærdsstat bliver lagt. Men det er også en tid, hvor to store krige - første og anden verdenskrig - kommer til at true både demokratiet og selve nationens overlevelse.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Category
📺
TVTranscript
00:00Socialdemokraten!
00:03Kongen begår statskub!
00:06Socialdemokraten!
00:08Kongen begår statskub!
00:10Folkene her er på vej mod Amalien Bors Slot.
00:13Og de er oprørte, fordi kongen, Christian den 10.,
00:16for få dage siden har afsat landets regering
00:19og udnævnt sin egen advokat til statsministeren.
00:22Christian væk! Vem på blæk!
00:24Christian væk! Vem på blæk!
00:26Christian!
00:27Socialdemokraten!
00:30Kun tre år efter den russiske revolution,
00:34hvor vrede arbejdere tvang saren til at abdicere,
00:38truer de danske arbejdere på Slottspladsen her
00:41nu med at nedlægge kongehuset
00:43og iværksætte en generalstrække,
00:45der vil sætte hele landet i stå.
00:47Påsken 1920 bliver et vendepunkt for både konge og fæderland.
00:53Christian væk!
00:55Christian væk!
00:57Vi er i begyndelsen af 1900-tallet.
01:01Der er demokrati i Danmark, i hvert fald på papiret.
01:05For det er de færreste, der har stemmeret.
01:08Men Danmark er ved at forandre sig.
01:11Det bliver en tid, hvor kongen skal finde sin plads i det nye folkestyre,
01:19hvor selv tjenestepiger kræver rettigheder,
01:23og den første arbejdersøn bliver statsminister.
01:27men det er også en tid, hvor to store krige truer både demokratiet og selve nationens overlevelse.
01:37Føjre!
01:39Dette er historien om Danmark.
01:43Om hvordan et land vil til et land, og et folk til et folk.
01:49Det er fortællingen om en nation, der har oplevet både svimlende storhed og totalt forfald.
01:59Gennem krig og kærlighed, fattigdom og velfærd.
02:05Enevælde og demokrati.
02:12Alt det, der har formet det Danmark, vi kender i dag.
02:16Det er vores historie.
02:28Christiansborg, midt i København, er på mange måder hjertet i vores demokrati.
02:34I dag er det herfra, at vores politikere forsøger at styre Danmark.
02:38Alle de mænd og kvinder, som vi i fællesskab har stemt på.
02:41Men der var engang, for ikke så længe siden, hvor vores folkestyre var forbeholdt de få.
02:48Hvor hverken fjolser, fattige, tjenestefolk eller kvinder havde stemmeret.
02:54I begyndelsen af 1900-tallet bliver mange unge, især fra fattige hjem, sendt væk hjemmefra, så snart de er i stand til at passe et arbejde.
03:06Mange af dem ender som tjenestefolk på en gård eller hos et herskab i byen.
03:12Og der har brug for dem, for husarbejdet er hårdt og fysisk krævende.
03:17En meget stor del af lønnen var kosterlosi.
03:21Så var der en lille pengeløn tilbage, og den var meget lille.
03:26Det her samfund, det er jo et samfund, hvor der virkelig er forskel på høj og lav.
03:30Og det der er med tjenestefolk, det er jo, at det er stort set det laveste.
03:35Ret besedt har de ingen rettigheder.
03:39De er stort set ufrie mennesker.
03:42Og så er der jo altså det her med, at de skal stå til rådighed.
03:47Stort set 24 timer i døgnet, alle ugens syv dage.
03:55På gården er det husbunden, der bestemmer.
04:00Og hans ord er lov.
04:04Der er jo også en anden ting, når vi taler om tjenestepigerne.
04:07Det her med at stå til rådighed rent seksuelt.
04:13Vi skal ikke tage særlig mange spadestik i danskernes individuelle slægtshistorie.
04:18Før så begynder de her historier at pible frem.
04:21Og der er rigtig mange, der kan være til.
04:22Der var en farmor, der var en oldemor.
04:25Og der var der vist et eller andet med, at hun var ansat som tjenestepiger.
04:29Og så blev hun godt ved.
04:31Altså det er jo ikke noget, man har talt særlig meget om.
04:34Men når de sådan bliver stykket lidt sammen, så pludselig så viser det sig, at det var jo nok i virkeligheden herren i huset.
04:39Eller den unge søn, eller hvem det nu kan have været, som gjorde den her unge kvinde gravid.
04:46Der var jo ikke et frit arbejdsmarked for tyende.
04:49De kunne ikke bare sige deres stilling op.
04:51Og hvis man løb af pladsen midt i en periode, fordi arbejdsforholdene var frygtelige, så blev man hentet af politiet og kom tilbage.
05:01Og hvis man stadig ikke ville, så havnede man i brummen.
05:03Så det er et barske forhold.
05:12I begyndelsen af 1900-tallet er alle tjenestefolk, både mænd og kvinder, underlagt det, der hedder Tyende Loven.
05:19Det er en lov, som på det her tidspunkt er 50 år gammel og som giver herren i huset ret til at slå og fyre sine tjenestefolk uden varsel.
05:28Selvom grundloven for længst er vedtaget i Danmark, så mærker tjenestefolk i begyndelsen af 1900-tallet ikke meget til hverken demokrati, lighed eller frihed.
05:46Men Danmark er ved at forandre sig.
05:49Ved århundrede skiftet er Danmark jo stadig i udpræget grad et landbrugssamfund.
05:57Men folk flytter til byerne, og de gør det fordi der er arbejde, der sker en industriel udvikling i byerne.
06:04I 1912 får Danmark en ny konge.
06:12At han skal blive den sidste regent i Danmark med politisk indflydelse, er der ingen, der ved endnu.
06:19Christian den 10. er 41 år, da han overtager tronen.
06:25Danmark er så småt ved at blive moderne, men den nye konge er af den gamle skole.
06:30Han var et dybt kristen menneske. Han følte et stort ansvar for sit land, fordi han på Guds vegne var ansvarlig for Danmarks trivsel og velfærd.
06:41Det land, Christian den 10. regerer over, strækker sig fra Grønland til Island og Færøerne og helt ud til de vestindiske øer.
06:51Men han drømmer om, at det skal blive endnu større.
06:53Om at genvinde det stykke af Danmark som hans forbillede og bedstefar, Christian den 9. tabte efter krigen i 1864.
07:02Kongen var af natur nationalkonservativ. Han satte det nationale over alt andet.
07:10Landet skulle regeres efter de gode gamle konservative principper.
07:14Christian den 10. mente bestemt, at han havde en politisk rolle at spille. Det var jo også med henvisning til grundloven.
07:22Der står jo, at det er ham, der udnævner ministerne.
07:26Men da Christian den 10. bliver konge, er parlamentarismen allerede indført i Danmark.
07:31Og det betyder, at det er Folketinget, der bestemmer, hvem der styrer landet.
07:34En praksis, som det skal vise sig, at man ikke længere kan se bort fra. Heller ikke, selvom man er konge.
07:43I begyndelsen af 1900-tallet, der har partisystemet etableret sig. Sådan så, at hver klasse i samfundet har sit eget parti.
07:53I 1912 er der fire store partier i Danmark. Godsejernes Højre, Bøndernes Venstre, Husmændenes Radikale og endelig Socialdemokratiet, der repræsenterer arbejderne.
08:08En gruppe i samfundet, der bliver flere og flere af i begyndelsen af 1900-tallet.
08:15I hele Danmark skyder nye fabrikker op.
08:17Tidens teknologiske fremskridt gør mange til en hurtigere og lettere.
08:31Mange af de nye arbejdere i byerne mødes efter fyrhaften. Her.
08:37På værtshuset, som er et hælde efter en lang dag med hårdt fysisk arbejde.
08:43Og før man vender snuden hjem af til de trange lejligheder.
08:49Altså folk flytter ind til byerne i en grad, man aldrig har set det før.
08:52Man kan tage København som eksempel. Der levede omkring 120.000 mennesker inde i København omkring 1911.
08:58Men i 1920, der levede der over en halv million.
09:02Så altså, der var rigtig mange mennesker på meget let plads.
09:05På værtshusene bliver der drukket øl.
09:10Eller en af tidens andre specialiteter.
09:13En mælketoddy.
09:15Varm mælk med snaps.
09:18Masser af snaps.
09:20Men så skal man også have hele fire ører op ad lommen.
09:29Værtshuset, det var noget, der fandtes i byerne først og fremmest.
09:33Altså der lå mange værtshus i hver gade.
09:36Og det var symbol både på arbejderklassens elendighed, men også på arbejderklassens styrke.
09:42Elendighed fordi druk ødelægger liv, når man drikker brændvin og øl for at slukke sine sover.
09:49Og styrke fordi værtshusene blev brugt som mødelokaler for rekrutteringen til arbejderbevægelsen.
09:59Her i begyndelsen af 1900-tallet er en almindelig arbejdsdag i byerne på mindst 10 timer.
10:05Og det er altså 6 dage om ugen hele året rundt.
10:07Søndag er kun hviledag for nogen, og ferie er en luksus for de få.
10:18Den elendighed, som præget arbejderkvartererne, det var dels fordi lønnen var lav og arbejdstiden var lang.
10:25Og så fordi, at arbejdet var usikkert.
10:28Arbejdsmiljøet i starten af 1900-tallet var præget af røg, støj og møg.
10:32De der nye maskiner med lange drivgræmme, hvor man kunne få tøj og hår i klemmer drevet rundt.
10:41Altså der var slet ikke den der fokus på sikkerhed.
10:43Der var ikke noget socialt sikkerhedsnet, som vi kender lige i dag, så tilværelsen var simpelthen usikker.
10:54Man kunne aldrig føle sig sikker på, at ulykken ikke ventede lige rundt om hjørnet og slog ens tilværelse helt ud af kurs.
11:03I begyndelsen af 1900-tallet kan man få fattighjælp, hvis man er værdigt trængende.
11:14Men den er sparsom.
11:16Og dem, der modtager fattighjælp, mister samtidig alle sine rettigheder.
11:21Også retten til at stemme.
11:23For når man ikke betaler skat, så skal man heller ikke være med til at bestemme, hvordan samfundets ressourcer skal fordeles.
11:29Nogle af dem, der flytter ind til byerne, drømmer om at forandre deres liv til det bedre.
11:43Og andre måske endda om at forandre verden.
11:48Marie Christensen har i flere år arbejdet som tjenestepige og ved, hvordan det er at knokle for en ringeløn, få for lidt at spise og bruge på kolde kammerer.
12:01Nu har hun sat sig for at ændre på de usle vilkår.
12:04Hun har jo haft en eller anden særlig energi eller noget at gøre godt med, for samtidig med, hun arbejder.
12:11Så begynder hun også at uddanne sig. Hun læser ekstra dansk. Hun tager noget matematik.
12:16Marie Christensen vil lave en fagforening for tjenestepiger og give dem mulighed for at uddanne sig, så de kan få respekt og bedre løn.
12:24Det er et benhårdt arbejde. Hun får lavet nogle sædler, som hun kan dele ud, og så er det ellers ud til de her tjenestepiger, som altså arbejder i private hjem og så spreder sit budskab.
12:42Budskaberne er enkle og kravene beskedne målt med vores dagsøjne.
12:47Tjenestepigerne skal have en ugenlig fridag, god mad og en arbejdsdag på maks 12 timer.
12:55Inde i byen er foretrappen forbeholdt herskabet og de fine gæster.
13:01Bydrenge, vaskekoner og tjenestefolk skal bruge bagtrappen.
13:06Og det er jo også derfor, Marie Christensen går ikke ind og banker på hoveddøren. Det er fuldstændig utænkeligt.
13:13Og så skal hun jo håbe på, at den rigtige, der åbner døren, at det er den tjenestepiger, hun vil have fat i, og at det ikke er fruen i huset, som bliver rasende og siger, at vi ikke har den her slags inde i vores hjem.
13:24Når man ser på billeder af Marie Christensen, hun er utroligt fint klædt på. Og det er jo også vigtigt i tiden, det er det her med, hvordan man er klædt.
13:40Hvis man ligner en, der er fattig og ikke har råd til ordentligt tøj, jamen så er der heller ikke nogen, der lytter til dig.
13:47Goddag, Marie Christensen fra København.
13:50Men det er oppe af bakke at organisere tjenestepigerne i begyndelsen af det nye århundrede.
13:55De arbejder ikke i et bestemt sted, som fabriksarbejderne gør, og mange af dem er bange for at miste deres arbejde, hvis de melder sig ind i en fagforening.
14:04Der er stor forskel på fruer og deres tjenestefolk i begyndelsen af det nye århundrede.
14:16Men én ting har de til fælles. Kampen for kvinders ret til at stemme.
14:21Den 5. juni 1915 er en festdag. I flere årtier har danske kvinder og nogle få mænd kæmpet for begge køns ret til at deltage i demokratiet.
14:42Spørgsmålet er, om det overhovedet er rimeligt at kalde Danmark i begyndelsen af 1900-tallet for et demokrati.
14:47Det var mænd over 30 år, der havde stemmeret.
14:53Nogle af de store grupper, som ikke havde, det var kvinder, og så var det tjenestefolk, og så var det dem, der havde fået fattighjælp.
15:01Altså det, der svarer til nutidens kontanthjælp.
15:04De var ekskluderet fra demokratiet.
15:07Hele 30 år efter forslaget om kvinders stemmeret førstegang blev fremsat,
15:11er der i 1915 endelig flertal i rigsdagen for at lukke nye grupper ind i demokratiet.
15:18Det, der sker med grundloven i 1915, det er, at vælgerbefolkningen bliver voldsomt udvidet.
15:25Tyne, altså tjenestefolk, får stemmerakt, og kvinder får stemmerakt.
15:30Der er planlagt et stort optog til Amalienborg i anledning af den nye grundlov.
15:37Og selvom det er politikerne i rigsdagen, der har vedtaget loven, er det kongen, som kvinderne på pladsen er kommet for at møde.
15:46Men Christian den 10. er overhovedet ikke begejstret.
15:52Efter hans opfattelse, så lå det i naturen, at kvinders plads var hjemmet.
15:57Det er en udvalgt skare, der står klar til at møde kongen.
16:02Det var fremtrædende skikkelser i kvindebevægelsen.
16:05Socialt tilhørte de toppen af det københavnske bourgeoisie.
16:09Og så kommer han så ind, og så står disse kvinder og takker så overstrømmende for noget, som egentlig er ham inderligt imod.
16:18Så det har været noget en prøvelse for kongen at gøre gode miner til sletspil i den sammenhæng.
16:24Og der var en af kvinderne, som så gik hen og stillede sig foran kongen og sagde...
16:30Deres majstæt. Det er den lykkeligste dag i mit liv.
16:33Bortil kongen så koldt svarede, jeg synes nu hellere, at de skulle gå hjem og lave kaffe til deres mand.
16:39Med den nye grundlov bliver vælgerskaren udvidet. Men også på andre måder bliver der mere demokrati i 1915.
16:56Den privilegerede valgret, som de rige havde haft siden 1866, den forsvinder.
17:04Så hver eneste stemme, uanset om du er godsejer, tjenestepige, husmand, bonde eller arbejder, kommer til at veje lige tungt i valgsystemet.
17:14Det er den slags demokrati, som vi kender og er stolte af at have i dag.
17:19Men det er heller ikke en udvikling, Christian den 10. synes om.
17:23Det er en beskæring af hans magt.
17:25Indtil da havde regeringschefen jo hede en koncertspræsident.
17:29Det blev ændret til at blive statsminister.
17:32Koncertspræsident er kongens minister.
17:35En statsminister er jo, som navn siger, minister for hele landet.
17:45I 1914 bryder Første Verdenskrig ud.
17:49Det meste af Europa bliver hurtigt involveret.
17:52Danmark er dog neutral og ikke en del af krigen.
17:56Men det er Tyskland.
17:58Og derfor bliver 50.000 danske mænd indkaldt til det, der hedder Sikringsstyrken.
18:06Man er simpelthen bange for, at Tyskland skal invandere Danmark.
18:09Og derfor er det meget, meget vigtigt for de danske politikere
18:13at signalere meget kraftigt, at man er neutral.
18:16Og det gør man med Sikringsstyrken.
18:19Sikringsstyrken skal altså beskytte Danmarks neutralitet.
18:23Håbet er, at afskrække tyskerne fra at angribe,
18:26ved at vise dem, at vi er parate til at forsvare os.
18:29Det er mænd i starten af 20'erne.
18:31Og de kom jo fra Jylland og Fyn og fra Sjælland, fra alle mulige steder.
18:35Og de her mænd, de skal primært forsvare København, hvor kongen var og hvor regeringen var.
18:40Danmark er altså ikke en del af krigen, men der går ikke ret lang tid, før vi mærker konsekvenserne af den.
18:54Den situation, der opstår i sensommeren 1914, det er simpelthen den værst tænkelige for Danmark.
19:01Fordi Danmarks to vigtigste handelspartnere, Storbritannien og Tyskland, er kommet i krig med hinanden.
19:06På grund af krigen bliver alting dyrere, og for mange danskere bliver det pludselig svært at få råd til helt almindelige varer, som kaffe og sukker, brød og flæsk.
19:21Der var mange mennesker, der led under Første Verdenskrig. Der var mange børn, der gik sulten i seng.
19:28Man forsøger jo at afbyde nogle af de værste konsekvenser ved at regulere.
19:33Og det gør man i Danmark ved at uddele rationeringskort.
19:37Kun hvis man har et rationeringsmærke, kan man få lov til at købe de varer, der på grund af krigen er knaphed på.
19:44Det handler simpelthen om at fordele det der er, så alle kan få, hvad enten man er rig eller fattig.
19:52Man går altså ind og regulerer markedskræfterne.
19:56Det var jo også for at ligge et net under de socialt svageste grupper i samfundet, så der var ikke nogen velfærdsstat i Danmark under Første Verdenskrig.
20:04Det kommer først senere. Men det er begyndelsen til noget, som med tiden blev til en velfærdsstat.
20:10Fordi man havde ikke set en regulering på den måde før.
20:13Da Første Verdenskrig bryder ud, er der ingen, der kan forestille sig, hvilke rejsler der er i vente.
20:22Nye våben som maskingeværet, kemiske gasser og langdrekkende kanoner skal vise sig at være uhyggeligt effektive.
20:34Man så et barbari, man aldrig havde set før. Over 9 millioner soldater blev dræbt på slagmarken.
20:43Og mange, mange flere bliver invalideret.
20:46Hver eneste dag dør i 10.000 vis af soldater i skyttegravene.
20:54Og hver dag bliver nye soldater fra de krigsførende nationer fragtet ud til fronten til endnu mere død og ødelæggelse.
21:06Da krigen bryder ud, tror man, at den højst bevarer et par måneder.
21:09Ingen havde forestillet sig, at godsomhederne bevarer fire lange år.
21:22De soldater, der blev indkaldt til sikringsstyrken for at forsvare Danmark, kommer heldigvis aldrig i kamp.
21:29Men det er ikke alle danskere, der er så heldige.
21:3226.000 mand fra det danske mindretal i Slesvig bliver i løbet af 1. verdenskrig indkaldt til den tyske hær og sendt til fronten.
21:424.000 af dem kommer aldrig hjem igen.
21:462.000 af dem kommer aldrig hjem igen.
21:47ți like.
21:516.000 af demdig timen
21:557.000 af dem…
21:577.000 times
21:598.000 af dem be
22:038.000 af dem butting af dem en rise fram numa
22:079.000 af demensinde
22:13Manden her hedder Carl Theodor Sale.
22:20I syv år har han været statsminister i Danmark,
22:23og som sådan en af de ansvarlige for rationeringsmærkerne under Første Verdenskrig.
22:28Han er radikal, og ikke særlig populær hos det gamle borgerskab
22:32og alle dem, som ikke synes, at staten skal blande sig i de frie markedskræfter.
22:37Det er hævet over enhver tvivl, at det ministerium, som han stod i spidsen for,
22:43det er også et af de mest intelligente ministerier, vi har haft i Danmarkshistorien.
22:49Men lige nu er han på vej til et møde, som han nok hellere ville have været foruden.
22:54Han havde faktisk meldt sig syg weekenden forinden for at undgå at møde kongen,
23:01fordi han var uden at klare over, hvad der var under opsejling.
23:04I 1917 sælger vi de vestindiske øer til USA.
23:10Danmark er mindre end nogensinde før, og kongen er ikke begejstret.
23:17Siden Christian den 10. blev konge, har hans drøm været at opfylde sin elskede bedstefars ønske
23:23om at tilbageerobre de landområder, som vi mistede til tyskerne efter krigen i 1864.
23:29Og nu er chancen der.
23:31Efter 1. verdenskrig bliver det besluttet, at grænsen mellem Danmark og Tyskland skal trækkes på ny.
23:39Og at sønderjyderne selv skal være med til at bestemme, hvor den nye grænse skal gå.
23:45Afstemningen bliver delt op i to zoner.
23:48Og nord for Flensborg ender afstemningen med et flertal for at blive en del af Danmark.
23:53Sydfor ønsker befolkningen at blive i Tyskland.
23:56En del af det tabte land kommer altså tilbage til Danmark.
24:02Men kongens skuffelse over ikke at få mere land med, er enorm.
24:06Og den skuffelse retter han nu mod Sales radikale regering, som har accepteret afstemningen og de nye grænser.
24:13Herre statsminister, hans majestæt ender dem.
24:20Tak for det.
24:22Kongen ville gerne have hele herrefordømmelsen i Salesvede genforenet med Danmark.
24:27Og vejen til at opnå det mål, set fra hans synspunkt, det var at slippe af med den radikale regering.
24:35Statsminister Sale er ankommet, deres majestæt.
24:37Sale var dårlig nok halvanden meter høj.
24:44Kongen var 1,96 høj.
24:46Og yndede sig ved sine attityder at minde Sale om hans ringe højde.
24:53Hvilket irriterede den selvbevidste Sale meget.
24:57Der stod tit gnister mellem de to, når der havde været samtale.
25:02Christian den 10. vil have statsministeren til at udskrive valg.
25:09Men det vil Sale overhovedet ikke høre tale om.
25:12Står det til ham, bliver der kun valg, hvis der er flertal mod hans regering i rigsdagen.
25:22Kongen havde håbet, at han kunne presse Sale til at udskrive det valg, som kongen så brændende ønskede sig.
25:30Men det ville Sale ikke.
25:36Sale, han sagde til kongen den fatale bemærkning.
25:40Men det står selvfølgelig deres majestæt frit og afskedige den nuværende regering.
25:46Hvortil kongen så greb af chancen og sagde, jamen det er hermed gjort.
25:53Han havde nok ikke troet, at kongen ville gå så langt.
25:57Der er sikkert ikke hverken Sale eller kongen, som fra det punkt havde gennemtænkt konsekvenserne.
26:07Kong Christian har lige fyret landets regering, uden at være sikker på, at den har et flertal imod sig.
26:11Og det ville nok være synd at sige, at Sale er begejstret for kongens beslutning.
26:22Og nu bliver der ballade.
26:23Situationens alvor er nok først gradvis gået op for kongen.
26:34Da aftenaviserne kom, og da folk begyndte at røre på sig i gaderne, og da der blev talt om generalstrække og så videre.
26:43Allerede dagen efter, at Christian den 10. fyrer Sales radikale regering, indsætter han sin egen advokat Otto Libe som ny statsminister.
27:08Men situationen er uholdbar.
27:15Det er kun tre år siden, at revolutionen i Rusland tvang Saren til at gå af.
27:22Og nu truer arbejderne her på slåspladsen med generalstrække og med at afskaffe monarkiet i Danmark.
27:30Republik! Christian Bæk!
27:32Republik! Christian Bæk!
27:37Da kongen afsætter regeringen, der tror han, at han har ret til det.
27:44Han gør, som han mener, at grundloven giver ham ret og pligt.
27:48Så det er sådan set ikke underligt, at kongen kom til at jogge i spinalen.
27:53Det her er Thorvalds Stavning.
28:01Han er vokset op i et københavnsk arbejderkvarter og har udlært cigarsorterer.
28:06Og så er han formand for Socialdemokratiet, Arbejdernes Parti.
28:10Socialdemokratiet er jo i fremdrift på det her tidspunkt og er stærkt på vej til at blive det største parti i Folketinget.
28:19Så der er en fornemmelse af, at man faktisk bevæger sig mod stadig større indflydelsen.
28:25Stavning er en travlmand på vej frem i politik.
28:29Men lige nu er det påske, og formanden holder fri i sit sommerhus.
28:34Folketinget er sendt på påskeferie indtil midten af april.
28:37Og Stavning har det sommerhus simpelthen for at slappe af.
28:41Det vil sige, at han har ingen telefon dernede.
28:45Stavning er på det her tidspunkt minister i Sales regering.
28:49Den regering, som kongen lige har fyret.
28:51Men alt det ved han ikke noget om.
28:54Ikke endnu.
28:56Der har formentlig stået i brevet, at kongen har fyret Sale.
29:07Det næste chok fra Stavning bliver, da han får at vide, at kongen har udnævnt sin sagfører, Otto Liebe.
29:16En advokat til statsminister.
29:21Christian den 10. er presset.
29:24Aldrig nogensinde før har så mange mennesker protesteret mod monarkiet i Danmark.
29:28Amalienborg Slottsplads er stopfyldt.
29:33Hele byen er sådan set i bevægelse.
29:37Og det spiller jo simpelthen en rolle, at der også er revolutionsfrygt i det borgerlige Danmark og i kongehuset.
29:47Stavning har en direkte forbindelse til den vrede folkemængde på Slottspladsen.
29:52Og han ved, hvad der skal til for at forhindre en generalstrække.
29:57Kongen skal afskedige Liebe og udskrive valg.
30:07Altså hvis der ikke var fundet en løsning, så var generalstrækken blevet sat i værk.
30:13Den var forberedt og det hele.
30:14Der var bare ikke givet startsignal.
30:16Påskedag, fem dage efter det hele begyndte, er krisen forbi.
30:25Christian den 10'ende udskriver valg, som venstre vinder.
30:29Og fire måneder senere rejser kongen over grænsen i det nu genforenede Sønderjylland som folkehelt.
30:36Der skabes en begyndende tillidsrelation mellem Christian den 10'ende og Stavning.
30:41Stavning havde vist, at han ikke var en ekstremernes mand, men han faktisk var pragmatisk.
30:47Og han havde forståelse for, at der var flere samfundskræfter, der skulle tilgodeses herunder også monarkiet.
30:58I begyndelsen af det nye århundrede for danske kvinder, lige så langsomt større indflydelse på deres eget liv.
31:05Altså kvinderne får bedre muligheder for at kunne tage en uddannelse, og de begynder at tage del i den offentlige debat.
31:12Og uden at det sådan ligefrem skal ses om, at kvinderne bare vælter ud af halvstedet, for det gør de ingenlunde, så er der bare nogle brydninger på vej.
31:21Det lykkes Marie Christensen at få organiseret tjenestepigerne.
31:25Med sin fagforening lægger hun grunden til det, vi i dag kender som fagforbundet, FOA.
31:31Og hun skaber også en skole, hvor de unge kvinder kan få en faglig uddannelse som husassistenter.
31:39Her kan de både lære om hygiejne, om at stryge skjorter og om at lave mad.
31:47Men også på andre måder får kvinderne i det nye århundrede mere frihed.
31:51Og mere at vælge imellem.
31:53Lige efter første verdenskrig, der har kvinder, de er begyndt at erobre kontor og detaljhandel.
32:01Kvinder er kommet på universitetet, de uddanner sig som lærerinder og sygeplejersker.
32:06Og man kan se det i tøjet, som bliver helt anderledes.
32:09Korsettet forsvinder fuldstændig.
32:12Kjolerne bliver løsere.
32:14Kjolesønnen kryber langsomt fra asfalten op langs skinnebenet, helt op til knæet.
32:21Og så begynder de at bruge make-up.
32:25De havde ellers tilhørt skørende, det der med make-up.
32:29Så det er en helt kropslig frigørelse, som slog igen det i 20'erne.
32:32Men selvom rammerne langsomt bliver friere, er der stadig lang vej til den form for ligestilling, vi kender i dag.
32:57Selvom kvinderne begynder at vise arme og ben, så er seksuel moralen stadigvæk virkelig stram.
33:14Den officielle moral, det var ægteskab, sex og børn.
33:18Hvad der reelt foregik, var jo, at masser af uge mennesker prøvede seksualiteten af, før de blev gift.
33:29Dels så var sex tabuiseret, det talte man simpelthen ikke om.
33:33Og dels så var prævention tabuiseret.
33:37Altså der var masser, som simpelthen ikke anede, hvordan man kunne undgå at få børn.
33:41Og for mange kvinder er det intet mindre end en katastrofe, at blive gravid uden for ægteskabet.
33:55Der var det dels en social katastrofe, fordi det viste, at man var en hovedtøs, en tøjde, men også en økonomisk katastrofe.
34:07Fordi, hvordan skulle man magte på én gang at have et arbejde, og så kunne passe et barn?
34:13Der var ikke nogen våg, store børn.
34:21Nogle af de børn, der bliver født uden for ægteskabet, bliver bortadopteret mod betaling.
34:28Hver dag kan man bag os de avisen læse annoncer om køb og salg af spædbørn.
34:32Det var sådan et gråt område. Der var ikke nogen egentlig adoptionslov, så man kunne sætte sit barn i livstidspleje for en indgangsbetaling.
34:43Mange af de kvinder, der får et barn uden for ægteskabet, ser ingen anden mulighed end at skaffe sig af med det efter fødsel.
35:01Og der er der også folk rundt omkring, der gerne vil hjælpe.
35:04Mod behørig betaling, selvfølgelig.
35:06Det lille barn på sengen er langt fra den eneste baby, der bliver solgt til adoption i begyndelsen af 1900-tallet.
35:32Men damen, der gerne vil adoptere barnet, Dagmar Aarby, er alligevel noget helt særligt.
35:48Dagmar Aarby tjener godt på at tage sig af de uønskede børn.
35:53Og den unge kvinde her er ikke den eneste, der tror, at hun har fundet et godt hjem til sit barn.
36:02Man ved ikke præcis, hvor mange børn Dagmar Aarby adopterede.
36:08Det var på et tidspunkt, hvor der ikke fandtes en folkeregisteradresse.
36:11Og hun adopterede udøbte børn, det vil sige, at de var ikke registreret i kirkebøgerne.
36:17Og når hun så havde haft dem et stykke tid, nogle af dem, altså bare få timer, så slog hun dem ihjel.
36:24Det gjorde hun ved at kvæle dem.
36:38Nogen kastede hun i offentlige latriner, andre dem brændte hun i sin kakkelovn.
36:46Og så en enkelt begravede hun under en hanebjælge oppe på loftet.
36:51Det første en af de unge mødre fortryder, at hun har bortadapteret sit barn og gerne vil have det tilbage,
37:04at det viser sig, at Dagmar Aarby har slået barnet ihjel.
37:08Og ikke nok med det.
37:10At det ikke er det eneste barn.
37:12I 1921 bliver Dagmar Aarby dømt for mordet på otte børn.
37:17Der er det faktisk ret bevægende, når man læser hendes eget forsvar, hvor hun siger,
37:24jamen, de her børn, der var jo ikke nogen, der ville have dem.
37:28Mødrene ville ikke have dem.
37:29Fædrene ville ikke have dem.
37:31Og samfundet var ligeglad med dem.
37:33Sagen bliver selvfølgelig en kæmpe historie i landets aviser.
37:37Og noget af en øjenåbner.
37:39For hvordan kan man overhovedet kalde sig et moderne, oplyst demokrati,
37:44hvis man har så let styr på sine borgere?
37:49Hun blev simpelthen anstød sten til, at loven om folkeregistret kom igennem hurtigt.
37:56Den blev vedtaget i 24.
37:58Det er foreløberen til CPR-registret og CPR-numret.
38:02Som den første danske konge nogensinde, rejser Christian den 10. i 1921 ud for at besigtige de yderste dele af kongeriet.
38:16Grønland, Island og Færørene.
38:19Det bliver en rejse, som øger hans popularitet,
38:22men som også cementerer hans rolle som nationens symboliske samlingspunkt.
38:32Hjemme i København er Christiansborg ved at være klar til indvielse.
38:40Efter en brand i 1884 er slottet bygget op igen.
38:44Og i 1928 er det endelig helt færdigt.
38:49Politikerne er flyttet ind.
38:51Men kongen flytter ikke med ind på det nye slot.
38:54For efter påskekrisen er det blevet tydeligt, at magten har rykket sig.
38:58Og det er bedst med en vis afstand, også rent fysisk.
39:02mellem konge og parlament.
39:06Året efter, i 1929, bliver Torvalds Stavning valgt til statsminister.
39:13Det var i sig selv for mange et stort skridt, at en arbejdersøn blev statsminister.
39:18Men vi skal også være opmærksomme på, at det var jo faktisk også en inspiration for rigtig mange mennesker.
39:23Som kunne sige, at i demokratiet, der kan alle faktisk blive statsminister.
39:28Også en fattig arbejderdreng.
39:30Kort tid efter Stavning er blevet statsminister, bryder en ny global krise ud.
39:37I USA krakker børsen på Wall Street nemlig.
39:41Og sender verdensøkonomien helt i bund.
39:45Det varer ikke længe, før krisen også når Danmark.
39:48De danske landmænd, som er dybt afhængige af at sælge deres varer til udlandet, er de første, der mærker konsekvenserne, er krækket i USA.
39:59Der bliver solgt for få danske varer i udlandet, så mange går for lidt.
40:05Og snart rammer krisen også byerne, håndværkerne og de store virksomheder.
40:14Det er 40 procent af arbejdsstyrken, der i 32 er arbejdsløse.
40:18Og det betyder selvfølgelig også, at kritikken begynder at brede sig.
40:22Midt i den globale krise står landets politikere, som langtfra er enige om, hvad der skal til for at løse problemerne henholdsvis i byen og på landet.
40:36Og statsminister Stavning, som i 1933 bor lige heroppe, ved, at det vil kræve store ofre fra alle sider, hvis naturen skal vendes.
40:52Efter en uges intense forhandlinger på Christiansborg, har statsministeren i hemmelighed inviteret til et møde hjemme hos sig selv.
41:01Nu skal der ro til at gøre et sidste forsøg på at lande en aftale, som kan vende krisen.
41:12Venstre, bøndernes parti, vil have flere penge til landbruget.
41:16Og regeringen, Socialdemokratiet og de radikale, vil have styr på arbejdsløsheden.
41:23Og arbejdsgiverne vil have arbejderne til at gå 20 procent ned i løn.
41:28De forhandlinger er selvfølgelig meget svære, fordi hvis landbruget skal have hjælp, så skal 200.000 arbejdsløse altså også have noget hjælp.
41:37Sådan at vi kan gøre noget ved begge problemer.
41:41Stavningen får brug for alle sine talenter, for parterne er langtfra enige.
41:46Han er rigtig god til at forhandle.
41:48Han er rigtig god til at skabe situationer, hvor også politiske modstandere i virkeligheden er bragt i en position,
41:55hvor de ikke rigtig kan gøre så meget andet end at nu må man ligesom have en løsning i huset.
42:04Det bliver en lang nat i Kanslerkade, hvor forskellige politikere kommer og går.
42:10Selv Nationalbankdirektøren kigger forbi.
42:12Men et godt stykke ude på natten er parterne stadig så langtfra i natten, at en løsning synes uopnåeligt.
42:23På et tidspunkt omkring midnat, der kan man ikke rigtig komme nogen vejne.
42:27Der kommer det ene udspil efter det andet, og Venstre går ind i den ene dagligstue,
42:31regeringen sidder i den anden dagligstue, og ingen kan tilsyneladende finde ud af, hvad skal der til.
42:37Og til sidst giver de op.
42:39Men før gæsterne går hjem, byder stavningens kæreste på en godnat-whiskey til det udmattede selskab.
42:52Det var ikke verdens bedste whisky, stavningens kæreste, Augusta fandt i kælderen.
43:09Og at sige, at det var den alene, der gjorde udslaget, det ville nok være for meget.
43:13Men fakta er, at kort tid efter, hun sætter den på bordet, når politikerne endelig frem til en løsning, som alle kan leve med.
43:29Ved at devaluere kronen hjælper man landbruget, så varerne bliver billigere.
43:35Og arbejderne slipper for at gå 20 procent ned i løn, til gengæld for at love, at de ikke vil strække.
43:40Men den allerstørste genistreg, og vel også det, der gør, at Cancergade for livet er så epokegørende,
43:50det er, at stavning får en social reform med i købet.
43:56Med reformerne for alle danskere, der bliver ramt af sygdom eller arbejdsløshed, ret til offentlig hjælp.
44:03Men denne gang, uden at de samtidig mister retten til at stemme.
44:07Den dag, der gik Danmark fra et almisse samfund, som man siger, til at blive et begyndende velfærdssamfund.
44:17Samme dag, som forliget i kanslergade falder på plads, bliver Hitler udnævnt til ny rigskansler i Tyskland.
44:25I midten af 30'erne begynder danskerne så småt at tro på fremtiden igen.
44:41Og stavningen er fuld af selvtillid, da valgplakaterne bliver hentet op forud for valget i 1935.
44:46Danskerne kvitterer ved at give Socialdemokratiet hele 46% af stemmerne ved valget.
44:57Partiets største sejr.
44:59Nogensinde.
45:01I løbet af 30'erne kommer der flere biler på vejene,
45:04og danskerne får radio, støvsuger, og nogle endda deres egen telefon.
45:09En almindelig arbejdsdag er nu på otte timer om dagen, og danskerne har fået fritid.
45:20Men ikke noget med det.
45:22I 1938 får de danske lønmodtagere deres første ferielov,
45:27som giver dem ret til hele ni dages betalt ferie om året.
45:33Er I sultne?
45:34Ja.
45:34Ja.
45:35Ja.
45:39Men ude i Europa trækker nye, mørke skyer op.
45:54I 1939 går Hitler ind i Polen.
45:59Og i Danmark holder alle vejret i håb om, at tyskerne ikke vil angribe her.
46:09Man har jo i nogle dage vidst, at der var noget under opsejling.
46:27Man får telegrammer om, at der er store troppebevægelser syd for den danske grænse.
46:33Man tror og håber til det sidste, at det ikke har noget med Danmark at gøre.
46:37At man forestiller sig, at det har noget med Norge at gøre.
46:39Men man ved faktisk ikke rigtigt, hvad der er meningen med det her angreb.
46:44Operation Weser-Y-Bung, det tyske kodeord for et angreb, der skal ramme Danmark og Norge, er i gang.
47:05Tidligere om morgenen går 20.000 tyske soldater ind over grænsen til Danmark.
47:09I Aalborg bliver der kastet faldskærmstropper ned for at sikre lufthavnen, som tyskerne skal bruge for at komme videre til Norge.
47:22Kom ind!
47:23Jeg tror, at morgenen blev vækket, da klokken var kvart over fem eller noget i den retning.
47:28Der var skyderi, man kunne høre geværskud rundt omkring.
47:32Og tyske bombemaskiner fløj jo lavt over København.
47:36Der indløb jo også meldinger om, at der var kampe i Sønderjylland.
47:42Så det har været kæmpe pres.
47:44Klokken halv seks samles de ledende ministre med stavning i spidsen hos kongen på Amalienborg.
47:53Udenrigsministeren, der i 1940 hedder Peter Munch, har et brev med fra den tyske udsending i København.
47:59Det tilbud Tyskland giver den danske regering, det består grundlæggende i, at hvis I som regering kan garantere, at vores besættelsesstyrker kan operere frit i landet,
48:12så må I til gengæld få lov til at fortsætte med jeres politiske system.
48:17Men betingelsen, det er, at I garanterer, at besættelsesmagten ikke bliver lagt hindringer i vejen af nogen dansker.
48:25Alternativet er krig.
48:30Tyskerne er gået i land ved lange linje, og der bliver skudt i gaderne rundt om Amalienborg.
48:35Og derudover er der meldinger om kampe i Sønderjylland.
48:38Det er jo ikke nogen morsom situation under et stærkt tidspres at skulle træffe meget ubehagelige beslutninger.
48:44Med vidne i hver eneste sekund, der går, er der en risiko for, at der er flere, der bliver slået ihjel.
48:50Og man kan næsten, når man læser dokumenterne, mærke alvorens tyngde på dem.
48:53Altså, hvor også næsten fysisk tyngde de er af den her ubehagelige situation.
49:00Alle i rummet ved, at det danske forsvar ikke har mange chancer overfor den tyske krigsmaskine.
49:08Endnu har Danmark ikke overgivet sig.
49:11Men spørgsmålet er, hvor længe det kan blive ved.
49:13Ministerne var vist sindede, at man lagde sig fladt ned.
49:17At man opgav en hver form for væbnemodstand.
49:22Kongen foreslog på mødet, at man dog kunne kæmpe et kvarters tid.
49:26Sådan for symbolikens skyld, og for at dog i omverdens øjne redde noget af æren.
49:39Klokken seks om morgenen, godt to timer efter, at tyskerne indledte angrebet, kommer svaret fra Amalienborg.
49:45Danmark har kapituleret.
49:5121 danske soldater bliver såret den 9. april, og 16 bliver dræmt.
50:08Under disse på vort fædreland så alvorlige forhold, opfordrer jeg alle i byer på land,
50:14til at bevare en fuldbud korrekt og værf de optræde.
50:20Der er en værf uoverlagt handling eller ytring, kan have de alvorligste følgere.
50:26Gud bevare dem alle.
50:28Gud bevare Danmark.
50:33Den danske regering og kongen siger ja til tyskernes tilbud om at beholde det danske demokrati,
50:39mod at sørge for, at der er ro og orden i landet.
50:42Det medførte jo så også, og det var jo noget af et dilemma, man blev sat i,
50:47at man skulle samarbejde med besættelsesmagten med henblik på, at besættelsen kunne forløbe så fredeligt som muligt.
50:54Så indleder man jo så en række både store og små forhandlinger med tyskerne.
51:01Gang på gang bøjer politikerne sig for tyskernes krav.
51:05Blandt andet indfører de censur mod kritik af Tyskland og arresterer ledende danske kommunister.
51:10Det så jo måske frivilligt ud.
51:14Og det var et af de moralske problemer, man kan sige, der er forbundet med samarbejdspolitikken.
51:20At selvom politikerne opfattede det som en tvangssituation, så så det hele jo så fredeligt og ordentligt ud,
51:27at det kunne se ud som om det faktisk også var et frivilligt samarbejde.
51:30Alle de fire store gamle partier, Socialdemokratiet, Venstre, de konservative og det radikale Venstre,
51:39står sammen i den pressede situation og danner en fælles regering under ledelse af Stavning.
51:43Op gennem 1930'erne, der stiger Stavnings status, altså mere og mere lykkedes for ham, han havde løftet arbejderklassen op og løftet dem ind i demokrati til at være en betydelig samfundskraft.
52:00Alt det så jo ud til at styrte sammen med besættelsen af Danmark.
52:04I foråret 1942 bliver Stavningen alvorligt syg, og den 3. maj dør han 68 år gammel.
52:17I dagene efter flyder landets aviser over med lovord om den store landsfader.
52:34På trods af krigen holder Christian den 10. fast i sin daglige riddetur gennem Københavnsgader.
52:47Og var dermed på en eller anden måde sådan symbolet på eller en manifestation af dansk overlevelsesvilje.
52:54Og netop det gør kongen mere populær end nogensinde før.
53:11Man var underlagt en ydmygende, meget ydmygende besættelse.
53:16Man havde simpelthen brug for de her nationale symboler.
53:19Men et voksende antal danskere lytter ikke længere til kongens og regeringens ord om at holde sig i ro overfor den tyske besættelsesmagt.
53:43Sabotage og uro tager til.
53:46Og derfor stiller tyskerne i august 1943 nye ultimative krav til den danske regering.
53:53Det måske nok vigtigste punkt i ultimatummet er, at tyskerne kræver, at man indfører et dødsstraf for sabotage.
54:00Og det er de danske politikere godt klar over, at det vil være at gå for langt.
54:05Og derfor vælger de så denne gang, kan man sige, at takke nej til tilbuddet og træde tilbage.
54:11I efteråret 1943 overtager tyskerne magten i Danmark.
54:15Det er et afgørende skift i besættelsen.
54:19Fordi det er jo klart, at i det øjeblik, at regeringen er trådt tilbage, så fungerer demokratiet jo ikke længere.
54:24Nu begynder terroriseringen af politiske modstandere.
54:30Nu begynder heksejagten på saboteurer og modstandsfolk.
54:34Tidligere om morgenen den 2. december 1943, bliver fem unge mænd kørt til et hedeområde uden for Aarhus.
54:45Abtejl nu! Halt!
54:49Læg om!
54:52De er dømt til døden. Anklaget for sabotage nogle måneder tidligere.
54:56Den Otto Mandli Christiansen.
55:00Den Anders Andersen.
55:02Den Sven Johannesson.
55:04Den Olof Kroer.
55:07Den Georg Mörk Christiansen.
55:10Læg an!
55:11Han!
55:21En af de unge mænd, den kun 20-årige Svend Christian Johansen, har fået sit afskedsbrev til familien beslaglagt af Gestapo.
55:31Men alligevel lykkes det ham at smule en sidste hilsen ud fra sin dødscelle.
55:34Bag på et frimærke, som han må have haft på sig i fængslet, skriver han
55:39Min Gud, mit land, min ære.
55:42Kongens vadsbro.
55:49Fejr!
55:51Gevære!
55:52Op!
55:57Stil i standen!
55:59Gevære omvænken!
56:04Rigt om!
56:07Mars!
56:20Demokratiet har selvfølgelig før været under pres.
56:23Men denne gang kommer fjenden udefra.
56:26Og netop, som alle har fundet sig sin plads i det nye folkestyre, står Danmark og danskerne igen ved en skillevej.
56:37Næste kapitel er historien om Danmark.
56:40Tyskerne har besat landet, og ingen er fredet.
56:43Hun synes, at det er et demokratisk menneskes pligt at gøre modstand.
56:46Efter krigen står Danmark over for et afgørende valg.
56:50Hvem holder vi med?
56:52Og det er en tid, der er præget af en helt ny trus.
56:55Verden har aldrig været tættere på en atomkrig end lige nu.
56:58Men det er også en tid, hvor Danmark går fra krigens mangler til velfærd.
57:03Og det smitter af på alle.
57:04Men det er også en tid vil.
57:07Tætisk færdigt sig for en tid.
57:10Et det er også en tid.
57:13Tætisk færdigt sig for en tid.
57:16Det er også en tid.
57:18Den er også en tid.
57:20Det er også en tid.
57:22Hvem det er også en tid.
57:24Hvem det gør?
57:26Tætisk færdigt sig for en tid.
57:28Vi skal huske dig, vi og færdig fra.
57:30Danske tekster af Nicolai Winther
Comments