- 8 months ago
4. Tidlig middelalder
Lars Mikkelsen fortæller om Danmark i den tidlige middelalder i 1100-tallet, hvor borgerkrige raser. Det er historien om, hvordan biskoppen Absalon og Kong Valdemar den Store begynder at skabe stabilitet og fremgang i Danmark, men også om, hvordan de sammen starter store krige syd for os. Og så skal vi selvfølgelig høre om, hvordan historien om Dannebrog blev til.
Programmet indeholder voldsomme scener, og derfor bør mindre børn se det sammen med en voksen.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Lars Mikkelsen fortæller om Danmark i den tidlige middelalder i 1100-tallet, hvor borgerkrige raser. Det er historien om, hvordan biskoppen Absalon og Kong Valdemar den Store begynder at skabe stabilitet og fremgang i Danmark, men også om, hvordan de sammen starter store krige syd for os. Og så skal vi selvfølgelig høre om, hvordan historien om Dannebrog blev til.
Programmet indeholder voldsomme scener, og derfor bør mindre børn se det sammen med en voksen.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Category
📺
TVTranscript
00:00Danske tekster af Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2018
00:30Og det er ikke en hvilken som helst, drenge.
00:33Det er Valdemar.
00:35Danskernes fremtidige konge.
00:42Valdemar kommer til verden i en tid, hvor Danmark er præget af hævn og krig.
00:47Og hvor ingen kan vide sig sikkert.
00:50Slet ikke en konge.
00:53Men den her dag markerer starten på en helt ny epoke i vores historie.
01:00Valdemarernes tid er begyndt.
01:10Vi er i den tidlige middelalder.
01:14En periode af vores historie, hvor vi lægger vikingetidens gamle guder og brutale togter bag os.
01:20Nu skal Danmark bygges op. Indefra.
01:24Men det er først, da kongen indgår en tæt alliance med den katolske kirke, at Danmark for alvor kan begynde at blomstre.
01:38Tusindvis af kirker bliver bygget.
01:40Og et nyt våben, pennen, giver os både en Danmarks historie og vores første låg.
01:46Men selvom der kommer ro og orden i Danmark, drager vi stadig i krig.
01:52Denne gang.
01:55I Guds navn.
02:02Dette er historien om Danmark.
02:06Historien om, hvordan et land vil til et land, og et folk til et folk.
02:12Det er fortællingen om en nation, der har oplevet både svimlende storhed og totalt forfald.
02:22Og om, hvordan vi er blevet til dem, vi er i dag.
02:25Om konger.
02:27Og dronninger.
02:29Bønder.
02:30Og borgere.
02:32Fra den yderste istid.
02:35Og tusinder frem.
02:36Det er vores historie.
02:40Det er vores historie.
02:57Med lov skal man land bygge.
02:59Sådan står der over byregten her i København.
03:02Ordene, der er knap 800 år gamle, stammer fra jyske lov.
03:06Og minder os om, at et samfund har brug for lov og regler for at kunne fungere.
03:11Uden dem ville alting hurtigt ende i kaos.
03:16I dag har vi i Danmark et af de mest sikre og retfærdige retssystemer i hele verden.
03:22Og vi tager det som en selvfølge, at der er lighed for loven.
03:24Altså at de samme regler gælder for rig, som for fattig.
03:29Og for mænd, som for kvinder.
03:32Men sådan har det selvfølgelig ikke altid været.
03:35Valdemar, der engang skal blive til Valdemar den Store, bliver født ind i en urolig verden uden love.
03:54Kun en uge inden fødselen af hans far, Knud Lavard, blevet myrdet i et blodigt opgør om magten i Danmark.
04:05Mordet på Valdemars far bliver startskuddet til en ny og opslidende borgerkrig.
04:10I overvis kæmper magtfulde familier om herredømmet over et land, der ser helt anderledes ud end det Danmark, vi kender i dag.
04:19Udover Jylland, Fyn, øerne og Sjælland består riget nemlig også af store områder i Skåne.
04:26Det er et land, der er inddelt i mindre lande. Vi har det i vores ord endnu. Vi har Jylland og Sjælland.
04:35Og det er lidt svært for os at forstå i dag, at Danmark faktisk bestod af tre lande, som til sammen udgjorde et rige.
04:42Og det, vi kalder det lande, antyder også lidt, at det har grænser til at blive lidt selvstændige riger i riget.
04:48Der var helt grundlæggende usikkerhed om, hvem skulle regere landet, hvor lå magten. Så på den måde var det et uroligt samfund, man kom fra.
04:57Da Valdemar bliver født, er det ikke en selvfølge, hvem der skal være konge i Danmark.
05:02Det er de magtfulde familier, stormændene, der vælger den konge, som de mener er bedst til at lede landet og sikre fred og stabilitet.
05:11Kan en konge få opbakning blandt de jyske store mænd, inklusiv Fyn, til de skal støtte op om ham, så er det dem, der stemmer på ham, og så er han konge i Jylland og på Fyn.
05:22Og hvis Skåningene, de så hyldede en anden konge til konge af Skåne, ja, så havde man altså problemerne op over krigen.
05:27Det er ikke alle steder i Danmark krigen raser, og Valdemars mor formår i 1130'erne at bringe sin søn i sikkerhed.
05:41Valdemar havde det dårligst tænkelige udgangspunkt, da han bliver født, er faren blev slået ihjel, hele netværket er smuldret, men så bliver han opfostret hos en af sin fars gode venner og vokser op i hvide slægten.
05:59En ting, der kan karakterisere dem, er de rige. De er ekstremt rige.
06:03Det er stormanden Asseri, der tager Valdemar til sig, og her vokser han op sammen med Rigs søn, Absalom.
06:15De to drenge bliver bedste venner, og måske har de allerede i en tidlig alder haft en formodning om, at de en dag skulle blive til noget særligt.
06:24De opdrager til at bestemme alt. De opdrager til ikke at tage hensyn til dem, der står lave og socialt, med den faste bevidsthed om, at man har ret.
06:39Som dreng i en stormandsfamilie er der to veje, man kan gå her i livet.
06:45Man kan selv blive stormand, og det er den vej, Valdemar går.
06:49Det at vokse op i en adelsfamilie som hviderne, har betydet utrolig meget for en dreng, som Valdemar.
06:56Han har lært de ting, som stormændene lærer, og det værer sig alt lige fra at jage til at synge, og lære det politiske spil i de her kredser at kende os.
07:05Den anden er den kirkelige vej, hvor man kan håbe på en gang at blive en af landets biskopper.
07:11Kirkens mest betydningsfulde mænd.
07:13Man fristes til at tro, at de to drenge måske har siddet og snakket om, hvordan de skulle fordele deres opgaver, når de bliver store.
07:20Og så har Valdemar sagt, jeg går efter at blive konge, og du?
07:24Ja, siger Absalon så. Jeg tager den kirkelige vej, og så er det mig, der styrer kirken, og sammen kan vi forme det her land.
07:30Mange år senere, da Absalon er blevet en ung mand, bliver han sendt til Paris for at studere på et af tidens bedste universiteter.
07:45Her får han en uddannelse inden for kirken, men han lærer ikke kun om Bibelens ord.
07:50Stormandsslægten har indset, at uddannelse er nøglen til succes.
08:03Det har været ganske få i Danmark, som virkelig har mestret kunsten og kunne læse og skrive.
08:09Og det vil sige, at de primære folk fra kirken, som rent faktisk har kunnet det her, har siddet inde med en overmodestor magt på det her tidspunkt.
08:25I 1100-tallet bruger store dele af befolkningen stadig vikingetidens runer.
08:32Men inden for kirken er latin blevet det dominerende sprog.
08:35Sværet er nu ikke længere det eneste redskab, man kan tilegne sig magt med.
08:42Og skriften skal på den lange bane vise sig at være langt mere effektiv.
08:55Mens Absalon studerer i Paris, raser borgerkrigen fortsat hjemme i Danmark.
09:00Valdemar er blevet en ung mand trænet til kamp af de bedste folk i landet.
09:07Han har kastet sig ind i borgerkrigen, hvor han beviser sit vejr på slagmarken og hurtigt stiger i rang blandt store mændene.
09:15I 1150'erne er der tre mænd, som kæmper om magten i Danmark.
09:19De hedder Svend, Knud og Valdemar.
09:26For Valdemar den Store med hele hans opdragelse var det fuldstændig klart, at han skulle være konge.
09:32Og det var også fuldstændig klart, at han skulle være ene konge.
09:38Gang på gang støder de tre sammen.
09:41Landet lider voldsomt under de blodige kampe.
09:45Men ingen har styrken til at få overtaget og indtaget den danske trone alene.
09:50Men 26 år efter drabet på Valdemars far er alle blevet trætte af at slås.
10:03Tiden er kommet til at finde en anden løsning end krig, og Svend, Knud og Valdemar bliver enige om at dele landet mellem sig.
10:13I 1157 er der tre konger i Danmark.
10:17Valdemar er blevet konge af Jylland, og Absalon, der er vendt hjem fra Paris, følger med ham til Roskilde, hvor Svend har inviteret de andre konger til fest for at fejre freden.
10:47Svend og Valdemar er blevet konge afgørende rygvind, og indleder en helt ny æra, simpelthen.
11:01Og i et øjeblik bliver vi vidner til en begivenhed, der giver en af de tre konger afgørende rygvind, og indleder en helt ny æra, simpelthen.
11:14Og det er ikke bare det, der sker, men i høj grad også måden, det sker på, der får betydning.
11:20Selvom man tænker, at de her stridende parter, de har jo på en eller anden måde delt landet imellem sig, men det er også helt tydeligt, at de alle sammen har ambitioner om ikke bare at have en del af riget, men være kongen i hele riget.
11:42Valdemar og Knud tror stadig, at de skåler på freden, men Svend har andre planer.
12:12Svend har lukket Knud og Valdemar i en ferie.
12:31I stedet for en fredelig forsoningsfest har han planlagt et blodbad.
12:37Knud og Valdemar skal dø, så Svend kan blive konge af Danmark.
12:42Knud er den første konge, der må lede livet.
13:06Men Svends bagholdsangreb ender ikke efter planen.
13:10Både Absalon og Valdemar overlever.
13:23Svend har utilsigtet givet Valdemar en vigtig fortælling om blodgildet i Roskilde.
13:33For hvis man vil samle Danmark og være hele landets fælles konge, så har man brug for andet og mere end et svær i de her år.
13:41Man har brug for at få en stærk, religiøs fortælling i ryggen. Og det er lige præcis, hvad Valdemar får ved blodgildet.
13:49For er det ikke fuldstændig ligesom fortællingen om Jesus og Judas, om det rene ærlige menneske, der bliver forrådt af den, han tror, han kan stole?
14:08Valdemar flygter hjem til Jylland. Og her spreder historien sig om Svends utilgivelige forræderi over for den uskyldige Valdemar.
14:20En historie, der også fortæller, at Valdemar må have haft en særlig beskytter, siden han kunne overleve det voldsomme angreb.
14:27At Gud har holdt hånden over ham.
14:31Og med den fortælling i ryggen lykkes det ham at skabe så meget opbakning, at han igen kan møde Svend på slagmarken.
14:38Nu skal sagen afgøres én gang for alle.
14:41Der er en fantastisk beskrivelse hos Saxo, hvordan Valdemars hærer skrider frem.
14:46Og så ravnene flyver sådan lige ovenover spydspidserne.
14:51Tætte tåger af sorte ravne, som følger med.
14:54Fordi nu ved de, at der kommer mad.
14:58Alt håb om en fredelig løsning er ude.
15:01Og på Gratthede midt i Jylland står det afgørende slag, hvor de to herrer tårdner sammen.
15:07Valdemar står stærkest og tvinger Svend til at flygte.
15:18Under flugten bliver Svend imidlertid dræbt.
15:22Og med ét, er Valdemar nu konge af hele Danmark.
15:38Valdemar har nu magten, men det er over et land i knæ.
15:42Borgerkrigen har gjort Danmark fattigt, og de store mænd, der har støttet Svend, kan når som helst flå tæppet væk under Valdemar.
15:50Så hvis der skal skabes ro og orden, har han brug for en tæt alliance med kirken.
15:56For med kirken i ryggen er han ikke blot endnu en konge, der har tilkæmpet sig magten med sværet.
16:01Han er udvalgt af Gud.
16:03Og kirkens opbakning får han, da han kort tid efter hjælper Absalon til at blive biskop af Roskilde, en af de mest magtfulde stillinger i den danske kirke.
16:17Og nu er der fred i Danmark.
16:20Den samfundsorden, som Valdemar og Absalon indtager hver sin plads i, sagde grove træk sådan herude.
16:36Der er dem, der kæmper.
16:38Det er kongen og hans folk.
16:43De forsvarer riget og samfundet mod ydre fjender og sikrer fred.
16:48Og så er der dem, der beder.
16:53Det er kirkens og klosterets folk, som til gavn for alle går i bønd for både de levende og de døde og udfører hellige handlinger, såsom at døbe folk.
17:06Og endelig er der dem, der arbejder.
17:09Bønderne.
17:11Så bunden har altså to slags herrer.
17:14Dem, der slås og dem, der beder.
17:16Og dem, der beder.
17:18Og skal holde begge i live med sit arbejde.
17:20Vender man sit blik fra magtens absolute top og kigger ned på dem, der var flest af nemlig bønder og folk, der boede på landet, så kunne man jo spørge sig selv, hvad har det egentlig betydet for dem alt det her?
17:33Efter der er kommet ro i landet igen, jamen så vender roen også tilbage for landets befolkning, både høj som lav.
17:51Ude på landet leves livet i takt med årstidernes gang.
17:54Der bliver sået, forår og efterår. Der bliver høstet ind imellem, og dyrene bliver slagtet. Man står op med solen om morgenen, man arbejder, spiser og arbejder, går tidlig i seng og dagene går.
18:14Men i løbet af 1100-tallet bliver bøndernes liv forandret.
18:21Det er aldrig gået så godt for dansk landbrug, som det gjorde i 1100-tallet.
18:25At det er virkelig perioden, hvor det ekspanderer på alle ledere kanter.
18:29Der bliver ryddet store skovområder, hvor jorden kan dyrkes. Og i landsbyerne begynder folk at arbejde tættere sammen om at dyrke jorden, så der kan produceres flere afgrøder.
18:47Med kirkens og kongens hjælp dukker der nu flere klostre op i Danmark.
18:54Og det skal vise sig at blive en fordel for bønderne.
18:58Fra hele Europa kommer der nu munke til Danmark for at bo og leve i de nye klostre.
19:04Og med sig bringer de en masse ny viden, som bønderne kommer til at nyde godt af.
19:15Munkene tager vandmøllen med sig.
19:17Og det betyder, at folk nu slipper for at male kornet med håndkraft, sådan som man har gjort det i de sidste 5000 år.
19:23Det er også munkene, der bringer krødderurter som timian, lavendel og dild til landet.
19:29Og så kommer nogle af klostrene til at fungere som de første hospitaler, da munkene tager den nyeste europæiske lægevidenskab med sig.
19:37Og her kan bønderne søge livsvigtige hjem.
19:40Valdemar og Absalon står i spidsen for en udvikling, der sætter præg på den helt almindelige danskers liv.
19:55Og resultatet bliver med årene, at befolkningstallet stiger.
20:02Befolkningen stiger voldsomt i løbet af 11- og 1200-tallet.
20:05Men vi ved ikke som helst om, hvor mange der var.
20:08Vi kan se, at befolkningen stiger på den måde, at der bliver grundlagt nye landsbyer hele tiden i 11- og 1200-tallet.
20:15Når der bliver flere danskere, og når der bliver produceret mere, så betyder det, at kongen, Valdemar, kan opkræve flere skatter.
20:25Men de nye tider kommer også Absalon til gode, for kirken inddriver en tiende del af bøndernes afkast.
20:35Kirken fylder i det hele taget mere og mere i alle danskeres liv.
20:39På det her tidspunkt er der simpelthen ikke andre institutioner i Danmark, der har en tidsvarende, hvad skal vi kalde, gennemslagskraft eller bredde.
20:48Der er ingen i Danmark på det her tidspunkt, som formelt set ikke har kontakt til kirken.
20:54Man må forestille sig, at hver en handling, som bonden har gjort, eller som den almindelige dansker har gjort i middelalderen,
21:00at der har været et eller andet lille græn af religiøsitet i det.
21:03Det er en lidt fjollet sammenligning, men mobiltelefonen, smartphoneens betydning for os i dag, som altid nærværende, i middelalderen var det religion.
21:14Religion var i middelalderen en så afgørende faktor, at de fleste af os nok er svært ved at forstå det i dag.
21:20Men vi skal bare se os en smule omkring for at finde symbolerne på, hvor stærk kristendommen egentlig var.
21:29For i løbet af 11-1200-tallet blev der opført flere tusinde kirker over hele landet, hvor mange af dem stadig står der den dag i dag.
21:38Så vi skal simpelthen forestille os et Danmark, som har haft kirker, har haft trækirker, men i løbet af nogle generationer bliver de erstattet med de her imponerende stenbygninger.
21:57En næsten helt ubegribelig manifestation af kirkens plads i samfundet.
22:03I samfundet.
22:33Man kan hurtigt forestille sig, hvordan en simpel bonde i middelalderen, der kommer fra et lille mørkt hus med lav til loftet,
22:59hvordan han har haft det, når han har trådt ind i en kirke som den her.
23:04Der er godt nok lavet mange ændringer på kirken, siden den først blev opført, men det må alligevel have virket, som om at loftet har strakt sig i det uendelige op mod himlen.
23:15Og lyset, der brager ind ad vinduerne, må have virket nærmest, ja, guddommeligt.
23:25Ikke så underligt, hvis han har følt, at Gud er overalt.
23:30For at forstå religion i middelalderen, er det vigtigt at huske på, at livet her på jorden havde ét primært formål, og det var at opnå det evige liv i himlen.
23:58Men vejen til himlen gik igennem skærsilden, og kun ved hjælp af gode gerninger her på jorden, kunne tiden der forkortes.
24:07Den mest fromme og virkningsfulde gerning var at tage på korstog.
24:13Og i 1096 drager kristne på korstog for første gang mod det hellige land, for at erobre Betlehem og Jerusalem fra muslimerne.
24:22I løbet af 1100-tallet udfører kirken og de europæiske konger en lang række togter mod hedningene langs de kristne grænser.
24:32Blandt andet for at sikre sig selv en plads i himlen.
24:42For Valdemar og Absalon er korstoget en mulighed for at slå flere fluer med et smæk.
24:47For det første kan de rense sig selv for synd.
24:51For det andet kan de opnå anseelse hos paven og dermed gøre Danmark til en del af det fine europæiske selskab.
24:59Og for det tredje er et korstog en oplagt mulighed for endelig at stoppe en alvorlig trussel mod Valdemar og Danmark.
25:06Venterne er et hedensk folk i de nordtyske områder, der tilbeder den gamle guds Svantevit og som Danmark har ligget i krig med i generationer.
25:24Venterne har i årvis herret de danske kyster og brændt landsbyer ned til grunden.
25:28Valdemar beslutter sig simpelthen for at sætte en stopper for de eventiske angreb og har en stærk støtte i det her projekt fra Absalons side, som jo også har et dybt ønske om at bringe kristendommen til de her områder.
25:50Og derfor planlægger de simpelthen et regulært korstog imod venterne.
25:58I årvis sender Valdemars sine herrer mod de eventiske områder.
26:09Hedningene bliver dræbt eller tvunget til at konvertere til kristendommen.
26:14Og hvor end Valdemars herre kommer hen, fører Absalon med.
26:20Absalon er ligeså meget en admiral, som han var biskop.
26:24Altså han er ligeså vigtig, når han leder flåden til at kæmpe imod hedninge, som når han er biskop hjemme i Roskilde.
26:32I 1168 brænder Valdemar og Absalon den hedenske højborg Arkona ned til grunden.
26:45Venternes områder bliver sovende under den danske kirke.
26:48Og deres største helligdom, statuen af guden Svantevit, ender på de danske korsfarers bål.
26:56I 1182 er der ro i Danmark.
27:00Venterne er ikke længere end trussel udefra, og der er fred i landet.
27:05I 1182 er der ro i Danmark.
27:16Venterne er ikke længere end trussel udefra, og der er fred i landet.
27:22Men Valdemar den Store ligger for døden.
27:2751 år gammel.
27:29Absalon er ved hans side.
27:31Vi ved ikke, hvad Valdemar har sagt til Absalon, men de to har nok ikke kun som præst og konge, men også som venner, talt om gamle dage, og om hvad de sammen har opnået.
27:50Ser man på det liv, Valdemar og Absalon har haft sammen, så er det helt utroligt, hvad de egentlig har opnået de to.
28:01Der er stort set ingen trussel mod det valdemariske dynasti.
28:05Altså på den politiske front, så har man ligesom fået ryddet op i alt, hvad der kunne være et problem.
28:17Kirken har fået et helt andet fundament igennem kirkebyggerier og etableringen af nye kloster, og kongen har skabt en base for sig selv og sin slægt, som næsten ikke tidligere er set i Danmark.
28:35Ingen tvivl om, at Valdemar og Absalon satte et voldsomt aftryk på Danmark.
28:55Men når alt kommer til alt, hvor meget ved vi så egentlig om, hvem de to var?
29:02Vores historie handler trods alt om to mænd, der levede for mere end 800 år siden.
29:08Og vigtigst af alt, store dele af Valdemar og Absalons historie kender vi kun, fordi én mand skrev det hele ned.
29:15Saxo.
29:29Det her hus kaldes Saxos celle.
29:32Og det kan have været her, han sad og skrev den første historie om os.
29:36Den første Danmarks historie.
29:37Saxo var en lært præst, der brugte omkring 20 år på at skrive danskernes historie fra den fjerne fortid og til lige omkring Valdemars død.
29:51I hans øjne er vi en stolt nation med en lang tradition for heroiske bedrifter, ikke en lille parentes i den europæiske historie.
29:58Men Saxo skriver ikke kun en historie. Han skaber et folk.
30:09Det er der, vi virkelig får skabt opfattelsen af at være dansker.
30:14Og det er først og fremmest Saxo, som skriver danskernes historie.
30:17Det at have sin egen historie er utrolig afgørende for oplevelsen af at være et folk, en eller anden form for et fællesskab.
30:29Fordi det er først i det øjeblik, man får sat ord på, og så at sige får skrevet den historie, at et folk det vokser frem.
30:38Så Danmark bliver på en eller anden måde Danmark igennem de krønninger, de fortællinger, som kirkens folk sidder og skriver på det her tidspunkt.
30:45Og så er det her tidspunkt.
30:52Disse fire pergamentblade er et af det kongelige biblioteks største skatte.
30:57De er en del af Saxo's originale glade.
31:02Det var intet mindre end en sensation, da man i Frankrig i 1800-tallet opdagede siderne ved en tilfældighed, brugt som indbinding til en anden bog.
31:15Saxo skriver en helt fantastisk fortælling.
31:21Men han havde en arbejdsgiver, der betalte ham for at skrive historien.
31:26Absalon.
31:27Foregik tænkende, som Saxo har skrevet, sikkert ikke.
31:38Det er jo egentlig som en form for PR-mand. Det er ham, der laver reklamen for den herskende familie.
31:43Det er helt klart, hvem der er heldende i den her historie. Det er Valdemar, det er Absalon, og det er også helt klart, hvem der er skurkende.
31:52I Saxo's Danmarks historie er Absalon stjernen, og han beskriver Valdemar som fæderlandets strålende lys.
32:04Tapper og gavmild, elsket for sin imødekommenhed.
32:08Men i dag kan historikerne ikke få det billede til at stemme overens med, hvem Valdemar i virkeligheden må have været.
32:14Hvis der var nogen, der forsøgte at gøre ham rangen stride, så var der kun én vej, det var at få dem væk.
32:22Saxo skriver blandt andet, at blodgildet i Roskilde var nøje planlagt af Svend, der ville snimøtte Knud og Valdemar.
32:29Men ingen ved, om det i virkeligheden var omvendt.
32:33Der er kun én kilde, der beskriver, hvad der foregik der. Det er Saxo.
32:37Man kunne sådan set forestille sig, at det i virkeligheden er Valdemar, der har iscenesat det hele og forsøgt at slå Knud og Svend ihjel.
32:49Historikerne er enige om, at meget af det Saxo skriver er sandt.
32:54Men den fulde sandhed om, hvem Valdemar og Absalon var, og hvordan de opnåede så meget som de gjorde, lærer vi nok aldrig at kende.
33:07Men noget er dog sikkert. Valdemar efterlader sig Danmark, der er markant anderledes end det land, han blev født i.
33:15Og så efterlader han sig en stor børneflok, og to af børnene kommer på hver deres måde til at sætte et stort aftryk på det næste kapitel i vores historie.
33:24Børnene hedder Valdemar og Ingeborg.
33:27Vi har lagt blodgildet bag os, og vi slår vinterne tilbage i stedet for at slå på hinanden.
33:42Vi har gode forbindelser til paven, der nikker anerkendende af, hvad vi foretager os.
33:47Danmark er kort sagt blevet et land, man kan regne med.
33:52Men freden og fremgangen er først og fremmest et resultat af en evig vedligeholdelse af vigtige alliancer.
33:59Og det er her kvinderne, de potentielle dronninger, træder ind på brættet.
34:09Som et helt nødvendigt kit imellem de store og magtfulde familier.
34:17Selvom hun kun lige er ankommet med sit følge fra Danmark, skal Ingeborg her om et øjeblik giftes.
34:34Hun er cirka 19 år gammel, kan læse og sikkert også skrive latin, men fransk det kan hun overhovedet ikke.
34:42Til gengæld kan hun, hvis alt går efter planen, blive bindeledet mellem Danmark i Nord
34:46og franske Philip. Hun skal sådan set bare leve op til sine ægteskabelige forpligtelser med alt hvad det indebærer.
34:53Franske Philip II er Europas mægtigste mand. Danske og franske forhandlere er kommet frem til en aftale, mens Philip har været på korstog.
34:59Franske Philip II er Europas mægtigste mand. Danske og franske forhandlere er kommet frem til en aftale, mens Philip har været på korstog.
35:13Det er en usædvanlig god aftale for Ingeborg. Medgiften er nemlig kun på 10.000 sølvmark, hvilket må siges ikke at være et svimlende beløb for Europas mægtigste konge.
35:33Philip er dog ikke helt tilfreds med sine forhandlere, for han havde håbet på at kunne råde over en dansk herreenhed.
35:47Men den del af aftalen bliver ikke til noget. Det bliver ved de 10.000 sølvmark, Philip modtager i medgift.
35:56Det er nu op til Ingeborg at knytte bond mellem Danmark og Frankrig i forsøget på at skabe en ny, stærk alliance i Europa.
36:17Takk for at vi måske med denne med at skabe, vi måske med forhold til I.
36:23Det var helt klart, og vi måske med denne med fra min k Tubman.
36:27Det var et så på familien, og vi måske med denne med denne med høret på at skabe på at skabe en stedet.
36:33Det var en sølvmarker som blevet på.
36:38I nu vil det som gægge med Gud, vi måske med høret på at skabe en gang og kære påme.
36:42En hominie patris et fællig, et spiritus tante.
37:12Noget må være sket på grøllupslandet, for allerede dagen efter insisterer Philip på at få grølluppet annulleret.
37:42Nu er Ingeborg alene tilbage i Frankrig. Hun er omgivet af folk, der taler et sprog, hun ikke forstår.
37:48Men en mand, der pludselig ikke vil vide af hende. Og det er ikke til at gennemskue, hvorfor.
37:55Ingeborg er pludselig blevet en del af en skandale, som hurtigt bliver kendt ud over hele Europa.
38:00På trods af, at Philip annullerer brylluppet, bliver Ingeborg boende og insisterer på sin ret til de pligter og privilegier, der føler med ægteskabet.
38:16Den franske konge vender hende nu ryggen, og i første omgang sendes hun i husarrest.
38:22Men Ingeborg skal vise sig ikke at være sådan lige at slippe af med.
38:3020 år efter Valdemar den store stød, er det hans anden søn, der også hedder Valdemar, der bliver den næste konge.
38:51Valdemar får senere tilnavnet Valdemars Sejr, fordi han fortsætter korstogene i Østersøen og underlægger sig nye områder.
39:00Da Valdemars Sejr bliver konge, er korstogene på ingen måde et overstået kapitel, hvor Valdemar den store havde held til at undertvinge venterne.
39:13Så indleder man umiddelbart dage efter nogle togter dybere ind i Østersøen, men nu vent mod de hedenske baltiske folk.
39:24De lande, vi i dag kender som Estland og Letland, og i mindre grad Litauen.
39:29I 1219 er Valdemars Sejrs hære kommet helt til Estland.
39:45Og her står et afgørende slag ved det sted, hvor hovedstaden Tallinn ligger i dag.
39:53Tallinn, der på Estisk betyder Danskerbyen.
39:57Men Valdemars krigslykke er ved at vinde.
40:11Esterne har overrumlet Danskerne i et bagholdsangreb, og alt håb er ude for Valdemar og hans mænd.
40:18Men pludselig åbner himlen sig, og ned daler et flag, et hvidt kors, på en rød duer.
40:34Dannebro.
40:37Krigslykken vender, og Valdemars hær besejrer fjenden.
40:44Sådan siger legenden i hvert fald.
40:46Men ingen ved, hvad der faktisk skete den dag i Estland.
40:51Når man kigger på de ældste kilder til slaget, så er der desværre ikke nogen historie om noget flag, der falder ned.
40:57Og man kan så spørge sig, hvor kommer den historie fra?
41:00Fagene med kors var jo ganske almindelige i Vesteuropa, i forskellige farver.
41:05Ironisk nok, så er den tyske rigsfagene på det her tidspunkt lige nuagtigt et hvidt kors på en rød duer.
41:12Så det kan jo også vise en forbindelse til noget i Tyskland.
41:17Det kan vise en forbindelse til Østeuropa.
41:20Så vores mest nationale symbol er i virkeligheden ikke så dansk endda.
41:23Uanset hvor i verden vores flag egentlig stammer fra, så findes der næppe noget mere dansk den dag i dag.
41:32Og hvert år hylder vi den 15. juni på Valdemarsdag sejren i Estland og et af verdens ældste flag.
41:40Dannebro.
41:40Mens Valdemars sejr er draget i krig i Guds navn, har Ingeborg siddet i husarrest.
41:53Og det er stadig uvidst, hvad der skete på hendes skæbnesvang og bryllopsnat med Philip.
41:57Den franske konge forsøger etter engang at få brylluppet annulleret.
42:02Nu med beskyldninger om, at Ingeborg har forhekset ham og gjort ham impotent.
42:07Og at han derfor ikke kunne fuldføre sine ægteskabelige forpligtelser.
42:12De kan ifølge Philip slet ikke betragtes som værende ægtefolk.
42:16Pakten er aldrig blevet fuldbørtet.
42:19Men den udlægning af bryllopsnatten vil Ingeborg ikke finde sig i.
42:22Ingeborg insisterer på, at de har haft fuldbørtet samleje.
42:29At de i kirkens øjne er blevet et kød.
42:32Og at ægteskabsbåndet derfor ikke kan brydes.
42:39I fangenskab skriver hun i en bønd til paven.
42:42Min herre og ægtemand Philip, den franske berømmelige konge, forfølger mig.
42:48Og ikke blot betragter han mig ikke som sin hustru.
42:50Han ønsker at forhåne min ungdom med ensomhed.
43:03Det blev til mange års skrivet frem og tilbage mellem Ingeborg og paven.
43:09Og til sidst falder paven da også sympati for Ingeborgs lange og ensomme kamp.
43:14Paven går faktisk så vidt i sin bestrævelse på at forlige de her to parter og få kong Philip til at anerkende, at ægteskabet er legitimt.
43:26At han lyser et interdikt over hele Frankrig.
43:31Og det er ganske alvorligt.
43:32Det betyder, så skal sovnepræsterne ude i hver eneste kirke stoppe med at holde gudstjenester for menighederne.
43:43De må ikke høre skriftemål, de må ikke foretage begravelser, de må ikke døbe nogen, de må ikke vide nogen overhovedet.
43:50Og i det øjeblik bliver det en sag for alle mennesker i hele Frankrig.
43:54I praksis havde det været sådan, at hvis en fyrste eller en stormand ville af med sin hustru, så kiggede kirken den anden vej.
44:04Det gør kirken ikke mere efter Ingeborgs sagen.
44:09Det er derfor, at en katolik i dag godt kan blive skilt ved en ganske almindelig værstlig myndighed,
44:15men de kan ikke gå i kirken og blive gift igen.
44:18Så derfor er Ingeborgs sagen så vigtig for den måde, som ganske almindelige mennesker har levet deres liv på,
44:29at når man først en gang indgik et ægteskab, så fangede bordet altså.
44:35Men trods strikse formaninger fra paven til Philip om at få bragt orden i Ingeborgs sagen, retter Philip igen.
44:43Man får så afstedet en ny kone og en søn.
44:48Hvor Ingeborgs er endt i en blindgøde, ser det anderledes lyst ud for hendes storebror Valdemars sejr.
45:06Han styrer på alliancerne og i det hele taget en stor succes på den europæiske scene.
45:15Indtil videre i hvert fald.
45:18Valdemar er taget til Lyøø på jagt sammen med Henrik af Schwerin.
45:26En tysk greve freder de områder, som hører under dansk herredømme.
45:32Men hvad Valdemar ikke ved er, at Henrik har en skjult dagsorden.
45:37Selv om kongemagten i Danmark aldrig har været stærkere, så skal der åbenbart ikke andet end et ubevugtet øjeblik til under en jagt, før han alting smuldrer.
46:05Valdemar er simpelthen blevet kidnappet af en tysk greve, som egentlig burde have været under den danske konges kontrol.
46:16Og nu er han tvunget i knæ.
46:18Valdemar.
46:19I mere end en forstand.
46:35Fra fængslet i Tyskland kan Valdemars sejr kun se på, mens det rige, han og hans far har opbygget, falder fra hinanden.
46:43Løsesummen for Valdemars frihed er intet mindre end 45.000 mark sølv.
46:55Kongen er nødt til at sende bud til sine allierede for at skaffe den enorme sum.
47:06Og nyheden når også til Frankrig, hvor hans søster Ingeborg efter mange års kamp endelig er taget til nåde af kong Philip.
47:14Hun kan nu kalde sig dronning af Frankrig.
47:16Og det giver hende muligheden for at hjælpe sin bror økonomisk.
47:19Og efter tre års fangenskab får Valdemar endelig sin frihed tilbage.
47:29Hvis da Valdemar kommer ud af fangenskabet, så er hans eneste mulighed for at fortsætte den her Østersø ekspansion,
47:38det er at få banket de tyske fyrster på plads.
47:42Valdemars sejr får aldrig sin magtposition i de nordtyske områder tilbage.
47:46I stedet vender han hjem til Danmark for at bruge resten af sin regeringstid på at opbygge landet indefra.
47:56Og det at kongen vender hjem, kommer til at få stor indflydelse på det liv helt almindelige danskere lever.
48:16I 1200-tallet er en kærlig velkomst ikke et usædvanligt syn.
48:22For i løbet af de sidste 100 år er der nærmest sket en revolution inden for følelseslivet.
48:28Danskerne har hørt det kristne budskab om næstekærlighed og medfølelse i de mange nye kirker.
48:33Og for en mand og en kvinde, der elsker hinanden, er æfteskabet nu ikke længere kun en praktisk aftale mellem deres familier.
48:47I slutningen af 1100-tallet kommer tanken i kirken, at folk gifter sig af kærlighed.
48:53To personer siger, at jeg vil have dig, jeg vil have dig, og så er de gift.
49:07Der er dog grænser for, hvor meget de danske par kan slå sig løs, selvom de er blevet gift.
49:12For i kirkens øjne er samleje kun tilladt, hvis man gør det for at forplante sig.
49:18Og der findes klare regler for, hvad man må og ikke må inden for hjemmets fire vægge.
49:23Efter 1215, så skulle alle kristne gå til skrifte regelmæssigt.
49:31Og det udvikler sig i løbet af middelalderen til sådan et manuale i at sønde.
49:36Når man går hen til præsten, så skal han spørge, har du gjort det?
49:38Har du gjort det? Har du gjort det?
49:40Og det gælder jo for eksempel vældig meget det seksuelle.
49:42Man skal have sex på en bestemt måde.
49:45Og så er der alle de andre måder, man kan have det på, som er helt forkert.
49:49Og en sønd.
49:53Langt de fleste danskere bor stadig på landet i 1200-tallet.
50:10Men i Valdemarernes tid sker der noget, der bliver helt afgørende for, hvordan Danmark ser ud i dag.
50:16Det er nemlig på det her tidspunkt, at en lang række af vores byer opstår.
50:19Det var vikingerne, der anlagde vores første byer.
50:35Men i løbet af 11- og 1200-tallet skyder nye op som aldrig før.
50:39Og de gamle byer oplever en helt til uset opblomstring.
50:43Bønderne tager hver uge ind på markedet, hvor der sælges og handles med velkendte varer og afgrøder.
50:50Og i takt med, at vi handler mere og mere med udlandet, dukker der også nye varer som silke, ris og eksotiske krydderier op i byerne.
50:59Det mest fascinerende ved det her er faktisk, at de byer, der virkelig får at vinde signe på det her tidspunkt, jamen det er jo de byer, vi har i dag.
51:18Vi kan gå i nøjagtigt de samme gader, som de mennesker gjorde for 800 år siden.
51:24Hvis man kommer fra en by som Skive, Vejle, Nyborg, Holbæk eller Køge, så bor man i en af de mange byer, der opstod under Valdemarene.
51:40Og som kunne vokse frem, fordi de to konger formåede at sikre stabiliteten i Danmark for 800 år siden.
51:54I begyndelsen af 1200-tallet vokser byerne sig stærkere og større.
52:12Og for Valdemar Seier betyder det, at han kan inddrage flere og flere skatter, som årene går.
52:18Penge, som igen kan bruges til at skabe det samfund, han drømmer om.
52:21Et Danmark, der ikke kun bliver rigere, men et Danmark, hvor der hersker lov og orden, og hvor alle skal følge de samme regler.
52:30Og det er nu, vi får vores første nedskrevne love.
52:47Vi får de første nedskrevne love i slutningen af 1100-tallet, og så er væltet meget ind i 1200-tallet.
52:58Det begynder som landskabslove, altså noget, der dækker et afgrænset område, Sjælland eller Skåne.
53:03Det regulerede forholdet mellem generationer, altså hele husholdet, arve, overførelse af ejendom osv.
53:23De regulerer landsbyen.
53:26De regulerer processen, det vil sige, hvordan skal man løse en sag.
53:29Og så regulerer det, det vi i dag vil kalde for strafferetten.
53:33Men selvom der kommer love, er det ikke ens betydende med, at de bliver overholdt.
53:54Der findes ikke noget politi, og for en fattig kvinde fra landet, kan turen hjem til gården, gå grueligt galt.
54:00Voldtægt er en af de forbrydelser, der bliver behandlet i vores første love.
54:29Men loveene indeholder ikke den form for retfærdighed, vi kender i dag.
54:35For i de tidligste love er en voldtægt ikke en forbrydelse mod kvinden, men i stedet mod hendes mand.
54:41Voldtægt var jo i de tidligere love set som et slags herværk mod mandens ejendom.
54:47Det er jo en ekstrem tingsliggørelse af et individ, en kvinde i den her situation.
54:55Og der kan man så se via kirkens indflydelse, at det fokus, det skifter mere og mere til,
55:00at voldtægten ikke bliver herværk mod en ting, men rent faktisk en krænkelse af en person, et individ.
55:07Altså kvinden bliver offer, også et selvstændigt offer i en konkrete situation.
55:18At opfattelsen af kvinden ændrer sig med tiden skyldes i høj grad kirken,
55:23der får større og større indflydelse på Valdemar Sejas love.
55:26Og det gælder ikke mindst, da han i 1241 sætter kronen på værket og godkender jyske lov.
55:39Valdemar godkender loven lige her på det her sted i Våringborg.
55:44I fortalen til loven kan man læse de berømte ord.
55:49Med lov skal land bygges.
55:51Der er stor uenighed blandt eksperter om, hvorvidt jyske lov var endnu en landskabslov.
56:01Eller om loven rent faktisk var den første lov nogensinde for hele det danske rige.
56:06Men uanset hvad, så fik danskerne en mulighed for at opleve en helt ny form for retfærdighed,
56:28der byggede på de principper, som kirkens folk brægte med sig.
56:32Man begynder at afhøre vidner.
56:38Man afhører den anklaget, afhører om der er nogen, der har set det.
56:42Og samler vidnesbyrd, og derefter skal beslutte, om han har gjort det eller ikke.
56:47Man skulle undersøge sagen.
56:48Man skulle finde frem til sandheden.
56:50Med kirkens påvirkning, så bevæger vi os mere i retning af et retfærdighedsbegreb,
56:59som begynder at ligne det, vi forestiller os i dag ved retfærdighed.
57:03Og det er jo også det, vi genfinder i jyske lovs foretale, at intet er så godt som sandheden.
57:09Kort tid efter, at han har godkendt jyske lov, dør Valdemar Saja.
57:32Under den her sten ligger Valdemar Saja begravet.
57:35Og rundt omkring ham ligger en god del af hans familie.
57:39Blandt andre hans far, Valdemar den Store.
57:43To konger, der stod i front for en udvikling, der ændrede danskernes liv markant.
57:47Og lagde en stor del af fundamentet til det Danmark, vi kender i dag.
57:55Men der kom ikke til at gå lang tid, før fundamentet begyndte at slå revner.
58:00Næste kapitel i historien om Danmark.
58:06Den sene middelalder.
58:08En tid, hvor pesten slår hårdt ned over befolkningen,
58:11og hvor stormænd og konger slås om magten.
58:14Men nu er en ung dansk konge, som er parat til at indtage tronen.
58:18Hans navn er Valdemar Adderdag.
58:21Adderdag kæmper for at samle Danmark igen,
58:23men det bliver hans datter, Margrethe, som viser sig at blive en af datidens største ledere.
58:29Danske tekster af Nicolai Winther
Comments