- 8 months ago
7. Enevælde og oplysningstid
Lars Mikkelsen fortæller om enevældens indførelse i Danmark, der betyder, at én konge bestemmer alt. Det er også fortællingen om den almindelige dansker i 1700-tallet, hvis liv er dybt afhængig af kongens, kirkens og godsejerens regler og luner. Men det er også på denne tid, at det danske teater opstår, og oplysningstidens nye tanker om frihed og lighed, skaber bedre forhold for bønderne, og slaverne i de danske kolonier.
Programmet indeholder voldsomme scener, og derfor bør mindre børn se det sammen med en voksen.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Lars Mikkelsen fortæller om enevældens indførelse i Danmark, der betyder, at én konge bestemmer alt. Det er også fortællingen om den almindelige dansker i 1700-tallet, hvis liv er dybt afhængig af kongens, kirkens og godsejerens regler og luner. Men det er også på denne tid, at det danske teater opstår, og oplysningstidens nye tanker om frihed og lighed, skaber bedre forhold for bønderne, og slaverne i de danske kolonier.
Programmet indeholder voldsomme scener, og derfor bør mindre børn se det sammen med en voksen.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Category
📺
TVTranscript
00:30Here is one of the most dangerous of the Danish history of Denmark.
00:34It's the Chinese Chinese king, Stronse, who begins an affair with the young king, Karoline Mathilde.
00:43But it's also two people who play with oil.
00:46For we are in a time where the king has the power for everything.
00:50Also to help people.
00:53It's a society where ordinary people should know their places and needs
00:57and where people from foreign countries do it as slaves.
01:00But it's also a time in a period of time.
01:02From Europe comes the new ideas about freedom and equality,
01:06which challenge the world's world's vision.
01:09And slowly, but surely, begins the children's journey
01:13from underprication to greater freedom and a better life.
01:22This is the history of Denmark.
01:25About how a country becomes a country
01:28and a people becomes a country.
01:31It's the story of a nation who has experienced both a swivel and a total defeat.
01:40Through war and love,
01:43power and wealth,
01:45power and welfare,
01:47equality and democracy.
01:50All the things that have formed,
01:54it's Denmark we know today.
01:56It's our history.
01:58The home of Belgium .
02:05THOMAS
02:09I rupturebamas
02:10Today the Danish king has no real power.
02:13But it is not always been раз.
02:15For as you said it was founded,
02:17the Danish minister lived in thatpable time.
02:20The king decided everything.
02:23But how did the whole land was taken into one man's hands?
02:28And what did it mean for Denmark?
02:38We start our history in 1659.
02:42A year before the end of the invasion.
02:45Denmark is in war with Sweden.
02:47And København is buried by 10.000 Swedish soldiers.
02:51On the village, the Danish soldiers are ready to protect the whole city,
02:55which has never been so close to the end of history.
02:59Belejring of København is not just a question about København and the whole city.
03:03It is a question about Denmark's existence.
03:05The Swedish king had planned both to improve Denmark's whole city in København,
03:10but also to dismantle the whole Danish state,
03:12and make Denmark to a Swedish city.
03:15Denmark's king, Frederick III,
03:18and his representatives were asked to save themselves and leave København.
03:22But he does not do it.
03:24And he says the famous words,
03:25that he will die in his way.
03:26And on the way, he becomes the personification of the force,
03:30which is so necessary,
03:32that the citizens have something to stop,
03:34that there is hope.
03:36And at the end of February,
03:38the Swedish army started their biggest attack on København.
03:40Thousands of soldiers trying to storm the city's war.
03:44But after the war,
03:46the soldiers and the city's soldiers and the citizens of the city's war
03:48to be attacked by the terrorists.
03:50The soldiers are priests,
03:52that only 17 Danish people are coming,
03:53but only 1.500 Swedish soldiers are dying or die on the bomb.
03:58And then, the soldiers are sent to the war.
04:00And then, the Russians have their efforts to Europe and Denmark.
04:04At Frederick III has ridden København, and also ridden, is in many ways a miracle.
04:10And it makes him very popular.
04:12Københavns workers are defending him as the nation's fralser.
04:16And it's not the last time, that Frederick III has changed Denmark's history.
04:21For now he's at the end of the land.
04:34In 1660 is Denmark finally coming out of a many years' war against Sweden.
04:39Where we were able to avoid the total exile as a nation.
04:44And for better to protect Københavns in the future, we built the festivities.
04:49Kastellet.
04:58But the wars have also left Denmark on the fall.
05:01Where the cities are out of the place.
05:04It's fringes with sickers.
05:05And the most exposed people live under a horrible situation.
05:08With sick and sick.
05:12So for to save Denmark from the economic ruin,
05:14he calls Frederick III now the church, the citizenship,
05:17and not least the Adeln to a big crisis.
05:20At that point is Denmark a so-called Adels-vill.
05:24Where the king and the Adelens regs are responsible for the country.
05:28But Adeln is not set up to pay.
05:31And it was written, that he soon left København.
05:34Frederick III was very frustrated over being a king,
05:39without saying anything.
05:40He would take Adeln to use the money on bigger projects.
05:43It was Adeln who decided. It was not the king.
05:46And the people are also unhappy with Adeln.
05:49They think they have declined their responsibility during the war against Sweden.
05:52In the optimal world, there was the Adeln who would save the land.
05:56And therefore, it would never come to the situation,
05:59that København came under the situation,
06:01that the Germans were able to reach the whole world.
06:04And that it was unthinkable.
06:05Because they would have stopped it long before.
06:10Frederick III has gotten enough of Adeln.
06:12And with the protection of the church and the borough,
06:15he plans for a state to make the power over Denmark alone.
06:21He would scare the Adelens regs to give their power.
06:24And therefore, he closes the Københavns byport
06:27and closes the military approval.
06:29He is simply calling Adeln and the regs in.
06:32And so he says to them,
06:34that now you can be in Københavns,
06:36until you reach the decision I would like to have.
06:38This is a psychological game.
06:41The mood in Københavns is suspended.
06:44And it comes to the same place
06:46between the Adels and the people of the city.
06:51If Frederick III had really taken power
06:53and made a stockholm's blood,
06:55I don't believe it.
06:56But he was so good,
06:58as a man knows,
06:59that he would kill Adeln
07:01on three days.
07:04INSTRANCE
07:09Adeln has ended up
07:10...
07:11The king's attempt in a successful success.
07:14And shortly after
07:15he gets Frederick III
07:16as the first the first and the army king
07:19is the citizens of the camp
07:20at theräume of the village
07:21in the Københavns Tower.
07:23The afterward is my great issue
07:25in the history of Denmark,
07:26because the strong power over the players
07:28to stop in the sense of the Union.
07:30We can go to the edge
07:31when our Angers of the Romans
07:33and other aggressors comes.
07:34We can protect our kingdom.
07:36Without this very strong central power,
07:38had Denmark perhaps not survived.
07:52Enevældens time is beginning,
07:54where one king decides everything.
07:56And to demonstrate his total power,
07:58he created three lions in Sølv.
08:02Med halespidser, manker og øjne i guld.
08:07De skal synliggøre ikke bare magten,
08:10men også at han er en retfærdig konge.
08:12For i Bibelen er den retfærdige kong Salomon
08:15nemlig omgivet af gyldne løver.
08:27Men selvom staten bliver meget handlekraftig,
08:29når al magt ligger hos én person,
08:32så er det også risikabelt.
08:34Forsæt nu, at kongen ikke er i stand til at styre landet.
08:37Hvis han for eksempel er ekstremt religiøs,
08:39eller måske kun er teenager,
08:41eller måske endda er sindssyg.
08:44Hvordan vil det så gå for Danmark?
08:59Da Frederik den tredje dør,
09:04arver hans unge søn, Christian den femte,
09:07som den første konge automatisk kongeriget.
09:10Og da han bliver salvet som Danmarks nye enevældige hersker,
09:14sker det med olie, som beskrevet i det gamle testamente.
09:18Selve enevælden er jo på mange måder en storslået vision omkring,
09:22at man har en monark, som er indsat af Gud selv,
09:27til at styre på Guds vegne.
09:29En del af hele selvopfaldelsen var,
09:31at den skulle omgive sig med en pragt,
09:34som var Guds stedfortrædet på jorden værdig.
09:36Og som Guds repræsentant på jorden,
09:39står kongen nu over alle mennesker,
09:41uanset deres rang eller titel.
09:43Og derfor er det kun ham selv, der må tage kronen på.
09:47Christian den femtes krone er et enestående nationalklenolie.
09:54Lavet af over to kilo ægte guld,
09:57og mere end 2500 diamanter og ædelsten.
10:01Den er blevet borget af alle enevældens konger,
10:04og i dag bruges den stadig som nationalsymbol
10:07på vores mønter og pas.
10:10Det lille kors øverst symboliserer,
10:13at kun Gud står over kongemagten i datidens klassedelte samfund.
10:19Enevælden er et sted, hvor man indordner sig efter et rangs- og standsamfund,
10:23hvor man ikke har de rettigheder, vi kender i dag.
10:26Og det er ikke et frit demokrati.
10:34De fleste danskere bor på landet og tilhører bondestanden,
10:37som er nederst på samfundets sociale rangstige.
10:41De lever normalt som bønder på såkaldte festegårder,
10:45og har underlagt den lokale godsejer.
10:50Det var godsejeren, der ejede festegårderne,
10:53og han var forpligtet til at passe på bønderne,
10:56som en fader passer på sine børn.
11:01Til gengæld betalte bønderne afgifter og opgav deres frihed.
11:06Den typiske bondefamilie levede et arbejdsomt liv i familier, som minder meget om i dag.
11:14Der var 60.000 gård i Danmark, og man starter en ny familie, når der bliver en gård ledig.
11:20Og der var kvinderne som regel 28-29 og 30 år gamle, og mændene en anelse ældre.
11:26Og det betød, at man ikke nåede at få så mange børn.
11:30Men måden man havde børnene på var meget anderledes,
11:33fordi ens gård var netop en virksomhed.
11:36Så fra børnene var bittesmå, var de med til at lave rigtigt arbejde.
11:40Og der var mindre fokus på, at man skulle være kærlig ved sine børn.
11:46For at kunne bedre gå og plage dem lidt i fred.
11:50Men bønderne arbejdede ikke bare på deres egne gård.
11:54De var også forpligtet til at arbejde på godsejerens jord, som betaling for at bo på gårdene.
12:00Og det tvungne arbejde kaldte man hoveri.
12:04Og hvis bønderne var ulydige, så måtte godsejeren gerne straffe dem med tæsk, eller pisk, eller det der var værre.
12:13Indevæld er et diktatur. Det er den mest moderne måde at beskrive det på.
12:16Men det er også en stat, som påtager sig opgaven at sørge for hele befolkningen.
12:22Kongen er jo indsat af Gud, og kongens opgave er at sørge for statens vel, folkets vel.
12:28Og for at skabe et bedre og mere effektivt samfund, sætter Christian V nu Danmark i system.
12:37Man samler for første gang alle landets love i danske lov.
12:41Og kongen beordrer alle de store danske landeveje opmålt, så man kan få et præcist overblik over Danmarks størrelse og vejnet.
12:49Men det bliver ikke kongens almindelige hofffolk, der får opgaven.
12:53Det bliver i stedet en helt ny type medarbejder, den videnskabelige ekspert.
13:00Det bliver videnskabsmanden Ole Rømer, der er kendt for at have opdaget lysets hastighed, der bliver sat til at opmåle Danmarks landeveje.
13:08Til det bruger han en ny teknologi, specialtrillebøgerne med indbygget afstandsmåler.
13:14Og langs de danske landeveje bliver der nu opsat utallige milepæle af rømers folk, der trager Danmark tyndt.
13:22Christian V får dog ikke bare opmålt landevejene, men også landbrugsarealerne, så han kan beskatte dem endnu mere effektivt.
13:30Og samtidig udvikles et skattesystem, som vi stadig kender i dag.
13:35En af de ting, som karakteriserer enevældende og peger frem mod noget moderne, det er, at den jo udvikler skattestaten.
13:43Tidligere var skatterset noget, man udskrev ekstraordinært.
13:46Men nu bliver faste skatter, der bliver indbetalt fast hvert år, det bliver så eksistensgrundlaget for staten.
13:52Og pludselig skat sætter man jo de mest bizarre ting.
13:55Der kommer f.eks. en parrygskat.
13:57Man skal jo tælle skat for, hvor mange parrygger man har.
13:59Der kan komme en elstadsskat.
14:01Mange elstader har man i huset.
14:02Og sådan finder man på nye sjove indtægtsgrundlag, sundhedsatet igennem for at få penge i kassen.
14:10Men Christian V vil også sikre Danmarks økonomi på en anden måde.
14:14Med nye kolonier.
14:17Han sender et skib mod Vestindien.
14:19Og i 1672 lykkedes det at overtage øen St. Thomas, som kongen håber på kan skaffe ham eftertragtede handelsvarer, som sukker eller kaffe.
14:31Formålet med det var jo, at Christian V ville jo gerne have en andel af den rige, oversøgeske handel, som var ved at dukke op i 1500-1600-tallet.
14:44Ombord er tidligere straffefanger, som er udset til at arbejde i kolonien.
14:49Men den lange rejse og det tropiske klima tager livet af de fleste.
14:52Det er jo nok kommet bag på dem, altså at klimaet var så usundt med malaria og gulfeber, så de europæer, der kom derover, de døde som fluer.
15:02Efter danskernes ankomst til St. Thomas, står det hurtigt klart, at man har brug for en stærk arbejdskraft i det hårde klima, hvis man vil drive plantager.
15:10Løsningen bliver slaver for Afrika.
15:14Et af de mørkeste kapitler i Danmarks historie begynder i Ghana.
15:32I 1658 erobrer et skib under dansk flag, nemlig Carlsborg fortet her, som ellers var på svenske hænder.
15:41Og dermed bliver fortet den første danske besiddelse i Ghana.
15:45Køsten, som dengang var fyldt med europæiske forder, kaldtes Guldkysten, fordi man kunne handle billigt guld fra de lokale.
15:58Oplangs med kysten her, bygger vi med tiden en håndfuld danske forder, hvor vi ikke bare handler med guld, men også med mennesker.
16:07I løbet af godt 1.500 år, transporterer vi omkring 100.000 afrikanere fra Ghana.
16:13Til et liv som slaver i dansk-vestindien.
16:21Slaverne indgår i den såkaldte trekantshandel.
16:25Fra Danmark sejler vi våben og andre varer til Ghana, hvor vi bytter dem til slaver, der så fragtes over Atlanterhavet til de dansk-vestindiske øer.
16:34Og her bruger vi slaverne i plantager til at producere billigt råsukker til Danmark.
16:39Sjøsildov! Sjøsildov!
16:43Sjøsildov!
16:46Der var mange tilfælde i Vestindien, hvor de behandlede slaverne ganske forfærdeligt.
16:53Sjøsildov! Sjøsildov!
16:56Vi har haft slaver. Det er en del af vores historie. Det er ikke noget rart kapitel.
17:05Under Christian V er slaveriet fuldt ud accepteret.
17:09Men i slutningen af 1600-tallet er Europa på vej ind i den såkaldte oplysningstid.
17:14Hvor man begynder at stille spørgsmål ved samfundets gamle normer og med tiden også slaveriet.
17:21Der er en bevægelse i retning af samfundskritik og af religionskritik.
17:27En kamp for ytringsfrihed og humanistiske idealer om frihed, lighed og broderskab, som blev sat på dagsorden.
17:38Oplysningstiden var et rationelt verdenssyn, der udsprang af store videnskabelige opdagelser.
17:45Og populære videnskabsforsøg nåede der også til Danmark, hvor blandt andet det selvlysende stof fosfor,
17:51blev demonstreret for en begejstret Christian V.
17:56Der findes i løbet af 1700-tallet en naturvidenskabelig måde at forstå og forklare verden på,
18:02som er anderledes i forhold til det med, at Gud har skabt verden.
18:08Det alternativ har ikke været der før.
18:14En af de første, som forsøger at udbrede oplysningstankerne i Danmark, er den norskfødte forfatter Ludwig Holberg.
18:22Det sker i utallige digte, bøger og ikke mindst komedier til det bedre borgerskab.
18:28Holberg er jo en af vores aller, aller vigtigste forfattere.
18:32Han giver os et dansksprogeteater, og det er utrolig vigtigt.
18:37Vi har en fiersprogskultur.
18:38En fiersprogskultur, ikke engang på universitetet, taler man latin, behoffet, fransk og tysk.
18:44Og det er jo kun meget brede lag, der taler dansk.
18:47Men Holberg ønskede jo at fremme modersmålet for at give flere muligheder for selv at være med i diskussionen af samfundsemner.
18:55Så det gælder om altså at få oplyst enevæld.
18:58En af de måder, som Holberg forsøger at oplyse borgerskabet på, er ved hjælp af komedier, der skal ruske op i publikum og få dem til at tænke selv.
19:10Og særligt stykket Jeppe på bjerget, der er premiere i 1722 på Danmarks første dansksprogete teater, rammer os så dybt, at det i dag er en af vores mest spillede komedier nogensinde.
19:24Jeppe! Du er ikke kommet i tøj endnu, din f***!
19:28Haha, jeg kan lige...
19:31Jeg kan lige have tid til at jeg er kommet i tøj.
19:34Jeg kan jo ikke gå til besviden uden bøkse og trøje på ind til byen.
19:38Stykket her handler om den fordrukne bonde Jeppe, der en dag vågner op i en seng på godset, og derved tror han er blevet baron.
19:46Og lige om lidt falder en af de mest kendte danske replikker nogensinde.
19:51Som er lige så relevant i dag, som den bare dænker.
20:01Åh, jeg har så forbandet en kone.
20:05Jeg tror, hun er fandens kusin.
20:10Folk siger vel, at Jeppe drikker.
20:14Men de siger ikke, hvorfor Jeppe drikker.
20:16Det er jo blevet en talemåde i dag, men replikken stammer altså helt her tilbage fra oplysningstiden.
20:27Hvor man netop opfordrer os til at stille kritiske spørgsmål.
20:31Og Holberg giver os selv svaret.
20:33Den slemme kvinde, hun slår mig!
20:37Godsejerns ride, hvor han driver mig til arbejde som et best!
20:44Må jeg da ikke drikke?
20:48Må jeg ikke bruge de midler, som naturen giver os?
20:53At bortdrives havnet.
20:57Man kan ikke bare stille den her komedie til ro og sige, sådan skal den fortolkes.
21:01Og se, hvordan bundestanden har det.
21:03En bunde så dårligt behandlet.
21:06Og jeg tror også, det er det, der har givet den en lang opførelseshistorie.
21:10Og en vældig popularitet.
21:12Men ikke alle er begejstrede over Holbergs komedier.
21:19Og da en fjerdel af København brænder ned i byens største brænd nogensinde,
21:24mener enevældens præster, at det må være Guds straf for et syndigt liv.
21:29Med blandt andet teater.
21:31Det er jo præsterne, der styrer lovgivningen.
21:34Det er præsterne, der rådgiver kongen.
21:36Og præster bryder sig ikke om, at folk skarer ud og går i teateret,
21:39morer sig, drikker umodeholdent.
21:43Hvis man skal kontrollere et samfund, skal man have en stram styring med dem.
21:47I 1730 går tæppet for alvor ned for dansk teater.
21:52I dag den nye, enevældige konge, Christian VI,
21:56indfører et religiøst begrundet forbud mod teater
22:00på både sønd, heldigdage og aftenerne før.
22:03Ja, det vil sige på alle de tidspunkter, hvor folk har bedst mulighed for at se det.
22:07Kongens hofpræst, Erik Pontoppidan, kalder ligefrem komedierne for syndige,
22:15i det de vækker Guds vrede.
22:17Og skuespil bliver i praksis umuligt nu.
22:20Der kommer til at gå mange år, inden Holberg igen får muligheden for at få opført sine komedier.
22:28Men som en af de første kunstnere herhjemme, har han forsøgt at oplyse og forbedre enevælden.
22:34Og ikke mindst skildrer bundens barske liv på landet.
22:42Jeppe på bjerget om den fordrukne bunde er jo bare en komedie.
22:46Men den kan jo alligevel fortælle os noget vigtigt om livet på landet i 1700-tallet.
22:50For ligesom Jeppe, så boede langt de fleste af Holbergtidens godt 700.000 danskere på gårde som den her.
22:59Hvor de typisk levede som festebønder, der var underlagt den lokale godsejer.
23:05Jeppe på bjerget møder vi jo den fordrukne bunde.
23:10Og det er langt hen ad vejen et rigtigt billede, når vi taler om de sjællandske forhold, hvor bunden var meget underkudet.
23:16Her møder vi mange fuldstændig demoraliserede fordrukne bønder.
23:20Der er især meget skrækkelige historier nede fra Sødsjælland, hvor godserne blev drevet meget, meget hårdt.
23:25Der simpelthen klemte den sidste bloddroppe ud af bønderne.
23:28Satte bønderne fra festegårdene, når de ikke kunne betale afgifter, hvilket de ofte ikke kunne.
23:32En af de bønder, der gik værst ud over på Sødsjælland, var den 70-årige Troels Eriksen.
23:39Samtidig i retsdokumenter fortæller, at da han ikke kunne betale sin skat til tiden, valgte den lokale godsejer at straffe ham med den såkaldte træhest.
23:49En træhest, det er jo en hesteformet træfigur, som har sådan lidt spidsryg, og den kunne man blive sat op på.
23:58Det gør ikke bare ondt, man mister også sin ære.
24:03Godsejeren tvinger Eriksen til at sidde på træhestens ubehagelige spidserøg i timevis.
24:09Og det gentages over flere dage.
24:11Alle de her offentlige afstraffelsesmetoder, det var som skræk og advarsel for andre mennesker.
24:22Godsejeren ønskede jo ikke, at når han straffede sine festebønder, at de så ikke skulle kunne arbejde mere bagefter, fordi det var hans arbejdskraft.
24:32Men mishandlingen af Eriksen er ikke slut endnu.
24:36Han får nogle jernkugler om fødderne for ikke at falde af igen.
24:40Hvis man skildrer 1700-tallets kultur og sociale forhold, uden at vise, hvor stor en del volden var i det her samfund, så fortegner man billedet.
24:51Set udefra, kan 1700-tallets samfund virke som enormt poleret og fin kultur.
24:57Man konverserer dannet i selskaber og går med puder på rykker og hører Mozart.
25:02Men under overfladen, der ligger der en voldskultur.
25:06Det er socialt accepteret at være voldelig.
25:08Og det, der ligger bag den her voldskultur, det er jo også, at hele lovgivningen, administrationen, styres af vold, det smitter ned gennem samfundet.
25:18Altså alle pryler alle.
25:20Efter tre dage beslutter godsejeren, at Eriksen har fået nok, og han bliver fragtet hjem til sin gård.
25:26Men på vejen begynder han at kaste blod op, og nogle dage senere dør han.
25:31Og godsejeren slipper med en bøde for mishandlingen.
25:34Man siger, at Jeppe drikker.
25:38Men ikke, hvorfor Jeppe drikker.
25:49Men selvom livet kan være hårdt i enevældens Danmark, finder vi alligevel tid til at more os.
25:56Og særligt ved højtider som fastelavn og jul, holder vi af at feste på landet.
26:00Det er skarret ud af en art overlevelsesmekanisme, når man har et meget hårdt liv.
26:05Og derfor ser vi også i et 1700-talt samfund, at bønderne og især ungdommen har en række forlystelser, som bliver kaldt legestuer.
26:12Og så danser de og fester, men især til jul, når vi kommer ind i december, så bliver der knald på.
26:18Ved juletid kaldte man sammenkomsterne for julestuer.
26:23Og her var der tradition for en række selskabslege, som vi stadig kender i dag.
26:27Der er så mange af de traditioner, vi nu tror er børnetraditioner, som er startet som voksentraditioner.
26:34Blindebogen var jo enormt populær, fordi der er en, der ved at røre ved de andre, skal finde ud af, hvem det er.
26:41Og så skal man gætte, og man kan altid trække det lidt ud, hvis nu det er den, man gerne vil røre ved.
26:46Så julestuer tror jeg bedst, man kan karakterisere som en blanding af underholdning og dating.
26:53Det er et sted, hvor man morer sig, hvor man er sammen kun de unge.
26:57Man kan flørte, man kan røre lidt ved det modsatte køn.
27:01Så på den måde er det festligt og tilladt, og der er grænser, og der er plads til hyld og vin og ballade.
27:17Selvom bønderne elsker julestuerne, hvor de kan få lov til at smide hæmningerne,
27:22lidt ligesom vores julefrokoster i dag, så ser præsterne anderledes på det.
27:31For dem er julen en af de helligste højtider over hovedet, hvor man fejrer Jesu fødsel.
27:37Og det er derfor uacceptabelt, at helligdagene går med dans, druk og julelege med seksuelle undertoner.
27:43Og da den stærkt religiøse Christian den VI, der ligger begravet her i Roskilde Domkirke,
27:51da han kommer til magten i 1730, indfører han en række love, der skal hjælpe danskerne med at blive lige så religiøse, som han selv er.
28:02Christian den VI var pietist, og det betød, at han var tilhænger af en meget dybfølt udgave af kristendommen,
28:09som krævede en særlig from livsførelse.
28:13Christian den VI står jo meget for det ophøjet, altså det religiøse, og det, at man har med pietismen et personligt ansvar over for vores herre.
28:22Og på den måde kommer han til at betyde for Danmark denne her lidt mere fjerne statsmagte.
28:27Så det er en meget hård konge med nogle meget, meget hårde moralske regler.
28:31Op gennem 1730'erne indfører Christian den VI tvungen kirkegangen på søn og heligdage.
28:39Og ude bliver man, så vanker der bøder eller gabestok.
28:43Og julistuerne bliver også forbudt på heligdage.
28:46Det er sådan, at man i 1730'erne gerne vil opdrage og disciplinere på den store landbobefolkning.
28:58Fordi at den enevældige konge, Christian den VI, mål er at effektivisere staten.
29:04Bønderne kan blive endnu mere produktive individer, end de er.
29:06Men mange steder ville de unge ikke feste gård.
29:10Det kunne være, fordi gården var nedslidt.
29:12Det kunne også være de her andre mål i livet.
29:15Så for at sikre unge mænd til landbruget og den lokale militærtjeneste,
29:20indfører Christian den VI en lov, der stadig i dag er berygtet for dens indgriben i den personlige frihed.
29:26Stavnsbåndet.
29:28Loven betyder, at ingen mænd fra 14 til 36 år må forlade det område, hvor de er født uden godsejernes tilladelse.
29:37Det er også et socialt stavnsbånd, der umuliggør det, man kalder mønsterbrydning.
29:42Det bliver pludselig forbudt at skifte et job for en bonde.
29:45Og det er en alvorlig begrænsning på den personlige frihed.
29:49Men enevældens konger forsøger ikke bare at styre danskernes traditioner og deres frihed,
29:54men også deres privatliv.
29:57Du må ikke bedrive hår.
29:59Sådan lyder et af de ti bud, som lå til grund for lovgivningen i 1700-tallet.
30:05Og siden enevældens begyndelse har man risikeret social udstødelse,
30:09hvis man indledte et forhold, der ikke var accepteret af kirken.
30:14Og særligt for kvinder, der var det at få et barn uden for ægteskabet,
30:18ikke bare skæbnesvaret.
30:20Det var direkte strafbart.
30:23Ifølge enevældens danske lov fra 1683 var forhold og graviditet uden for ægteskabet strafbart.
30:32En lovovertrædelse, som man kaldte lejermål, og hvor kvinder ved tredje dom fik piske straf.
30:38En dom for lejermål var ødelæggende for en ung kvindes ære.
30:43Og mistede hun først sin ære, var det svært at få ansættelse eller blive gift.
30:48Det er et generelt problem, at vi undgår de ubehagelige sider af virkeligheden,
30:54dem vi ikke kan lide at præsentere.
30:56Dem som taler imod vores fælles fortælling om de gode gamle dage,
31:00og hvor godt alting var, og hvor hyggelige vi danskere er.
31:03Vi var ikke spor hyggelige.
31:04Vi var rå, mobydelige, voldelige, stor grad fordrukne.
31:08Og det var et samfund, der vi stedet ikke kan sammenligne med det moderne Danmark.
31:19En af de kvinder, der bliver dømt for et forhold uden for ægteskabet i 1700-tallet,
31:23er Inger Christens datter.
31:26Hun er tidligt blevet forældreløs, men alligevel er det lykkedes hende at blive tjenestepige
31:31hos en militærkaptajn.
31:34Da hun er omkring 22 år, møder hun Olof Clausen,
31:38som er trommeslager i militæret.
31:41Og selvom de ikke er gift, indleder de et forhold.
31:49Kærlighed dengang kunne tage fuldstændig lige så mange former som i dag.
31:53Jeg kan forestille mig mange scenarier, som kunne have været.
31:57Hun kan have været sindssygt forelsket i ham.
31:59Eller han kan have forført hende og lovet hende ægteskab.
32:03Vi kan forestille os mange ting, og de er alle sammen så sandsynlige.
32:06Og vi får aldrig at vide, om det var det ene eller det andet eller det tredje, der skete for Inger.
32:09I sensommeren opdager Inger, at hun er blevet gravid.
32:18Men hun er ikke længere sammen med Olof, og hun befinder sig nu i en svær situation.
32:23For uden en ægte mand vil Inger blive kriminel, når barnet bliver født.
32:30Alt sex uden for ægteskab brød kirken sig ikke om, og så brød lovgivningen sig ikke om det.
32:35Så skulle man betale en bøde, der svarede til, hvad en kæl fik i reddet penge på et helt år.
32:43Men i 1700-tallet kan man ikke få foretaget abort, så Inger er nødt til at gennemføre graviditeten.
32:49Og vælger at holde den skjult til det sidste.
32:54En dag i marts begynder hendes væger.
33:00Og hun søger ned til havnen, hvor hun skjuler sig, mens fødslen går i gang.
33:19Men da hun har født en lille dreng, tager hun ham ikke med.
33:26Hun begraver ham i stedet levende i et hul med hestemøg.
33:32For at undgå skammen og udstødelsen ved at få børn uden for ægteskabet.
33:38Men Ingers nyfødte dreng er ikke død endnu.
33:49To mænd hører en underlig lyd og graver i jorden med en bodshage, indtil de pludselig opdager barnet.
33:57Det lykkedes dem at grave den lille dreng fri, og myndighederne indleder nu en jagt på den skyldige kvinde.
34:04Inger bliver hurtigt fundet og arresteret.
34:08Vidner har set hende gå med blodigt tøj gennem byen.
34:11Men hun vil ikke indrømme, at hun har født et barn i hemmelighed i såkaldt dølsmål.
34:18Måske fordi hun ved, hvad straffen er.
34:23Til sidst indrømmer hun dog sin gerning, da det står klart, at hendes barn stadig lever.
34:32Men da han dør tre dage senere, tiltales hun nu ikke bare for fødsel i skjul, men også for barnemor.
34:42Når jeg hører Ingers historie, det er gribende.
34:46På grund af sin svaghed, på grund af sine manglede familieforbindelser, så bliver hun offret af samfundet for at det skal være afskrækkende.
34:54Og det virker jo ikke.
34:58I juli 1705 bliver Inger Christens datter dømt for mordet på sit barn.
35:03Dommeren kalder hendes gerninger for ukristlige og i strid med Guds lov.
35:08Og derfor skal hun nu til skrækkeradvarsel, miste sin hals og have hovedet sat på en stage.
35:16Hun skal med andre ord, halshukkes.
35:19Men Inger oplever aldrig henrettelsen. Hun dør i fængslet forinden.
35:26Dommen bliver nu alligevel eksekveret.
35:29Man henter livet op og hugger hovedet af.
35:31Det er ikke bare en symbolisk handling. Det er også en helt reel handling.
35:38Mange tror jo, at når Inger bliver halshugget, selvom hun er død i forvejen, at hun ikke kommer i himlen.
35:44Igennem 1700-tallet er det sandsynligvis hundredvis af kvinder, der begår samme forbrydelse som Inger.
35:59Og det er det, der er flest kvinder, der bliver henrettet for i starten af 1700-tallet.
36:07Enevældens religiøse lovgivning kulminerer under den pietistiske Christian VI og hans hofpræst Erik Pontobidan.
36:15Men da kongen indfører loven om obligatorisk konfirmation, får det også afgørende betydning for skolevæsenet.
36:22Det er jo sådan, at man indfører konfirmationen i 1736, hvorefter man jo meget hurtigt finder ud af, at for at blive konfirmeret kræver de læsefærdigheder.
36:31Så for at alle danske børn kan lære at læse om kristendom, indfører Christian VI i 1739 den første landsdækkende skolepligt.
36:40Alle, de skal gå i skole, og det de skal der, det er, at de skal lære at læse, og de skal lære religion.
36:48Alle undervises efter lærebogen Sandhed til Gudfrygtighed, der er skrevet af hofpræsten Pontobidan.
36:56Bogen indeholder over 750 religiøse spørgsmål og svar, som helst skal læres udenad.
37:03Efter hver eneste spørgsmål kom jo også så et svar, og det var så at sige et mønster på en dialog,
37:08der skulle finde sted.
37:09Så ideelt set, så spurgte læreren, hvad betyder det, at du skal ære din far og din mor?
37:16Og så skulle de så at sige lære det rigtige svar udenad.
37:19Og hvad er det, der optænder det onde kødsløster?
37:23Frusser, re og drukkenskab.
37:29Pontobidands forklaring, det er jo ikke bare den første fællesforordnet skolebog i Danmarks historie.
37:34Men det har også været en af de allermest benyttede.
37:37Altså sammen med katekismen, så har den nok været den allerhyppigst trygte bog i hele kongerid.
37:44På et tidspunkt trygges der mere end 10.000 eksemplarer om året af Pontobidands lærerbog.
37:50Men ikke alle er begejstrede.
37:53Særligt Ludvig Holberg var kritisk over for pietismen, der havde gjort det helt umuligt at drive teater.
38:00Under den dybt religiøse Christian VI har de i godt 15 år været en søn at spille teater.
38:08Men da kongen dør i 1746, mister pietismen sit greb om Danmark.
38:14For hans 23-årige søn, Frederik V., er nemlig den diametrale modsætning af sin far.
38:20Og allerede kort tid efter farens død, giver den nye, livsglade konge atter tilladelse til at spille teater i København.
38:30Og nu kan den aldrende Holberg igen få opført sine komedier, både gamle som nye.
38:42Kom, kom.
38:43Og du siger, at jeg er en sten.
38:45Nej, du...
38:46Nej, det er her, du siger til mor lille.
38:49En sten kan ikke flyve.
38:51Du kan ikke flyve.
38:52Ergo, er du en sten.
38:53Som forfatter og i særdeleshed som skuespilforfatter har Holberg jo da syntes, at det var godt, at der nu igen var mulighed for at skrive nye stykker og få dem opført.
39:03Og mange andre i tidens samfund har følt det som en lettelse af dem, som man kaldte for den teaterløse tid, var forbi.
39:10Under Frederik V. begynder kirken at miste indflydelse, mens oplysningstiden og den første frie debat blomstrer op.
39:17Det sker, da kongen beder offentligheden om forslag til forbedring af Danmarks økonomi.
39:23Og selvom kongen efterhånden drikker hæftigt, og meget af statsledelsen er overladt til hans nærmeste embedsmænd,
39:29bliver han populær i befolkningen, der igen får et Danmark, hvor forlystelser og mundterhed er tilladt.
39:36En konge, som fester med folket, er en, man er glad for.
39:40Det bliver teater, det bliver karneval, det bliver alt, hvad der har med det gode ved livet at gøre.
39:47Efter at have set Holbergs komediemaskerade, er den unge kong Frederik så begejstret,
39:55at han giver tilladelse til at opføre et stort teaterhus på Kongens Nytorv i København.
40:01Et hus, der med tiden vil bane vejen for det kongelige teater.
40:05Og ordsproget, ej blot til lyst, der står indpræntet over scenen, er i dag et eko af Holbergs ambition om ikke kun at underholde,
40:14men også at oplyse.
40:17Men København er ikke det eneste sted, hvor oplysningstiden kommer til at skabe forandringer.
40:35Et af de største forder på guldkysten var dansk.
40:38Christiansborg, som ligger lige her.
40:41Og som i moderne tid har huset den ghanesiske regering efter diverse ombygninger.
40:46Det var herfra, at størstedelen af Danmarks 100.000 slaver blev sejlet til Vestindien.
40:54Men det var ikke alle, der klarede den lange tur over Atlanta-havet.
40:58Omkring 20.000 slaver døde undervejs af sygdom og sult.
41:03En af dem, som oplevede slavehandlen på nærmeste hold, var den tyskfødte læge Paul Isart, der arbejdede på de danske forder.
41:15I et brev beskriver han et møde med en slave, som gør et særligt dybt indtryk.
41:19Og bare send mig.
41:25Udenpå brudsen hjemme på, når vi er her.
41:31Åh.
41:31Slaverne var rejselslagene.
41:35De var sikre på, at krudt var lavet af knogler.
41:39Skosværte, kunne være sort skosværte, kunne sikkert også være lavet af slaver.
41:43Mange af dem var overbeviste om, at de blev sejlet et eller andet sted over på den anden side af det store hav.
41:47Så var det for at blive spist.
41:51Lægen Isart vender sig langsomt imod slavehandlen.
41:54Og til sidst forlader han Afrika på slaveskibet Christiansborg med kurs mod Dansk Vestindien.
42:03Ombord er 452 tætpakkede slaver og kun 36 besætningsfolk til at holde styr på dem.
42:10Mange af slaverne opbevares på dækket, og en tidlig måde opsøger han dem.
42:24Et slaveoprør er i gang, og Isart er fanget midt i det.
42:32Ved sætningen kommer Isart til undsætning.
42:35Og han overlever kun med nød- og næppeoprøret, som nedkæmpes over to timer.
42:41Kaptajnen går til hårdt modangreb, og der omkommer 34 af slaverne.
42:47Efter at have oplevet slaverne dø for deres frihed, bliver Isart nu en af tidens stærkeste kritikere af slavehandlen.
42:55Og da han senere rejser mod Danmark, er han fast besluttet på at skabe forandringer.
43:11Men hjemme i Danmark er der ingen, der ser skævt til slaveriet.
43:14Og i slutningen af 1700-tallet når slaverne helt ind i enevældens kongelige gemakker.
43:21Da Christian den syvende bliver konge efter den teaterglade Frederik den femte,
43:25får han nogle år efter en ung slavedreng, som han kan lege med.
43:30For Christian den syvende har vist sig ikke at være helt normal.
43:33Morandi!
43:33Morandi!
43:44Morandi!
43:46Altså hvis man skulle beskrive Christian den syvende i dag,
43:49så er der ingen tvivl om, at manden var psykisk fuldstændig ustabil,
43:52han var uterrenelig, han var det man ville kalde sindssyg.
43:55Han blev dårligere og dårligere skægge til at reagere.
44:06Og det udnytter kongens tyske livlæge, Johan Struense.
44:10Struense var en oplysningsmand, og han havde ambitioner om at modernisere samfundet ud fra nye idealer.
44:16Struense bliver ikke bare kongens mest fortrolige embedsmand,
44:22men han kommer også tæt på dronningen, som deler hans fascination af oplysningstidens nye tanker.
44:29Og under en privat oplæsning, indleder din affære.
44:32Da kongens livlæge Struense indleder et forhold til den unge dronning Karoline Mathilde,
44:47udstiller det i virkeligheden enevældens svage punkt.
44:50For når kongen er let påvirkelig, og man kan få dronningens gunst,
44:54så kan en mand som Struense pludselig stå med den reelle magt i Danmark.
45:00Men det er også en farlig affære, som Struense har indledt med dronningen.
45:06I en tid, hvor majestatsfornærmelse straffes med døden.
45:11Struense har jo været opmærksom på, at han havde modstandere, og der var folk, der ville vælte ham.
45:16Hvis han havde dronningen på sin side, så var der i hvert fald en der, som han ikke skulle bekymre sig om.
45:20Og en sikring af hans rolle ved hoffet.
45:23Det lykkedes Struense at manipulere kongen til at underskrive godt 2.000 nye love,
45:31der moderniserer Danmark med oplysningstidens nye idéer.
45:35Da Struense kommer til, så sætter han gang i et vildt reformprogram.
45:40Han indfører ytringsfrihed, eller det, som han dengang kaldte trykkefrihed.
45:44Altså, at man må trykke det, man vil.
45:46At man skulle gå bort fra mange af det gamle fordalte samfunds traditionelle krav til bunden,
45:52og modernisere det, så bunden fik et bedre liv og nemmere måde at agere på.
45:57Et godt eksempel er pligtarbejdet, altså det, man kalder hoveriet.
46:02Og der gør Struense simpelthen det, at han går ind lovgivningsmæssigt og faststiller, hvor mange dage om året,
46:08at en godsejr må referere en bonde.
46:11Det er revolutionerende på det her tidspunkt.
46:14Han vil jo altså også få afskaffet torturen.
46:17Altså, det er jo mange ting, som vi senere i et moderne samfund tager for givet, som Struense laver et udkast til med sin vilde reformplan.
46:30Struense forsøger også at hjælpe de udsatte kvinder, der er kommet i ulykkelige omstændigheder.
46:36For at undgå de mange tragiske barnemor, får han simpelthen lavet en kasse, hvor mødre anonymt kan aflevere deres nyfødte.
46:45I løbet af de første fem dage bliver der afleveret 24 børn.
46:53Struense har magten i Danmark i et par år, hvor han også bliver en slags stedfar for dronningens lille søn, Frederik,
47:00der endda vil blive enevældens næste konge.
47:03Hendes idéer fejler ikke noget, men det gjorde hans politiske timing.
47:06Og i øvrigt graderede han sig ikke og gjorde jo en fatal brøler ved at lave et barn på dronningen.
47:12Altså, den går ikke. Så har man virkelig noget på ham, hvis man vil af med ham.
47:16Og det ville man, og det kom også til at koste ham livet.
47:19Da dronningen føder en datter, ryktes det hurtigt, at Struense må være faren,
47:24hvilket skaber ham fjender ved hoffet.
47:26Og i forvejen er godsejerne rasende over hans reformer.
47:30For eksempel så fastsætter han jo bundens pligtarbejde,
47:33og pludselig går han ind og ødelægger det økonomiske grundlag for en lang række godsejer.
47:37Og det bliver man ikke populær på.
47:39Men godsejerne over hoffet er ikke Struenses eneste fjender.
47:43Da han begynder at nedlægge den dyre, kongelige livgarde, får han også militæret på nakken.
47:50Og kort efter bliver han væltet fra magtens tænde af Christian den 7. stemmor og er arresteret efter et maskeband.
47:58Struense bliver sat i fængsel på kastellet, og enevældens mænd indleder nu en retssag imod ham.
48:09Og vi har fået lov til at låne nogle af de centrale bevismaterialer i sagen.
48:13De her strømpebånd fandt man, da man rensede dronningens værelse.
48:19Og under det efterfølgende forhør indrømmer hun, at hun har fået dem af Struense.
48:25Og det bekræfter det intime forhold mellem Struense og dronningen.
48:29I det strømpebånd dengang har været en meget grænseoverskridende ting at give til en kvinde.
48:35At sige en dronning. Det er det vel i virkeligheden også i dag.
48:40Forholdet mellem dronningen og Struense gør nu, at han kan dømmes for majestætsfornærmelse.
48:47Og straffen er klar ifølge danske lov.
48:50Først skal højre hånd hugges af. Dernæst skal han halshugges.
48:54Og til sidst skal han parteres. Selv genitalier skal fjernes.
49:00I 1772 bliver Struense halshugget i Fælledparken i København foran tusindvis af mennesker.
49:07Og bagefter sættes hans hoved på en pæl til afskrækkelse.
49:16Det er en skueproces, som viser, at hvis magten bliver truet, så slår man altså hårdt ned.
49:22Dronningen Karoline Mathilde landsforvises til Tyskland, hvor hun dør kort efter af sygdom.
49:31Og hun tvinges til at forlade sine to børns og Danmarks næste konge, kronprins Frederik på fire år.
49:37Nu er overladt til sin sindsforvirrede far, Christian den syvende.
49:43I løbet af kort tid trækkes stort set alle Struenses reformer tilbage.
49:49Og oplysningstidens idéer om frihed og lighed er slået ned.
49:54Men han efterlod en fornemmelse af, at staten skulle bruges til at lave samfundet om og forbedre det.
50:02Ved at gennemføre nyttige samfundsreformer, der ikke kun skal skabe penge til hæren,
50:07men som skal maksimere folkets velstand og lykke.
50:10Nu ledes Danmark af konservative folk omkring stedmoren til den sindssyge Christian den syvende.
50:20Men kongens lille søn, Frederik, har ikke tænkt sig at lade sig styre af andre.
50:26Og som teenager planlægger han nu at tage magten fra de folk, der fik landsforvist hans mor og henrettet Struense.
50:33Den 16-årige Frederik er derfor med til at udtænke et statskup,
50:38men det hele afhænger af, om han kan få sin sindssyge far, Christian den syvende,
50:43til at underskrive et dokument i statsrådet, der reelt giver magten i Danmark.
50:48For nogen kronprinser har det krævet i til maven at gå ind og få underskriften på det stykke papir.
50:54Og det er ret usædvanligt for en dreng i den alder, at han har kunnet gennemføre det spil
50:58over for nogle magtfulde og erfarne modspillere, der har stået på den anden side af bordet.
51:10Da medlemmer af statsrådet opdager, hvad der er ved at ske, opstår der tumult,
51:15og man forsøger at rive dokumentet i stykker.
51:19Den lille, lidt uværdige scene, kan også ses som et billede på to politiske systemer,
51:24to politiske kræfter, der kæmper her.
51:27Det er et godsejervenligt, lidt svagt, konservativt styre, der ved uden om nødvendige, men upopulære reformer.
51:35Kronprinsen derimod havde større legitimitet, og det var klart, at hans greb efter magten var et løfte om,
51:42at nu skulle der ske noget, og det var, skulle det vise sig landreformerne.
51:46Det lykkedes for Frederik at løbe i sikkerhed og redde dokumentet med sin fars underskrift,
51:51som giver den unge kronprins magten til at godkende alle fremtidige love.
51:56Det er hans ret at være konge.
51:58Det indevældige system har udnævnt ham til den naturlige konge.
52:01Selvfølgelig vil han være konge. Hvem vil ikke det?
52:02Danmark ledes nu af en teenager, men også af hans nærmeste embedsmænd, der deltog i kuppet.
52:15Og særligt oplysningsmanden Christian Revendlof hjælper nu den unge kronprins med at gennemføre
52:22en af de største forandringer i Danmark nogensinde.
52:25Det sker med de såkaldte landbo-reformer, hvor man forbedrer bundens rettigheder ved blandt andet
52:33at indføre grænser for, hvor meget pligtarbejde godsejeren kan kræve af bønderne.
52:38Og ikke mindst ophæver man stavnsbåndet.
52:41Nu er bunden ikke længere tvunget til at arbejde i sin hjemstavn, indtil han er 40 år.
52:47Reformerne forbyder også godsejerne at bruge strafferedskaber som træhesten.
52:52Og endelig får bunden bedre muligheder for Selv at eje sin gård,
52:58hvilket er ensbetydende med en historisk frigørelse fra godsejeren.
53:02Hele den proces er med til at gøre, at Frederik som kronprins opnår en enorm popularitet i befolkningen
53:09blandt borgerskabet, men også blandt bønderne.
53:12At han rider på sådan en patriotisk bølge, hvor han bliver set som folkets klogeregent,
53:17altså den der skaber et samfund og en enevælde, som lytter til folket,
53:23og som ændrer regler til gavn og til glæde for befolkningen.
53:27Så han er enormt populær.
53:29Med reformerne forsøger man også at effektivisere landbruget.
53:31Tidligere havde gårdene flere små spredte jordstykker, som blev dyrket i fællesskab.
53:37Men nu samles jorden, så bønderne får ansvaret for deres egne store marker, som vi kender dem i dag.
53:44Landbrugreformerne er startskuddet på en social transformation af den danske båne,
53:49fra et foragtet individ, som alle så ned på, til gradvis at blive en akværdig borger i staten,
53:56en solid samfundsstøtte med selve repræsentanten for danskheden.
54:02Det er der, man skaber det moderne samfund.
54:04Det er i mine øjne den største reform, der nogensinde har været her til lands.
54:09I slutningen af 1700-tallet oplever Danmark ikke bare store forbedringer med landbrugreformerne,
54:16men også den økonomiske handel går godt.
54:20København er simpelthen blevet et af Nordeuropas vigtigste handelscentre for sukker og kaffe,
54:25som vi importerer fra Vestindien.
54:28Og på havnekarjen i København opfører man Vestindisk Pakhus, som lager for de danske kolonialvarer.
54:39Pakhuset bruges i dag som museum og kostymelæger.
54:49Men man har også bevaret det såkaldte kongeværelse.
54:55Og det er herfra, at direktionen i det Vestindiske Handelsselskab har styret importen af kolonialvarer til Danmark.
55:02Og netop handlen med kaffe, tobak og ikke mindst det hvide guld, sukker, gjorde direktionsmedlemmerne til nogle af de rigeste mennesker i hele kongeriet.
55:19Men et af de rige direktionsmedlemmer har det ikke godt med slavehandlen.
55:29Det er Danmarks finansminister, Ernst Schimmelmann, der har arvet sin fars slaveplantager,
55:35men som nu er opsat på at skabe bedre vilkår for slaverne.
55:38Han havde de schimmelmannske plantager over på Vestindien, hvilket han egentlig ikke var meget for. Han havde nogle sjælekvaler med det.
55:45Og han blev fanget af tidens oplysningsfilosofi, der var modstanders slaveri og gerne vil have slaverne på plantagerne blevet sat frie.
55:53Og en af dem, der for alvor er med til at sætte i gang i Schimmelmanns planer for bedre slavevilkår, er den idealistiske læge Paul Isert.
56:03Han er hjemvendt fra Afrika, hvor han har overlevet et slaveoprør og set slavernes desperation på nærmeste hold.
56:11Isert bliver nu en af Schimmelmanns nærmeste medarbejdere, og den store ambition er at gøre Danmark til det første land, der afskaffer slavehandlen.
56:22Schimmelmann har set noget perspektiv i det.
56:25Blandingen af humanismen og det, at vi kan blive et foregangsland.
56:31Men der var jo også et økonomisk perspektiv.
56:34Kan vi ikke komme af med den der elendige forretning, der består i af sig at slaver fra Afrika til Vestindien og holde os til plantagerne, så kan vi komme til at give et overskud.
56:43Men Isert når aldrig at opleve Schimmelmanns reformer af slavehandlen.
56:51Paul Isert dør af feber i 1789 her på Christiansborg i Ghana.
56:59Men hans drøm om en fremtid uden slaver lever videre.
57:03I 1792, tre år senere, får Schimmelmann nemlig kong Christian den syvende til at underskrive en erklæring om, at handel med slaver over Atlanten skal forbødes.
57:14Slavehandlen fortsatte dog i et årti endnu, indtil lå, men tror det i kraft.
57:27Og det skulle tage yderligere et halvt århundrede, inden vi afskaffede selve slaveriet.
57:34Slavehandlen er en meget, meget vigtig del af vores historie.
57:40Og det er en del, som fortæller, hvor fuldstændig eventyrligt modbydeligt mennesker er i stand til at behandle hinanden.
57:50I slutningen af 1700-tallet er oplysningstiden for alvor kommet til Danmark.
57:59For både det, at vi som den første slavehandlende nation i verden forbyder handlen med slaver over Atlanten.
58:06Og at bønderne derhjemme går en friere tilværelse i møde med ophævelsen af Stavnsbåndet vidner om, at Danmark om sider er blevet til et oplyst enevælde.
58:24I næste kapitel af historien om Danmark er vi nået til 1800-tallet.
58:29Et århundrede, hvor enevælden udfordres af folket.
58:32Domstolene har lige ikendt Orla Lehmann tre måneders fængsel for at have udbredt had og misnøje mod det enevældige styre.
58:44Det er nu Danmark får sin første grundlov.
58:47Og befolkningen rykker fra land til by og danner en helt ny klasse.
58:52Arbejderne.
59:02Arbejderne.
59:03Arbejderne.
59:04Arbejderne.
59:05Arbejderne.
59:06Arbejderne.
59:07Arbejderne.
59:08Arbejderne.
59:09Arbejderne.
59:10Arbejderne.
59:11Arbejderne.
59:12Arbejderne.
59:13Arbejderne.
59:14Arbejderne.
59:15Arbejderne.
59:16Arbejderne.
59:17Arbejderne.
59:18Arbejderne.
59:19Arbejderne.
59:20Arbejderne.
59:21Arbejderne.
59:22Arbejderne.
59:23Arbejderne.
59:24Arbejderne.
59:25Arbejderne.
59:26Arbejderne.
59:27Arbejderne.
59:28Arbejderne.
Comments