- 8 months ago
3. Vikingetiden
Lars Mikkelsen fortæller om én af de mest berygtede tider i dansk historie; Vikingetiden. En epoke så fascinerende og krigerisk, at den til evig tid har placeret vores land på verdenskortet. Det er historien om, hvordan danske bønder bliver nogle af verdenshistoriens værste sørøvere. I England følger Lars Mikkelsen de spor som vikingerne efterlod. I Danmark går vi fra at dyrke de nordiske guder til, at Harald Blåtand får overbevist befolkningen om kristendommen, og så bliver landet for første gang samlet til en nation under én regent.
Programmet indeholder voldsomme scener og derfor bør mindre børn se det sammen med en voksen.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Lars Mikkelsen fortæller om én af de mest berygtede tider i dansk historie; Vikingetiden. En epoke så fascinerende og krigerisk, at den til evig tid har placeret vores land på verdenskortet. Det er historien om, hvordan danske bønder bliver nogle af verdenshistoriens værste sørøvere. I England følger Lars Mikkelsen de spor som vikingerne efterlod. I Danmark går vi fra at dyrke de nordiske guder til, at Harald Blåtand får overbevist befolkningen om kristendommen, og så bliver landet for første gang samlet til en nation under én regent.
Programmet indeholder voldsomme scener og derfor bør mindre børn se det sammen med en voksen.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Category
📺
TVTranscript
00:00Denne munke er en vigtig bræk i Danmarks historie.
00:13Han skal møde den berømte vikingekonge Harald Blåtand.
00:17Et møde, der ikke bare får afgørende indflydelse på befolkningens tilværelse,
00:21men også får betydning for os i dag.
00:26Munken vil omvende Harald Blåtand til kristendommen.
00:30Men for at det kan lykkes, skal han bevise, at Gud er så mægtig,
00:33at han beskytter de troende.
01:00Det er et helt afgørende øjeblik i Danmarks historie.
01:07Missionæren Popus Miracle omvender Harald Blåtand,
01:11så han nu ved Guds hjælp kan gøre Danmark til et kristent rige.
01:17Harald Blåtands omvendelse er blot en af mange fantastiske fortællinger om det gænge i tiden.
01:22En epoke så fascinerende og krigerisk, at den til evig tid har placeret vores land på verdenskortet.
01:33Det er historien om, hvordan danske bønder forvandler sig til dygtige søfarer og bliver nogen af verdenshistoriens værste sørøvrer.
01:41Og så er det historien om vikingekonger, der erobrer og bosætter sig i England,
01:49og om vores land, der for første gang bliver samlet under en regent.
01:53Dette er historien om Danmark.
02:04Historien om, hvordan et land blev til et land, og et folk til et folk.
02:12Det er fortællingen om en nation, der har oplevet både svimlende storhed og totalt forfald.
02:19Og om, hvordan vi er blevet til dem, vi er i dag.
02:22Om konger og dronninger, bønder og borgere.
02:30Fra den yderste istid over tusinder frem.
02:37Det er vores historie.
02:52Gennem den største delen af vores historie har Danmark været en mægtig søfartsnation.
02:58Og få tider fylder mere i vores fælles bevidsthed end fortællingen om de vilde vikinger,
03:04som med deres prægtige skibe drog ud i verden og erobrede den på deres vej.
03:09Men hvad fik dem til det?
03:16Og hvad gjorde pludselig et ganske lille folk fra Europas usiviliserede udkant,
03:22i stand til at sætte et så stort aftryk på sine omgivelser,
03:26at vi og resten af verden stadig forundres over det den dag i dag?
03:31Vores historie begynder for ca. 1300 år siden.
03:49Vi er i slutningen af jernalderen ved indgangen til vikingetiden.
03:56Landet har endnu intet navn, og Danmark som en samlet nation eksisterer i æg.
04:01Skiftene småkonger har magten, og folk lever af at dyrke jorden og af at fæske.
04:17I forhold til at leve i Danmark på det her tidspunkt, de er jo bønder.
04:21Man bor på det, vi ville forstå som ude på landet, i gårde og landsbyer.
04:27Landsbyerne ligger af praktiske årsager oftest ud til havet,
04:32så folk kan ro i små både langs med kysten for at handle og bytte med hinanden.
04:37Og sådan er det også med Danmarks ældste by, Ribe,
04:40som ligger godt beskyttet af marsken ud til Ribeå.
04:43Her bor høvdingen på byens storgård,
04:47mens bunden og hans familie bor tæt sammen i et lille lærklinet hus.
04:53Det er et meget klart statusopdelssamfund.
04:56Det er fuldstændig klart, om du tilhører samfundets øverste elite, stormændene,
05:01eller du er en almindelig fri bunde,
05:03eller du er ulykkelig nok til at tilhøre samfundets laveste klasse, trællene.
05:07Livet på denne tid er ikke nemt.
05:18Børnedødeligheden er høj,
05:19og vikingerne bliver sjældent mere end 35-40 år gamle.
05:23Også selvom de spiser en nogenlunde varieret kost.
05:29Ude på gårderne har man til hverdag spist rigtig meget grød.
05:34Det har stået og bobblet over ilden, og så har man så puttet lidt flæsk i,
05:39og om morgenen har man spædet op med noget nyt,
05:41og så har man haft sådan en god gang mix stående, som man altid har kunnet spise af.
05:47Lige nu lever bunden et roligt liv sammen med sin familie,
05:51og han har på det her tidspunkt ingen anelse om den omvæltning, der venter ham,
05:55og de små bundesamfund her i slutningen af jernalderen.
05:59For nu sker der noget i vores fortælling,
06:05der på sigt vil få nogle af disse bønder til at udskifte landbruget
06:09med et langt mere krigerisk erhverv.
06:13Vi står på kanten til vikingetiden.
06:18Danerne har indtil omkring os 700 holdt sig til at sejle langs med kysten,
06:23tæt på land.
06:23Men nu er de begyndt at sælge store sejl på skibene.
06:27Det giver fart,
06:28og betyder, at de kan tilbagelægge langt større afstande
06:32over åbent hav.
06:34Sejlet er mere noget andet det, som skaber vikingetiden.
06:52Sejlet er vikingetiden, kan man sige.
06:54Det er en forandring, der er næsten lige så gennemgribende som computeren har været i vores generation.
07:01Sejlet har jo den betydning, at man kan komme længere ud,
07:06at man kan komme ud på åbent hav,
07:08uden at være afhængig af, at man har nok kræfter til at ruske det frem.
07:16Det har taget et helt år, og ud fra 200 får at fremstille bare et af disse kostbare sejl.
07:23Med sejlet får de danske handelsmænd helt nye muligheder.
07:27Nu kan de blandt andet handle med norske købmænd.
07:31For den norske købmænd er regnstyrets gevier blot et affaldsprodukt fra jagten.
07:53Men længere sydpå i Ribe kan han bytte dem med god fortjenelse.
07:57Med de længere rejser bliver sømændene bedre og bedre til at navigere.
08:18Og i de fremmede byer får danske handelsfolk øjnene op for de mange rigedomme, der findes der.
08:22Og som snart vil blive et eftertragtet bytte.
08:34793 bliver et skældsættende år.
08:37Det er nu man for første gang i verdenshistorien har vidnesblødt om, at vikingeangreb har fundet sted.
08:42Det sker på et kloster på en lille ø ud fra Englands kyst.
08:51793 angrebet på Lindisfarren.
08:54Det er der, hvor vikingerne skriver sig ind i historiebøgerne for alvor.
08:58Klosteret er et nemt og ubeskyttet mål for vikingekrigerne.
09:01Det er jo nogle steder, der ligger afsiddesliggende med måske ikke noget særligt etableret forsvar.
09:08Og der kan man simpelthen komme, og man kan klønne og tage de ting, der er værdi, der er store værdier der.
09:14De kristne samfund i England eller Irland eller Skotland, de kunne være krigeriske nok, men de respekterede alle sammen kirkernes fred.
09:23Det gjorde hedningen næg.
09:24En af de skatte, vi ved, vikingerne har bragt med hjem til Danmark, er et gyldent skrin, som stammer fra en kirke eller et kloster.
09:35I bunden af skrinet står der med runeskrift.
09:38Ranvajk ejer dette skrin.
09:40Det tyder på, at skrinet i Danmark er havnet hos en fornem vikingefrue med navnet Ranvajk.
09:49Angrebet på Lindisfarren er voldsomt.
09:52Det fortælles i en oldengelsk krønike, at de vilde vikinger trampede på helgeners knogler og ødelagde gudshus.
10:03Og det bliver ikke sidste gang, at vikingerne går efter de kristne kloster.
10:11De næste 300 år vil disse to verdener tørnes sammen i en række vojsomme begivenheder, der vil forandre Danmark og resten af Norden for evigt.
10:22Det er egentlig svært at sige lige præcis, hvad der gør, at vikingerne graver på pløndringstogter.
10:33For det ser ud til, at det går supergodt herhjemme.
10:36Men der er altså nogen, der vil have mere.
10:39Der er en anden mulighed af, at rigedommene derude simpelthen har været så tillogtende.
10:44For man må huske på, at det, der gjorde, at en stormand eller konge kunne blive ved med at holde sit herskabsområde,
10:51det var blandt andet, at han delte gaver ud.
10:54Man kunne vinde ære, og man kunne vise sit mod, når man tog ud på den her måde.
10:59Også en nysgerrighed for at opdage, hvad for noget nyt er der egentlig derude.
11:03Man har hørt beretninger og fortællinger om, at her er et spændende land, der er nogle ting, nogle muligheder.
11:07Det må vi ud og opleve den her nysgerrighed, som mennesket jo altid egentlig virkeligheden har, og også har i dag.
11:14De første pløndringer er små tokter med få skibe.
11:18Men efter Lindisfar en kloster, tager angrebene til og retter sig også mod landets syg for os.
11:27Allerede fra starten af vikingetiden, der kan vi se to forskellige slags tokter.
11:31Der er de små tokter, der kan være drevet af høvdinge, der tager ud med et par skibe.
11:37Og så er der de store tokter, der ledes af konger, hvor der kan være over 100 skibe, der rejser ud ved et helt bestemt mål for øje.
11:46I år 804 omtaler skriftlige kilder for første gang en dansk vikingekriger ved navn Godfred.
11:53På denne tidspunkt er landet splittet og styret af flere små konger.
11:58Godfred er en af dem, og han bliver den første af mange vikingekonger, som kommer til at skrive Danmark ind i verdens historie.
12:05Godfred bliver nævnt i skriftlige kilder, som ikke er skrevet ned i Danmark.
12:14Så det er fjendens blik på, hvem Godfred han var.
12:18Men det er tydeligt, at han er en stærk magt nede i det sydlige Jylland og er med til at forsvare Danmark i nogle grænsestridigheder.
12:25Grænsestridighederne står mellem Godfred og den tyske kejser, Karl den Store, der efter at være blevet enehersker over Frankerriget,
12:34sætter kursen mod at skabe et kristent, europæisk storrig.
12:38Det fortælles, at Godfreds udsending i 804 møder op til en fredsforhandling med Karl den Store's folk,
12:52begrænsen i Sønderjylland, hvor den danske konge netop har udbygget og forstærket det gamle forsvarsværm Dannevirke.
12:59De to konger har indgået en eller anden form for aftale. Vi ved ikke præcis hvilken,
13:16men magtforholdet taget i betragtning, så det højst sandsynligt handlede om, at Danmark skulle overgive sig til den kristne tro.
13:23Men så kommer det ikke til at gå.
13:24For fire år senere havde Godfred stadig rundt her, syd for grænsen på den nordtyske kyst.
13:33Og på vej hjem fra endnu et af hans mange høndringstogter,
13:37tager han en beslutning om for alvor, at udfordre den magtfulde nabo.
13:45I 808 erobrer Godfred den tyske handelsby Rierich, hvis indbyggere er kristne.
13:54Vi ved fra frankiske kilder, at Godfred har været et barsk bekendtskab,
14:00for her bliver han omtalt som den vanvittige kong.
14:03Så det får vi det første glimt af de her konger, som kommer til at definere vikingetiden.
14:22Men som det er med vikingetiden, så er der rigtig meget, vi ikke ved.
14:24Efter erobringen udslætter Godfred hele byen
14:33og tvinger alle handelsfolk og håndværkere til at flytte til det nye handelscentrum.
14:38Hedeby.
14:39Ligesom Danmarks ældste by, Ribe, ligger Hedeby ud til vandet.
14:51Hedeby bliver hurtigt Skandinaviens største by med omkring 5.000 indbyggere.
14:56Og på byens markedsplads kan de handlende bytte deres varer.
15:00Folk bytter redskaber, tøj eller luksusgenstande som smykker og hårpønt.
15:09Men i løbet af vikingetiden begynder folk også at handle med sølvmynter.
15:14Mynterne har i sig selv endnu ikke en fastsat værdi,
15:18men bruges ud fra deres vægt, og derfor brækkes de i mindre stykker,
15:22når ikke hele mynten skal bruges til betaling.
15:25Et såkaldt værdimål.
15:26I vikingetiden ser vi for første gang, at det at bytte varer,
15:31det bliver hjulpet af et værdimål.
15:34Og det er en genial nyskabelse.
15:36Det, hvem man bruger som værdimål, er dels noget, man kender fra Vesteuropa på det her tidspunkt,
15:41nemlig mynter, noget vi også kender i dag.
15:43Men vikingene har et andet værdimål, som bliver meget udbredt.
15:48Og det er sølv, der afvejes med vægter og vægtløjder.
15:51Det kalder man brudsølvspenge.
15:56De her byttemidler, mynter og brudsølv,
16:00de ændrer hele den måde, udveksling kan foregå på.
16:04Det er regelt på den måde, markeder og markedshandel opstår.
16:08De er grundlaget for hele den måde, vores økonomi og handel er bygget op på i dag.
16:14Mynterne har, som denne arabiske mynt fra Bagdad,
16:17ofte rejst langt inden de lander i lommen på en handelsmand i Hedeby.
16:21Med mynterne kan de handlende købe varer, og det giver helt nye muligheder.
16:29For tidligere har folk kun produceret ting til eget forbrug.
16:33Men nu starter en ny æra, hvor håndværkerne specialiserer sig
16:37og fremstiller ting kun med henblik på salg.
16:40Vikingtidens håndværk er i virkeligheden utroligt raffineret.
16:50Det gælder ikke bare de flot dekorerede genstande som marmenlyksen,
16:53det gælder også helt almindelige dagligdags ting.
17:01De ting bliver i højere grad lavet af håndværkspecialister.
17:04Men det er et andet håndværk, der bliver fundamentet for vikiernes succes
17:28og de mange erobringstogter, som verden de næste 250 år bliver udsat for.
17:34Skibsbyggerne har brugt mange timer på at bygge disse vikingeskibe,
17:40som om vinteren bliver udsmykket og repareret af de dygtigste håndværkere.
17:46Vikingsskibene er særlige ved, at de er klinkbygget.
17:50Det kalder man det, når plankerne overlapper,
17:53og så er de sat sammen enten med trænavler eller med jernnavler.
17:57Og så har de haft en ikke særlig dybstikkende køl,
18:01som gør, at man har kunnet gå ind selv i farvanden,
18:03hvor der ikke var særlig dybt.
18:11På de største af langskibene kan der have været helt op til 80-100 mand ombord.
18:15Og det er jo en ret væsentlig styrke, man så har kunnet transportere.
18:18I løbet af 800-tallet begynder danske mænd for alvor at drage ud.
18:28Unge bønder tager afsked med deres familier for at blive vikinger
18:31og søge lykken og rigdomme i fremmede lande.
18:37Det har sandsynligvis både været høj og lav, der druede på skibene.
18:42Det kan godt være, at rimandssønnen ikke sad ved åren, når vinden den slap op.
18:47Men det har været en tid, hvor man kunne skabe sig store formuer og arbejde sig op,
18:54hvis man havde held nok til at overleve på slagmarken.
19:07Vikingerne havde en helt særlig krigstaktik.
19:10Når skibene nåede ind mod land, blev sejlet og masten lagt ned,
19:14og på den måde kunne de starte et angreb næsten i ubemærkethed.
19:23Og de har været en overraskelse.
19:25De kunne dukke op ud af ingenting og angribe.
19:28Et andet sted, hvor man regner med, efter efterretninger man har fået,
19:33at man ikke straks møder en velforberedt fjende.
19:36De kendte ikke til magnetkompasset.
19:41Men ved at observere solens bane over himlen på forskellige tider af året,
19:45så kan man få en relativ idé om, hvad der er nord, syd, øst og vest.
19:48Vikingerne bliver hurtigt velorganiserede og eminente søfolk.
19:54Nutidige beregninger viser, at skibene kunne sejle fra Danmark til England på bare tre dage.
20:01I de første mange år af vikingetiden går tokterne overvældende godt.
20:05Og i takt med, at de skændende skatte kommer hjem,
20:08der var flere og flere af sted.
20:09Der er noget, der tyder på, at en af grundene til, at vikingerne rejser ud,
20:15det er, fordi der er nogle store mænd, der gerne vil være konger.
20:18Og de finder ud af, at ved at erobre land andre steder,
20:22så kan de grundlægge deres egne kongeriger.
20:26Så der er noget, der indikerer, at der måske har været mange store mænd,
20:31som gerne vil være konger.
20:33Og det har egentlig skabt et rum for de erobringer, vi ser.
20:39Vi ser.
21:01Vi ser!
21:03Vi ser!
21:05Vi ser!
21:06Vi ser!
21:08Vi ser!
21:09De danske krigere må have adskilt sig i forhold til de udenlandske mænd.
21:18En datidig forfatter beskriver vikingerne således,
21:21jeg har aldrig set mennesker med en mere fuldkommen kropsbygning.
21:31Og en ting er sikkert.
21:33I de små landsbyer i vores nabolande har de barske vikinger med vold og magt taget,
21:38hvad end de ville have.
21:39Vikingetiden er også en slavetid, eller hvor man har et slavesamfund.
21:52Og slaverne er i virkeligheden alle de ulykkelige fra de områder,
21:55hvor vikingerne har held til at plønre.
21:58Slaver eller tralle var de, som havde den ringeste anseelse i vikingetidens samfund.
22:02De var ufrie, det vil sige, at de ikke kunne repræsentere sig selv overfor loven.
22:07Der var ingen tvivl om, hvad der var slavearbejde.
22:10Det var gravearbejde og andet hårdt og ubehageligt arbejde.
22:17Og som slave, der er det jo en anden mand eller kvindes ejendom.
22:21Det vil sige, at du er på linje med alle andre kreaturer på gården.
22:24Du har ingen rettigheder overhovedet.
22:30I Danmark er få varer mere attraktive end trællende.
22:34For med de mange mænd af stedet store dele af året, er der brug for hjælpende hænder på de hjemlige gårde.
22:39Det er meget svært at sige noget om befolkningsstørrelse og sammensætning i vikingetiden.
22:47Men der er et estimat omkring, at man forestiller sig mellem 10 eller måske helt op til 25 procent af befolkningen på en eller anden måde lever i et slave lignende forhold.
23:02Mændene har primært været af sted på togt i de varme måneder, når havet har været sejlbart.
23:07Normalt har der været sæsonmæssige pløndringer, det vil sige forår og sommer.
23:11Tidlig efterår, hvor havet har været sejlbart, så har man pløndet.
23:15Og så har man holdt sig hjemme i vinteren, og så har man kommet tilbage, når næste sæson starter.
23:25Med mændene af sted en stor del af året, har kvinderne taget ansvaret for hele familien derhjemme.
23:30Og en måde at sikre familiens ret til gods og gård var at sætte kvinden til at styre det.
23:38Der er blandt andet i saggærende en fortælling om en mand, der søger arbejde på en gård og spørger efter husbunden.
23:44Og så bliver der sagt, at hvis man vil have noget arbejde her, så er det husfruen, man skal spørge.
23:48Vikingekvinderne nåede derfor høj status i samfundet.
23:54Det betød, at de fik en helt særlig rettighed, som kvinder i resten af verden og historien sjældent har haft.
24:00Retten til at kræve skilsmisse.
24:04Vikingetidens kvinder var stærke.
24:07Og med det mener jeg, at de var handelkræftige, og de havde en vis råderet over egen arv og ejendom.
24:14Og det er helt afgørende for vikingetidens succes, fordi som man også kan se i nutiden, så er det, når begge køn løfter sammen, så kan man doble så meget.
24:31Når mændene har været hjemme i vintermånederne, har de deltaget i det daglige arbejde.
24:36Og her har de også dyrket deres religion, de nordiske guder.
24:40Den nordiske religion har ikke en hellig bog, sådan som kristendommen har, eller islam har, eller jødedommen har.
24:47Det nordiske guder er en tradition.
24:49Nogle dele af dem går tilbage til romertidens guder.
24:52Nogle af dem går måske tilbage til bronzealderen.
24:54Og nogle af dem er kommet ind i gudeverdenen i folkevandringstiden i århundrederne op mod vikingetiden.
25:01Overguden Odin var krigs- og dødskud.
25:04Og for at opnå et succesfuldt togt, offrede vikingerne i særlige offringslunde til ham og de andre guder, inden de dro afsted.
25:12Offringer, det kan se barbarisk ud for.
25:42Men for vikingetidens mennesker, så har det haft samme logik som gavegivningen.
25:48Man gav guderne gaver for at takke for deres velvilje.
25:56Man kan offre våben, man kan offre mad, man kan offre levende væsen og dyr, og i særlige tilfælde kan man også offre mennesker.
26:12Udover offringsceremonierne, fejrede de små samfund også guderne med store fester.
26:22Fire ganger om året har hele landsbyen høj som lav deltaget i festlighederne, anført af den lokale høvding.
26:29Men vikingerne har ikke kun afholdt store offringsritualer i Odins navn.
26:46Meget tyder på, at de nordiske krigere også har dyrket andre ritualer.
26:52Der er nogle grave fra Gotland i Sverige, hvor de har simpelthen filet riller ind i fortænderne,
27:19for ligesom at vise, at de hører til én samlet gruppe.
27:25Og når de har været ude i verden og plønner og haver, hvad de ellers har lavet,
27:29når de så smilte til hinanden og så, at der var fuger i tænderne, så vidste man, at det var én hjemmefra.
27:33Det her med at ligesom vise, at man hører til en bestemt gruppe, har været noget, som vi kan spore langt, langt tilbage i
27:38helt den dybe tid af menneskets historie.
27:43Wikingernes barske ritualer er unikke for Skandinavien.
27:46Men denne epoke er snart slut.
27:49For det meste af Europa er nu kristent.
27:52Og det har jeg ikke tænkt sig bare at se på, mens vi dyrker de hedniske skide heroppe i nord.
28:09I midten af 800-tallet hærger vikingerne og deres brutale plønneringer hele Europa.
28:14Igen er det især englænderne, der bliver opsøgt af de blodtørstige krigere.
28:23Og nu vælger vikingerne en helt ny krigsstrategi.
28:27England er omkring år 850 opdelt i flere mindre kongeriger.
28:38Wessex i syd.
28:39Northumbria i nord.
28:41Mercia i midten.
28:43East Anglia mod øst.
28:44Og det selvstændige Wales længst mod vest.
28:47Lokale konger ligger i endeløse konflikter med hinanden og er derfor sårbare overfor vikingernes mange angreb.
28:53Hvilket åbner for helt nye muligheder.
28:57I midten af 800-tallet så sker der en ændring i måden vikingerne fører krig på.
29:03Før har de primært udført plønneringstogter, som var sæsonbaseret.
29:08Det vil sige hen over forår og sommer, lidt ind i efteråret, var det muligt at sejle.
29:12Men der sker en taktikændring.
29:14De anfører en kæmpestor hær til England, ikke for at plønner, men for at erobre land og skabe et nyt kongedøm.
29:24Og det de gør, det er, at de optager Wintersettle.
29:27Det vil sige, de overvindrer i England med deres hær.
29:32Den store hær går i land i år 865.
29:36Den består af flere mindre skandinaviske vikingeflåder, der nu har slået sig sammen.
29:40Og i de kommende år, vælger hæren en helt ny taktik.
29:46Nu overvindrer de i England.
29:49Ikke kun for at plønner, men også for at erobre land.
29:53I vikingtiden er land den største rigdom, man kan eje.
29:56Det er udmærket at eje sølv eller andre skatte.
29:59Men det allerbedste, man kan komme til at eje, det er land, som man kan give videre til sin slægt.
30:10I 879 bliver den danske tilstedeværelse så massiv, at den engelske kong Alfred af Wessex
30:29bliver nødt til at indgå en fredsaftale med den danske vikingekonge Gudhrum.
30:34Danelagen, som kommer til at betyde, at de mange danske tilflyttere får et område for sig selv under dansk lov.
30:46Smiton Westerby ligger lige på grænsen mellem datidens danske og engelske områder.
30:51På den ene side af hovedgaden her i Smiton Westerby lå dengang Smiton,
30:59hvilket er oldengelsk for The Smithstown, eller Smedensby.
31:04Og kun nogle få hundrede meter til den anden side lå en af de tidlige danske bosættelser, Westerby.
31:10Eller slet og ret, Westerby.
31:13Så lige her har de danske vikinger simpelthen bogstaveligt talt boet side om side med deres engelske kristne naboer.
31:24De engelske skrifter fra denne tid beskriver Danelagen som et område,
31:29der dækker en stor del af det nordøstlige England.
31:33Og fredsaftalen sætter klare rammer for, hvordan de to folk kan handle og leve med hinanden.
31:43Men aftalen afslører også, at det nye naboskab ikke er helt problemfrit.
31:51Handel skal tillades på den betændelse, at der gives gidsler som pandt for fred, står der i aftalen.
31:58Så man har simpelthen holdt hinanden i skak ved at udveksle vigtige gidsler,
32:03så man så har kunne slå ihjel, hvis modparten ikke overhold freden.
32:06For overalt i Europa, hvor vikingerne har hævet, er man ved at lære lektien.
32:17Byer som Paris, London og Hamburg forstærker nu deres forsvarsværker.
32:22Og ved indgangen til 900-tallet er vikingetidens første store angrebsbølge klinget af.
32:28Der er ingen tvivl om, at vikingerne har gjort sig bemærket, hvor endt de kom.
32:36Og sporene efter dem lever stadig her i England.
32:40Ikke mindst i det engelske sprog.
32:42Kniv bliver for eksempel til Kniv, senere Knife.
33:08Og æg bliver til æg.
33:16Og window kommer simpelthen af vinduet.
33:26Det er bare tre af de mere end 600 helt konkrete sproglige afsmitninger,
33:30som vikingernes indtog for godt 1000 år siden har affødt.
33:34Og som lever i det engelske sprog den dag i dag.
33:38Efterhånden får de danske mænd så meget smag for det nye land,
33:45at mange vælger slet ikke at vende hjem igen.
33:48Flere slår sig ned som bønder og håndværkere.
33:51Og den dag i dag kan vi finde DNA-spor fra vikingerne i det engelske folk.
33:56Det er ikke kun i England, vi skaber forandringer.
34:06I starten af 900-tallet er der stadig ikke et samlet Danmark.
34:11Men nu er der nye tider på vej.
34:13I området omkring Jelling har en stærk familie, Gorms slægt, fået greb om magten.
34:26Og det er netop Gorm, som bliver den første konge i den kongerække, som vi kender i dag.
34:33Gorm den Gamle er den ældste stamfar, vi kender til den nuværende kongeslægt i Danmark.
34:38Vi ved ikke konkret, hvorfor Gorm den Gamle bliver konge, der ikke nedskreder noget om det i samtiden.
34:46Gorm den Gamle nævnes første gang i 936, hvor tyske skrifter fortæller,
34:51at han skal have givet ærkebiskoppen af Hamburg en kølig modtagelse, da han besøger Danmark.
34:58Gorm er nemlig konge af den gamle tro, hvilket hans hovedsæde her i Jelling, der også vidner om,
35:03i det, der er bygget op over det største hedenske symbol af dem alle.
35:08Skibet.
35:14Monumentet her blev genrejst i 2013, og med sine 100 viser hvide sten,
35:19måler skibssætningen over 350 meter i længden.
35:26Nu gør Gorms søn, Harald, der senere skal få tilnavnet Blåtand,
35:32klar til at føre Danmark i en helt ny retning.
35:38Harald begraver sin far her under Nordhøjen i 958-59.
35:46Han skal nu videreføre Gorms rige, og heldigvis har han arvet sin fars store politiske talent.
35:52Harald var ikke på sin samtid kendt for sin blåtand.
35:58I hvert fald kalder man ham ikke Harald Blåtand.
36:00Det er et tilnavn, han får senere, så man har vel bare kaldt ham Harald eller Harald Gormsen.
36:07Gorms søn, Harald, som vi kender som Harald Blåtand, er en af vikingtidens mest interessante konge.
36:12I 958 tror mange stadig på de nordiske guder.
36:30Og indtil nu har Harald også tilbedt den samme tro.
36:33Blandt andet har han hædret sin far på ægte hedensk vis med den store gravhøj her i Jelling.
36:39Men nu vakler Harald til synlædende i troen.
36:44Den danske konge har formentlig med egne øjne set, hvordan den kristne tro har bragt rigdom og magt til fyrster og konger mod syd.
36:54For Harald var magten alt.
36:57Hvis han tabte til den tyske kejser, så ville han enten blive slået ihjel på slagmarken, som nok var at foretrække.
37:05Eller så ville han syne hen i fangeskab et eller andet sted.
37:09En idé styrer nemlig Harald mere end noget andet.
37:14Han vil videreføre det magtdynasti, hans far har grundlagt på danernes jord.
37:23Den kristne kirke har i overvis måttet tolereres i de største danske byer.
37:29Og nu vokser presset på Harald yderligere.
37:33For kristne Otto er nemlig ved at være godt gammeldags træt af sine hedenske og modvillige naboer her i nord.
37:40Og kræver, at kirken får større og større befolkninger på dansk jord.
37:45Harald har med andre ord en beslutning at tage om, hvilken vej han vil føre Danmark.
37:50En historie fortæller, at Harald ved hjælp af et mirakel bliver omvendt til kristendommen af munken Bobo.
38:04Det er nu næppe Popos-mirakel, der har fået Harald til at vælge kristendommen til.
38:31I det hele taget må myten om Bobo tilskrives, at eftertidens kristne skribenter har pyntet på fortællingen,
38:40så den kunne bruges til at vise, hvor overlegen den kristne tro var.
38:45Nej, Harald har nok nærmere bare vejet regnestykket op og kommet frem til,
38:51at kristendommen ikke kan overvindes hverken på slagmarken eller i danernes hjerter.
38:57Og nu iværksætter han det, man kunne kalde Danmarkshistoriens første stor politiske spænd.
39:04Følg det her som ikke har upset, men overt til kristendommen.
39:10Men Harald er presse.
39:36I Tyskland regerer Otto den Første.
39:38Han har Europas store dele af Europa, og nu går han også efter vores land i Nord.
39:46Ved frivilligt at overgå til den kristne tro, kommer Harald til selv at styre fortællingen om danernes troskifte.
39:54Og kommer til at fremstå som den, der viser vejen.
39:58Samtidig frarøver han Otto en undskyldning for at invadere Danmark.
40:08Når Harald Blodsand lader sig døbe, så spiller han højt spil.
40:12Han bryder med noget af det mest grundlæggende i hans samfund.
40:16Men han må have vurderet, at det kunne lade sig gøre, og at det ville fungere.
40:22Og det at han efter sin dåb bliver konge i en lang årrække, og får en helt usædvanlig magt, viser at han må have vurderet rigtigt.
40:30I mere end et tusind år har den stået som det massive bevis på Haralds bedrift.
40:40Jellingstenen.
40:42Vær og vind har selvfølgelig sat sig sine spor, men vi kan stadig tyde Haralds budskab til os.
40:48I modsætning til tidligere og roende sten, er budskabet her for første gang ristet ind i stenens granit på vandrette linjer, der læses fra venstre mod højre.
41:01Fuldstændig som i de kristnes bøger.
41:03På den berømte sten står der, Harald konge lod gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Tyra sin moder.
41:17Den Harald, som vandt sig i Danmark al, og Norge og Jordanerne kristne.
41:24Og med stenen får landet altså sit navn.
41:27Og for første gang samler kong Harald hele landet under sig til et samlet rige.
41:34Danmark er født.
41:39Jellingstenen er noget meget specielt.
41:41Det er det første kongelige monument, kan vi sige.
41:44Jellingstenen er uden sidestykke en af de vigtigste fortidsminder, vi har i Danmark.
41:50Fordi der erklærer Harald blot han selv, at han er hele Danmarks konge og Norge med.
41:58Og ikke nok med det, så gjorde han danerne kristne.
42:01Så hvor der har været rigtig meget vikingetiden, som vi ikke ved noget som helst om.
42:06Lige her sørger Harald for at efterlade noget til os andre.
42:10Så vi slet ikke er tvivl om, at det var ham, der var den første danske konge, der indførte kristendom i hele Danmark.
42:20Hjellingstenen definerer også kongerækken på den måde, at med gården, så er der faktisk en lige linje til vores kongehus i dag.
42:32I hvert fald historisk set og kulturelt set.
42:35Om der har været sidespring, der har blandet lidt rundt i det her, det kan vi jo vide.
42:43Og her på stenens anden side finder vi symbolet på den kraft Harald vil blive landet sammen med.
42:48Kristusfiguren.
42:56Men ikke i den lidende korsfæstede skikkelse, som senere bliver så fremtrædende.
43:02Nej, det er en rank, stærk.
43:04Ja, man fristes næsten til at sige en krigerlignende kristus, der får de danske vikinger over til den nye tro.
43:10I Tyskland sker der noget, der skal vise sig at få stor betydning for Danmark.
43:22Kaiser Otto dør, og hans søn, Otto den Anden, overtager magten.
43:28Otto den Anden, som bliver kajser i 973.
43:31Han overtager hele sin fars meget store og militært stærke rige.
43:36Samtidig så har han en ung mand, som skal ud og bevise sin politiske militære kraft.
43:41Og derfor så indleder han en meget aggressiv udenrigspolitik.
43:49Som svar på den tyske trussel kaster Harald Blotthand sig nu ud i en af Danmarks historiens største magtdemonstrationer.
43:55Harald bygger på få år et forsvarsværk uden sidestykke i Danmarks historie.
44:05Mindst seks majestatiske ringborge spredt ud over hele landet, der på dette tidspunkt også består skående.
44:12Harald Blotthand må være blevet udfordret af Otto den Andens magtovertagelse.
44:16Tyske Kæler hævder faktisk, at Otto den Anden var i krig med Harald Blotthand tidlig i sin regeringstid.
44:21Og Harald har haft brug for en måde at demonstrere sin magt og sin handlekræft i forhold til sin befolkning.
44:28Og der kan borgene have været hans middel.
44:31Ringborgene er et udtryk for den militære magt, som Harald han har.
44:36At han kan opføre nogle bygningsværker med så stor præcision.
44:41Spredt ud over hele det danske område viser jo den kontrol, han har med landet.
44:45Ringborgene er, ligesom monumentet ved Jelling, udtænkt og bygget med en utrolig præcision.
44:57Den perfekte cirkelvold brydes af de fire porte, der er placeret i de fire verdenshjørner.
45:04Og de to ændrer gennemgående gader, deler gårdspladsen i fire identiske dele.
45:13Og inden for hver del danner fire langhuse en perfekt kvadrat.
45:23Borgene er formentlig inspireret af tidligere hollandske ringvoldsanlæg.
45:29Men deres stramme, symmetriske struktur, sammen med de helt særligt danske langhuse,
45:37giver dem et unikt udtryk i verdenshistorien.
45:47Husenes lange kurvede vægge og tage giver dem deres karakteristiske udtryk.
45:53Og igen er de inspireret af vikingetidens gennemgående symbol.
45:59Skibet.
46:01Ringborgene og de øvrige forsvarsværker er blevet opført i en forholdsvis kort periode,
46:07fra omkring 1975 til 1981.
46:10Og har krævet en nærmest uforståelig arbejdsindsats.
46:15Alene Ringborgen her ved Trelleborg har op imod 8.000 fuldvoksende EG3-stammer på samvittigheden.
46:23Men det virker som om, at det store arbejde er spilt.
46:25For lige så hurtigt som ringborgene dukker op, forsvinder de nu ud af historien.
46:32Mindre end 10 år efter, at de er blevet opført, brændes de ned og forlades.
46:38Og Haralds i dag, verdensberømte ringborg, bliver aldrig nævnt med så meget som et ord i samtidens historiske skrifter.
46:45Det er som om, de aldrig er blevet bygget.
46:49Det er først, da de dukker frem af jorden igennem cirka 1.000 år senere, at vi finder ud af, at de her visionære bygningsprojekter overhovedet har eksisteret.
46:59I 983 sker der det, at Otto den anden, han dør under et feltog til Italien.
47:09Og hans arving er et treårigt barn.
47:11Dermed så er truslen mod Harald Blåtsands rige også forsvundet.
47:15Det kan være en af grundene til, at ringborgene bliver opgivet.
47:18Med Otto den anden støde, er truslen mod Danmark formindsket.
47:27Og i udlandet fortsætter vikingerne deres tomter.
47:31For nu deltager de danske vikinger sammen med flere hundrede andre skandinaviske vikinger i bare et enkelt tomt.
47:48Flere tusinde danske vikinger bliver dræbt i de store slag.
48:16Men det slutter ikke her.
48:18For senere kommer et endegyldigt slag mod England.
48:34Hjemme i Danmark er Kong Harald løbet ind i store problemer.
48:38Hans egen søn, Svend, prøver at vælte ham for at overtage magten.
48:43Svend!
48:46Svend!
48:47Igen ved ingen præcis, hvad der er sket.
48:53Men en sækker fortæller, at Svend får sin far slået ihjel af en sniskytte, der skyder Harald blåtand med et pileskud bagi.
49:01Så pilen rører ud af munden.
49:05Spidet som en pattegris.
49:07De bliver uenige om noget, og Svend han vælger simpelthen at gå i kamp med sin egen far, og står muligvis også bag mordet på sin egen far.
49:20Så han er en kompromilløs konge, der vil magten frem for alt, og formet af et barskrigersamfund, som har lært ham, at hvis han vil have magten, så skal han tage den, om det sørger for sin egen far.
49:37Svend Tviskæk er en af vikingtidens allerstørste krig af konger, hvis bedrifter sætter alle tidligere vikingkonger i skyggen.
49:49Svend bliver ikke bare konge i Danmark. Han leder en hel række meget heldige heretog i England.
49:55Svend Tviskæk bruger det meste af sin regeringstid på at bekrige England, og nu iværksætter han det mest organiserede togt, man endnu har set.
50:05I de sidste årti af 900-tallet, der sker der igen noget nyt.
50:10Der vokser flåderne og vikingtogterne til et omfang, vi ikke har set før.
50:14Men Svend Tviskæk og hans folk plønner ikke bare.
50:18År efter år opkræver Svend dagende gæld fra de engelske konger.
50:21Man kunne måske kalde det vikingetidens beskyttelsespenge.
50:26En af dagende gældsudbetalingen lyder på 48.000 pund sølv.
50:30Hvis vi skal forsøge at regne det om til noget, der giver mening i dag, så kan man sige, at man for det beløb kan købe noget i retning af 250.000 køer.
50:38Det er altså ganske seriøse værdier, der taler om.
50:41Den engelske konge Etheret den rødvilde bliver ydmyget ved hver udbetaling af dagende gæld.
50:52Og til sidst træffer han en desperat beslutning.
50:55Den 13. november år 2002 beordrer den engelske konge Etheret den rødvilde alle danskere i England halshugget.
51:10Som hævn for de mange angreb.
51:25Herinde, i et lagerrum i en gammel kristen kirke, ligger resterne af nogle af de vikinger, der blev henrettet på Etherets tid.
51:35I kirken her er der 54 vikingeskeletter, men der er kun 51 kranier.
51:56Man gætter på, at de sidste tre hoveder er blevet sat på stager og placeret i et centralt sted til skræk og advarsel for andre.
52:15I hver af de her kasser er der en viking.
52:18Og det er faktisk først for nylig, at man via DNA-spor er blevet helt sikker på, at skeletterne her i kasserne er vikinger.
52:32Om vikingerne her er døde som en følge af Etherets bud om at henrette alle danskere,
52:52eller om de simpelthen er blevet fanget og dræbt i forbindelse med et pløndringstogt, det ved vi ikke.
52:59Men forskerne kan se på knoglerne, at det fortrinsvis er unge mænd.
53:07Nogle af dem endda bare store teenagerer.
53:12Og at deres død har været voldsom.
53:15Flere steder på skeletterne er der slagmærker efter svær eller øksehug,
53:31som kunne tyde på, at englænderne har måttet hukke mange gange for at fuldbyrde dræbende.
53:36Det har ikke været kønt.
53:40Det er muligt, at Etherred har troet, at masse henrettelser kunne afskrække vikingerne.
54:02Men der tog en fejl.
54:14For Svend Tviskeæk fortsætter ufortrøden sine togter, og med at inkassere Danegind.
54:19Og da Svend med sønnen Knud ved sin side igen i 1013 vender tilbage til England,
54:28er det for at erobre den engelske trone.
54:34Og det lykkes.
54:36Svend Tviskeæk bliver konge over England.
54:38Svend Tviskeæks tid på den engelske trone bliver dog kort.
54:45For allerede året efter erobringen af de engelske områder i 1013, dør han pludseligt.
54:52Måske af sygdommen.
54:54Måske ved giftmor.
54:55Vi ved det ikke med sikkerhed.
54:57Men med ét skal hans bare 18-årige søn Knud vise, om han har benen i næsen.
55:05Da Svend Tviskeæk dør, så er han i en liga for sig,
55:08som konge over Danmark og England.
55:10Men hvor utroligt denne lyder, så bliver han faktisk overgået af sin søn Knud den Store,
55:15da i løbet af få år lykkes at befeste kongemagten over Danmark og England.
55:22Knud den Store er temmelig sikkert den mest politisk succesfulde konge,
55:27måske i Danmarks historie.
55:28Med den nye konge Knud ved roret, har Danmark aldrig været større.
55:33Danmark, England og Norge er nu samlet under én konge.
55:37Et samlet Nordsø-imperie.
55:41Intet varer dog evigt.
55:44Og efter Knuds død i 1035, smuldrer den politiske magt i hænderne på hans mindre begavede sønner.
55:52Nordsø-imperiets dage er forbi.
55:55Amma!
56:09Går 250 år efter at vikingetiden starter, er epoken nu ved at være slut.
56:15Og de vikinger, der har overlevet dogterne, kan vende tilbage til deres familier.
56:19Det er vikingetiden, som har givet Danmark den plads i verden, som vi har i dag.
56:28Et sted, som ikke bare er en udkant af en verdensdel, men centralt ved et verdenshavn.
56:33Kristendommens indførelse er fundamental for den historiske stat, som Danmark bliver.
56:39Hele det kristne værdisæt gennemsyrer jo stadigvæk vores samfund i dag.
56:45Så hvis der er en ting, vi virkelig tager med os fra vikingetiden, så er det det kristne tankegods.
56:51Her ved indgangen til et nyt årtusinde er vikingerne nået vidt omkring dem.
56:56Deres krigsløst, deres salgsforhandel og deres nysgerrighed har bragt dem langt ud i verden.
57:00Fra det fjerne øst, over hele det europæiske kontinent og de britiske øer, til de nye bosættelser på færøerne, Island og Grønland mod vest.
57:10Selv til Amerikas kyst.
57:13Cirka 500 år før Christoffer Columbus opdager vikingerne den nye verden.
57:19Vikingetiden har lært danskerne, at det er muligt, hvis man vil at erobre nye lande, at opdage nye områder.
57:27Danmark kommer for virkelig ud og bliver sådan en aktør i Europa, og på den måde kan man godt sige, at med vikingetiden, så ligger vi grundstenene til, at Danmark bliver den her søfartstation, som vi ser os op gennem middelalderen og renaissancen og helt frem til i dag.
57:48Næste kapitel i historien om Danmark.
57:51Tidlig middelalder.
57:52Borgerkrigen raser, men midt i kaos står en stærk konge frem og sikrer ro og orden.
57:59Danmark blomstrer, og kirkens budskab bliver spredt ud til alle afkroge i landet.
58:05For i løbet af 11-1200-tallet bliver der opført flere tusinde kirker over hele landet, hvor jeg mange af dem stadig står der den dag i dag.
58:13Det er også nu, at Saxo skriver Danmarks historie.
58:17Vi får vores første lov, og vores flag falder ned fra himlen.
58:22Danske tekster af Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2018
Comments