- 8 months ago
8. Grundloven, folket og magten
Lars Mikkelsen fortæller om 1800 tallet, som er den periode i Danmarkshistorien, hvor enevælden afskaffes og hvor danskerne får deres første grundlov og folkestyre. Men kampen for et mere lige og retfærdigt samfund er lang, og kræver store ofre undervejs. Ikke mindst for de laveste klasser i samfundet, bondebefolkningen og den gryende arbejderbevægelse. Og i slutningen af århundredet resulterer en anspændt situation mellem bondepartiet Venstre og godsejerpartiet Højre i et attentat på den siddende regeringschef Estrup.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Lars Mikkelsen fortæller om 1800 tallet, som er den periode i Danmarkshistorien, hvor enevælden afskaffes og hvor danskerne får deres første grundlov og folkestyre. Men kampen for et mere lige og retfærdigt samfund er lang, og kræver store ofre undervejs. Ikke mindst for de laveste klasser i samfundet, bondebefolkningen og den gryende arbejderbevægelse. Og i slutningen af århundredet resulterer en anspændt situation mellem bondepartiet Venstre og godsejerpartiet Højre i et attentat på den siddende regeringschef Estrup.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Category
📺
TVTranscript
00:00Det var den mest fredsommelige revolution i Europa, der førte frem til, at danskerne fik folkestyre.
00:13Men rejsen dertil var nu ikke lige fredelig for alle.
00:18Ola Lehmann her er blevet kendtskyldig i at tale det enevældige styre midt imod.
00:33Han er den mest indægte modstander af enevælden.
00:38Men lige nu ser fremtiden sort ud for hans visioner.
00:42I 1800-tallet begynder kampen for et mere retfærdigt og lige samfund for alvor.
00:49Og nu gør almindelige danskere krav på den indflydelse, som i århundreder har været forbeholdt konge og æde.
00:56Men vejen fra enevælde til en grundlov og Danmarks første folkestyre kræver store ofre.
01:03Både af den undertrykte landbefolkning og af den helt nye underklasse, arbejderne.
01:09Og forud venter en tid, hvor Danmark skal igennem brutale krige, som truer med at splitte landet ad.
01:21Dette er historien om Danmark.
01:25Om hvordan et land vil til et land, og et folk til et folk.
01:31Det er fortællingen om en nation, der har oplevet både svimlende storhed og totalt forfald.
01:39Gennem krig og kærlighed, fattigdom og velfærd.
01:46Enevælde og demokrati.
01:51Alt det, der har formet, det er Danmark, vi kender i dag.
01:56Det er vores historie.
01:57Vi kender jo alle sammen Folketingssalen her, hvor vore folkevalgte politikere lovgiver om alt, lige fra registrering af køretøjer til skatter.
02:24Men i begyndelsen af 1800-tallet var der ikke et folketing, og slet ingen folke valgte.
02:29For dengang lå al magt, både den lovgivende, den udøvende og den dømmende, nemlig hos kongen og hans rådgivere.
02:36Men lad os begynde med begyndelsen.
02:45For i starten af 1800-tallet er Danmark endt i en krig, der får enorme konsekvenser for vores land.
02:511800-tallet begynder brutalt for Danmark.
02:59Englændernes sønderbomber København, og det regner ned over byen med granater og ildraketter.
03:07Mange når at flygte, men de, der bliver tilbage, må søge tilflugt i blandt andet Rundetårn.
03:13Det har været enormt voldsomt at skrække en jægende, og det, som borede sig ind i folks hoveder,
03:24det var lyden af raketterne. Det var et helt nyt våben, som man ikke var vant til.
03:35Englænderne bombarderer København, fordi de har forsøgt at få Danmark med i en krig mod Frankrig.
03:40Men det har den danske konge ikke ønsket.
03:41Og nu er de kommet, for med magt at tage vores stolthed.
03:47Den danske flåde.
03:49For den almindelige københavnske borger har de været redselsfuld.
03:56Man var spærret inde i en bag voldene, og man har ikke kunnet komme ud,
03:59og man er blevet bombarderet med de her brændende ildraketter, man aldrig har oplevet før,
04:04som jo sættede ild i alting.
04:11Efter tre dages hæftigt bombardement sejler englænderne afsted med vores flåde.
04:18Og det bliver ikke det eneste, vi mister, for da England vinder over Frankrig i krigen,
04:22tvinges den danske konge til at afstå Norge, som har tilhørt den danske stat i århundreder.
04:28Det handler basalt set om, at staten skal overleve, hvis han ikke havde gået med på det her,
04:33og spørgsmålet var, om Danmark så var forsvundet fra Europakortet.
04:39Men ikke nok med det.
04:41Krigen har været så dyr, at Danmark næsten går bankerot.
04:44Danmark er reduceret til en lilleputsstat, og bunden er røget ud af statskassen,
04:54og det kan mærkes overalt i samfundet.
04:57Også her på landet, hvor langt de fleste almindelige mennesker bor.
05:02Bønderne.
05:04I begyndelsen af 1800-tallet udgør bønderne omkring 80% af befolkningen.
05:09Men som samfundsgruppe må de stadig acceptere at blive set ned på som den absolut laveste klasse.
05:17Der er ingen tvivl om, at bønderne i 1800-tallet opfatter sig som en stigmatiseret social kaste,
05:23vil jeg nærmest kalde det.
05:24Det er, at de andre grupper i samfundet simpelthen stod ned på dem,
05:27talte foragteligt til dem.
05:29Bønder havde man lov til at sige du til,
05:31hvilket jo var foragteligt i 1800-tallet.
05:33Du var noget, man kunne sige til sin hund og til sin tjenestefolk.
05:36Men alle andre grupper i samfundet kunne sige du til en bønde,
05:38mens en bønde altid skulle behandle andre med dyb af bødighed.
05:43Men der er nye tider på vej.
05:45For mange af de bønder, som siden middelalderen har lejet deres gårde mod at arbejde for godsejerne,
05:51har vel lov nu fået mulighed for at købe deres egen jordgård.
05:56Det gør en ganske stor forskel, når man kommer til at eje sin egen gård.
06:00Man kan sige, at der er en hel masse friheder i det.
06:02Man er fri for godsejerens indflydelse og magt.
06:05Og så er man jo økonomisk sin egen herre.
06:08Det giver nogle muligheder for at udvikle gården.
06:12Og hvis det lykkes, så er det en selv eller ens børn, der får gevinsten af det.
06:18Det er starten på en tid, hvor flere og flere bønder begynder at eje deres egen jord.
06:23Men det er ikke nemt at være ny selvejerbundet i kølvandet på Statsbankerollen.
06:34Der er ikke mange, der har det særlig godt i 1820'erne, for det er en udpræget krisetid.
06:38Så rigtig mange af dem ryder simpelthen på tvangsaktionen.
06:51Det der først og fremmest er værdifuldt på en gård, ud over selvfølgelig jorden, køer og kor.
06:55Så er det kakkeloven, og specielt sådan noget som dyner, det repræsenterer enormt arbejder.
07:02Derfor er det en meget stor værdi.
07:03Men bønderne er ikke kun i økonomisk og socialt underskud.
07:11På det her tidspunkt har landbefolkningen nemlig heller ikke skyggen af politisk indflydelse.
07:17Men det kommer til at ændre sig.
07:19For overalt i Europa er de enevældige styrer under pres.
07:24Også herhjemme, hvor al magt er samlet hos kongen.
07:29Christian den 8.
07:29Lovgrundlaget for enevælden er kongelogen af 1665, som giver kongen al magt, og som giver ham den forpligtelse at være lyde mod Gud.
07:42En enevældig konge bestemmer i princippet alting.
07:45Han er den øverste dommer, han er lovgiver og regeringschef.
07:48Christian den 8.
07:52Christian den 8. er som dansk konge overhovedet for en stat, som består af Grønland, Island og Færøerne.
07:59Og ikke mindst, de to rige hertodømmer i syd, Slesvig og Holsting, som har været forbundet med Danmark i mange hundrede år.
08:06Men den enevældige konge er bekymret.
08:14For rundt om i verden har folk gjort oprør mod de gamle styreformer.
08:22Christian 8. frygtede, som alle andre europæiske monarker, at der kunne udbyde revolution, omvæltninger, kaos og krig.
08:29Herhjemme har danskerne dog indtil videre forholdt sig i ro.
08:34Men ideen om et systemskifte har vagt håb hos især de veluddannede borgere.
08:40Og først og fremmest én mand.
08:43Juristen, Orler Lehmann, sætter for alvor gang i kampen mod enevælden.
08:49Orler Lehmann var den første moderne politiker i dansk historie.
08:53Han var en ildsjæl, han var højt begavet, og han tog ud og mobiliserede folk bag sin sag.
08:59Altså kampen for en grundlov.
09:08Lehmann er inspireret af liberalismens nye tanker om grundlæggende rettigheder til hele folket.
09:14Ytringsfrihed, man skal have forsamlingsfrihed, man skal sikre ejendomsretten, man skal sørge for at have uafhængige domstole.
09:21Altså alt det skal sikres i en grundlov.
09:23Men han er især optaget af, at folket får større andel i magten.
09:29Det vil sige, at folket skal være repræsenteret i statsstyret på stedet på den måde, at en langt større del af folket skulle have andel i den politiske magt.
09:38Vi skal jo forestille os, at det som er så naturligt for os, altså demokrati, det var noget meget, meget nyt i den her periode.
09:45Det var jo så nyt, at man dårlig nok kunne tænke tanken. Det var jo revolutionerende i sig selv.
09:49Det kræver mange støtter i befolkningen, hvis det enevældige styre skal væltes.
09:56Og derfor forsøger Lehmann at mobilisere bønder over hele landet.
10:01Mine herrer...
10:01Det, Olle Lehmann sagde til bønderne, det var, at de skulle ikke regne med kongen.
10:08Nej, der måtte man skabe et system, hvor folket selv havde et ord, skulle have sagt.
10:13Giv folket større andel i magten.
10:15Olle Lehmann går simpelthen på en knivsæk i den her tale, fordi det yderst strafbart at kritisere det enevældige regime, som man gør på den her måde.
10:24I talen til bønderne har Lehmann forsøgt at vende de kongetro bønder mod kongen.
10:40Og talen på Falster får der også konsekvenser.
10:43Hvad er Lehmann?
10:51Domstolene har lige ikendt Olle Lehmann tre måneders fængsel for at have udbredt had og misnøje mod det enevældige styre.
10:58Og han er nu på vej til arresten.
11:03Byens borgere bakker dog talrigt op om Lehmanns nye liberale tanker i håbet om, at han med tiden vil få magt til at ændre historiens gang.
11:13Det er ikke kun liberale som Olle Lehmann, der i 1800-tallet begynder at drømme om et nyt Danmark.
11:38Herinde i Bakkehuset mødes nogle af tidens allerstørste kunstnere nemlig for at diskutere danskerne og landets fremtid.
11:47Det er husets vært ende, Kammerabæk, som åbner sit hjem og inviterer nogle af periodens største kulturpersonligheder, guldalderkustnerne, til samtale her i stuerne.
12:05Kunstmalere, komponister, forfattere. Alle var med til at sætte deres aftryk på vores historie.
12:13Ja, selv vores berømte eventyrdikter. Hose Andersen kom her i huset.
12:18Guldalderen kan forstås som sådan en indre kulturel opblomstring, fordi der var nogle meget, meget dygtige kunstnere.
12:25Men det var også en fordanskning af kulturen.
12:28Opmærksomheden på det, at være dansk, blev forstærket.
12:31De skriver hyldestigte og maler storslåede scenerier om den danske historie, om den danske bundestand og ikke mindst om den danske natur.
12:46Hør blot, hvad øringslærer skriver i det, der senere bliver vores nationalsang.
12:52Der er et yndigt land, det står med brede bøge.
12:56Men det er en helt anden skikkelse i dagens selskab, der for alvor sætter ord på, hvad det særligt danske er.
13:07Og hans tanker diskuteres stadig den dag i dag.
13:11Præsten og forfatteren, Nicolaj Frederik Severin Grundtvig, er en af de første, der mener, at det er den nederste klasse i samfundet.
13:19Bønderne, der udgør grundstammen i det danske folk.
13:22Det er jo det, der er det revolutionerende ved Grundtvigs opfattelse af tingene.
13:27Det er, at Grundtvig var en af de første, der så, at bønderne, dem kan man også danne.
13:31De kan også dannes til politisk modenhed.
13:34Og hvis vi skal have et retfærdigt samfund, bliver vi nødt til at have bønderne med.
13:39Og langsomt bliver det sådan, at bunden bliver faktisk identificeret med at være den egentlige dansker.
13:46Med guldalderkunsten får bønderne en symbolisk oprejsning, som de aldrig har fået før.
13:51Men ikke nok med det.
13:53I 1840'erne er der stor vækst i hele verden.
13:56Og de mange selvejrebønder, som i starten af århundredet kæmpede for at overleve krisen,
14:01kan nu eksportere deres korn til udlandet.
14:06Der sker det i 1840'erne, at bønderne får en stigende bevidsthed om,
14:10at de faktisk godt kan komme til at spille en rolle i samfundet.
14:13De er nu så økonomisk stærke, at de har en magtfaktor.
14:17Og dermed også en stigende bevidsthed om, hvor socialt underlægene og stigmatiserede de er
14:23i forhold til de andre indbyggere i staten.
14:25Og det skaber en voldsomt utilfredshed.
14:27Bønderne samler sig nu i en stærk bevægelse, som kræver ligestilling med de andre klasser i samfundet.
14:33En bevægelse, som også får støtte fra de mange fattige husmænd, som ikke ejer deres egen jord.
14:39Husmændene oplever, at der bliver større forskel på dem og gårdmændene i løbet af 1800-tallet.
14:45Gårdmændene oplever fremgang, det gør de ikke i samme grad.
14:48Og derudover så er deres egen chance for at komme frem, den er meget lille.
14:53Der bliver ikke flere gårdere.
14:55Befolkningen vokser.
14:56Og når gårdmændene klarer sig, så betyder det jo, at de næsten altid kan give gården videre til deres egne børn.
15:02Og det vil sige, at hvis man er født i et husmandshjem, så er en chance for selv at få en gård eller gift sig til en gård i 1800-tallet meget, meget lille.
15:12Kravene fra husmændene er at få lov til at købe deres egen jord.
15:16Og så kræver de en ændring i forholdet til godsejerne.
15:27Husmændene stiller især krav om, at retten til at pryle dem bliver afskaffet.
15:32Fordi det er uværdigt at blive prylet.
15:35Altså man kunne som godsejer mishandle næsten så meget, at man havde løst uden konsekvenser.
15:40Det var lovligt simpelthen.
15:42Flere steder begynder husmænd og bønder at protestere direkte over for godsejerne.
15:47Og nu gør Christian den 8. præcis det, en enevældig konge kan.
15:52Af frygt for optøjer giver han ordre til, at bønderne ikke længere må forsamle sig.
15:59Så alt er i opbrud, alt er i kaos.
16:02Men enevældens forsøg på at dæmpe bøndernes protester mislykkes.
16:13Og nu forener den nye bundebevægelse, som er Oral Lehmanns liberale bevægelse, i kampen for en grundlov.
16:20Og så da Oral Lehmann kommer ud, så er han jo ikke en slagen mand.
16:21Han er simpelthen en held.
16:23Og så alle dem, som ønsker forandring, de omfavner Oral Lehmann.
16:27Han er symbolet på frihedskampen.
16:29Hurra! Hurra! Hurra! Hurra! Hurra! Hurra! Hurra!
16:35I januar 1848 bliver Christian den 8. pludselig syg.
16:45Han har ramt af en alvorlig blodforgiftning og ligger nu for døden.
16:49Kongen når ikke at give Danmark en grundlov.
16:55Og nu er det hans søn, kronprins Frederik, der arver den enevældige trone og alle de problemer, der følger med.
17:01Og så er der ikke nogen tvivl om, at kronprinsen, hos den senere Frederikens 7., han kendte godt til sine begrænsninger.
17:12Han kunne optræde ekstremt kongeligt, meget værdigt, og vi kan spille rollen som majestæ.
17:19Men han var også en lystløgner.
17:22Han drak indiskutabelt for meget, og han var ikke god til politik.
17:26I løbet af natten dør Christian den 8.
17:31Og historien fortæller, at Frederik i fortvivelse over udsigten til at blive konge, kaster sig ud i nattelivet for at drikke sig fra sans og samling.
17:40Men snart indhenter de barske realiteter ham.
17:44Kun få måneder efter, Hasten kalder Orla Lehmann og hans støtter til stormøde i København.
17:59De vil nu offentligt forsøge at presse den nye konge til at indføre en grundlov.
18:03Mere end 2.000 borgere er mødt op i teatret Casino for at høre Lehmann tale.
18:18Også en anden hovedmand i kampen for en grundlov, D.G. Monræd, er til stede.
18:23Og sammen indleder de mødet med Fædrelandssange.
18:26Casinomødet har været et møde, og det har været følelserne, der har været i centrum.
18:41Alle er klar over at appellere til følelserne først og fremmest.
18:45Det er sådan, man får politiske resultater.
18:46Min herre, sagen haster, og tiden trænger.
18:58Til det danske folk står nu ansigt til ansigt med en opgave, hvor det gælder liv og død.
19:07De beskrivelser, vi har, er generelt et ophidset møde,
19:10hvor dem, som ønsker et regeringsskifte, prøver ophidsstemning så meget som muligt.
19:15Og dem, som prøver at tage imod, jamen, de bliver simpelthen verbalt overfaldet og sat på plads.
19:19Dette er resolutionen!
19:25Imens Lehmann opildner folk på mødet,
19:28modtager Frederik den syvende løbende informationer fra sine politispioner.
19:36Og han overvejer direkte, om man skal gøre herren parat til at kunne bruges mod folkemængden,
19:42hvis revolutionen bryder ud.
19:45Men Lehmann og hans allierede har et S i ærmet.
19:55Kongens rådgiver, Karl Bartenflet, er nemlig på deres side.
20:00Nu er det sådan, at der er en trojensk hest i regeringen, Bartenflet,
20:04som i og for sig sympatiserer med Lehmann.
20:07Og det er ham, der i løbet her af de senere nattetimer får omvendt fra ægten syvende.
20:12Vi går til kongen, men i vores!
20:16Kongen har givet efter for presset, og han accepterer nu, at tiden er inde til frivilligt at afstå den magt,
20:22som har været hans forfædres i generationer.
20:25Det er her, at enevælden endegyldigt falder.
20:29Det var forudsætningen for, at vi kunne få en ny grundlov.
20:31Det var der, det skete.
20:38Da repræsentanter fra casinomødet får audiens hos kongen,
20:42accepterer Frederik den syvende at indsætte en regering,
20:45som skal føre Danmark fra enevælde og ind i en ny æra.
20:50Folkestyrets tid.
20:54Det, der sker her, det er basalt set, at enevælden frivilligt abdicerer.
21:00Lehmann kan nu omsider begynde at forme den grundlov, som han har kæmpet for i årtier.
21:17Men det er DG Mondrad, der fører pennen til det grundlovsudkast,
21:21der skal sikre alle danskere, høj som lav, samme grundlæggende rettigheder
21:25og en helt ny styreform.
21:27Og otte måneder efter bliver grundloven vedtaget af den grundlovgivende forsamling
21:34bestående af repræsentanter fra godsejerne, borgerskabet og bondebevægelsen.
21:57Her er den så. Danmarks allerførste frie grundlov.
22:04Da kongen underskriver den, er enevælden med et pennestrøg afskaffet for altid.
22:15Og sort på hvidt får vi for første gang nogle af de basale rettigheder, som vi i dag tager forgivet.
22:21Ytringsfrihed, foreningsfrihed og bønder som borgere fik lov til at forsamle sig, hvis altså de ikke bare våben.
22:34Men den helt store forandring er, at folket nu kan bestemme, hvem der skal vælges ind i Danmarks første lovgivende forsamling.
22:42Grundloven er basalt set fundamentet for vores demokrati i dag.
22:48En styreform, som ikke bare ligger magten hos én mand, hos én person, men derimod ligger det hos folket.
22:55Men nu skal man ikke tro, at den oprindelige grundlov, den gav magten til hele folket.
23:01Ej, for det var faktisk kun cirka 15 procent af danskerne, der fik stemmeret.
23:07Som det hed så, så galt det bestemt ikke de fem F'er.
23:11Fruen til mig, folkehold, altså tjenestefolk, forbrydere, fjolser og fattige.
23:20Argumentet for, at kvinder, fattige, tjenestefolk med videre ikke skulle have stemmeret, var, at de ikke var uafhængige.
23:27Også basalt set, at de var nogen indflydelse af andre, og derfor ikke selv kunne bestemme på egen hånd.
23:32Nok så meget, så var det også en idé om, at de nødvendigvis havde nok viden, nok dannelse, nok indsigt, nok hjerne til at gøre, hvad der var rigtigt og fornuftigt.
23:41Sådan som eliten tænkte.
23:43Da det første folketingsvalg afholdes, er det altså kun mænd, og kun nogle mænd, der kan stemme og blive stemt ind.
23:50Og selvom kongen stadig er landets regent med ret til at udpege regeringen, må han fra nu af acceptere, at lovgivningsarbejdet foregår i rigsdagen.
23:59Men grundloven skaber langt fra fred og fremgang i riget.
24:10For der er stor uenighed om, hvem der skal høre under den nye grundlov.
24:14Lehmann er foretaler for en nationalliberal politik, som betyder, at grundloven skal gælde for alle borgere, der taler dansk.
24:22Og derfor kræver han, at hertugdømmet Slesvig, hvor halvdelen af indbyggerne af dansktalene, fremover skal være en del af Danmark.
24:30Og der skabte han slagordet Danmark til ejderen.
24:33Danmark til ejderen.
24:41Flåden her er blevet selve symbolet på de store konflikter, der udspiller sig omkring Danmarks grænser i 1800-tallet.
24:50På den ene side af ejderen, her, lå hertugdømmet Slesvig.
24:55Tæt på Danmark og med en stor del af befolkningen, der var dansksproget.
24:58Og på den anden side, derovre, lå hertugdømmet Holsten, som godt nok hørte under det danske kongerige, men havde en stor tysktalende befolkning.
25:10Og netop fordi Slesvig var tæt knyttet til kongeriget Danmark, krævede de nationalliberale, at grænsen skulle gå helt ned til ejderen her.
25:19Når Lehmann mener, at Slesvig skal være en del af et forenet Danmark, et Danmark til ejderen, så handler det både om, at han frygter, at Danmark bliver for lille uden,
25:29men det handler også om, at rent historisk, rent juridisk, så hører Slesvig rent faktisk under den danske krone.
25:37Men halvdelen af indbyggerne i Slesvig taler tysk og føler sig langt tættere knyttet til deres tyske naboer mod syd.
25:43De vil hellere danne deres egen stat sammen med Holsten, end at høre sammen med Danmark.
25:49Og derfor tager de en drastisk beslutning om at løsrive sig.
25:55Få dage efter, at det enevældige styre var faldet, og de nationalliberale var kommet til magten i Danmark,
26:02brød et oprør løs i Slesvig-Holsten. Et oprør, der hurtigt udviklede sig til en borgerkrig.
26:07Den danske regering sender straks hærernes sted til Slesvig, og det udvikler sig til en krig,
26:15som vi i dag kalder for den første Slesvigske krig.
26:19Og efter tre års voldsomme kampe, lykkes det at slå oprøret ned.
26:27Det blev fejret i Danmark som danskernes retfærdige sejr over de Slesvig-Holstenske oprør.
26:32Men sagen var, at det var det ikke, og det vidste toppolitierne godt.
26:37Det her var ikke en løsning, det var en våbenhvile.
26:42Efter krigen forsøger parterne længe at forhandle sig frem til en løsning.
26:47Men forhandlingerne bryder sammen.
26:49Og i stedet slår de nationalliberale tilbage på deres gamle kurs,
26:53og foreslår at knytte Slesvig til Danmark i en fælles grundlov.
26:59Det er en politisk provokation.
27:01I dag vil vi sige, at de jo blindt kaster Danmark ud i en krig, som vi måtte tabe.
27:05Men det kunne de ikke vide dengang.
27:11Slesvig-Holstenerne får nu hjælp fra Preussens nye ministerpræsident.
27:16Otto von Bismarck.
27:18Ingen kendte ham, han var jo spridt ny i branchen.
27:20Han var for så vidt også meget, meget dristig.
27:23Strategisk havde han jo også en interesse i at udvide Preussen på den jyske halvø.
27:28Det var meget vigtigt for Preussens adgang til Østersøen.
27:31Bismarck stiller nu de danske politikere et ultimatum.
27:35Træk kravet tilbage, eller gå i krig mod Preussen og Østrig.
27:39Men de danske politikere holder fast.
27:41Det, som man håbede på, det var, at man kunne tvinge stormagterne ind i den her konflikt,
27:46og dermed få en ny løsning, hvor man om nødvendigt delte Slesvig for at få afgjort den her strid en gang for alle.
27:52Det ultimatum løber ud, så er det klart, at krigen er uundgåelig.
27:56Bismarck har fået undskyldning for at starte krigen,
27:58og den 1. februar 1864 krydser østriske og preussiske tropper ejderen, krigen er brugt ud.
28:04I 1864 går Danmark i krig igen.
28:16Det er herovre på Dybbelbanke, at et af krigens mest afgørende og berøgtede slag finder sted.
28:23En aprildag angriber 35.000 preussiske soldater den danske stilling på kun 10.000 mand.
28:34Klokken fire om morgenen bryder helvede løs på Dybbelbanke.
28:39På bare seks timer falder 8.000 granater,
28:43og herefter stormer ca. 10.000 preussiske tropper op mod de danske skanser,
28:48mens endnu 20.000 mand ligger klar til fremrygning.
28:53Alle de beskrivelser, vi har, har været forfærdeligt.
28:56Det har været en slagtebæk, som nogen kaldte det.
28:59Også fordi det gav mindre og mindre militær mening at forsvare Dybbel.
29:07At sende soldater ud i en stadig mere sønderskudt forsvarsværk,
29:12at blive udsat for et systematisk preussisk artilleripompernement.
29:17Det var meningsløst.
29:18Det bliver et blodbad uden lige,
29:26og de mange sårede soldater bliver bragt til simple feltlaserater.
29:30Det har været meget, meget brutalt.
29:33Man kunne fjerne granatsplinter,
29:35og så kunne man amputere arme og ben.
29:38Og langt fra alle er blevet opereret med bedøvelse,
29:41så der har jo været et skrige.
29:43Det har været ganske brutalt.
29:45I et brev fra fronten skriver en nonne og sygeplejer.
29:56I dag er der brændt flere gårde,
29:59og der hvor fjenderne ikke brænder,
30:01sender de granater hen.
30:03Sådanne granater slog i dag ned i et dansk kompagni.
30:06Der blev dræbt et stort antal,
30:08og de sårede kom til os.
30:12Blystykker så store som små knytnaver
30:14sidder i de stakkets mennesker, når de fører sig til.
30:19Og her kommer sårede nat og dag.
30:263.000 danske soldater bliver tilfangetaget,
30:30og 1.700 mand bliver sårede,
30:32eller må lade livet på dybbel den dag.
30:35Hvis man fra krigens start havde håbet at kunne blive enige om en eller anden deling af hertugdømmerne,
31:02tælle alle tilfredsstillelser, så blev det håb i hvert fald skuffet,
31:05fordi det endte med at sej, at herrene Østrig og Preussen løb med det hele,
31:09både Slesvig og Holsten.
31:12Og Danmark blev amputeret meget langt oppe,
31:16og alt blev tabt.
31:19Da krigen slutter, har Danmark mistet både Slesvig og Holsten.
31:33Og vores land er mindre end nogensinde før.
31:36Drømmen om et Danmark til ejderen er endegyldigt bristet.
31:50Og den magtfulde nationalliberale gruppe går i opløsning.
31:54Ola Lehmann dør seks år senere,
31:58og DG Mondrad udvandrer til New Zealand.
32:01De nationalliberale endte med at stå med det politiske ansvar for nederlaget i 1864.
32:11Og det vil sige, at den meget centrale betydning,
32:15som Lehmann og Mondrad havde for udvikling af en ny grundlov,
32:19den er blevet overskygget af nederlaget.
32:23Nu overtager Højre, som er godsejernes parti, regeringsmagten.
32:27Men det er et helt andet parti, der i de kommende år kommer til at dominere i Folketinget.
32:33Bundepartiet Venstre.
32:35Som hjulpet af grundloven og stemmeretten står klar til at varetage bøndernes interesser.
32:41Fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor landbruget af hele samfundet var i økonomisk krise,
32:46blev bønderne en politisk magtfaktor.
32:49Altså, de går jo fra at være økonomiske og ånderdogs i samfundet,
32:54til simpelthen at komme til at tilhøre den rigeste del af den danske befolkning.
32:59Bønderne nyder godt af deres grundlovssikrede rettigheder,
33:02som for eksempel ytringsfriheden,
33:05der betyder, at deres budskaber og meninger kan flyde frit i de nye aviser.
33:10Aviserne breder sig jo kraftigt ud over Danmark,
33:14og i sidste del af 1800-tallet kommer en meget betydelig del af den danske befolkning til at læse avis,
33:20og der kommer jo rigtig mange venstre aviser,
33:23som udtrykker partiet som, man kan sige, bøndernes holdning.
33:31Men grundloven har også sikret alle i Danmark næringsfrihed,
33:35som betyder, at folk må sælge deres egne varer.
33:38Og det giver de ca. 70.000 gårdeejere mulighed for at konkurrere med godsejerne
33:44ved i fællesskab at starte andelsforeninger,
33:47som for eksempel brugsforeninger og mejerier.
33:56Det nye ved andelstanken er, at bønderne for første gang nogensinde går sammen
34:00om en fælles interesse og hjælper hinanden
34:02og faktisk profiterer som en samlet gruppe.
34:08Fra Vestjylland til Bornholm skyder andelsmejerier op i det danske landskab.
34:17Små fabrikker, hvor man samler mælken fra områdets bønder,
34:21som hurtigt bliver stærke konkurrenter til godsejernes mejerier.
34:25Bøndernes grundlæggende motiv til at skabe et andelsmejerier
34:30var økonomisk fordel.
34:32Det var deres måde at få en bedre pris
34:35for det, der mere og mere bliver deres vigtigste produkt, nemlig mælken.
34:39Mælken laver man om til det nye guld.
34:42Dansk smør.
34:44Som bliver en stor eksportvare, især til England.
34:47Og så får man også noget teknologi ind,
34:49som gør, at man simpelthen får mere smør ud af den samme mængde mælke.
34:59Den danske andelsbevægelse bliver en fantastisk succes meget hurtigt.
35:05På otte år etableres det 700 andelsmejerier,
35:09som en tredjedel af alle danske landmænd er med i.
35:1210 år senere har vi 1000 mejerier.
35:15Så det går altså fantastisk hurtigt.
35:20Men ikke alle på landet nyder godt af de nye opgangstider.
35:24For det har sket så massiv en befolkningstilvækst,
35:27at de mange fattige husmænd og landarbejdere
35:30har svært ved at få arbejde.
35:32Der er simpelthen ikke nok at leve af på landet længere.
35:35Og det betyder så, at folk søger ind mod byen
35:37for at få noget at leve af.
35:39Når unge mænd og kvinder fra landet
35:45vælger at vandre til byen,
35:49så er det fordi, at fremtidsudsigterne på landet,
35:54hvis man tilhører landarbejderklassen,
35:56ikke er særlig god.
35:57Og det er jo det håb, man har,
35:59at byen kan byde på bedre chancer,
36:03at det kan lade sig gøre at arbejde sig fremad
36:05og få bedre vilkår.
36:07Dem, der rejser ind til byerne,
36:08det er rigtig, rigtig mange mennesker.
36:11Der er det over 250.000 mennesker,
36:14der rejser ind til byen,
36:14så det er en enorm urbanisering,
36:16som man kalder det.
36:18Det, som jo sker i løbet af 1800-tallet,
36:21det er jo, at vi helt fundamentalt set
36:23går fra at være et traditionelt landbrugssamfund
36:25til at være et moderne industrisamfund.
36:27Damlogemotivet var den store teknologi,
36:32folk mest markant oplevede,
36:34fordi der kommer jernbaner ud over hele landet.
36:36Og det er klart i forhold til,
36:38når man ellers er vant til at gå
36:39eller køre med heste,
36:40så er sådan nogle store prostende,
36:42maskinene kommer derhen
36:44og kan trække flere store vogne
36:45ganske overvældende.
36:47De mange nye tilflyttere
36:49bliver en del af en helt ny social klasse,
36:52nemlig lønarbejderne,
36:53eller proletarene,
36:56som man kaldte dem dengang.
37:10Det må have været utrolig overvældende
37:12for en landarbejder,
37:13som måske aldrig har været uden for sit eget sovn før
37:15og kom ind til en storby,
37:19hvor man lige pludselig møder
37:20en hel masse nye grupper af mennesker også.
37:23Det var pjalteproletariatet,
37:26der ligger og tigger på gaden.
37:30Borgerskabets fruer,
37:31der går ture i deres fine kjoler.
37:34Så kommer man ind til den her store by,
37:36hvor husene er høje,
37:38hvor tingene foregår i et helt andet tempo.
37:40Det må have været forvirrende.
37:43I byerne bor alle samfundslag,
37:46fra byens velhavende grusere
37:48til tjenestepiger og børnearbejdere.
37:51Og på gaden kan de ikke undgå at mødes.
37:59Mange provinsbyer oplever
38:01den største befolkningstilvækst
38:03i Danmarks historie.
38:04Og folk må klumpe sig sammen
38:06i meget små boliger.
38:09Der blev bygget dårlig kvalitet,
38:11så man boede fugtigt,
38:13og der var jo også rigtig mange sygdomme,
38:15der florerede.
38:15Børnedødligheden var i slutningen af 1800-tallet
38:22på 25 procent.
38:23Det vil sige, at hver fjerde barn døde,
38:24inden de blev fem år.
38:25De mange nye arbejderfamilier
38:44er dybt afhængige af,
38:46at især manden kan få et arbejde.
38:48Og alle flokkes om de ledige jobs
38:50hos byens fabrikker og håndværksmester.
39:01Det var virkelig lang arbejdsdag.
39:04Lønnen var lav.
39:06Det var cirka to kroner om dagen
39:08for en faglært håndværker.
39:10Og det svarede til cirka 700 kroner om året,
39:12hvilket svarer til i dag
39:13omkring 40.000 kroner.
39:15Så det er lidt mindre end en SU i dag.
39:17Og det skulle man så forsørge sin kone
39:19og sine fem-seks børn for.
39:21Så det har virkelig været et liv på eksistensminimum.
39:26For langt de fleste,
39:27der var der ikke udsigt til andet
39:28end knoklearbejdet
39:30seks dage om ugen
39:31over og rundt resten af livet.
39:33De der drømme om,
39:42at man ligesom kunne være
39:43herre i eget hus nu,
39:45og at man kunne være
39:45en fri arbejder på en eller anden måde,
39:48der kunne skabe en ny fremtid
39:49for sin familie,
39:50de blev nok
39:50for mangels vedkommende skuffet.
39:53Så der har virkelig været
39:54stor elendighed
39:55i slutningen af 1860'erne.
39:57Men arbejderklassens livsvilkår
39:58kommer til at ændre sig.
39:59for snart vil én person
40:02mobilisere en stor bevægelse
40:04blandt de danske arbejdere.
40:06Det der sker, det er,
40:08at Louis Pio træder ind på scenen.
40:13I foråret 1871,
40:15der udkommer to små,
40:17unselige hæfter,
40:18som har overskrevet
40:19den socialistiske blade.
40:22De bliver udgivet
40:23af en anonym arbejder.
40:26Og det vækker stor eko
40:28i dagspressen.
40:29det her med,
40:29hvem er den her arbejder?
40:31Og er det overhovedet en arbejder?
40:32Fordi de er jo skrevet i et sprog,
40:33som de fleste vil sige,
40:34det er ikke en arbejder,
40:35der kan skrive det her sprog.
40:37Og det viser sig flere måneder efter,
40:38at det er en postassistent
40:40og løjtnant,
40:41der hedder Louis Pio,
40:42som har udgivet
40:43de her blade,
40:44og som med deres udgivelse
40:46ligesom får startet det,
40:47som bliver kaldt
40:48den socialistiske arbejdebevægelse
40:49i Danmark.
40:51Det er første gang,
40:52de socialistiske tanker
40:53kommer så direkte til udtryk herhjemme.
40:55Og det bekymrer borgerskabet
40:58og myndighederne
40:58i en sådan grad,
40:59at Pio bliver overvåget
41:01helt fra begyndelsen.
41:03De bliver jo skrevet lige i den tid,
41:04hvor man har det,
41:05der hedder Pariserkommunen i Paris,
41:07hvor omkring 30.000 mennesker
41:09mister livet
41:09i et forsøg på at skabe
41:11en ny socialistisk samfundsorden.
41:14Bladene bliver ligesom set
41:15som en mulig dansk version
41:17af Pariserkommunen,
41:18og derfor er der stor frygt for,
41:21at de ligesom skal anspore
41:22til revolution i Danmark også.
41:24Men Pio lader sig ikke stoppe,
41:27og han starter nu
41:27landets første socialistiske avis
41:29sammen med to meningsfælder,
41:32Harald Brix og Paul Galef.
41:34Louis Pio, han var inspireret
41:36af store socialistiske tænkere
41:38i udlandet.
41:40Og det var tankerne omkring
41:41en socialistisk fremtidsorden,
41:44han søgte hen imod.
41:45Det var et samfund,
41:46hvor det ikke var de få,
41:47der ejede tingene.
41:48Det var arbejderklassen,
41:49der ligesom selv havde rådighed
41:51over samfundsmoderne.
41:57Og så var han inspireret
41:58af de engelske fagforeninger,
42:00om vi lavede et fagforeningssystem
42:01i Danmark.
42:03Nu starter Pio, Brix og Galef
42:05Danmarks første arbejderforening.
42:08Og sammen får de hurtigt organiseret
42:10mange tusinder arbejdere
42:12ud over hele landet.
42:14Den arbejderbevægelse,
42:15som Pio, han drømte om at skabe,
42:18den skulle blandt andet hvile på,
42:21at man kunne bruge strejken som våben.
42:33Smedesvendene der er i gang med
42:34at organisere en af Danmarkshistoriens
42:36første strejker.
42:38En skrue, som de kalder den.
42:40Svendene nedlægger simpelthen arbejdet
42:43indtil mestre han giver efter
42:45for deres krav om bedre løn.
42:46Fuldstændig som man gør det i dag.
42:48Men det betyder selvfølgelig også,
42:50at de ikke tjener nogen penge,
42:52så længe strejken varer.
42:55Og derfor begynder arbejderne nu
42:58at hjælpe hinanden under strejkerne.
43:00Byens smede nedlægger ganske enkelt
43:06arbejdet på skift.
43:09Nogle passer deres arbejde i en smedje
43:11og kan derved understøtte
43:12deres kammerater økonomisk,
43:14mens de nedlægger arbejdet
43:16i en anden smedje.
43:17Og så kan rollerne bytte
43:18den dag mester giver efter.
43:21I maj 1872
43:23får Pius aktiviteter konsekvenser.
43:26En strejke er udbrudt blandt murene
43:30i København.
43:31Og i Avisen Socialisten indkalder Pius nu
43:33alle arbejdere til et folkemøde
43:36for at samle penge ind til strejken.
43:40Han skriver en flammende artikel
43:42under overskriften
43:43Målet er fuldt.
43:44Og så indkalder han alle Københavns arbejdere
43:46til at møde op på fældet.
43:47Nu skal vi vise, hvor mange vi er
43:49og hvor stærke vi er.
43:50Og så siger Københavns politidirektør
43:51Det der, det kan ikke gå.
43:53Det må vi forhindre.
43:54Og ministeren beslutter altså så
43:56justitsministeren
43:57at man skal forbyde mødet.
43:59Og det er jo kontroversielt
44:00for man har jo i grundloven
44:01sådan set en forsamlingssikret ret.
44:06Myndighederne nøjes ikke med
44:07at forbyde folkemødet.
44:10Lovensdravn.
44:11Det er politiet, herløjtnand.
44:15Kom noget tøj på.
44:16For at være på den sikre side
44:23anholder de natten inden
44:25arbejderbevægelsens ledere.
44:32Men næste dag
44:33tropper folk alligevel op
44:35til det forbudte møde.
44:36Og det udvikler sig pludselig
44:38til kampe mellem de fremmødte
44:39og politiet.
44:40Arbejderne kaster snus i næserne
44:45på hestene.
44:47Politiet trækker kniblerne.
44:50Og kaster med brosten og så videre.
44:52Arbejderne får nogle læstelige tæv.
44:54Men det ender med,
44:56at politiet får opløst demonstrationen
44:57og at folk går værd til sit.
45:01Og dels det, som vi så kalder
45:03Slaget på Fælleden,
45:04som var den første
45:06sådan store konfrontation
45:09imellem arbejderbevægelsen
45:10og statsmagten i Danmark.
45:13Slaget på Fælleden
45:15svækker den spirende arbejderbevægelse.
45:18Pius Arbejderforening
45:19bliver forbudt,
45:20og Pio bliver
45:21højesteret idømt
45:22fem års fængsel.
45:24Mens arbejderkampen
45:33er slået tilbage,
45:34er bøndernes parti Venstre
45:36på vej til at blive
45:37Danmarks største parti.
45:39Det store vendepunkt for Venstre
45:41er, da de vinder flertallet
45:43i Folketinget i 1873.
45:45På den tidspunkt mener Venstre,
45:47at magten skal udgå
45:48fra Folketingets flertal.
45:50Det er det, vi senere hen
45:51kalder parlamentarisme.
45:53Som Danmarks største
45:54parti forventer Venstre nu,
45:56at de omsider kan overtage
45:58regeringsmagten.
45:59Men de får sig en slem skuffelse.
46:02For Højre,
46:03med godsejer Estrup i spidsen,
46:05har ikke tænkt sig frivilligt
46:06at overlade magten til bundepartiet.
46:09Jacob Brøndhams Skavinius Estrup
46:11var ikke selv adelig,
46:12men ud af en adelig familie,
46:14og var meget konservativ.
46:16Og han havde en forestilling om,
46:19at godsejerne
46:20havde en selvfølgelig ret
46:23og pligt til at styre landet.
46:25Det er jo ikke,
46:26fordi Estrup var et ondt menneske,
46:28på ingen måde.
46:29Han delte blot den holdning,
46:31som stort set alle højrefolk.
46:34Og de så på bønderne som
46:35en flok usiviliserede mennesker.
46:37Sådanne mennesker kunne man ikke
46:39sætte til at lede en stat.
46:40Det vil føre til statens undergang
46:42og ro i.
46:42Det er et synspunkt,
46:47som den konservative konge
46:48Christian den 9. deler.
46:50Og da han ifølge grundloven
46:51har ret til at vælge sin regering,
46:53peger han som en selvfølge
46:54på højre.
46:58Mens fronterne er trukket hårdt op
47:00i Folketinget,
47:02går arbejderne
47:03en gunstigere tid i mødet.
47:05Fagbevægelsen blomstrøjer jo frem
47:23i de første år af 1870'erne.
47:25I 1874 og 1875
47:27kommer der 30 nye fagforeninger
47:28hvert eneste år.
47:30Men trods arbejder bevægelsens resultater,
47:32så sidder dens ledere
47:33i isolationsfængsel.
47:35Dømt på et tvivlsomt grundlag
47:37for at ville omstyrte samfundet.
47:40Selv på de daglige gårdeturer
47:41er der et forbud
47:43mod kontaktfangerne imellem.
47:46Jeg tror nok, man kan sige,
47:47at for Pio var fængselsopholdet traumatisk.
47:49Han blev meget syg undervejs.
47:53Han begynder at kaste blodet op,
47:55og man har mistanke om,
47:56at han har fået tuberkulose i fængsel.
48:01Og der sker det så,
48:02efter de har siddet små to år,
48:04og så bliver de benådet
48:05på kongens fødselsdag.
48:07Muligvis fordi, at myndighederne frygter,
48:09at man vil få en martyr,
48:11simpelthen, hvis Pio dør i fængsel.
48:18Det er en syg og udmattet Pio,
48:20der kommer ud af fængsel.
48:22Og kun få måneder efter,
48:23bliver han igen kaldt op til politiet.
48:25Han får så at vide af politiet,
48:28at man skal nok finde en undskyldning for,
48:29at få ham smidt i fængsel igen.
48:32Men han kan undgå at komme i fængsel,
48:34hvis han vil tage imod 10.000 kroner,
48:37og så i øvrigt få så mange af sine kammerater,
48:41som muligt med til at emigrere sammen med ham til Amerika.
48:44Og det ender med,
48:46at Pio han ikke kan holde til presse længere,
48:48og emigrere til USA.
48:50Og han dør som nogle af 50-årige i Chicago.
48:55I 1881 har Venstre i næsten 10 år siddet
49:03som Folketingets største parti,
49:05uden at have fået adgang til regeringsmagten.
49:08Og nu forsøger Venstre at tvinge højere for magten,
49:11ved konsekvent at nedstemme alle regeringens finanslåge.
49:14Det er et forsøg på at obstruere,
49:17at blokere systemet,
49:18sådan så selve systemet skal laves om.
49:21Men Estrup svarer blot igen ved at sende Folketinget hjem,
49:25inden hver afstemning.
49:28Da regeringen har ret til at vedtage forløbige love,
49:31hvis ikke rigsdagen kan samles.
49:33Man kan sige,
49:34at den her hårde politik,
49:36den nærmer sig jo en genafskaffelse af demokratiet,
49:41og sådan en halv genindførelse af enevælden.
49:45Den politiske konflikt var så skærpet,
49:47at den også bredte sig ud i samfundet.
49:50En eftermiddag i 1885 får den politiske krise
49:55personlige konsekvenser for Estrup.
49:58Han har netop forladt rigsdagen,
50:01og er nu på vej mod sit hjem.
50:04Uden for Estrups hjem venter en bred unge mand,
50:08Julius Rasmussen,
50:09og han har ikke venlige hensigter med sit besøg.
50:13Slet ikke.
50:14Den unge mand var venstre mand,
50:17og var blevet radikaliseret.
50:20Han mente,
50:21at vold var en løsning på en politisk konflikt.
50:31Er de i Estrup?
50:32Ja.
50:42Skyder de mig?
50:43Det er en knap på Estrups jakke,
50:49der redder hans liv.
50:53Og muligvis en dårligt fungerende pistol.
50:59Den unge venstremands attentalforsøg
51:02mislykkes.
51:13Julius Rasmussen ryger i fængsel,
51:18hvor han faktisk ender med at tage sit eget liv.
51:21Estrup derimod
51:22begynder nu for alvor
51:24at stramme grebet i rigsdagen.
51:28For det næste årti
51:29sender Estrup konsekvent
51:30Folketinget hjem,
51:31hver gang finansloven skal vedtages.
51:34Og dermed sætter han landets største parti
51:37uden for enhver form for indflydelse.
51:39Mens konflikten i Folketinget er på sit højeste,
51:44melder et helt andet parti nu sin ankomst.
51:47Det er Arbejdernes parti,
51:49Socialdemokratiet,
51:50som i 1884
51:51får sine første to medlemmer stemt ind.
51:54Et udtryk for,
51:55at arbejderne står stærkere end nogensinde før.
51:58Den opgangstid, der sker i slutningen af 1800-tallet,
52:02rammer hele Europa,
52:03hvor fagbevægelserne blomstrer frem over det hele.
52:06Og Danmark er i særklasse
52:08et velorganiseret land.
52:10Til gengæld er arbejdsgiverne i gang med
52:12at mobilisere deres kræfter
52:13i et forsøg på at stoppe de mange strækker.
52:17Så siger arbejdsgiverne på et tidspunkt,
52:19at nu er det nok.
52:20Nu vil vi ikke finde os i det her mere.
52:21Det er jo ved at blive tyranni.
52:22Vi kan jo snart ikke bestemme over os egne arbejdspladser.
52:25Nu skal de der fagforeninger have lektien en gang for alle.
52:28Hvor anledningen kommer,
52:29da nogle arbejdere i Jylland
52:31endnu engang går i strække.
52:40Danmark er på vej ind i sin mest omfattende arbejdskamp nogensinde.
52:44Det er snedderne i en række jyske byer,
52:46der strækker og starter det hele.
52:48Og igen er det Lønnen, der er stridsmålet.
52:52Skal vi tåle, at vore fjender
52:55igennem flere år bremser vores stramgang?
52:58Nej, nej, nej!
53:01Men nu har snedkernes arbejdsgivere i hele landet fået nok.
53:06De smider samtlige snedkere på porten på én gang.
53:10Og snart rammer udelukkelsen også andre fag.
53:13Hvilket betyder, at 40.000 arbejdere med ét
53:16står uden indkomst.
53:18Lukket ude fra deres arbejdsplads.
53:20Den store lockout
53:22er en realitet.
53:24Det vil sige, at de lukker fabrikken ned.
53:31De lader ingen komme ind på arbejde,
53:32og de udbetaler ingen løn.
53:37Og på den måde, så kan man jo efterhånden
53:39føre sådan en udmavringskrig.
53:41Hvem giver først op?
53:43Og det er jo ikke bare de 40.000,
53:45det er jo deres familier.
53:46Så det er jo over 100.000 mennesker,
53:48der er berørt,
53:49som ikke har nogen indtægt,
53:51og som i sidste ende
53:53ikke har noget at leve af.
53:57Så det har selvfølgelig også været
53:58et stort arbejde for fagforeningerne,
54:01at holde arbejderne sammen,
54:02og holde kampgejsten oppe,
54:04i en situation, hvor man kunne se,
54:05at folk faktisk
54:07begyndte at sulte.
54:10Der udviklede sig
54:11en meget stærk, engageret arbejdskamp,
54:14og helt fra Sydafrika til Grønland,
54:17fra Berlin til New York,
54:19der bliver holdt
54:19solidaritetsarrangementer,
54:21der kommer telegrammer ind,
54:22der bliver samlet penge ind,
54:25til den her arbejdskamp,
54:26der foregår i Danmark.
54:30Det her var i tal
54:32den største arbejdskonflikt,
54:34der havde været indtil da.
54:35Jeg tror godt, man kan sige,
54:36at den ikke siden er blevet
54:37overgået i vigtighed,
54:38fordi det her,
54:39det var en principiel konflikt.
54:44Men til sidst
54:45bliver de stridende parter
54:47enige om et kompromis,
54:48der får stor betydning for fremtiden.
54:51Efter 100 dages stor konflikt,
54:54lykkes det endelig parterne
54:55at nå frem til en aftale.
54:58September for liget.
54:59For første gang anerkender arbejdsgiverne
55:08arbejdernes ret til at organisere sig
55:11i en fagforening.
55:12Til gengæld for, at arbejderne anerkender
55:14arbejdsgivernes ret til at lede
55:16og fordele arbejdet.
55:18Og nok så vigtigt,
55:20fra nu af,
55:22kan arbejderne ikke længere bare strække,
55:24som de har lyst til.
55:25Det system, der bliver skabt,
55:28betyder, at man indgår aftaler
55:31overenskomster.
55:33Og så længe de kører,
55:34så kan du ikke strække.
55:36Så det giver ro på arbejdsmarkedet.
55:38Det er det kompromis,
55:39som kommer til at danne grundlag
55:40for den måde,
55:41det danske arbejdsmarked fungerer på
55:43den dag i dag.
55:45Med septemberforliget
55:46kan arbejderne om sider
55:48se resultatet af deres årlange kamp
55:50for bedre vilkår.
55:53Og i slutningen af århundredet
55:55kan også bønderne åbne et nyt kapitel
55:57i deres kamp for indflydelse.
55:59For det går nu så dårligt
56:00for partiet Højre,
56:02at de ved valget i 1901
56:03kun får 13 ud af Folketingets
56:06113 mandater.
56:08De bestemmer mindre og mindre,
56:10og til sidst, i sommer 1901,
56:13bliver kongen så overtalt til
56:14at prøve at lade Venstre danne regering.
56:17Vi ved ikke helt selv,
56:19hvordan Christian 9. opfattede situationen politisk.
56:21Vi kan se, at han låt sig overbevise,
56:23og han har nok indset,
56:25at det var tid til at indrette sig.
56:28Men om han nogensinde selv var overbevist om,
56:30at det var noget rigtigt,
56:30det tror jeg ikke.
56:39Da Christian 9. endelig accepterer,
56:42at overlade regeringsmagten til Venstre,
56:44forventes det nu,
56:45at partiets ubestridte leder,
56:48I.C. Christensen,
56:49bliver ny statsminister.
56:51Han havde været formand for finansundvalget
56:53i flere år.
56:54Han var ligesom den,
56:55der tegnede butikken.
56:57Men det lykkedes alligevel kongen
56:58at få det sidste ord.
57:01For det siges,
57:02at han var så oprørt over,
57:04at skulle acceptere en bonderegering,
57:06at han gjorde alt,
57:07hvad han kunne for at undgå
57:08I.C. Christensen som statsminister.
57:12Altså, man var ikke klar til ligesom
57:14at sætte en bonde i føresædet.
57:15Men så var det sådan,
57:18at man kendte en pæn professor,
57:20og så bliver man så enig om,
57:21at man kan spørge ham.
57:22Han kunne måske danne en venstre regering,
57:25men fordi han nu er en pæn professor
57:26med gode forbindelser i det store erhvervsliv,
57:28også ligesom er en garanti for,
57:30at det her, det foregår nogenlunde ordentligt.
57:33Døgnser, som han hed,
57:34blev så en overgangsskikkelse,
57:36der er stort set blevet glemt,
57:37men har spillet rollen som den,
57:39der formidlede mellem
57:40kongens konservative position
57:41og venstres.
57:45Danmark har dermed fået
57:52sin første flertalsregering,
57:54bestående af repræsentanter
57:55for en gruppe,
57:56som blot 100 år tidligere
57:58udgjorde den svageste del af samfundet.
58:09Begivenheden fejres med et stort optog
58:12igennem byens gader,
58:14som ender i en fest
58:15i en af Københavns mest berømte parker.
58:19Det var måske nok lidt paradoxalt,
58:23at folkefesten blev holdt her,
58:25midt i kongens have.
58:28For det, man fejrede,
58:29var jo netop,
58:29at kongen aldrig mere skulle bestemme,
58:31hvem der skulle styre Danmark.
58:33Nu lå magten i folkets hænder.
58:38Det vil så sige,
58:39ikke hele folket.
58:41For hverken kvinder,
58:42eller fattige i byerne,
58:44og på landet,
58:45havde ret til at stemme.
58:46Men det kapitel åbner vi op for
58:49i næste afsnit af historien om Danmark.
59:00For i 1900-tallet
59:02begynder danskerne for alvor
59:03at nedbryde de gamle hierarkier.
59:07Arbejderpartiet stormer frem,
59:09kvinderne får stemmeret,
59:11og en ny velfærdsstat tager form.
59:13Men ude i den store verden
59:16er der dybe kriser,
59:18som truer med at ødelægge det hele.
59:21Fire!
59:51Danske tekster af Nicolai Winther
Comments