- 8 months ago
10. Velfærd og kold krig
Lars Mikkelsen fortæller om anden halvdel af 1900-tallet. Danmark er midt i 2. verdenskrig og danskerne er begyndt at gøre modstand mod den tyske værnemagt. Men krigen skaber ikke den fred, som alle håber på. For nu begynder en kold krig mellem øst og vest og trusler om atomraketter, død og ødelæggelse. Men det er også en tid med mange nye opfindelser og hvor de mange husmødre får både køleskabe og frysere og hvor drømmen om et velfærdsliv med parcelhus og ferie bliver muligt.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Lars Mikkelsen fortæller om anden halvdel af 1900-tallet. Danmark er midt i 2. verdenskrig og danskerne er begyndt at gøre modstand mod den tyske værnemagt. Men krigen skaber ikke den fred, som alle håber på. For nu begynder en kold krig mellem øst og vest og trusler om atomraketter, død og ødelæggelse. Men det er også en tid med mange nye opfindelser og hvor de mange husmødre får både køleskabe og frysere og hvor drømmen om et velfærdsliv med parcelhus og ferie bliver muligt.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Category
📺
TVTranscript
00:00www.atomkrig.com
00:11Verden har aldrig været tættere på en atomkrig end lige nu.
00:15En krig, der kan betyde den totale udslændelse.
00:26Så står vi oppe.
00:30Jeg kommer!
00:32Ja, jeg er klar.
00:42Krisen mellem de to supermagter, USA og Sovjetunionen, er mere alvorlig end nogensinde.
00:48Og hele verden forbereder sig på en konfrontation.
00:52Den kolde krig er på sit højeste.
00:54Vi er i den sidste halvdel af 1900-tallet.
01:01Efter 2. verdenskrig skal Danmark vælge side i en ny verdensorden.
01:06Landet er presset mellem to supermagter, og hvis en atomkrig bryder ud, befinder danskerne sig midt i orkanens øje.
01:13Det er en tid, hvor nye opfindelser gør livet lettere.
01:18Hvor drømme bliver til virkelighed, og velfærdsstaten folder sig ud.
01:23Men det er også en tid, hvor det bliver klart, at intet varer evigt.
01:28Dette er historien om Danmark.
01:36Om hvordan et land vil til et land, og et folk til et folk.
01:42Det er fortællingen om en nation, der har oplevet både svimlende storhed, og totalt forfand.
01:48Gennem krig og kærlighed, fattigdom og velfærd, enevælle og demokrati.
02:03Alt det, der har formet det Danmark, vi kender i dag.
02:08Det er vores historie.
02:18Danmark er et lille land, så for at sikre os et effektivt forsvar, har vi indgået en aftale med en række andre og større nationer,
02:37om at komme hinanden til undsætning, hvis en af os endda skulle blive angrebet.
02:42Men der var en gang, hvor vi ikke havde den slags aftaler.
02:46Der var en tid, hvor vi stod helt alene.
03:01Året er 1942.
03:04Tyskland har besat Danmark, og besættelsesmagten slår hårdt ned på al modstand.
03:09I.B. Salesens første og andet år, der oplever langt de fleste danskere jo ikke den store forandring af deres hverdag.
03:19Vi skal jo helt hen til 1942, før der har faktisk begyndt at vokse et modstandssynspunkt frem.
03:23I december måned arresterer tyskerne Inger Merete Nordentoft, en ugift skolelærerinde, som de mistænker for at skjule modstandsfolk.
03:33Hvad de ikke ved, er at hun selv er med i modstandsbevægelsen.
03:40Dels omkring et tidsskrift, der hedder Ringen, og dels ved at være logivært for modstandsfolk.
03:46Hun var en del af den kulturradikale bevægelse i 30'erne, hvor intellektuelle socialdemokrater og kommunister så det som deres allervigtigste opgave at bekæmpe fascismens menneskesyn og propaganda.
04:03De gik ind fra lighed mellem kønnene, og de gik ind fra demokrati.
04:09Den 19. februar 1943 bliver Inger Merete idømt fem måneders fængsel.
04:26Og Inger Merete spiller ikke i tiden. I cellen skriver hun bogen Opdragelse til demokrati.
04:33En bog, der med tiden skal komme til at forandre den danske skole.
04:37Hun tror på nødvendigheden af, at man opdrager børn fra de er helt små til at tænke selv, til at handle efter deres samvittighed og aldrig nogensinde efter ordre uden at tænke sig om.
04:55Inger Merete kæmper for en verden, hvor der er lige rejts mellem kønnene.
04:59For vi er i en tid, hvor det stadig er de gamle moralbegreber, der sætter rammerne for danskernes og i særdeleshed kvindernes liv.
05:06Noget af det ulykkeligste, der kan overgå et ungt kærestepar er, hvis kvinden bliver gravid inden peget er gift.
05:24Men endnu værre er det, hvis de slet ikke skal giftes.
05:28Den unge kvinde på bordet her skal have udført det, man på det her tidspunkt kalder en fosterfordrivelse.
05:44Altså en abort. Og i 1940'erne er det noget, man gør i hemmelighed. For det er i den grad ulovligt.
05:54Ugifte kvinder i 10.000-tall sætter hvert år livet på spil for at få fjernet det foster, der ellers ville ødelægge deres liv.
06:07At blive gravid uden for ægteskabet dengang, det var så livsændrende.
06:13At en kvinde, der var i gang med en uddannelse, hvis hun var gravid, så blev hun smidt ud fra sin uddannelse.
06:19Og det medførte uoverskuelige økonomiske og sociale følger.
06:29Forbuddet mod abort gælder alle. Også Jens Otto Krav, som den unge mand hedder.
06:35At han endda bliver landets statsminister, er der ingen, der vil på det her tidspunkt.
06:41Han er en kvilt dreng fra Randers, hvis fare var sådan en lidt falleret småborger.
06:48Og han endte med at have en stor lejekaserne, hvor han udlejede boliger til fattigere.
06:54Så Krav voksede altså op blandt det, der dengang var underklassen.
06:58Og der bliver altså grundlagt i ham en social indignation.
07:03Hvordan kan vi sørge for, at dem, der er de små i samfundet, får adgang til de muligheder, som har forbeholdt borgerskabet?
07:15Så er vi færdige.
07:18Aborten sidder dybt i Jens Otto.
07:24Som han skriver senere i livet, aldrig før har jeg balanceret så yderligt på afgrundens regn.
07:31Når man læser Kravs beretninger om det, så er det jo en ung mand i chok.
07:44Her har han foranstaltet noget, som i enhver forstand er forkert.
07:52Men samtidig er det jo en beslutning, de har truffet med åbne øjne.
07:57Aborten svækker ikke Jens Otto Kravs ønske om et bedre samfund for de svageste.
08:07Men drømmen må vente, for Danmark er i krig.
08:10Og der hvor danskerne mærker krigen tydeligst, er ved manglen på madvarer.
08:14I de danske kolonihæver dyrker man sine grøntsager som aldrig før.
08:22Kolonihæverne har været en del af Danmark siden 1890'erne.
08:26De ligger spredt over hele landet, og de er tænkt som et åndehul for de fattige arbejdere i byerne.
08:33Men under krigen får kolonihæverne en afgørende betydning, for der er rationering på mange fødevarer.
08:40Der var så nogen dansker, der var heldige at have familie på landet.
08:44Så kunne de så få en gås eller en gris, pølser, flæsk og især grøntsager.
08:49Og alle de byboer, som havde kolonihæver, der blev græsplænen lavet om til en kartoffelmarken.
09:01Og nu skal danskerne vende sig til at erstatte kød med grønts.
09:05Og den opgave er lige noget for Kirsten Hyttemeier.
09:09En driftig ernæringslærerinde, der tager udfordringen med rationering af kød, sukker og mel om.
09:15Og hun ikke alene tjener sine egne penge.
09:17Hun er også fraskilt.
09:20Og de her ting med dels at tjene sine egne penge, men også at være en kvinde, der er stortrives uden for ægteskabet.
09:28Det er altså trods alt noget af et særsyn på det her tidspunkt.
09:32Under krigen cykler hun rundt til de kvinder, der arbejder på fabrikkerne.
09:36Og demonstrerer for dem, ikke bare hvordan de får maden til at række lidt længere,
09:40men også hvordan de kan snyde sig til at få det til at smage som før rationeringen.
09:45Hun siger, jamen der er ingen grund til at gøre livet mere besværligt for sig selv,
09:50når nu der er bouillonterninger og der er kød og ekstrakt.
09:54Alverdens produkter, som simpelthen bare gør det daglige måltid nemmere.
09:58Jeg tilsætter en lille smule mere soja, tjups, og en smule risk.
10:06Og se, så er det næsten ved at være færdigt.
10:08Selvom danskerne tilsyneladende indrejter sig på de vilkår, der følger med krigen, så vokser utilfredsheden.
10:20I sommeren 1943 tager sabotage mod besættelsesmagten og de danske virksomheder, der arbejder for dem til.
10:26Tyskerne ser sabotage alle vejene og strammer kontrollen.
10:33Tyskerne ser et af dem til.
10:48I august 1943 får besættelsesmagten nok og forlanger dødsstraf for alle saboteure,
10:54hvilket får den danske regering til at gå af.
10:57Og med ét kan tyskerne indlede en klapjagt på en anden befolkningsgruppe.
11:00De danske jøder.
11:03Befolkningen reagerer jo helt spontan ved simpelthen at åbne deres dørre for deres jødiske naboer, kollegaer og venner.
11:10Sørger for, at de bliver for mad og tøj på kroppen.
11:14Nok også fordi de forstår, at denne gang er det jøderne, de kommer efter, men næste gang, så kan det altså være dig eller mig.
11:22De fleste danske jøder bliver bragt i sikkerhed af fiskere, som mod betaling salder dem til Sverige.
11:27Godt 7.000 jøder undslipper tyskerne.
11:36Fra 1943 til juni 1944 slår Sovjetunionen tyskerne tilbage i øst, og fra vest går de allierede i land på den franske kyst.
11:45Mange tror, at Tyskland vil tabe krigen.
11:49Og nu tør endnu flere danskere gøre modstand.
11:51Og det gør selvfølgelig, at der sker sådan en mobilisering til modstandsbevægelsen, men også i det hele taget sådan en mobilisering og vilje til at irritere tyskerne og vise civil lydighed.
12:05Viljen til modstand kommer fra mange samfundslag og dækker de fleste politiske fløje.
12:12Og på Danmarks største arbejdsplads, skibsværftet B&W, hvor arbejderne mod deres vilje bygger skibe til den tyske krigsmaskine, gør de hvad de kan for at genere tyskerne.
12:23Det erklæret målet var simpelthen at prøve at se om bygget sig langsomt, så tyskerne aldrig nogensinde vil få nogle af de her skibe færdige til tiden.
12:34Sabotageaktionerne breder sig landet over. Tyskernes vej igen. Og i sommeren 1944 er det særligt københavnerne, det går ud over.
12:44Tyskerne indfører spærretid. Hvilket betyder, at alle københavnere skal holde sig indendør mellem kl. 8 om aftenen og kl. 5 om morgenen.
12:57Og alle vinduer skal holdes lukkede. Og det på trods af, at det er den varmeste sommer i mandsminde.
13:04Det irriterer særligt arbejderne på B&W hver aften i København, at de ikke kan komme i deres kolonihaver.
13:10Det, der er interessant ved B&W, det er, at på arbejdspladsen var kommunisterne ekstremt velorganiseret.
13:18De har overtaget blandt tillidsfolkene, som kunne påvirke arbejderne og faktisk diktere retningen for Danmarks største arbejdsplads.
13:26Da tyskerne indfører spærretid, har arbejderne fået nok.
13:30Reaktionen kommer prompte. Allerede samme dag kl. 12 går samtlige værftsarbejdere på Danmarks største arbejdsplads B&W hjem.
13:45Begrundelsen de bruger for at gå tidligt er, at spærretiden ellers vil forhindre dem i at nå i kolonihaven og passe deres gullerødder.
13:52Og protesten breder sig til hele København.
13:59Der bygges bare kader på Vesterbrogade og Østegade og på Nørrebrogade for at forhindre, at besættelsesmagten kan komme ind i kvartererne.
14:06Men tyskerne optrapper konflikten og lukker for alle forsyninger i et forsøg på at presse Københavnerne tilbage på arbejde.
14:16Nu er der ingen el, gas eller vand i hele byningen.
14:20Men det gør i virkeligheden bare Københavnerne endnu mere stedige og endnu mere beslutsomme i forhold til at slutte op omkring den her fælles begivenhed.
14:28Så på en og samme tid er folkestrækken det allermest dramatiske tidspunkt i dansk besættelseshistorie.
14:35Samtidig er det også en fortælling om samhold og fællesskab.
14:41Folk rykkede ned i gården og lavede bål og lavede mad sammen, og så hentede man vand ud i søerne, og man fik det til at fungere og hjælpe hinanden og dele det med hinanden.
14:49Men Københavnerne har ikke tænkt sig at indstille strejken. Heller ikke selvom tyskerne begynder at skyde efter folk i gaderne.
15:04Og mens hovedstadens befolkning altså står sammen mod besættelsesmagten, tager kampen også til på den politiske arena.
15:11Fra den officielle politiske hold, der gør man alt hvad man kan for at dæmpe gemyterne og opfordrer via den etablerede fagbevægelse til, at københavnerne straks skal genoptage arbejdet.
15:24Og da man så kan se, at det ikke sker, så kan man se, at hvem er det, der har magten.
15:29Det er modstadsbevægelsen. Fordi det som modstadsbevægelsen kan, det er, at de har forbindelsen til befolkningen.
15:41Københavnerne fortsætter modstanden, men det bliver ikke uden omkostninger.
15:49100 danskere mister livet under folk i strejken, og 600 bliver såret.
16:04Det kommer som en overraskelse for politikerne, hvor lidt tag i befolkningen de har.
16:09Kan de regne med, at de her unge mænd vil støtte op omkring genindførelsen af demokratiet?
16:25Nu står kampen, og kampen står om Danmark nogensinde bliver frit og demokratisk igen.
16:31Efter ni dages kampe trækker tyskerne sig tilbage, inden strækken lammer hele landet.
16:39De åbner for el, gas og vand, og ophæver spæretiden.
16:42De fleste tror, at krigen slutter inden længe, og selvom der reelt kommer til at gå et år endnu, før krigen er forbi, begynder spørgsmålet nu at melde sig om, hvem der skal lede Danmark, når besættelsesmagten er væk.
17:06Skal det være dem, der satte livet på spil i modstanden mod tyskerne?
17:11Eller skal det være de gamle politikere?
17:14Dem, der samarbejdede med fjenden?
17:16Hvorn i kampen om magten i Danmark træder den 30-årige Jens Otto Krag ind på den politiske scene.
17:36Han har ved at studere, hvordan andre lande klarer sig igennem krigen,
17:40en idé til, hvordan socialdemokratiet kan komme tilbage til regeringsmagten
17:44og samtidig rette op på økonomien, når krigen slutter.
17:48Vi skal undgå arbejdsløshed.
17:50Og hvordan kan man gøre det?
17:52Ja, det kan man gøre ved at føre en økonomisk politik,
17:55der sørger for, at alle altid er i arbejde.
17:59Den socialdemokratiske partitop beslutter at sætte den uprøvede Jens Otto Krag i spidsen
18:08for det arbejde, der skal bringe partiet tilbage til regeringsmagten.
18:12Og de kan lide hans idéer om at skabe arbejde til alle.
18:16Når Krag og Socialdemokratiet lægger så meget vægt på at skabe fuldt beskæftigelse,
18:21så er det jo simpelthen ud fra en opfattelse af, at folk, der går med det i seng,
18:26de er mere villige til at gå på arbejde næste dag
18:29og vil ikke tænke på at lave revolutioner.
18:46I en tid, der er præget af varemangel og rationering,
18:49har folk på landet lidt lettere adgang til både mel, kød og smør.
18:54Men ligesom resten af befolkningen, ser de frem til den dag krigen slutter.
19:01Så er der kaffe!
19:13Herre London, de hører BBC's middagsudsendelse til Danmark.
19:18Hitler er død.
19:19I foråret 1945 er tyskerne trængt tilbage på alle fronter.
19:25Hitler begår selvmord, og Danmark kan nu se frem til at blive befriet inden for ganske få dage.
19:32Men spørgsmålet er, hvem der når Danmark først?
19:36Englænderne eller russerne?
19:38Russerne var dødligt bevidste om, at hvis vi sætter os på Bornholm,
19:46så har vi mulighed for at påvirke og måske også diktere en efterkrigsordning i Danmark.
19:55Fra øst nærmer de russiske styrker så hastigt den danske grænse.
19:59De engelske styrker tøver i flere dage.
20:03Det ser ud til, at russerne vil nå Danmark først.
20:05På det her tidspunkt, der opstår der en frygt, også i London,
20:11en frygt for, at det skal være russerne, der når Danmark før britterne.
20:17Hvis vi bliver befriet østfra, så bliver det altså ikke friheden, vi får,
20:23når tyskerne bryder sammen.
20:25Så bliver det kommunisme og stalinisme.
20:28Den 29. april begynder de engelske styrker at røre på sig,
20:32og kun få timer før russerne når frem, ankommer englænderne.
20:38Her er London, BBC sender til Danmark.
20:42I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst,
20:49at de tyske tropper i Holland, Nordvest-Tyskland og i Danmark har overgivet sig.
20:57Her er London, vi gentager.
21:00Montgomery har i dette øjeblik meddelt,
21:03at de tyske tropper i Holland, Nordvest-Tyskland og Danmark har overgivet sig.
21:10Danmark bliver befriet den 5. maj 1945 af englænderne.
21:29Mens freden sænker sig over det meste af landet,
21:32så er der ikke noget at fejre på bundholden.
21:34For her holder russerne nemlig øen besat i næsten et år.
21:36Men i resten af landet glæder man sig bare over,
21:40at de tyske soldater endelig forlader Danmark.
21:46Men der er også en, der er bekymret.
21:49I samme sekund, frihedsbudskabet kom,
21:53startede jo også kampen om, hvem der skulle have magten i Danmark.
21:56Jens Otto Krag er urolig for fremtiden.
22:01Socialdemokratiet har mistet sin popularitet,
22:03fordi partiet har stået i spidsen for politikernes samarbejde med tyskerne.
22:08Så er der forestået, og det var Krag pinligt klar over,
22:12en meget, meget hård politisk kamp.
22:15Og i den kamp, der var det program, han selv havde forfattet,
22:18fremtidens Danmark, Socialdemokratiets hovedvåben.
22:21Sommeren 1945 er den første, hvor danskerne igen kan trække vejret
22:38som et frit folk efter fem års besættelse.
22:44Efter at have siddet fem måneder i fængsel under krigen,
22:47lysner det nu også for Inger Marieting Norentoft.
22:52For kort tid før krigen slutter,
22:54bliver hun nemlig udnævnt til skoleinspektør her,
22:57på Katrinedalsskolen i Vandløse.
22:59Og nu kan de idéer om børneopdragelse,
23:01som hun sad og udviklede på i fængslet,
23:04endelig føres ud i livet.
23:06Ring, Norentoft!
23:08Den der idé, som hun havde med at opbygge undervisningen,
23:14sådan så, at børn kunne lære og læse og skrive og regne
23:18i deres eget tempo.
23:20Det er de, som vi i dag kender som differencieret undervisning.
23:24Det var meget moderne,
23:26og det var i stik modsætning til den autoritære skoletradition,
23:32der var i Danmark,
23:33hvor det var klasseundervisning,
23:35alle skulle lære det samme på én gang,
23:38i høj grad uden adslære.
23:40Vi ser.
23:41Ja.
23:43Ja, hvor er det sød.
23:45Han har mistet den ene, så.
23:52Også privat sker der store ting for frygten Norentoft.
23:56For selvom hun ikke er gift,
23:57så lykkes det hende at få et brændende ønske om at være mor opfyldt,
24:01da hun adopterer et af de mange uønskede børn,
24:03som bliver født under krigen.
24:06Og så bliver hun oven i købet forelsket.
24:19Inger Marete Norentoft melder sig ind i Danmarks kommunistiske parti, DKP,
24:24da det ikke længere er forbudt.
24:26Og i efteråret 45 stiller hun op til Folketingsvalget.
24:29I de allerførste efterkrigsår er der begejstring og interesse for Sovjetunionen.
24:36Ikke kun i DKP og i, kan man sige, på den yderste venstrefløj,
24:40men i det hele taget.
24:42En meget stor beundring for de ofre, som Jettunionen brækte.
24:46Det store flertal af danskerne vil bare tilbage til livet før krigen.
24:50Og de sætter nu deres lid til venstre, der kan danne regering.
24:53Socialdemokratiet taber 18 pladser i Folketinget.
24:57Det samme som kommunisterne vinder.
24:59Og Inger Marete Norentoft får en af de pladser.
25:03Men det, der skulle være en god tid for hende,
25:06bliver det modsatte.
25:08For hun bærer på en hemmelighed,
25:09som kommer til at ryste store dele af Danmark.
25:12På den her meget smukke og stemningsfulde 4. maj. aften 1946,
25:29er der ingen, der er fantasi til at forestille sig,
25:32at en ny krig er på vej.
25:34En kold krig,
25:36hvor krutter kanoner bliver afløst
25:37af mistro og had.
25:42En krig, der deler verden
25:44i øst og vest.
25:48Den kolde krig
25:49er jo på mange måder
25:51en karpestrid om,
25:53hvad for et samfundssyn, der er det rigtige,
25:55hvor de kæmper om at få mest muligt indflydelse
25:58over den verden, der er blevet efterladt,
26:00og hvordan man skaber det gode samfund
26:02for folk i efterkrigstiden.
26:05USA har et fortrin
26:07i den karpestrid.
26:09Atombomben.
26:10Et våben så voldsomt,
26:12at ingen er i tvivl om,
26:13hvem der er verdens største magt.
26:18Sovjet sætter alt ind på at følge med,
26:20og det bliver starten på et kapløb,
26:22som Danmark bliver fanget midt i.
26:24I 1947 er Danmark,
26:32som resten af Europa,
26:33tynget af eftervirkningerne af krigen.
26:36Der er rationering på en lang række varer,
26:39og industrien er gammel og nedslidt.
26:42I USA er der til gengæld nye maskiner,
26:44der kan købes for dollars,
26:46men det har Danmark ikke råd til.
26:48Derfor tilbyder amerikanerne danskerne hjælp
26:50gennem det, der hedder Marshallplanen.
26:54altså et stort økonomisk hjælpeprogram
26:56fra USA til alle de lande i Europa,
26:59der kunne og ville tage imod det
27:01og indgå de betingelser,
27:04som fulgte med,
27:05som i det store hele var,
27:06at du skulle følge den amerikanske model.
27:08i efteråret har Socialdemokratiet igen fået fodfæste
27:18og har regeringsmagten.
27:21Og det bliver Jens Otto Krav,
27:23der som handelsminister
27:24skal tage stilling til amerikanernes tilbud.
27:27For Danmark var det her
27:28et dilemma.
27:30En af de amerikanske betingelser
27:35for Marshallhjælpen er,
27:36at Danmark skal opruste sit forsvar mod Øst.
27:41Man er fra dansk side jo også dødligt bevidst
27:44om, at hvis man siger ja til den her hjælp,
27:45så vil man indsygt placere sig
27:47i den ene lejr.
27:49Og fra amerikansk side
27:51giver man jo også danskerne klart indtryk af,
27:53hvis de vælger at sige nej til det her,
27:55så vil vi jo også se det som et afslag,
27:56som i en eller anden grad vil placere jer
27:59i den østlige lejr.
28:02Når man sidder der
28:04i handelsministeriet
28:06og ser på tallene,
28:08så tror jeg, for Krav har det været
28:10indlysende,
28:12at vi havde ikke noget valg.
28:14Det var vi nødt til.
28:15Den danske økonomi er trængt.
28:18Og den eneste hjælp, danskerne har udsigt til,
28:20er den amerikanske.
28:21Men politikerne vil gå langt for ikke at provokere
28:24den store nabo mod Øst.
28:25Derfor accepterer de marshalhjælpen
28:28på betingelse af,
28:29at de ikke skal opruste forsvaret mod Sovjet.
28:35Og selvom vi bedyrer,
28:37at det betyder bestemt ikke,
28:39at vi bliver en del af den amerikanske blok,
28:41og det er bestemt ikke vindt mod Sovjetunionen,
28:44så er realiteten jo den,
28:46at fra der af har Danmark været en del
28:48af den vestlige blok.
28:49De første, der får glæde af marshalhjælpen,
29:05er landmændene.
29:09Allerede i 1947,
29:10kommer de ti første Ferguson-traktorer til Danmark.
29:13Hjælpen fra USA bliver begyndelsen
29:22på en gennemgribende forandring,
29:24ikke kun af landbruget,
29:26men også af danskerne.
29:27Inge-Marette Norentoft er en af de kvinder,
29:38der er på forkant med de nye tider.
29:41Hun er skoleinspektør,
29:42folketingsmedlem,
29:44og ugift mor til lille Niels,
29:46som hun har adopteret,
29:47og det kan danskerne godt acceptere.
29:50Men det er kommet frem,
29:51at skoleinspektøren også er gravid,
29:54uden at være gift.
29:55Og det er noget,
29:57der vækker forarvelse.
29:59Tænk, hvis børnene så fandt ud af,
30:01altså synes, at det var rimeligt.
30:03Et rigtig dårligt eksempel
30:05til efterfølgelse.
30:10Og det er den der idé om,
30:13familien som samfundets grundpil,
30:15hvis kvinder begynder at få børn
30:17uden for ægteskab,
30:18jamen så vil alt gå i opløsning.
30:22På Katredalsskolen er forældrene
30:24så uenige om, hvorvidt hun kan fortsætte
30:26som skoleinspektør,
30:27at de stemmer om det.
30:29700 stemmer for indfyring,
30:32mens over 1200 er imod indfyring.
30:40Hermarete Nordentoft bliver altså ikke fyret,
30:43da de fleste forældre er imod.
30:45Men til gengæld bliver der bygget
30:47en helt ny skole,
30:48godt 800 meter ned ad vejen,
30:51til alle de lærere og forældre,
30:53der ikke kan leve
30:54med den skandaløse inspektør.
30:59Og det bliver ikke sidste gang,
31:01Inger Marete møder modstand.
31:07Hver gang hun udtaler sig
31:09om pædagogik,
31:11om seksuel undervisning,
31:13om opdragelse til demokrati,
31:15ligegyldigt hvad,
31:16så kommer det på tale af,
31:18det var jo hende,
31:19der blev gravid uden for ægteskab.
31:21Så det klistrer til hende.
31:23Det var ikke hendes plan,
31:25men hun ender med at blive et symbol
31:27på kvinders ret til at få børn,
31:29uanset om de er gift eller ej.
31:40I 1948 bliver styret i Tjekoslovakiet,
31:44væltet ved et kommunistisk kup,
31:46støttet af Sovjetunionen.
31:47Og for politikerne er spørgsmålet nu,
31:50hvilket land bliver det næste?
31:52Vil næste skridt fra Søvdesk side,
31:55vil det være Finland,
31:56vil det være Sverige,
31:57eller vil det være Danmark?
32:00I 1949 bliver Tyskland delt i to,
32:03et øst og et vest.
32:06Og af frygt for,
32:06at kommunismen skal brede sig,
32:08stifter 11 lande deriblandt Danmark,
32:10Atlantpakten,
32:11det senere NATO,
32:13hvor medlemmerne skal komme hinanden til undsætning,
32:15i tilfælde af krig.
32:17Danmark bliver dermed beskyttet,
32:19af den amerikanske atombombe.
32:21Men da Sovjet prøvespringer deres første atombombe i 1949,
32:26ligger Danmark nu i frontlinjen,
32:29i tilfælde af en atomkrig.
32:31Hvis der kommer en militær konflikt mellem øst og vest,
32:33så vil Danmark jo blive en del af slagmarken.
32:37Det er blandt andet på dansk territorium,
32:39at slaget skulle slås.
32:40Men endnu bekymrer flertallet af danskerne sig ikke om atombomber og krig.
32:50De har vendt blikket mod hverdagen,
32:52og den nye teknologi,
32:53der kommer til at forandre livet på landet.
32:55Og det tiltrængs.
32:58Det var gammeldags.
33:00Der var tre mand om og så marken.
33:02Men der var ikke et udbytte,
33:03som kunne give tre mand en ordentlig løn.
33:06Men de nye maskiner, der kommer til landet,
33:10gør også, at mange malkepiger og bønderkale
33:13må se sig om efter et nyt arbejde.
33:26I løbet af 1950'erne flytter omkring 300.000 landarbejdere til byerne.
33:32Og for at arbejde på nogle af de fabrikker,
33:34der med en økonomisk hjælp fra Marshall-planen,
33:37nu fremstiller radioer og konservisdåser,
33:40eller nogle af de andre varer,
33:41der kommer til at revolutionere de danske hjælp.
33:52Køleskabet, der før Marshall-hjælpen var forbeholdt de ganske få,
33:56bliver nu masseproduceret af arbejderne i den danske industri.
33:59Og hvis der er nogen, der kan overbevise de danske kvinder om,
34:02at de ikke kan leve uden et køleskab,
34:04så er det Kirsten Hyttemeier.
34:06Det er ikke nemt for os kvinder.
34:08Hun er omstillingsparat og ikke bange for fremskridtet.
34:11Og hun ser det som sin fornemste opgave,
34:13at lette hverdagen for de travle husmøder.
34:16Det betyder, at man kan gemme madrester,
34:19at man ikke behøver at købe ind hver dag.
34:22Det giver simpelthen en meget større frihed.
34:25Ja, det er dejligt køles, ikke sant?
34:28Køkkenet bliver på sin egen besønderlige måde
34:30sådan en del af den kolde krig,
34:32fordi det er jo en amerikansk opfindelse.
34:35Og det er jo en amerikansk måde at vise på,
34:38prøv at se, det her er det gode liv.
34:40Her har vi fryser.
34:42Det er det, vi kan give jer.
34:44Altså over i Østblokken,
34:45der har de slet ikke de her køkkener.
34:47Og der er det klart, at køleskabet,
34:50altså det er så arbejdskraftbesparende,
34:54så enhver husmor har lyst til at have sådan et.
34:58Men det er ikke alle, der har råd til et køleskab.
35:01Og slet ikke arbejderne i industrien.
35:05De danske arbejdere havde i begyndelsen af 50'erne
35:08affundet sig med situationen,
35:10fordi man blev jo lovet,
35:11at det skal nok blive bedre senere.
35:13Jens Otto Krag, som nu er økonomi- og arbejdsminister,
35:19har overtalt industriearbejderne til at holde igen med lønkrav
35:22til produktionen af steget.
35:26Og på skibsværftet B og V,
35:28hvor der nu er fuld gang i skibsbyggeriet,
35:30har værftsarbejderne endnu ikke fået mere i løn.
35:33Efterhånden, så er der i visse kredse tale om,
35:39at nu slipper tålmodigheden op.
35:42Og i 1956 er det nok.
35:46100.000 danskere nedlægger arbejdet.
35:49Så går vi, kammerater!
35:51En strække, der er en af de største i Danmarks historie.
35:55De store strækker der i 1956,
35:57de er jo simpelthen de største i landet siden folkestrækken i 1944,
36:01hvor det besættes.
36:08Og nu står Jens Otto med et dilemma.
36:11Hvis arbejderne får den lønstigning, de strækker for,
36:14så vil industrien ikke kunne være med til at skubbe den velstand,
36:17alle venter på i gang.
36:20Det galt om for næsten en værre pris
36:23at prioritere udviklingen af dansk industri
36:26med henblik på, ikke nu,
36:28men senere at få større velstand i samfundet.
36:33Spørgsmålet er nu,
36:34om Krag kan overtale fagbevægelsen til at få arbejderne til at vente
36:38endnu nogle år med en lønstigning.
36:40Hvordan ser det ud?
36:42Krag forstår, at der er hos arbejderne
36:46en forventning om at få del i velstandstigningen.
36:51Hvis de føler, at de skal bare levere varen,
36:55og så er der andre, der skummer fløden,
36:58så vil de før eller siden vende sig til kommunisterne.
37:03Arbejderne vil ikke holde igen med lønnen.
37:06Og nu griber Jens Otto Krag og regeringen ind.
37:10Folketinget vedtager simpelthen en lov,
37:12der fastsætter arbejdernes løn.
37:14For væksten i industrien er vigtigere end alt andet.
37:17På grund af storkonflikten,
37:21så vinder kommunisterne en række tillidsposter i fagbevægelsen,
37:24som de ikke har haft før.
37:25Man føler mange steder, blandt andet på skibsværdet B og V,
37:29at kommunisterne er bedre til at sige
37:31de rige og magthæverne midt imod,
37:33når arbejderne skal have deres interesser varetaget.
37:37Og Krag ser meget tydeligt,
37:39at kommunismen er altså en stærk politisk faktor.
37:43Og det tror jeg salder sig enormt dybt i Krag.
37:45Vi er altså nødt til at sørge for,
37:47at alle får det bedre.
38:04Det er hos Nordentoft.
38:07En søndag i november sker der noget,
38:09der ryster alle i Danmark.
38:11Og især deleshed Inger-Marie de Nordentoft.
38:17Sovjetiske kampvogne kører ind i Ungarn.
38:22Befolkningen i hovedstaden har nemlig afsat den kommunistiske regering,
38:26hvilket Sovjet ikke vil finde sig i,
38:28og derfor slår hårdt ned på.
38:29Det er det mest brutale overgreb mod en østeuropæisk nation,
38:35som vi hedtil havde set.
38:37Det skete jo bare ti år efter, at russerne havde forladt Bornholm,
38:42så det vækker virkelig stor angst.
38:45Inger-Marie de Nordentoft er så rystet over Sovjetunionens overgreb,
38:49at hun melder sig ud af DKP.
38:52Og hun er ikke den eneste, der vender kommunismen ryggen.
38:55Kommunisterne mister endegyldigt deres indflydelse i Danmark.
39:01Men i Øst står kommunismen stærkere end før.
39:06Og mens faren for en 3. verdenskrig vokser,
39:09så bryder et økonomisk opsving endelig igennem i Danmark.
39:13I 1958 stiger arbejdernes lønninger,
39:24og arbejdstiden bliver sat ned fra 48 til 45 timer om ugen.
39:29Og for mange unge betyder det nye muligheder og mere for hjælp.
39:35Så er vi her.
39:37Sådan nu.
39:37Historisk har unge i Danmark jo altid arbejdet,
39:42men med velfærdsstigningen i slutningen af 50'erne,
39:45så begynder mange unge at få kun beholden en større del af den løn, de tjener selv.
39:58Og det betyder jo, at de kan søge deres egne livsstil,
40:03uden på samme måde at skulle spørge voksen generation om lov.
40:07Jeg brøder lige ind her.
40:12Derfor begynder nogle unge at dyrke rock'n'roll-kultur med lederjakker og motorcykler og ny musik.
40:18Nu får danskerne tre uger hospitalferie og råd til rejser til sydens sol.
40:26Og de gode tider breder sig ud til alle afkroger af landet.
40:30Nu bliver der også råd til andet end landbrugsmaskiner.
40:33Laud efter end musik.
40:44Og jemm, Christian.
40:51Nej.
40:52Jeg har virkelig en fornemmelse af frihed.
40:56Altså, at livet er andet end bare at stå op og gå hen og arbejde og hjem igen, spise og sove.
41:05Nej, de kan tage på ferie, de kan gå på museer.
41:10Der er kort sagt en udbredt tro på fremtiden, både i byen og på landet.
41:16Danskerne har fået folkepension, og velfærdsstaten er i det hele taget ved at blive en del af danskernes liv.
41:23Nye skoler dukker op, frisidshjelm, nye sociale ordninger.
41:37Så selv i en sortokrav, der nu er blevet landets udenrigsminister, kan se lyst på tiden fremover.
41:44Den danske velfærd er populær.
41:48Men under optimismen gemmer en frygt for fremtiden sig.
41:53Inde bag de her døre ligger der en underjordisk bunker.
42:11Den blev bygget i tilfælde af det værst tænkelige atomkrig.
42:16Myndighederne bygger underjordiske anlæg som det her over hele landet i løbet af 50'erne.
42:33Konflikten mellem stormagterne skaber til i begyndelsen af 1960'erne.
42:42Vi ser Berlinmuren blive opført i Tyskland, hvor man simpelthen fra Øst-Tysklands myndigheder spærer hele Vest-Berlin af med en mur med pigtråd.
42:53Så Mesterholm bliver udbygget og forsynet med vagttårne, løbebaner med vagthugene, miner og vagter med maskinpistoler,
42:59som altså skyder, hvis det er sådan, at folk fra Øst-Tyskland prøver at flygte til Vest-Tyskland.
43:06Nu er de østeuropæiske lande altså nødt til at bygge mure for at holde deres befolkning inde.
43:12Og frygten for en atomkatastrofe vokser.
43:16Nu kommer den tredje verdenskrig, og denne gang bliver det med atomvåben, der potentielt kan udslætte store dele af menneskeligheden.
43:23Og mens nogle i hemmelighed træffer deres forholdsregler i underjordiske bunkere,
43:29så protesterer andre højlydt mod atomoprustning.
43:33Og i Danmark er det ungdommen, der marcherer forrest.
43:36Jeg synes, det er rent, der kommer den til.
43:38Ja, det er jo faktisk rækkeligt.
43:41Der er jo sjovt for at være sådan, hvis du har hjemmet til det.
43:47Sådan.
43:50Sådan.
43:52Ja.
43:53Risikoen for atomkrig vokser dag for dag.
43:58Og i januar 1962 modtager alle danske hjem den her pjæse.
44:06Den prøver at overbevise danskerne om, at de kan handle på den udvikling, der er i gang.
44:11Man kan købe minutbøffer og indrette beskyttelsesrum.
44:14Det vil kunne give en vis sikkerhed i tilfælde af, at der kommer en atomangreb.
44:18Men det bliver aldrig aktuelt.
44:20For i 1963 begynder en afspænding mellem øst og vest.
44:25Og en international aftale sætter et forløbigt punktum for atomkabløbet.
44:31Den 3. verdenskrig er jo end ikke aflyst, så i hvert fald udskudt på ubestemt tid.
44:35Og nu kan danskerne igen rette blikket mod hverdagen og de nærere ting.
44:46Kirsten Hyttemeier smører madpakker i den helt store stil.
44:50Nu skal der eksperimenteres med det nyeste produkt inden for husholdningsmaskiner.
44:54Kummefryseren.
44:57Den kan simpelthen blande sig meget i den danske husholdning.
45:00At man ikke behøver at henkåge grøntsagerne.
45:03Ikke behøver at sylte alt frugten.
45:05Men at man bare kan putte det ned der.
45:07Og så når man tager det op, så er det lige til at tilberede med det samme.
45:10Og næsten lige så godt, som hvis det var helt frisk.
45:13Hyttemeier eksperimenterer med holdbarheden af frosne madpakker til flere ugers forbrug.
45:22Madpakker til skolebørn og familiefædre fryses ned og tøs op.
45:26Alt sammen i et forsøg på at give husmødre mere tid til dem selv om morgenen.
45:32Og fryseindustrien har da også en praktisk løsning.
45:36Frosne færdigretter.
45:37Det handler jo også om at lave mad, som er froset ned, som husmødren kan gå ud og købe.
45:45Og så kan hun lægge det for fryseren i butikken og over i sin egen fryser derhjemme.
45:50Og den vil husmødrene jo gerne købe.
45:51Men for at de kan købe den hjemme, så bliver de selvfølgelig også nødt til at arbejde endnu mere.
45:54Der skal tjentes endnu flere penge.
45:56Og på den måde er der jo virkelig nogle store forbrugshjul, der nu kommer til at rulle.
46:03Kvinderne kommer i stort antal ud på arbejdsmarkedet.
46:06Men det er ikke nok.
46:07Der er brug for endnu flere hænger.
46:13Hjulene, økonomien, kørte jo på højtryk.
46:16Der var fuld beskæftigelse.
46:17Og i 1967, der inviterer danske arbejdsgiver faktisk gæstearbejder fordrensvis fra Tyrkiet og Jugoslavien.
46:26Også nogle fra Syditalien til at komme at arbejde i danske virksomheder.
46:31Simpelthen fordi der var mangel på arbejdskraft.
46:34Men det er ikke den eneste forandring.
46:38Danskerne, som løbende har overdraget ansvaret for de gamle, børnehavebørnene og de syge til velfærdsstaten, får en frihed, de ikke tidligere har haft.
46:47Og hos ungdommen bliver den nye frihed brugt til at afprøve forskellige måder at leve på.
46:56Hvor de stiller spørgsmål ved kernefamilien, børneopdragelse, kønsroller og seksualitet.
47:01Man ser det i forbindelse med ungdomsoprør på universiteterne, hvor de studerende kræver indflydelse på, hvordan universitetet skal drives.
47:10Og i de store byer gør ungdommen oprør mod mange autoriteter.
47:16Også de politiske.
47:17Og specielt USA, som er gået i krig mod kommunismen i Vietnam.
47:21Som de opfattede som en brutal og uretfærdig krig.
47:26Men den var jo også vendt mod den her erbødighed, som forældregenerationen under hele den kolde krig havde haft for USA.
47:35Fordi USA var Danmarks beskytter.
47:38Nu så man USA engageret i en krig, som var brutal, beskidt og blev opfattet som uretfærdig.
47:51Selv om optøjerne og ungdomsoprøret synes langt væk, så når de helt ud til de ældre generationer på landet.
48:00Forældregenerationens reaktion på alt det, der skete, den er jo på mange måder blandet.
48:07Men vi ser jo, at mange af de omgangsformer, der følger med det her ungdomsoprør, det glider jo meget hurtigt ind.
48:17Man begynder at sige du til hinanden.
48:20Ikke dermed sagt, at det blev accepteret den måde, som ungdom opførte sig med.
48:24Men der var måske alligevel en form for modtagelighed.
48:35Arbejderklassen flytter fra byen og ud i de nye parcelhuskvarterer her, som skyder op over alt i landet gennem 60'erne og 70'erne.
48:43500.000 nye huse bliver der bygget i løbet af de to årtier.
48:49Det svarer til mere end 65 huse om dagen.
48:54Og med hele den periode, så åbenbarer de sig jo, at arbejderklassen strøm har været middelklassen.
49:01Og få deres eget hus, have, en lille bil, hund og eget værelse til børnene.
49:11For mange danskere bliver der nu også, ud over et hus, råd til en ny bil.
49:20Og de kan tage frem til at skifte det sort-hvide fjernsyn ud med et i farver.
49:26Måske bliver der ligefrem råd til en swimmingpool.
49:29Med til naboens.
49:30Der er et håb om, at deres børn kan få en uddannelse og ligesom spasere op af samfundets klassetrin.
49:48Og at blive universitetsuddannet, måske læger eller jurister.
49:54Altså en tankegang, som var hensidens realistiske drømme bare 20 år før.
50:03Velfærdsstaten kan tit komme til at lyde lidt som om, at der er nogen, der har stået med en stor tegning fra Socialdemokratiet og sagt,
50:11sådan laver vi det gode samfund, sådan skal det se ud.
50:14Men i virkeligheden så er velfærdssamfundet jo et produkt af mange forskellige politiske forlig.
50:19I starten af 70'erne har det danske samfund ændret sig meget siden kalen og bundepigen flyttede fra landet.
50:29Og de fleste partier er enige om, at der skal være bistandshjælp til alle dem, der ikke kan klare sig selv.
50:35Fri abort til kvinder, der ikke ønsker at fuldføre graviditeten.
50:39Og studiestøtte, så man kan tage sig en uddannelse.
50:42Alt voksede eksplosivt. De offentlige udgifter, skattetrykket, antallet af offentlige ansatte, antallet af reguleringer, antallet af rettigheder.
50:50Aldrig før havde landets alting vokset mere.
50:55Men alt den velfærd koster.
50:58Og der er brug for en plan, hvis der skal blive ved med at være råd til det hele.
51:02For Jens Otto Krav hedder den plan det europæiske fællesmarked.
51:12Jens Otto Krav er statsminister i 1972.
51:21Og han har bedt danskerne tage stilling til, om vi skal være en del af det europæiske fællesmarked,
51:26som han tror er den eneste vej frem for Danmark.
51:30Det var selve det, der skulle sikre det velfærdssamfund, han havde været med til at bygge op.
51:36Det var selve forudsætningen for, at det kunne blive ved ved at udvikle sig.
51:40Og den folkeafstemning var jo kronen på hans livsværk.
51:44Og den folkeafstemning måtte ikke tabes.
51:51Danmark stemmer ja til EF.
51:53Det, der senere bliver til EU.
51:55Og cementerer dermed vores tilhørsforhold til Vesten.
52:00Og det betød, at nu havde han egentlig gjort det, han skulle.
52:10Der er nu al mulig grund til at tro, at den danske velfærd er sikret langt ind i fremtiden.
52:15Og Jens Otto Krav træder tilbage som statsminister samme dag og forlader dansk politik.
52:25Men en ny krise er på vej.
52:28En krise, som truer hele det danske samfund.
52:31Siden slutningen af 50'erne er det kun gået fremad i Danmark.
52:38Lønningerne er steget, og det er blevet helt almindeligt at købe parcelhus, eller bil, eller rejse på ferie.
52:44Og arbejdsløshed har været stort set ikke eksisterende.
52:48Men i 1973 sker der noget, der laver om på det.
52:52Der bryder en krig ud i Mellemøsten, som sender oliepriserne på himmelflugt.
53:00Og pludselig bliver det dyrt at bruge energi, strøm og maskiner.
53:05Oliekrisen er måske den første gang, hvor man for alvor oplever indskrænkninger i det forbrugsbue, man har oplevet indtil da.
53:13Man kan fx ikke længere køre i bil, som man plejede.
53:16Krisen får konsekvenser for hele Danmark.
53:23Og i løbet af de næste 10 år, fra 1973 til 1983, bliver arbejdsløsheden mere end tidoblet.
53:32Køen af folk, der får brug for hjælp, vokser.
53:36Velfærdssamfundet, som alle har vendet sig til, er tæt på at bryde sammen.
53:40Og det efterlader socialdemokratiet med et dilemma, de ikke kan løse.
53:46Forsøger man at forbedre arbejdsløsheden, så stiger betalingsbalanceunderskuddet.
53:52Sætter man ind over for betalingsbalanceunderskuddet, så stiger arbejdsløsheden.
53:57Nu skal der ryddes op.
53:59Men socialdemokratiet kan ikke komme med en løsning, uden at ødelægge mange års samarbejde med fagforeningerne.
54:05Så helt usædvanligt giver regeringen op i 1982, og overlader det til sine modstandere at løse problemerne.
54:16Efter 15 års galoperende fremgang skal der spares.
54:23Også derhjemme.
54:24Med det konservative i spidsen sætter en borgerlig regering danskerne på en kraftig slankekur.
54:29Nu skal de offentlige udgifter til velfærden beskæres.
54:33De sætter begrænsninger på lønstigningerne.
54:36De laver offentlige besparelser skære ned på bistandshjælp.
54:39De prøver at kontrollere velfærdsstaten sådan, at det ikke er institutionerne selv, der bestemmer, hvordan de skal udvikle sig.
54:47Men det faktisk er finansministeriet.
54:52Lønnen falder, og det bliver dyrt at låne penge.
54:55Så nu har mange danskere pludselig ikke længere råd til at bo i eget hus.
54:59Men det lykkes den borgerlige regering at rette op på landets katastrofale økonomi.
55:04Men der er et problem, som den borgerlige regering aldrig får løst.
55:09Det er arbejdsløshedsproblem, som bliver meget omfattende i slutningen af 1980'erne, hvor man når op på arbejdsløshedstal omkring de 300 og 1000.
55:23Mens danskerne koncentrerer sig om den økonomiske krise, er en gammel og langt mere farlig konflikt igen under optrætning.
55:34I 1979 rykker Sovjetunionen ind i Afghanistan, og nu blusser den kolde krig og oprustningskap løbet op igen.
55:48Når den ene part ruster op, så ruster den anden også op.
55:52Flere raketter betyder flere raketter på den anden side også.
55:57Og i de underjordiske bunkere i Danmark holder man sig hele tiden klar i tilfælde af krig.
56:04Det her våbenkabløb er rasende dyrt på de her østlige lande.
56:09Og Vesten har tydeligvis et teknologisk forspring, der gør, at for at Østblokken kan følge med i våbenkabløbet, så må de prioritere militæret mere og mere.
56:20Og det er simpelthen ved at knække Østblokkens økonomier.
56:24Men en dag sker det, ingen tror er muligt, da en ny præsident kommer til magten i Sovjetunionen.
56:31Mikhail Gorbachev.
56:33Mr. Gorbachev, tear down this wall.
56:37Han er meget opmærksom på den svækkelse, der sker af Sovjetunionen og Østblokken generelt.
56:44Og han indleder tilnærmelser til USA, og han og Ronald Reagan får efterhånden et relativt tillidsfuldt forhold til hinanden,
56:52med henblik på at få afskaffet nogen af alle de her atomvåben.
56:57Den 9. november 1989, 28 år efter den blev bygget, falder den mur i Berlin, der delte Europa i et Øst og et Vest.
57:11Sovjetunionen kollapser, og truslen fra Øst forsvinder.
57:17Det som alle havde vidst ikke kunne blive muligt, var pludselig sket.
57:24Og det var sket fredeligt.
57:27Tysklandsk indforening, Murens fald, Sovjetunions opløsning.
57:33Det var faktisk først da den kolde krig rigtig hørte op, også i Danmark.
57:42Mange års knugende trussel fra Øst er nu væk.
57:47Og de underjordiske anlæg, der ligger spredt ud under den danske muld, kan lukkes og slukkes.
57:52Den kolde krig er slut.
58:09Verden omkring os er blevet et fredeligere sted.
58:11Og fremtiden ser lys ud.
58:16Lidt endnu, i hvert fald.
58:19Og de underjordiske anlæg, der ligger spredt ud under den danske muld, kan lukkes og slukkes.
58:24Og de underjordiske anlæg, der ligger spredt ud under den danske muld.
58:26Og de underjordiske anlæg, der ligger spredt ud under den danske muld.
58:33Og de underjordiske anlæg, der ligger spredt ud under den danske muld.
58:45Og de underjordiske anlæg, der ligger spredt ud under den danske muld.
58:49Danske tekster af Nicolai Winther
59:19Danske tekster af Nicolai Winther
Comments