- 1 year ago
12. Danmarkshistorien
Dansk dokumentarserie fra 1983.
Det sidste afsnit i serien om Danmarks historie er ikke noget facit. For Erik Kjersgaard tror ikke på, at historie er et regnestykke, der kan gå op. Men han trækker en række linjer og stiller nogle spørgsmål til historien. Hvad fortæller den - specielt om Danmark?
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Dansk dokumentarserie fra 1983.
Det sidste afsnit i serien om Danmarks historie er ikke noget facit. For Erik Kjersgaard tror ikke på, at historie er et regnestykke, der kan gå op. Men han trækker en række linjer og stiller nogle spørgsmål til historien. Hvad fortæller den - specielt om Danmark?
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Category
📺
TVTranscript
00:00.
00:30History, what is it in the beginning?
00:53See, there comes a series of books about history, so we should know it.
00:57And not least, so are the scripted-cloged historians very much unites about how they should understand their own family.
01:08History is always written with a form of a form.
01:11In middelaldering for example, wrote the chronicles about the Guds and Djævelens handling with mennesker.
01:20Historien, it was the report from the Tidernes Obringels, Jorden's Skabelse and Dormedal.
01:28Senere skrev man især fyrsternes og kongernes historie, ud fra et moralsk synspunkt.
01:33Der var gode konger, der var onde konger, og de blev holdt frem henholdsvis til efterligning og til skræk og advars.
01:42Shakespeare's historiske dramer, det er egentlig historieskriven, der er skåret over denne moralske list.
01:48I vores dage skriver vi folkets historie, og forklaringen er naturligvis, at vi lever i et folkestyret land.
01:59Men så kommer igen, hvad skal vi så forstå ved folket?
02:02Den nationale eller liberale historieskrivning fra forrige århundrede var ikke i tvivl.
02:10Folket, det var nationen.
02:13Folkets historie var til lige historien om nationens oprindelse, dens kamp for at overleve.
02:20Det er en form for historieskrivning, der ikke er enerådende i dag, men den har sat sig sine stærke monumenter.
02:28For eksempel i Fæderlandssangene, lige fra sangen om konstgjolder til det var på Istedhede.
02:34Og den har sat sig monumenter, som for eksempel Danmarksmonumentet i Østre Anlæg i København,
02:42rejst for 90 år siden i anledning af Christian Minnes og dronning Luises guldbryllup.
02:48Og her har vi en noget germansk mor Danmark,
02:52iført en kjole fra jernalderen og et bæltespænde fra bronzealderen.
02:58Med højre hånd klamrer hun sig til rigsvåbnet.
03:01I venstre arm har hun et kornnæ og guldhornet.
03:05Hun er det hele taget iført det halve nationalmuseum.
03:08Hun har ovenikøbet dagmarkorset om halsen.
03:11Det er næsten rørende.
03:22Nej, siger den marxistiske historiker, for nu er gået til den modsatte yderlighed.
03:28Men nationens historie er ikke folkets historie.
03:33Og alle de nationale krige, svenske krigene, de stisviske krige osv.
03:39er uden interesse i sammenligning med en eneste krig, nemlig klassekampen.
03:45Og hvor de nationale krige drejer sig om, at Europa henholdsvis taber landsdele,
03:50der drejer klassekampen sig om en eneste ting, nemlig at Europa beherskede produktionsmidlerne.
03:58I middelalderen var det den feudale adelgosejerne, der beherskede produktionsmidlet, nemlig jorden.
04:06I det industrielle, det kapitalistiske samfund er det maskinerne, det drejer sig om.
04:13Ligesom den middelalderlige historiker ved den overbeviste marxistiske historiker
04:19nøjagtigt, hvordan historien engang vil ende.
04:23Hvor det for middelalderhistorikeren var et spørgsmål om dømmedag og huds rige,
04:27er det for marxisten et spørgsmål om revolutionen og kommunismen eller socialismen.
04:34De nationale historikere har deres helte, en ulderfry, der faldt ved Fredericia, en tordenskjold osv.
04:43Marxisterne har også deres helte, det er manden på gulvet i de senere år,
04:50yderligere suppleret med kvinden på gulvet.
04:54De vil måske bemærke, at jeg holder en anelse afstand til begge sider, en smule ironisk afstand.
05:02Og jeg kunne tænke mig, at de sidder med et brændende spørgsmål på læben.
05:07Jamen, hvorfor alle disse teorier, hvorfor ikke bare fortælle historien, som den er?
05:13Hvis man nu fortæller hele historien, så må det dog være overflydigt med teorierne.
05:19I denne udsendelse skal jeg forsøge at give et svar på dette spørgsmål.
05:32Jeg har nu fortalt dem Daners historie gennem godt og vel en halsnes timer.
05:57Og mange vil kunne bebrejde mig, at jeg fik ikke det hele med.
06:03Lils Ebbesen, mordet på den kuldede greve.
06:06Karoline Mathilde, strunsel.
06:08Ja, jeg tillod mig at gå lidt hen over det.
06:11Andre vil måske ligefrem rose mig for det og sige, at de anekdoter der kunne de godt undvære.
06:15Men hvor blev bøndernes, husmændenes, arbejdernes levevilkår egentlig af?
06:21Det gik jeg også lidt hen over.
06:23Ja, for alting måtte forblive ved et ris.
06:26Hvis den komplette Danmarks historie, kunne vi skabe den i tv?
06:32Det tror jeg ikke.
06:33Den seneste, som vi kunne kalde Danmarks historie, som er standardværket,
06:39det er vel politikkens forelads Danmarks historie i 14 bænd af 500 sider,
06:44ført op godt og vel til dagen i dag.
06:47Men den er heller ikke komplet.
06:50Det mest ambitiøse forsøg, der vi nogensinde har gjort på at skrive den komplette Danmarks historie,
06:56blev udført af historikeren Peter Frederik Sund i anden halvdel af 1700 årene.
07:03Og så han skrev med en ene mand 14 bænd.
07:06Her står de.
07:06Og der er vel det meste af det, han kunne fremskaffe af materiale medtaget,
07:13men han nåede rigtig nok også kun til dronne Margrethes tid.
07:16Og skulle vi forestille os, at dette værk skulle føres af 7'er til dagen i dag,
07:20ville det blive på et par 70 bænd.
07:23Vil det så være en komplet Danmarks historie?
07:25Nej, stadig ikke.
07:28Den komplette Danmarks historie, og der er sgu den, der egentlig ser ud.
07:34Vi vil nøjes med at kaste et lille blik inden for i Rigsarkivet i København.
07:41En hovedsamling, men langt fra den eneste samling af råmateriale til Danmarks historie.
07:47Regeringens og kongehusets papirer fra Erik Emune til Anker Jørgensen.
07:52Her er ca. 60 km hyldeplads, så der er meget som afstanden fra København til Tisvilde.
08:01Her er traktater med udenlandske magter, fredslutninger, landafståelser.
08:09Der er folketællinger, tolregnskaber, statsregnskaber, 10.000 af store og små sager,
08:16bønskrivelser til kongen, dødsdomme, benådninger.
08:19Og der er kommissionsbetænninger for jernbaner, for havnevæsen, for den store landbukommission.
08:28Der er flådens arkiv, hererns arkiv, korrespondence med danske guvernører i Trankebar og Vestindien.
08:37Bunkerne vokser for hver eneste dag.
08:39Nu omstående også med mikrofilmer, EDB-bånd, og som sagt, Rigsarkivet er ikke den eneste samling.
08:46Der er landsarkiver for Sjælland, for Fyn, for Nørregjylland og Sønderjylland.
08:52Der er erhvervsarkivet i Aarhus, kommunale arkiver, private arkiver, hjemstavnsarkiver,
08:59og endelig ikke at få glemme museerne, der blandt meget andet rummer de tavsevidnesbyrdt
09:05om de mange årtusinder, før man overhovedet lærer dig at skrive.
09:08Som Jeppe Åker sagde det, hver skimlet skrift, hver skjoldet alderbog, har gemt et græn af slægtens ve og våde.
09:20Intet menneske kan nogensinde i sin levetid nå at læse eller bare gennemse alt dette.
09:28Og derfor vil enhver historisk fremstilling, så kort eller så langt den end måtte være,
09:34blive et spørgsmål om at foretage et udvalg.
09:37Og hvad der er væsentligt og mindre væsentligt, ja, det er et personligt spørgsmål
09:43til historikeren, til hans læsere eller til hans seer.
09:53Danmarks historie må i hvert fald betragtes som det danske områdes historie,
09:59men nationalt set er det nuværende Danmark kun en ruin af, hvad det engang har været.
10:07To store landetab har vi været udsat for.
10:12Afståelsen af Skåne, Halland og Blekingen i 1658, og af Slesvig i 1864.
10:21Kun to mindre landsdele er vendt tilbage igen, Bornholm og Sønøjeland.
10:26Halvdelen af landet har altså skiftet nationalitet, og er blevet svensk eller tysk.
10:30Vi plejer at opfatte Danmark som en nationalstat.
10:38Således forstået, at der inden for Danmarks grænser lever danskere og ingen andre.
10:44Men det er jo kun en sandhed med modifikationer.
10:46I nordfor grænsen eksisterer der et tysk mindretal, og sydfor grænsen i Sydstedsvig et dansk mindretal.
10:54Det vil sige mennesker, for hvem nationaliteten, danskheden, ikke er noget, der umiddelbart fremgår deres doptatest eller af deres statsborgerskab.
11:05Det er mennesker, der må slås for at bevare deres danskhed, for at tale dansk, for at sende deres mødt i dansk skole, for at kunne gå i dansk hervind.
11:17Mange historikere af den foregående generation har ført mange andre med dem, ville meget gerne udmønstre nationalismen af historien,
11:39benægte den som en, skal vi sige, motorisk kraft i historien.
11:43Ud fra idealistiske principper vel, for man betragtede nationalismen som den egentlige årsag til de blodige, de rejelsesfulde krige i det 19. og det 20. århundrede.
11:56Og man så sådan på, der kunne man udrydde nationalismen, denne folkesygdom, så kunne man også stanse krigen.
12:03Jeg ved, det er ikke rigtig realistisk, er det vel ikke noget i retning af, at vi ville sætte en stopper for jalousidrab ved at forbyde erotik.
12:13Jeg tror ikke, at dette er rigtigt. Jeg tror, at nationalismen virkelig er en drivende kraft i historien,
12:19og det passer ikke, når man har sagt, at den ikke eksisterede i gamle dage, for det gjorde den i allerhøjeste grad.
12:26Kender de klagesangen over Danmarks ulykke?
12:30Det latinske dæk skrevede af en præst eller munk, hvor det ville have været i 1320'erne,
12:35da det var de holstenske grever og deres riddere, der holdt de danske slotte besat.
12:38Hvis den mand ikke havde nationalitetsfølelse eller patriotisme, så ved jeg ikke, hvad det var.
12:54Men det er klart, at denne følelse, nationalfølelsen, selvfølgelig har skiftet karakter i tidens løb.
13:02I og med, at politik i det 19. århundrede bliver et folkeligt anlæggende, hvad det ikke havde været før,
13:08så blev patriotismen nationalfølelsen.
13:11Det er altså også.
13:12Jeg vil antage, at nationalfølelsen har været et af de stærkste drivkræfter i historien.
13:22Det vil sige, at under normale forhold, når nationen ikke er truet, så vil man ikke mærke meget til den.
13:29Men hvis nationaliteten ikke er noget, der er givet, som tilfældet er for eksempel for de danske sydslesvigere,
13:35eller når nationens eksistens direkte er truet udefra, så bliver det en krise, som så at sige,
13:45gør nationalismen eller patriotismen til en meget stærk motorisk kraft.
13:51Således i 1320'erne, da det var holstenerne, der drejede sig om.
13:55I 1600-årene, da det var den svenske besættelse af Danmark.
13:59Igen i 1801, slaget på reddet, som de måske husker, 1848 og 1864.
14:05Og for den generation, jeg og Askele jeres tilhører, igen i 1940.
14:11Med den tyske besættelse blev Danmarks danskhed et eksistentielt spørgsmål.
14:19Et spørgsmål om, hvorvidt nationen overhovedet havde nogen som helst mulighed for at overleve.
14:26Og bedst som man troede, at det gamle krigende Europa skulle til at rykke grænsepælene op,
14:32for at virkelig gøre drømmen om de økonomiske og politiske fællesskaber.
14:37Der skulle det vise sig, at en generation, der så sandelig ikke var opflasket med Danmarks Melodibog,
14:43helt spontant fandt de noget forvidrede nationale symboler frem igen,
14:49og er der gav sig til at marchere under Dannebro.
14:52Det er Danmark, der er tilbage, har ændret sig til ukendelighed.
15:01I den første udsendelse slog vi fast, at det afgørende var indførelsen af landbruget i den yngre stenalder.
15:08Og landbrug var at blive hovederhvervet gennem årtusinder.
15:12Dette er Valby.
15:13Nu København, men indtil den 1. januar 1901, da hovedstaden indlæmede en række forstadskommuner,
15:20var Valby faktisk en landsby i Hvidovre Sogn,
15:24og havde vel været det i tusind år, for byen må stamme fra vikingetiden.
15:29Vi aner endnu lige akkurat i dag, at Valby engang har været en landsby,
15:39hvor indbyggerne, det vil sige navnlig kvinderne,
15:42ernærede sig ved at drage ind til København og sidde på gammeltorv,
15:46hvor de solgte færkræ og æg til husmødrene.
15:50Og ved et mærkeligt tilfælde har man netop her i Valby bevaret,
15:54man kalder det tingstedet, men det er i virkeligheden det gamle bystævne,
15:58hvor Valby bønderne gennem århundreder samledes for at diskutere spørgsmål af fællesinteresse,
16:06som for eksempel, hvornår man skulle i gang sætte høsten og den slags ting.
16:12Og ved et andet eiendømlige tilfælde har vi bevaret en halsnids navne på bønder fra Valby,
16:18så langt tilbage som fra 1370'erne.
16:21En af dem var for øvrigt en kvinde, hun hed Kirsten Thorstens.
16:25Jeg går ud fra, at hun har været en gårdmandsenke.
16:27De andre hed sådan noget som Niels Svendsen og Ingvar Rase og Ivar Jyde og Peter Bosen.
16:35Og så ved vi i øvrigt om dem, at de hver for sig betalte en landgilde, en jordafgift til Roskildebispen på 4 Tønder Korn.
16:45Roskildebispen var den store godsejer, der ejede så at sige alle landsbyerne rundt omkring København.
16:51Og så ved vi i øvrigt ikke mere, udover at de var bønder, som deres forfædre havde været før dem,
17:00og som deres efterfølgere på borgerne skulle forblive det gennem århundreder helt ned i 1800'erne.
17:08For endnu for tre mennesker aldrig siden levede bønderne her i Valby stort set som Kirsten Thorstens og Niels Svendsen
17:17gjorde det på Valdemar Arterdags tid.
17:20Men på 100 år er kun alting forandret.
17:23Der kom den store omvæltning, den anden store erhvervsomvæltning i Danmark, industrialiseringen.
17:31Hvornår blev Danmark da et industriland?
17:34Ja, begyndelsen blev gjort, som jeg tidligere har fortalt, i 1870'erne.
17:39Men endnu omkring 1920 var der dog flere mennesker beskæftiget ved landbruget end ved de egentlige byerhverv.
17:47Omkring 1930 var der balance mellem land og by.
17:51Og siden da er byerne bare vokset og vokset, og for små 20 år siden var det, at værdien af industrieksporten oversteg værdien af landbrugseksporten.
18:02Fra at have været et folk af bønder og landarbejdere er vi blevet en nation af industriearbejdere og funktionere med alt hvad deraf følger.
18:12Langt de fleste af os kan tælle en håndfuld bedsteforældre eller oldeforældre, der var ved landbruget.
18:18Selv laver vi alt muligt andet. Vi har fjernet os lysår fra vores nærmeste fortid.
18:32Men danskerne selv, folket, vi udgør da et stabilt element i dette samfund i forvandling.
18:42Vi er da alle sammen om en langt ude i familie med tolvundmanden og ægtet pigen.
18:49Ja, det turde være en sandhed med modifikationer.
18:53Jeg behøver vel ikke at fortælle, at danskerne tilhører den hvide race, men også at racer falder i forskellige undergrupper.
19:00Og i Europa plejer man at dele mellem den nordiske type, den langskallede type, som ses her.
19:08Den er særlig fremherskende på den skandinaviske halvø.
19:12Og så den kortskallede type, det vil sige, at kranjet er kort og bredt i forhold til længden.
19:18Så en type, som er særlig fremtrædende i mellem Europa.
19:23Den danske befolkning er stort set en blanding af kortskaller og langskaller.
19:29Og det bemærkelsesværdige er, at det samme forhold konstaterer man i gravene fra den yngre stenalder.
19:36For en 50 år siden ville man være i stand til at drage en hel masse slutninger af dette, om de racerene danskere osv.
19:44Men for visse årsager skyld er raceforskningen kommet i noget i miskredit siden, og i dag er man mere forsigtig med at udtale sig.
19:53Under alle omstændigheder så er der et indslag i den yngre romersk hjerne, eller begyndelsen af folkevandringstid, som er bemærkelsesværdigt.
20:03I det man har en række begravelser, høvdingbegravelser må vi antage, der fuldstændig domineres af langskallerne.
20:11De husker måske fra den første udsendelse, jeg fortalte om, at de østromerske historikere berettede om et folk kaldet Danerne, der skulle være udvandret fra Sverige, altså fra et langskallet område for at erobre den nuværende Danmark.
20:26Og man har tolket disse grave som monumenter netop over dette langskallede Danerfolk, men eftersom man altså i senere begravelser igen er der finder blandingen af kortskaller og langskaller,
20:40så må man konstatere, at Danerfolket åbenbart ikke arbejdemæssigt har kunnet præge befolkningen. Særligt stærkt dertil har de nok været for fortalige.
20:48Man skal nok være varsom med at drage alt for vidgående konklusioner af dette, men det kan under omstændelse nok være med til at punktere vores forestillinger om racerene danskere og den slags ting.
20:59Og i hvert fald senere fra historisk tid har vi jo stærke vidne spyrt om markante indvandringer i Danmark.
21:05Stednavne som Korselitse, Kramlitse, Tillitse på Lolland Falster fortæller om vendisk slavisk bosættelse, kolonisation i begyndelsen af middelalderen.
21:16Og når man kommer op i 1300-årene, navnet i anden halvdelen af 1300-årene, der var det, at vi havde en massiv indvandring af tyske hanseatiske købmænd.
21:25Det var i den periode, hvor vimmelskaftet i København ligefrem kom til at bære navnet Tyske Mandegaden.
21:35I 1600-årene kom så jøderne. Ja, der havde vel været enkelte jøder i forvejen, men nu kom de i så stort antal, så de ligefrem kunne danne kolonier.
21:48Det var ikke fordi man i den strenge lutheranisme-storhedstid ligefrem elskede jøder, lige så lidt som man elskede franske kalvinister i Guinotter.
21:58Men på grund af det store folketab, som man havde haft under svenske krigene, så var det meget vanskeligt at få befolket en ny anlagt by som Fredericia.
22:09Derfor gav man jøderne og kalvinisterne asylret her, og man gav dem også tilladelse til at indvandre i København.
22:16Og det vil sige, at de også fik lov til at have en synagoge og fik tilladelse til at anlægge en begravelsesplads.
22:22Og da det nogle gange er skik af den jødiske grav, en gang anlagt, aldrig nogensinde må slettes,
22:28så kan vi her i Møllegade på København, så at sige, danne os et indtryk af den jødiske menighed gennem 300 år.
22:38Jøderne var hovedsageligt beskæftiget ved vexellervirksomhed og indrette ejendommelige ting, køb og sag af gammelt tøj.
22:48Som alle andre steder forblev jøderne meget længe et særpræget indslag i befolkningen.
22:55Lidt kendelige på deres klædedragt med deres lange skæg og lange hår.
23:00Og som andre steder måtte de her finde sig i mange grove morsomheder, om ikke ligefrem i forfølelser.
23:10De havde ret til at opholde sig i landet, men de var ikke danske borgere.
23:14Det blev de først i 1814. Dette jo i øvrigt i Danmarks historie så ulykkelige år, da man afstod Norge.
23:21Men også det år, da man gennemførte loven om skolegang for alle børn og loven om jøders ligestilling, jøders statsborgerskab.
23:31Med den fik de bl.a. ret til at beklæde danske embeder.
23:38Det vil ikke sige, at alle problemer dermed var løst.
23:42For nu kom f.eks. et spørgsmål som dette at være dansker og være jøde på én gang.
23:48Og hvilke konflikter det kunne give anledning til, det ved vi vel alle sammen fra f.eks. Henrik Nathansens skuespil inden for murerne.
23:57Men vi kan også roligt sige, at Danmarks historie og dansk kultur ville ikke være, hvad den er, hvis det ikke havde været for folk som
24:07Aron Meyer Goldschmidt, Niels Bohr, Georg Brandes eller en Ernst Trier, der grundlagde højskolen i Vallekilde.
24:17Jeg stregvede før lige de fransk-gyggenotter, som også kom.
24:23Og ligesom jøderne hovedsageligt slog sig ned i byerne.
24:27Hvilket jo nok er karakteristisk for indvandringen i nyere tid.
24:30Det var i det store hele et købstadsfænomen.
24:33Landbefolkningen var mere stabil.
24:36Men vi havde dog også sådan noget som kartoffeltyskerne i 1700-årene.
24:42Disse tyske bønder, der koloniserede den jyske hede.
24:45Og i begyndelsen af vores eget århundrede polakkerne, som man sagde, polske landarbejdere, der kom for at hyppe råer på Lolland.
24:54Så at sige i takt med, at de danske landarbejdere udvandrede til USA.
25:02Hvis man går tilbage i sin egen familie, kan man sikkert finde indvandrere udefra.
25:08Og i hvert fald, så kan man da slå op i telefonbogen.
25:13Navnregisteret giver et ganske godt indtryk af, hvor danskerne egentlig stammer fra.
25:19Så det at have et nationalt tilhørsforhold, det er i stor udstrækning naturligvis et spørgsmål om afstamling.
25:27Men ikke mindst et spørgsmål også om valg.
25:30Men dansk kultur, det er da noget nedarvet.
25:40Det er da noget, der er tradition for.
25:42Ja, det kommer virkelig an på, hvad man mener med det.
25:44Vi kunne studere dansk kultur på Nationalmuseet, men det er jo ikke arkeologi alt sammen.
25:50Og for nu at citere den svenske digter Isaias Tengnager, så var han ganske vist romantiker, men også realist nok til at sige, at egentlig var det jo kun barbariet, der stod på national grund.
26:02Eller for at bruge et andet udtryk, hvis vi her i Skandinavien havde afvist alle kulturelle strømninger udefra, så ville vi stadigvæk i dag tilbede Odin og Thor.
26:13Men det gør vi ikke. Christendom kom udefra.
26:18Men lad os foretage et lille streftog gennem dansk kultur.
26:21Lad os gå en tur på strøget.
26:36Dansk kultur giver sig vel ikke mindst udtryk i kunst og kunstindustri.
26:41Danish design er jo ligefrem et kendetegn for os.
26:46De gedigende mundblæste glas.
26:50Jamen, danske glasværker er faktisk af ganske nye dato.
26:54Først i 1800-årene begyndte man for alvor at fremstille glas her i landet.
26:59Glaset fik vi faktisk fra romerne, og porcelanet ved vi jo godt er egentlig en kinesisk opfændelse, genopfundet i Tyskland engang i 1700-årene.
27:16Der er tradition for det musselmalede danske porcelæn.
27:21Jamen, mønstret er ikke dansk.
27:24Egentlig er det et kinesisk design.
27:27Og så er der naturligvis figurerne i underglasurmaling.
27:30Og hende her, jo, hun er dansk.
27:35Arkitekturen på strøget ser man næppe for bare butikker, men den er der faktisk.
27:42Renæssancen, Christian IV stil, som han jo forresten kopierede efter nederlandske forbilleder.
27:50De enkle empirehuse.
27:53Alén navnet fortæller, at empire var noget udenlandsk.
27:57En europæisk kulturstrømning omkring 1800.
28:03Klonketiden er der.
28:05Den franske boulevards stil med gesimser og stugaturer.
28:09Og reaktionen imod den.
28:12Mellemkrigstidens og efterkrigstidens afromantiserede skrapede fungis.
28:29Øl. Det er da dansk.
28:32Jeg ved så.
28:34Men hvis man ved øl forstår en drik, der er brygget på byg og humle,
28:38så er det altså en tysk opfindelse, som vi gjorde efter i Valdemarstiden.
28:45Det var ellers Kina, vi kom fra.
28:48Tien er kinesisk og kom til Danmark på holdbærstid.
28:50Omtrent samtidig med kaffen, som er fra Etiopien.
28:58Appelsinerne er naturligvis importerede, det ved vi jo.
29:02Og det er tomaterne forresten også.
29:04Det var bare for 75 år siden.
29:05Æblerne er også et kulturprodukt af fremmed herkomst.
29:10Vanen har dog været her temmelig længe.
29:13Faktisk siden munkene anlagde deres klosterhaver.
29:19Hartwig Frisch sagde, at kultur er vaner.
29:22Og man kan lige så godt få jer til, at kultur også er oprør mod vaner.
29:27Et oprør, der så går hen og etablerer sig som nye vaner.
29:32Det gælder ikke mindst på det madmæssige område.
29:35Det italienske pizzeria.
29:37Den amerikanske pølsevogn.
29:41Snakbaren med dens eventlige konflikter og hamburgers.
29:44Et resultat af den amerikanske bølge omkring 1960.
29:49Der også bagte os Coca-Cola'en og T-bone-stikken for ikke at tale om cowboybukserne.
29:55I virkeligheden, de amerikanske guldgravers arbejdsbukser fra omkring 1860.
30:00Der blev et kendetegn for en hel verdens ungdom.
30:03Og i den grad accepterede, at vi i dag næsten kan betragte cowboybukserne som en international folkedragt.
30:10Det ydre udtryk for en afslattet livsstil.
30:14Og efterhånden er så høj alder, at det meget vel kan betragtes som en indbroet vane,
30:20der udfordrer til nye brud, nye opsigtsvækkende former for oprør mod det bestående.
30:34De lange herrebukser i øvrigt er en overlevering fra den franske revolution,
30:38dengang da sanskylotterne, de revolutionære, holdt op med at gå med knæbukser, kylotter, og foretræk en sydfransk bondemåde, nemlig de lange bukser.
30:51Og jakken, det er vel i grunden 1700-årenes kjol bare i en afkortet udgave.
30:591700-årenes kjol var en fransk mode fra Ludvig den 14. tid.
31:02Dengang var de forsynet med store opslag, som blev fastholdt af et par knapper.
31:08De opslag bruger vi ikke mere, men knapperne har vi da stadig, selvom de ikke tjener noget som helst formål.
31:16Hvad er dansk kultur?
31:19Jeg tror, det er meget svært at skæle dansk kultur ud fra hele den vestlige civilisation i øvrigt,
31:26selvom vi naturligvis også her i landet har bygget videre på de givne forudsætninger.
31:32Men sproget, det danske sprog, det er da noget uforanderligt. Ikke sandt?
31:39Forstod de det? Jeg gjorde det faktisk ikke.
31:59Men dette er altså vikingetidsdansk, som det blev talt eller i hvert fald skrevet her i landet for godt og vel tusind år siden.
32:17Dette er Trygge Vællestenen fra Stems, der nu befinder sig på Nationalmuseet.
32:22Og ronologerne fortæller, at indskriften skal fortolkes således.
32:26Ragnhild, Ulfs søster, satte stenen og gjorde højen og skibsætningen efter Gunnulf, hendes husbund.
32:35En glammende mand, søn af Nerve, få mænd blev født bedre end han.
32:40Og så slutter indskriften af med, at den skal blive en ræde, der ødelægger denne sten eller slæber den bort.
32:49Nogle få af ordene fatter vi vel nok.
32:53Sustir betyder søster.
32:56Sten betyder sten.
32:57Håg, det er høj.
32:58Jeg sætter et ord som vathi.
33:00Det er det, vi i dag kalder blive, men det er det gamle danske ord vorte.
33:05Vi husker måske fra Folkevisen.
33:07Ved da vorte hende ben gær.
33:11Men i øvrigt må man nok sige, at hvis man forestiller sig en samtale mellem en moderne dansker, og skal vi sige Svend Tviskæg,
33:19så ville den næppe blive særlig indholdsrig.
33:22Med noget besvær kunne det måske lade sig gøre, men det blev ikke til noget i retning af, at det var godt værd i dag eller dårligt værd i dag eller lignende.
33:29Vi har en masse ord og begreber i vores sprog, som han ikke kendte eller kunne forstå.
33:35Telefon. Flyvmaskine.
33:36Og omvendt så ville Svend Tviskæg have ord og begreber, som senere er gået ud af sproget.
33:42Hvad er egentlig en klamuland?
33:44En glammende mand?
33:46Eller hvad er en ræde?
33:48Det første er åbenbart noget anerkendende, og det sidste tydeligvis noget nedsættende, men vi ved i øvrigt ikke, hvad det er.
33:55Så at sige, at vi har talt det samme sprog her i landet i flere tusind år,
34:00det er absolut en sandhed med modifikationer, for dansk har sandeligt forandret sig meget i den tid.
34:09Hvornår blev dansk da det sprog, som vi forstår ved dansk i dag?
34:13Ja, det skete naturligvis ikke på én gang.
34:16Udviklingen gik gradvis.
34:18Men i middelalderen gik det faktisk temmelig hurtigt.
34:21Lad os tage et eksempel på, hvordan man talte eller i hvert fald skrev dansk omkring 1300,
34:27altså på Erik Mændveds tid, det drejer sig om et afsnit fra Flensborg Stadsræt om manddrab.
34:34Af bymand dræber bymand i by og vær fridløs svorn af ærte sanden mænd.
34:41Der skal han bøde til landsherrer Førtsjumak og by Førtsjumak og dødens frænder frænder Attenmak og jenmak gulds.
34:51Der jætter gørsum svosom i al Danmarks rikere er won.
34:56Ja, det er lige ved at man ikke behøver at oversætte det, men for en sikkerheds skyld.
35:01Om manddrab, om en bymand dræber en bymand i byen og bliver svoret fredløs af otte sande mænd,
35:08der skal han bøde landsherren Førtsjumak og byen Førtsjumak og den dødes frænder træne,
35:14det vil sige 3 gange 18 mark og 1 mark guld.
35:18Det hedder en gørsum, såsom i al Danmarks rige er vane eller sædvane.
35:24Hvis vi har lidt svært ved at forstå det i dag, så er det nok snart på grund af disse begreber,
35:29som er også lidt fremmede sande mænd, det er en slags dommer eller nævninge.
35:33En gørsum, det er en erstatning, det er en bøde, og så er der altså fredløsheden.
35:40Det retsbegreb eksisterer jo heller ikke længere.
35:43Men der er en lille ting, man nikker genkendende til i hvert fald.
35:47Læg mærke til, at der står ikke, at der skal betales én mark guld.
35:52Der står yen mark guld.
35:54Ja, for i Erik Menveds tid talte man nemlig jysk i Flensborg.
36:04I løbet af 1400 og navnligt 1500 årene indførte man bogtrykkerkunsten i Danmark.
36:11Var det en almindelig erfaring, at jo stærkere det talte sprog knyttes til skriftsproget,
36:17eller til det trygte ord, jo mere konservativt bliver sproget også.
36:22Derfor er udviklingen i de sidste 300-400 år gået temmelig langsomt,
36:27og for en moderne dansker er der ikke nogen problemer forbundet med at læse et brev,
36:32som er udskrevet af for eksempel Christian IV.
36:36Til gengæld medførte de mange tekniske nyheder og kontakten med udlandet også,
36:43at man fik mange fremmede ord i dansk, og navnligt i begyndelsen af 1700-årene
36:47blev dansk slipperets oversvømmet med fremmede ord, der kom fra latin og fra tysk og fra fransk.
36:54Og det medførte igen i anden halvdel af 1700-årene en reaktion,
36:58purismen eller sprogrensningen, som man kalder den,
37:01hvor man dels forsøgte at smide fremmede ordene ud igen,
37:04og dels forsøgte at skabe danske ord,
37:08eller i hvert fald dansk klingende ord for disse mange nye begreber.
37:13Det var i den periode, man lærte sig at sige for eksempel beskeden i stedet for modest,
37:19og man ophørte med at sige perferi og begyndte i stedet for at sige omkreds.
37:25Når selv sprogpurismen eller sprogrensningen har sine grænser,
37:30og man fik ikke udrenset alt, vi siger dog stadigvæk dessert og ikke eftergodt,
37:35og vi siger ikke klangbredt, vi siger klaver.
37:41Jeg tror ikke, at et fælles sprog er nødvendigt for at skabe en fælles nationalitet.
37:47Tænk bare på Schweiz, der har de tre sprog.
37:50Men der er på den anden side heller ingen tvivl om, at sproget i høj grad kan være med til at skabe et fællesskab
37:56på det lokale plan.
37:58Man skal efter sine kunne høre forskel på dialekten på Østmøen og på Vestmøen,
38:04og naturligvis også på det nationale plan.
38:07Hvad er et modersmål?
38:10Ja, de fleste af os lærer jo i løbet af livet at tale eller beherske, delvis i hvert fald,
38:17et eller to sprog ud over det, vi er født med.
38:20Men det er meget få mennesker beskåret at beherske flere sprog lige så godt som det sprog, de er vokset op med.
38:27Modersmålet og det sprog, man er vokset op med, det vil jeg nærmest sammenligne med dette at kende et gammelt hus.
38:34Vokset op i et sært gammelt hus med underlige krænkelkroge, ikke særlig logisk, men bare fortroligt.
38:43Det kan være sådan nogle bidrag, man har fået ind gennem litteraturen, som når vi danskere siger til hinanden,
38:49det her er Kajsons nye klæder.
38:50Ja, så ved vi jo godt, at der ikke er ligefrem, jeg taler om et sæt tøj.
38:54Eller hvis vi bruger en vending som, der sad han og kunne hverken skide eller slå på tromme,
39:00så er det noget, som vil være uoversætteligt og meget vanskeligt forklareligt over for en udlænding.
39:06Men for os danskere, der er det godt dansk om en jævn dansk, og det har det været siden Christian den 4.s tid.
39:15Sproget er altså et nationalt kendetegn. Er der andre? Ja, naturligvis.
39:33Så noget som bygge stilen, eller man burde måske snarere sige bygge skikken.
39:38Nu for eksempel den firlængede bondegård med stråtag og bindingsværk, den er karakteristisk dansk.
39:47Og men den i dag må kæmpe hårdt for at overleve med traktorer og siloer.
39:53Og folkelevet, drafterne, musikken, dansen går på Hjemstavnsgården i Gummerup på Fyn.
40:02Og vi vil vel alle sammen blive meget skuffede og finde, at en grundlovsfest var mislykket og et idrætsstævne helt elendigt,
40:10hvis der ikke var et indslag med hopsager og sekturer og polkager fremført af dansere i nationaldragter.
40:25Og nu er der straks nogen, der vil anholde mig, fordi jeg kom til at sige nationaldragter.
40:29Det hedder det jo ikke. Det hedder Ejnstragter. Det er i hvert fald mere præcist.
40:33Det er i hvert fald mere præcist.
40:37Og så vil man i øvrigt kunne indvende, at der er noget kunstigt ved hele fenomenet, noget anstrengt og måske noget påtaget ved dette, at trække et kostyme, som man ikke vil drømme om at iføre sig til daglig, fordi der spilles op til dans.
41:05Og sandt nok, selvom disse dragter og disse danser har en vis historisk hævd, så går traditionen bag dem, som oftest ikke mere end et par hundrede år tilbage i tiden.
41:15Og det samfund, som Ejnstragterne i virkeligheden afspejler, er vel egentlig den senere og enevælde, det vil sige stændersamfundet, hvor hver enkelt stand markerede sit sociale tilhørsforhold ved at anlægge en særlig, lidt kendelig klædedragt.
41:31Ejnstragter er bonedragter, eller hvad for karakteristisk nok begyndte man at opgive dem i 1850'erne, altså efter enevældens fald.
41:41Der er for så vidt intet mærkeligt i, at Ejnstragter kunne opstå, for det har nu engang været sådan til alle tider og på alle steder, at man fulgte og følger, hvad der nu engang er på mode i de kredse, man omgås.
42:08Og i en tid, da lokalsamfundet var mere aflukket, mere stabilt end det er i vore dage, var der også et bedre grobund for en mere lokal udvikling af måden end tilfældet er i dag.
42:19Men der lå også i allerhøjste grad et udpræget ønske om at markere sit territorium i brugen af disse drakter.
42:26Alt dette er altså noget, der ligger 100 år tilbage i tiden, og man kunne jo godt affeje dette som ren og skær romantik, men vi må lige huske, det er jo ikke bare et dansk fænomen alene.
42:40Skotterne går i kilt, for vi ikke skal tro, de er englændere. Amerikaneren fra Veststaterne går med bredskygget hat, for vi ikke skal tro, at han stammer fra Øststaterne.
42:51Det er jo nok således, at hele det moderne samfund med sin hurtige kommunikation, sin hastige samfærdsning, sin radio, sin tv og sin byudvikling knuser lokalsamfundene.
43:05Men jo højere grad dette sker, vil lokalsamfundene stridte imod, forsøge at overleve, og det vil man gøre i kraft af at gribe tilbage til sine traditioner.
43:16Lokalmuseer er den mere pædagogiske side af sagen, ligesom de lokalhistoriske arkiver, der netop på privat initiativ opstår overalder, blomstrer meget stærkt netop i disse år.
43:29Og den festlige side af sagen idéer altså musikken og dansen.
43:35Al dette er jo i virkeligheden udtryk for, at mennesket har behov for at eje et hjem, et sted hvor tingene er enfortrolige.
44:00Som H.C. Andersen sagde, der har jeg råd, derfra min verden går.
44:05Og i videre forstand, der er hjemmet vel nationen.
44:10Og læg så vel mærke til, at det var ikke bare de liberale og de nationale historikere, der skrev Danmarks historie.
44:17Det gør marxisterne som en rosse.
44:20Landet har altså forandret sig. Det er blevet mindre.
44:27Vores leveveje har forandret sig.
44:30Vores sprog, vores civilisation, selv noget så uhåndterligt som vores race.
44:37Og alligevel er der noget, vi hænger fast i.
44:39Noget som vi opfatter som vores identitet.
44:44Kan det have noget med for eksempel nationalkaraktererne gøre?
44:48Ja, vi læste jo i vores barndomsgeografi på, at italienerne var sangglade, men også meget tyveagtige.
44:56At finnerne havde let til kniven.
44:58Og så sagde vores geografilæger, at den slags overfladiske domme skulle vi ikke hænge os i.
45:03De betød ingenting.
45:04Og alligevel, så ved vi jo alle sammen, at svenskerne er stilige, englænderne konservative, franskmændene livlige osv.
45:13Hvad så med os selv?
45:15Ja, da nu emnet er så delikat, så skal jeg afholde mig fra at fælde nogle domme.
45:20De var overladte til et par udlændinge, som engang har opholdt sig i kort eller længere tid i Danmark.
45:27Den ene var en svensk forfatter og politiker, Karl Erik Jager.
45:32Han kom til København i 1825.
45:36Og selvom han kun var her en uges tid, så lykkedes det ham også at afdække et besøg på Dyrofsbakken.
45:41Og her fik han sit indtryk af danskerne bekræftet.
45:45Det var noget, han stussede over, noget han altså ikke kendte hjemmefra.
45:48Og det var danskernes uformelle måde at omgås hinanden på.
45:55Det er en lyst at se den glæde og det velvære, der hersker blandt den store folkemængde.
46:02Alle klasser synes ugenert blandet mellem hver andre.
46:06Man ser så mange glade ansigter.
46:10Overfladisk set, sagde Jager, var danskerne ubekymrede.
46:14De var også meget venlige, både mod hinanden og over på fremmede.
46:18Selvom de faktisk levede under en enevældig regering, det var altså i 1825, så var myndighederne i realiteten meget eftergivende.
46:27Danskerne var i det hele taget, på godt og ondt, meget bløde, måske ligefrem undvigende.
46:33Det skinner helt klart igennem, at Jager egentlig ikke rigtig vidste, hvor han havde den.
46:40Og han konstaterede, at danskerne var dybt præget af, at nationen var så lille, som den nogle gange var.
46:46Militært set næsten magtesløs.
46:48Det var et venligt folk, Jager mødte.
46:52Et folk, som satte større pris på omgængelighed end på initiativ.
46:57Jager var charmeret, men ikke ligefrem begejstret.
47:00Denne leve- og ladleveholdning, som Jager hæftede sig ved, var der også en anden udlænding, der noterede sig.
47:11De husker måske Robert Molesworth.
47:13Jeg nævnte ham som øjenvidende til Christian Vs regering.
47:17Han var engelsk gassant i Danmark omkring 1690.
47:22Molesworth siger kort og knapt om danskerne.
47:25Jeg har aldrig været i noget land, hvor folkets sind er mere ensartet og enstonligt end her.
47:34Man møder ingen med helt specielle kvalifikationer.
47:39Ej heller nogen, der gør sig bemærket ved særlige studier eller fag.
47:43Man møder ingen entusiaster, ingen skørepersoner, ingen idioter og ingen fantaster.
47:51En jævn tankegang behersker dem.
47:53Alle og enhver holder sig til fornuftens slagende landevej, der her i landet hverken er særlig trådende eller særlig ringe.
48:02Og de foretager ingen afvigelser, hverken til højre eller til venstre.
48:06Jeg tror ikke, det er nødvendigt at uddybe dette nærmere, men jeg vil ikke afholde mig fra at fremsætte en enkelt historisk real kommentar.
48:18Sidste gang et dansk statsoverhoved omkommende røg, det var da Erik Klipping blev mjørtet i Feneroblade i 1286 for snart 700 år siden.
48:30Jeg tror nok, det er noget af en verdensrekord.
48:32Og vi har i Danmark haft tre store revolutioner, kan vi godt kalde det.
48:38I 1636, da den katolske kirke blev styrtet og bisperne blev arresteret.
48:42I 1660, da enevælden blev indført.
48:44Og i 1848, da dem blev styrtet igen.
48:48Og alle disse tre omvæltninger fandt sted, så at sige, uden at der var nogen til skade kommende.
48:54Uden blodsudgivelser.
48:56Jeg tror nok, at man i det store hele kan betragte det som en lykke for et land.
49:01At man er i stand til at klare den slags situationer uden voldsomheder.
49:05Men måske er det ikke bare en lykke.
49:08Molesworth siger også om danskerne, at de var bemærkelsesværdige lidt oprørske.
49:14Til gengæld var de meget brækfældige.
49:17Men det var altså i 1691.
49:26Her, hvor vi nærmer os slutningen af den sidste udsendelse, skal vi have et kort gensyn med den landskabsmodel, som vi byggede til den første.
49:38Hvordan ville den se ud i dag?
49:41Der hvor der engang lå en bronze eller landsby, ligger der nu en herregård fra 1500 årene.
49:51Middelalderen har sat sit tydelige spor.
49:55Kirken på bakkekammen.
49:57Af oldtidslandskabet i øvrigt er der kun en stendysse tilbage.
50:02Her fra neden til højre.
50:04Alt andet er forsvundet.
50:07Åen er her endnu.
50:09Sikkert stærkt for urene.
50:11Og derudover er der en by.
50:13Vi kan godt gå ud fra, at den har ligget der siden begyndelsen af middelalderen.
50:17For sådanne åmodninger i bunden af dybe fjorder afgav de ideelle havneforhold, der altid førte til fremkomsten af en købstad.
50:26Men den oprindelige by aner man næppe mere.
50:29Det der falder i øjnene, det er den bebyggelse, der har udviklet sig gennem de sidste 100 år.
50:35Med jernbaner og oliehavn og fabrikker.
50:38Med tætte boligkvarterer fra forårhundrede.
50:41Og med de sidste årtiers grænseløse vækst i parcelhuskvartererne.
50:46For 300 år siden levede der godt og vel en halv million mennesker her i landet.
50:55Omkring 1800 var vi en million.
50:59Omkring 1900 tog en halv million.
51:01Nu er vi fem.
51:02Det vil sige, at vi er ti gange så mange, som vi var i Christian 50's tid.
51:07Der er vi så mange, som i vores bedsteforældres tid.
51:11Og det betyder igen, at vi bebygger landet.
51:14Vi udnytter det langt mere intensivt end nogensinde før.
51:18Og vi ved godt, hvad det betyder.
51:21Miljølovgivningen.
51:23Lovgivningen til beskyttelse af den danske natur.
51:26Kom vel ikke et sekund for tidligt.
51:30Alt omkring os er forandret.
51:33Og det er vel groft sagt, hvad historien egentlig handler om.
51:37Forandring.
51:39Men hvis man nu her af vil udlede,
51:41at så må historikeren også besidde en glaskugle.
51:44Hvor er han kan spå om fremtiden.
51:46Så må jeg desværre skuffe dem.
51:48For det vil igen forudsætte, at historien udviklede sig efter visse ufravigelige naturlåbe.
51:54Og sådan kan jeg ikke se eksistere.
51:58Man har sagt om Danmarks historie, at det mest mærkværdige ved den er, at landet overhovedet er her endnu.
52:08Vi kunne være blevet svenskere alle sammen, som skåningene faktisk blev det,
52:12hvis det ikke havde været, fordi de europæiske stormagter stoppede Karl X. Gustafs sejrstog.
52:18Vi kunne være blevet tyskere, som sønderjyderne faktisk var det igennem et halvt hundrede år,
52:23hvis det ikke havde været fordi Tyskland havde tabt to verdenskrige.
52:27Det var forhold, som Danmark i og for sig ikke havde så forfærdelig meget indflydelse på.
52:33Og selv indenfor vores egne grænser må vi jo konstatere, at vi gang på gang ligger under for indflydelse udefra.
52:42Det er jo trods alt ikke danskerne, der har opfundet jernbanerne eller korper i bukserne,
52:47for så vidt heller ikke socialismen eller ungdomsoprykkeret.
52:51Vores økonomi og vores kultur, delvis også vores politik, det er alt sammen noget, vi har accepteret og adopteret som et led i vores egen tilværelse,
53:06om en altså under forudsætning af, at vi selv kan afgøre, hvordan overledes.
53:11Hvordan vil vi bruge det? Hvilken køreplan, der skal gælde, så at sige.
53:16Vi er et produkt af vores fortid og vores omgivelser.
53:21Både når vi accepterer betingelserne uden videre eller gør oprør imod dem, og det er noget centralt.
53:27Historiens forandringer er ikke mindst et produkt af den frihed,
53:31hvormed enhver generation føler sig berettiget til at forme sin egen tilværelse
53:36efter sine egne forestillinger og ideer, og det ligger tydeligvis også i menneskets natur,
53:41at man helst vil forme fremtiden også. Men kan vi det?
53:46Det, som hele miljødebatten jo egentlig drejer sig om, det er, at vi vil efterlade et rent vand.
53:55Vi vil have, at vores børn skal modtage et Danmark, der i hvert fald ikke er fattigere end det, vi selv overtog.
54:02Dette er min dreng. Han hedder Clemen, da han er syv år. Det er ham, det drejer sig om, og alle de andre.
54:11Ja. Vi er vokset op i velstand. En stadig voksende velstand, som vi i vores egoisme tror fortsat skal vokse og vokse.
54:24Men regningen skal jo betales. Lad mig sige det sådan. En gang var der konger her i landet, der førte krige.
54:33Og finansierede disse krige ved at pansætte landsdel efter landsdel. Vi anser dem for meget let sind i.
54:42Men nu vel, dengang var kongen regeringen, og dengang anså man krig for en fornuftig investering.
54:50Man vil vel regne også til gode, at vi bruger vores penge på sociale goder, på forbrugsgoder.
54:57Men en gæld er en gæld, uanset hvordan den opnås.
55:04Og hvad tror de vores børn vil mene om os? Tror de, de vil være taknemlige ved at komme til at betale for det velfærd, vi tilsyneladende forærer dem?
55:14Børnehaver, vuggestuer, skoler, parcelhuse, nævne hvad de vil.
55:20Historie er, som jeg sagde før, forandring. Og med forandringer følger forandringernes følgesvend kriserne.
55:29Vi er ikke herre over, hvornår de kommer. Dertil er Danmark forlittet et land.
55:35Men det er vores ansvar, at klare os igennem kriserne.
55:40Vi vil gerne efterlade et rent land, ja.
55:44Men det er ikke gjort med, at færdes skidtede ind under guldtættet.
55:49En klog mand, Palle Lavring, har sagt, at vi har ikke nogen garanti for Danmarks fortsatte eksistens.
55:57Nej, men vi har et ansvar for vores egne handlinger.
56:00For at gøre os til herre over vores egen egoisme, vores egen kortsynlighed.
56:06Og gør vi ikke det, er jeg bange for, at de politiske konsekvenser bliver om muligt større end de økonomiske.
56:16Vi er ikke nogen.
Comments