- 1 year ago
10. Det folkestyrede land
Dansk dokumentarserie fra 1982.
Om perioden 1900-1933. Århundredets begyndelse er præget af det sejrende demokrati under Venstres ledelse. Men også af 1. verdenskrig og den stærke økonomiske og kulturelle turbulens, som krigen udløser.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Dansk dokumentarserie fra 1982.
Om perioden 1900-1933. Århundredets begyndelse er præget af det sejrende demokrati under Venstres ledelse. Men også af 1. verdenskrig og den stærke økonomiske og kulturelle turbulens, som krigen udløser.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Category
📺
TVTranscript
00:00:00Det er den 4. juli 1982, og der er fest i Rægbil.
00:00:18Man fejrede årsdagen for den dag, 1776, da de dengang 13 engelske kolonier i Nordamerika opsagde England hudskab og trudskab og blev til de 13 amerikanske fristater.
00:00:36Siden 1912 har man regelmæssigt fejret denne fest i Rægbil.
00:00:43Til ære og glæde først og fremmest for dem, der fik to fædrelande.
00:00:48Dansk-Amerikanerne.
00:00:51Og det er der også som to nationer og to verdensdele, der støder sammen her.
00:00:59Her finder man den rekonstruerede Abraham Lincoln Cabin, denne lokhytte med mindelser om pionernes tilværelse i de store skove og ude på prærende.
00:01:13Og her finder vi Rægbil selv, lyngens og forårendes land, den fattige jord, som udvandrende forlod.
00:01:24Festligt er det, og festligt skal det være.
00:01:37Når man først er kommet heldig gennem prøvelserne, er det jo kun morsomt af mindes gamle dage.
00:01:42Men lad os ikke glemme, at den massive udvandring til USA, der kulminerede i 1890'erne og omfattede 300.000 mennesker,
00:01:52eller omtrent en tiendel af hele den danske befolkning,
00:01:55den var affødt af fortvivelse hos folk i nød.
00:01:58Hjemme havde de kun udsigt til livslang arbejdsløshed, til dyb fattigdom og en seng på fattigården.
00:02:06Derfor udvandrede de.
00:02:08Mange for at lede skibbrud, andre for at opnå den tilværelse, de drømte om.
00:02:14Nogle vendte hjem igen på en kort visit.
00:02:17En del trak endnu flere udvandrere med sig.
00:02:20Gennem hvor tiger kunne man opretholde en regelmæssig passagertrafik mellem København og New York.
00:02:24Og når Amerikabåden Frederik den 8. afsejlede, drog den tanker og længsler med sig fra dem, der blev tilbage.
00:02:33Amerika var løfternes land.
00:02:35Og unægteligt ofte blev løftet holdt.
00:02:39Derovre på den anden side af Atlanterhavet lå det sikre vidne spyrt om,
00:02:43at der også for underklassen, for samfundets stedbørn eksisterede en lykkeligere tilværelse.
00:02:49Man lagde den gamle verden bag sig, rent påstavligt ved at udvandre til den nye.
00:02:55Men det samfund, udvandrene efterlod sig, var også i opbrud.
00:03:00Så at sige, dag for dag smuldrede den gamle samfundsorden knust af massernes oprør og vilje til et bedre liv.
00:03:08Tak for dag smuldrede den gamle samfundsorden knust af massernes oprør og vilje tilbærelse.
00:03:38Nytåret 1900 blev mødt med blandede følelser, men vel nok dog mest med optimisme og forventning.
00:03:51Og det var altså, hvad den populære og kendte forfatter C.C. Clausen gav udtryk for,
00:03:57der han gav en karakteristik af den forudgående tid.
00:04:00Man har klønket og klaget så meget over det 19. århundrede, og dog er det det vældigste århundrede i menneskehedens historie.
00:04:10Og hvem er det, der klønker og klager?
00:04:12Ja, det er digtere og kunstnere.
00:04:14Det er svage hjerner, der er blevet fortumlet over farten.
00:04:18Det er de til årets blevende fortidens mennesker, som føler sig hjemløse i den stærke tid.
00:04:25Man klager over, at vi maler ikke så godt, men at vi majsler ikke så godt som Michelangelo.
00:04:31Vi skriver ikke så godt som Shakespeare.
00:04:33Nej, men vi har skabt det, som er større end dette endnu menneskelige år.
00:04:37Vi har skabt den moderne videnskab.
00:04:41Nu ved år 1900, skrev Clausen, indtrådte menneskeheden i sin manddom.
00:04:46Og derfor var det også på tide, at man bortlagde denne optagethed af dette tåbelige kunst og poesi,
00:04:56og i stedet for gav sig videnskaben i vold.
00:04:59Fremtiden var videnskabens og så videnskabens legitime barn, nemlig den moderne teknik.
00:05:09Hverdagen forandrede sig, og det kunne mærkes.
00:05:12Petroliumslampen, som endda var en ret ung opfindelse, var allerede på vej ud,
00:05:18fortrængt af det elektriske lys.
00:05:21Lige som hestesporvognen var ved at forsvinde, den blev afløst af de elektriske sporvogne.
00:05:29Fikstjernen på opfindelsernes himmel, det var jo nok Thomas Alva Edison.
00:05:33Og her har vi hans yndlingsopfindelse, fonografen, maskinen, der både kunne gengive den menneskelige stemme og musik.
00:05:45Edison havde fået også en fænger med i udviklingen af endnu et nyt stykke lejetøj,
00:06:14der fik sit gennembrud lige akkurat omkring århundredeskiftet, kinofilmen.
00:06:20Og automobilen var kommet.
00:06:43Endnu kun et stykke lejetøj for de rige, som edder den 7. af England, der inviterede kongefamilien på køretur.
00:06:53Og der var sensation i luften.
00:06:57Danmarks varpå Edison, Jakob Ellehammer eksperimenterede med flyvning på en lille ø i Smålandshavet.
00:07:04Det lykkedes Ellehammer fløj.
00:07:07Og i 1912 lancerede Burmeister Wayne de skorstensløse skibe.
00:07:20De dieseldrevne motorskibe til Østasiatisk Company.
00:07:24Takket være filmen, kan vi også blive øjenvidner til en byfest i Forborg i sommeren 1913,
00:07:35hvor konserves- og frugtvigsfabrikant Mads Rasmussen satte kronen på sit livs økonomiske succes
00:07:41ved at blive kunstens store massin.
00:07:44Man afslørede Ymer-brønden, udført af den unge billedhugger Kai Nielsen,
00:07:51der chokerede og henrykkede ved sit frimodige formsprog.
00:07:57Emnet var hentet fra den gamle nordiske mytologi.
00:08:02Det fortælles, at i urtiden eksisterede den jette Ymer, der diede den himmelske ko.
00:08:08Men Ymer blev af Odin og dennes brødre, Hvile og V, dræbt,
00:08:14og af Ymers krop skabte de så verden.
00:08:17Men det har nu nok ikke så meget været mytologien, der interesserede Kai Nielsen,
00:08:21som denne, hvad skal vi sige, ubluffærdige udstilling af nøgenhed og maskulinitet,
00:08:28og hvad borgerskabets pæne ældre damer mente, ja, det kan man næsten gætte sig til.
00:08:33Samme dag, hvor man havde afsløringen af Ymerbrønden,
00:08:40var der rejsegilde på Forborg Museum,
00:08:42og her finder vi fabrikant Mads Rasmussen selv i Kai Nielsens markante skulptur.
00:08:55Men først og fremmest er det et museum for malerier,
00:08:59udført af de såkaldte Fynboer,
00:09:03og dermed skal ikke være sagt, at der udelukkende var taler om malere,
00:09:07der var født på Fyn, eller alene arbejdede på Fyn, tværtimod.
00:09:11Man må vel snart udtrykke det sådan, at Fyn var det sted, hvorfra deres verden gik.
00:09:18De havde en del fælles, blandt andet var mange af dem uddannet på den samme malerskole,
00:09:24det vil sige på Christian Sartmans malerskole.
00:09:28Og så havde de jo gjort det til fælles med læremesteren,
00:09:32at de yndede at arbejde skiftevis i Danmark og i Italien,
00:09:37ikke mindst i den af Christian Sartmans højt elskede lille bjergby Civita Dantino.
00:09:43Det er Paul S. Christiansen, der har malet dette solsvedende motiv fra gaden.
00:09:49Og det var også ham, der udførte billedet af den unge italienske pige,
00:09:54der læner sig ud af et vindue.
00:09:56Man har vel lov til at sige om Fynboerne, at de på en gang var kosmopoliter og samtidig meget lokale,
00:10:07og det havde de malerne igen fælles med vel nok tidens mest berømte Fynbo-komponisten,
00:10:15Carl Nielsen.
00:10:15Se nu en gang på det billede her af Fred Sybær, et landskabsbillede fra Svandinge.
00:10:21Vi genkender vores moræne bakkeland med de lynklæde bakker foran,
00:10:27og bag til det grønne landskab skygget af drivende skyer.
00:10:31Skal vi sammenfatte Fynboernes indtryk af Danmark,
00:10:42må det vel blive med grundvist ord,
00:10:44et glad og virksomt mundtet liv på jord.
00:10:48For de forblev jorden, og hverdagen tog.
00:10:51Når de malede aftendansen i Svandinge bakker,
00:10:56hvor de unge mennesker søger underholdning i hinandens selskab.
00:11:08Og når de skildrede den slidsomme hverdag,
00:11:12bundens og landarbejderens sindige arbejde med jorden.
00:11:16Den lille håndværker, en fattig skummer i værkstedet,
00:11:21bøjet af årenes slid.
00:11:24Der er egentlig ikke nogen brændende social harme af sporer i disse billeder.
00:11:30Snarere en stille, måske regenereret glæde ved livet.
00:11:35En pause til søndagssnak og hyggebejre.
00:11:39Den voksnes medlevende glæde over børnenes ubekymrede sommerleje ved stranden.
00:11:45De ældres tavsa aften i det småborgerlige hjem med avislæsning under petroliumslampen.
00:11:56Den mundre hyggepluderen en tidlig morgen med sengevarme i de røde kender,
00:12:02mens uløsten til at stå op længer kroppen til puder og dyner.
00:12:07Og dog sniger der sig en skygge ind over tilværelsen.
00:12:14Et varsel om død i Alfred Skovs skitse til et maleri af den brystsyge pige.
00:12:20Sygdom, dødelig sygdom og tidlig død.
00:12:30Det var nogle af de betingelser, som man endnu i anden halvdel af 1800-årene måtte leve tilværelsen på,
00:12:36dengang da lægerne var få og kendskabet til sygdommenes årsager meget beskedent.
00:12:44Spædbørndødeligheden var stor, og de lidt større børn døde af diphteritis, skarlænsfeber,
00:12:50kihoste og mæslinger.
00:12:53Og nåede man at blive 20 år gammel, ja så kom tuberkulosen som den store dræber.
00:12:59Men netop på dette tidspunkt var det, at man kom på sporet af bakterierne.
00:13:03Man vidste nu, hvad smitte var. Man vidste, at smitte kunne stances og at sygdom kunne helbredes.
00:13:11Og lige i år 1900 var det, at man for alvor indledte kampen mod tuberkulosen i Danmark.
00:13:17Den var dengang kaldt for svindsol eller tæring.
00:13:21For det var i det år, man grundlagde Vejlefjord Sanatorium, det første danske egentlige tuberkulosehospital.
00:13:29I Hed til havde man opfattet sig således, at de tuberkuløse, de brystsyge, havde svage lunger, som ikke tålte den friske luft.
00:13:37Derfor pakkede man dem ind i dyner og tæpper inden døre.
00:13:41Men på Vejlefjord sagde man nej lige tværtimod. Den friske luft er den bedste sundhedskilde.
00:13:46Så de styge blev anbragt på stuer, hvor vinduerne stod åbne.
00:13:51Hvis vejret var godt, så anbredte man dem i åbne liggehalder, eller man gjorde dem ligefrem ud og gå tur i parken.
00:13:57I vore dage betragter vi det som en helt naturlig ting, at en institution af denne art oprettes og drives af det offentlige, af statsamt eller kommune.
00:14:09Men det gjorde man ikke dengang.
00:14:11Vejlefjord Sanatorium var faktisk et aktieselskab oprettet på privat initiativ, og et ophold her var kun for de velhavende.
00:14:19Man levede i liberalismens tidsalder, og snart sagt, at enhver mere indflydelsesrig politiker af en hvilken som helst partifarve gik stærkt ind for, at staten og kommunerne skulle spare.
00:14:34Og en ting kunne man se i øjnene, og det var, at hvis man for alvor gav sig til at udnytte alle lægevidenskabens store fremskridt til sygdomsbekæmpelse,
00:14:44og ikke mindst til fordel for de mindre bemidlede, så ville det kræve sådan en mængde hospitaler og institutioner og sanatorier,
00:14:52at det ville mange doblet de offentlige budgetter, og det kunne man simpelt hen ikke overskue.
00:14:56Så man overlød det altså til det private initiativ, og det var også i denne periode, man begyndte at oprette disse landsforeninger til bekæmpelse af enkelte sygdomme.
00:15:06I 1901, det var altså året efter åbningen af Vejlefjord Sanatorium, arbejdede man Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse,
00:15:16og i løbet af få år lykkedes det at få bygget ikke mindre end fire nye sanatorier.
00:15:22Nu kunne man ane lys forude, og nu var det ikke længere bare de velhavene, der kunne blive behandlet, det var også de fattige.
00:15:29Endnu omkring 1895 døde der årligt 6.000 børn i alderen mellem 1 og 10 år, og endnu flere var mærket for livet.
00:15:44Især græserede den engelske syge rakitis og andre følger af svigtende kirkelfunktioner.
00:15:52Specielt for at bekæmpe disse lidelser var det, man oprettede kystsanatoriet på Røvsnæs ved Kalumborg.
00:15:59Børnedødeligheden sank nu hastigt, og disse børn skulle ikke bare blive raske, de skulle også blive voksne.
00:16:07Måske endda gamle.
00:16:09Og det skulle gradvis ændre hele det danske samfund, måske endnu mere dybgående end nogen politisk omvæltning kunne gøre det.
00:16:19Og omvæltninger var nu ellers, hvad man indstillede sig på.
00:16:23Da Venstre i 1901 afløste højre, talte man ikke bare om et regeringsskifte, man talte om et politisk systemskifte.
00:16:35Hvor man forstod, at det der skete nu var noget revolutionerende.
00:16:38Det var noget i retning af demokratiets endelige gennembrud i Danmark.
00:16:42Og man talte om, at nu sad den første bunde i kongens råd.
00:16:46Men var man ikke i alle disse omvæltninger hæftet sig særligt ved, det var, at nu havde Danmark været regeret siden 1866 af landbrugsinteresser gennem godsejerne.
00:16:58Og det var stadig landbrugsinteresserne, der dominerede om end, altså gennem gårdmændene.
00:17:04Regeringens baggrund, der førhen havde været nogle få hundrede godsejere, var nu 60.000-70.000 danske gårdeejere.
00:17:11Som jeg har fortalt i en tidligere udsendelse, så var det andelsbevægelsen først og fremmest, der skabte det politiske og det økonomiske rygstød for bundeklassens fremmarche.
00:17:26Men ingen politisk bevægelse kan lykkes, medmindre den har en ideologi.
00:17:30Og det var først og fremmest højskolens opgave at fremme den højskolen, denne idé, som NFS Grundtvig havde forstret, tanken om skolen for livet, der hvor det levende ord skulle træde i stedet for det døde bogstav, der hvor man skulle skabe levende mennesker.
00:17:50Der var omkring 1900 godt og vel 80 højskoler i Danmark. De fleste af dem var temmelig små.
00:17:57Enkelte af dem til gengæld meget store og et par overordentligt berømte, som for eksempel Asgård i Jylland og ikke mindst Vallekilde her på Sjælland i nærheden af Holbæk.
00:18:09Vallekilde Højskole var skabt i slutningen af 1860'erne under indtryk af nederlaget mod Tyskland.
00:18:17Og skaberen var Ernst Trier, dengang en ganske ung mand og en nær ven af den meget gamle Grundtvig.
00:18:23Han havde altså inspirationen på nærmeste hold.
00:18:28Der er sagt mange morsomheder, mange kritiske bemærkninger og meget godt om højskolen.
00:18:36Morsomhederne vel mest af konservative akademikere, der med deres universitetsbaggrund og deres hovmod,
00:18:43gjorde sig lystige over bravesnakken, som de sagde, den forkærlighed for romantiske efterklange med Odin og Thor og Valhalla og dronning Dagmar.
00:18:57Og sandt nok, bravesnakken har sat sit præg også i selve arkitekturen på Vallekilde.
00:19:04Men højskolens egne elever, og det måtte være deres dom, der er den afgørende,
00:19:11de var gennemgående begejstrede og huskede siden opholdet med glæde.
00:19:17Det foregik for det meste om vinteren, når landbruget alligevel lå stille.
00:19:21Kallene kom på højskole i fem mundser, pigerne kun i tre.
00:19:26Det sidste ansås åbenbart godt nok for kvinder.
00:19:30Men lad nu være, at hele undervisningsformen kan virke noget stereotyp i vore øjne,
00:19:37eller måske snarere ører.
00:19:38Det var foredrag på foredrag.
00:19:41Så foregik det hele dog under udfoldelse af glæde og begejstring.
00:19:45Man sang sange efter højskole, sang bogen, man udviklede et godt kammeratskab.
00:19:52Og en mand som Martin Andersen Neksø, der så sandt ikke var ukritisk over for højskolen,
00:19:58han sagde siden, at det var dog det eneste sted, hvor man overvandt skældet mellem håndens og åndens arbejde.
00:20:06Skal man endelig være kritisk over for højskolen, så kan man godt lade alt det med bravedsnakken ligge.
00:20:12Det var trods alt mindre betydningsfuldt.
00:20:15Mere væsentligt var det nok, at højskolen, trods alt den megn tale om folkelighed,
00:20:22dog satte ganske skarpe grænser for, hvem man ville omgås.
00:20:28I en af sine romaner lader Jacob Knudsen en højskoleforstander udtale,
00:20:33Ja, vort bunde aristokrati, og hermed hentydede han til gårærerne,
00:20:39har nu forløbig ikke så lidt mere sans for det åndelige, og dermed også for det hele, end socialisterne har.
00:20:48Efter at Venstre var nået til magtens tænde,
00:20:54havde Venstre og Venstres højskole temmelig travlt med at trække stigen op efter sig.
00:21:02Ville arbejderne på højskole, så måtte de lave den selv.
00:21:06Navnlig en politiker var på alle slæber i årene efter århundredeskiftet.
00:21:18Det var kultusminister I.C. Christensen Stadil, som han kaldte ham,
00:21:22fordi han egentlig var landsbylæger i Stadil ved Ringkøbing.
00:21:27I 1901 flyttede han til Hæ, og her kom han til at bo i dette på en gang beskidnet og ganske statlige hus lige ud til landevejen.
00:21:39Man kunne godt have forventet, at en mand med I.C. Christensens position
00:21:42med det samme var blevet statsminister, som vi siger i vore dage,
00:21:46men han fik nu som kultusminister betydeligt mere, skulle have sagt,
00:21:50end kirke- og undervisningsminister plejer at have.
00:21:53Og så blev dette da også de store reformers år.
00:21:58Alt det, som Venstre havde måttet kugle ned under sin 30 år lange skyttekravskrig mod højre,
00:22:06det blev nu gravet op igennem, og det blev nu gennemført.
00:22:09Det galt noget så væsentligt som selve beskatningen.
00:22:13Hed til havde Danmark bevaret den gamle beskatningsform fra enevældens tid,
00:22:18hvilket vil sige, at man hovedsageligt beskattede jordejendom.
00:22:21Men denne form for beskatning gik i væsentlig grad ud over landbefolkningen,
00:22:25og derfor ønskede man den afskaffet.
00:22:28Afløseren blev indtægtsbeskatningen, den vi stadig har med selvangivelse osv.
00:22:34Og dertil kom, at man demokratiserede sovneråd og kommunalforvaltninger.
00:22:40Man afskaffede de gamle begrænsninger, der havde været for vejret og vejbarhed,
00:22:44fra nuværd kunne alle, det vil sige alle mænd, stemme til sovnerådene,
00:22:49og de kunne få sæde i sovnerådene.
00:22:54Stort set gik det glat.
00:22:56I.C. Christensen avancerede fra kultusminister til koncerstpræsident,
00:23:01og at Frederik den 8. afløste den konservative Christian 9.
00:23:05var kun en yderligere garanti for, at det fortsat ville forløbe glat.
00:23:09Den nye konge havde altid været liberal, og var i øvrigt af samme grund muligt set af faren og hans minister.
00:23:17Men bag kulisserne havde han dog haft en vis indflydelse,
00:23:20og det var ikke mindst takket være ham, man havde fået det politiske systemskift i stand.
00:23:26I august 1908 aflagde kongeparet besøg i Jylland.
00:23:31Der var ankomst til Randers, og der var et besøg i Holstebro.
00:23:34Stemningen var strålende overalt, men i scenesættelsen var også i fineste orden,
00:23:39for i virkeligheden var det koncerstpræsidenten, der træk i tråden.
00:23:45Men der var også blomster, masser af blomster til I.C. Christensen selv.
00:23:52En søndag formiddag i august svingede den kongelige landdager op foran landsbylægerens hjem.
00:23:58Skolebørnene var forsamlet og sang en velkomstsang, som I.C. Christensen selv havde skrivet,
00:24:05og dernæst var der søndagsmiddag, man fik laks med røræg og flæskestag.
00:24:12Og bagefter beså de kongelige herskaber, som det står i de samtidige skildringer,
00:24:17alting med interesse.
00:24:20Det var også ved denne lejlighed, at Frederik den 8. holdt en tale til I.C. Christensen
00:24:26og betegnede ham som en bro mellem konge og folk.
00:24:33Stilen, ja, den var jo nægtelig mere demokratisk.
00:24:36Afstanden til ekscellensernes, til godsejernes Danmark, den var til at tage og føle på.
00:24:42Men dette blev også højdepunktet i I.C. Christensens karriere.
00:24:47For kun nogle få uger senere var det, at den tidligere justitsminister P.A. Alberti
00:24:53meldte sig til politiet for million besvielser.
00:24:58I.C. Christensen havde for så vidt endtet personligt at gøre med Albertis svindlerier,
00:25:04men ministeriet måtte gå af fuldt til dørs af en bølge af mistillid.
00:25:09Nuvel, der kom andre venstre ministerier efter I.C. Christensens,
00:25:15men det var nu som om, at den optimisme, den sårløshed, der havde præget de foregående reformernes år,
00:25:21ikke rigtig ville vende tilbage.
00:25:25Der var noget rådent i Danmarks rige, det havde Alberti-affæren afsløret.
00:25:30Der var inden for finansverdenen, inden for forretningsverdenen,
00:25:35tilfælde af udøgtighed, svigagtighed, dumdristighed,
00:25:40som simpelthen ikke rigtig tålte dagens lys.
00:25:46Men lad nu ikke Alberti-affæren stjæle hele billedet.
00:25:51Det første 10 år af dette århundrede var jo dog også de fynske maleres tidsalder
00:26:00og hjemstavnsdikternes.
00:26:03Og når man har sagt hjemstavnsdikning, så kommer man vel ikke udenom også at sige
00:26:08Jeppe Åkær.
00:26:10Han var jo netop en tidens mand, den folkekære bondedigter i Venstre-regeringernes storhedstid.
00:26:22Og i 1906 lod han bygge en gård i Salling, Jænle, godt jysk forenlig,
00:26:28og her kunne han da leve både som bonde og som digter.
00:26:33Og her kunne han besynge sit kære Jylland.
00:26:37Hans barndom og hans baggrund, den kender vi vel alle.
00:26:43Så sandt som sangen, Sporven sidder stumt bag kvist,
00:26:47er hans erindringer om barndomshjemmet.
00:26:50Den fattige Hede går ved Karobå, hvor faren i skumringen salg og syslede med Bibelen,
00:26:55mens moren salg ved den evigt snorrende rok.
00:26:59Herved moders gamle rok, hun lærte mig at stave,
00:27:03synge om den hvide flok og al hans nåede gave.
00:27:14Det er næsten overflødigt at fortælle, at den unge åkær kom på højskole,
00:27:20og han forresten også senere kom til at undervise på en højskole.
00:27:23Men den åkær, der huskes, det er jo idylligeren åkær.
00:27:28Det er digteren, der skriver om hyrdescenen ved ruskældet med dyre, du og dig og anden forelsket skæmt.
00:27:38Men det er nok ved at gøre opmærksom på, at den unge åkær var radikal.
00:27:41Han stod på den yderste venstrefløj af det dagværende venstre.
00:27:45Det lykkede sig med nok at blive arresteret af politiet for at fremsætte fornærmende udtalelser mod regeringen.
00:27:53Og når han skrev prosa, noveller og romaner,
00:27:57ja, så var det ikke nogen lovsang til Danmarks 60.000-70.000 gårdejere.
00:28:02Tværtimod, så var det sociale skildringer fra landproletariatet.
00:28:08Så sent som i 1904 skrev han romanen Redens børn.
00:28:13Det var vel ikke den mest betydelige bog, han efterlod sig,
00:28:17men var til gengæld en bog, der kom til at vække stor politisk opsigt,
00:28:20i det den førte til allerhøjeste grad ønskværdige forbedringer for levevilkårene blandt landarbejderne.
00:28:28Typisk var det vel for tiden, at han lod bogen ende med,
00:28:32at hovedpersonen, han hedder Per, udvandrer til Amerika.
00:28:36Og forresten, hans mest berømte, mest folkekære sang,
00:28:45Ole sad på en knold og sang, handler vel i virkeligheden om det samme.
00:28:50De husker, stak der Ole en dag i trav, stod med et ved det store hav,
00:28:55over havene hyrten for, hvorhen til Amerika naturligvis.
00:29:01Ukær havde vel selv de samme dragninger i sig, men adlød dem ikke.
00:29:06Og selv København, hvor han dog ellers opholdt sig igennem temmelig mange år,
00:29:10og hvor hans radikalisme blev stærkt skærpet,
00:29:13selv København forekam ham at være et fremmed sted.
00:29:16Han sagde det således, København slider mig luven af min trøje.
00:29:20Og han foretrækker altså derfor at vende hjem til Jylland og blive landmand her.
00:29:27Og i 1906 var det altså, at den fattige hedebunde søn
00:29:32selv kunne etablere sig som landmand i Salling på Jænle.
00:29:39Og efterhånden, som hans økonomi forbedrede sig,
00:29:43kunne han købe gården til selveje.
00:29:45Og ja, det ville jo være billigt at ironisere over det forhold,
00:29:51at landmændenes, gårdmændenes, biske kritikere
00:29:56selv skulle blive gårdejer i Salling.
00:30:00For det var vel i at få sig kun et fuldgyldigt udtryk for,
00:30:05at den politiske, den sociale kamp var lykkedes.
00:30:08Venstre havde erobret regeringsmagten,
00:30:09og venstre sikrede sig sine politiske og sociale mål.
00:30:16Og mens venstre hvilede på laverbægerne,
00:30:19nå ja, så var det også Jeppe Åk her,
00:30:21der skrev sangen om Jens Weimann.
00:30:24Jeg behøver vel ikke at citere.
00:30:27Den blev selve indbegrebet af den sociale indignation.
00:30:30Den er jo i virkeligheden banale og sentimentale skillingsvise,
00:30:36sørgelige skillingsvise,
00:30:38om den gamle, udslidte skærveslager,
00:30:41der med hammeren må forvandle de hårde sten til brød.
00:30:46Og mens venstre hvilede på laverbægerne,
00:30:50og bondedægtleren blev gårdejer i Salling,
00:30:54ja, så var der stadig retfærdighed at søge,
00:30:56og en kampeudkæmpe for Jens Weimann og hans lige med.
00:31:05Socialdemokratiet var på marsch.
00:31:07Helt bostavligt hver den 1. maj,
00:31:09med faner og transparanter,
00:31:11med krav om otte timers arbejdsdag og bedre levevilkår.
00:31:16Fra folketingsvalg til folketingsvalg
00:31:18gik de frem i mandater,
00:31:20men endnu var magten ikke deres.
00:31:22Det var egentlig ikke så meget de sociale problemer,
00:31:27der dominerede det politiske billede.
00:31:30Det var snarere forsvarssagen.
00:31:33Venstre ville, overraskende nok,
00:31:35ikke længere svække,
00:31:36men snarere styrke forsvaret.
00:31:39Det vagte vrede på partiets venstrefløj,
00:31:41hvor en gruppe brød ud og dannede det radikale venstre,
00:31:45med et yderst konsekvensstandpunkt,
00:31:48fuldstændig nedlæggelse af her og flåde.
00:31:50Men trods den voldsomme debat,
00:31:54og den var ophidset,
00:31:55var der dog også argumenter,
00:31:57der ikke kom åbent frem.
00:32:00I.C. Christensen var dybt bekymret
00:32:02over Danmarks situation,
00:32:05og ønskede at vide,
00:32:07hvilke planer og hensigter Tyskland havde
00:32:09ved hensyn til Danmark
00:32:10under et eventuelt kommende stormagsopgør.
00:32:14En krig, som man på den ene side ikke rigtig troede på,
00:32:18og på den anden side alligevel måtte frygte.
00:32:20I.C. Christensen havde en personlig bekendt,
00:32:23en syreofficer til Lytken,
00:32:26og han lod Lytken rejse til Berlin,
00:32:27hvor Lytken under hånden optog kontakt med chefen
00:32:31for den store tyske generalstab,
00:32:33general Molde.
00:32:34General Molde var ganske åbenhjertig.
00:32:37Han sagde lige ud til Lytken,
00:32:39at først og fremmest måtte Tyskland naturligvis forlange,
00:32:42at Danmark opretholde sin neutralitet.
00:32:44Men bortset fra det, så var Molde ikke sporbekymret
00:32:47med hensyn til et dansk forsvar.
00:32:50Danmarks her og Danmarks flåde kunne ikke genere Tyskland.
00:32:53Tværtimod.
00:32:54Det Tyskland derimod måtte være bekymret for,
00:32:56det var, at Danmark ikke var i stand til
00:32:59at hævde sin neutralitet med militær magt
00:33:02over for en tredje magt.
00:33:05Altså, at dansk territorium eventuelt blev besat
00:33:07af en magt, der var fjendtlig over for Tyskland,
00:33:09og som således ville bringe sig i en position,
00:33:12hvor man kunne angribe Tyskland.
00:33:14Hvis det skete, sagde Molde,
00:33:16så måtte Tyskland handle hurtigt,
00:33:18tage sine forholdsregler og besætte Danmark.
00:33:23Lise Christensen gik meget stille med disse oplysninger,
00:33:25men det var faktisk dem, der blev afgørende.
00:33:28Det var derfor, at man opretholdt
00:33:30det store forsvar og Københavns befæstning
00:33:32til de radikales usignelige raceri.
00:33:35Og så ville skæbnen af de radikale selv
00:33:39komme til magten.
00:33:41Ministeriet CTH Salle,
00:33:43det var i sommeren 1913,
00:33:46og godt og vel et år efter udbrød,
00:33:48da den store krig, man havde frygtet,
00:33:51Tysklands og Østrig-Ungarens opgør
00:33:53med Rusland, med Frankrig og med England.
00:33:57Og hvad gjorde da det antimilitaristiske
00:34:00ministerium Salle så?
00:34:01Ja, man handlede i virkeligheden
00:34:04fuldstændig i forlængelse af de intentioner,
00:34:07som I.C. Christensen havde haft.
00:34:10Man erklærede Danmark neutralt,
00:34:12man indkaldte en sikringsstyrke
00:34:13for at kunne forsvare neutraliteten,
00:34:16og først og fremmest
00:34:17så rettede man sig efter et tysk ønske
00:34:20om at spærre
00:34:21det danske gennemsejlingsfarværende
00:34:23med minebælter.
00:34:25De blev udlagt både i Storebælt
00:34:28og i Øresund.
00:34:29Og Københavns fæstning
00:34:31blev armeret og gjort kampklar
00:34:33og kunne altså støtte dette søforsvar.
00:34:37Så man vil forstå spillede
00:34:38middelgrunden en væsentlig rolle
00:34:40i denne politik.
00:34:44Tyskland kunne ikke være utilfreds
00:34:46med den danske neutralitet.
00:34:47Tværtimod, tyskerne havde hænderne fulde.
00:34:49De kæmpede på en østfront,
00:34:51en vestfront,
00:34:52fik sidenhen også en sydfront,
00:34:54men deres nordfront var fredelig
00:34:56for det klarede danskerne for dem.
00:34:59Englænderne forsøgte ikke at trænge ind
00:35:02i Østersøen.
00:35:03Under disse vilkår lykkedes det altså
00:35:05at opretholde Danmarks neutralitet.
00:35:08Det er et uskyndt billede,
00:35:18vi har af Danmark i de fire krigsår.
00:35:20Krigsprofetørenes,
00:35:21gulaschbaronernes forjættede land,
00:35:24hvor formure blev smittet i græms,
00:35:25hvor forlystelseslivet blomstrede,
00:35:28og hvor man realiserede alle småborgerlige drømme
00:35:30om et liv i grænseløs luksus.
00:35:38Jamen, der var jo et andet Danmark.
00:35:42De 200.000 dansksindede i Nordslesvig,
00:35:45som var det følge kaldet,
00:35:46da det kejserlige Tyskland rykkede i felten
00:35:48i august 1914.
00:35:52Det blev deres hårdeste tid.
00:35:54Den nationale undertrykkelse kulminerede
00:35:56i skyttegravene,
00:35:57hvor det blev de dansksindede
00:35:58forbudt at tale dansk med hinanden,
00:36:00ja, hvor censuren berøvede
00:36:02dem brevende hjemmefra,
00:36:03fordi et par overlagte ord
00:36:05om en dårlig høst
00:36:06antogs at svække kampmoralen.
00:36:10De danske sønderjyder
00:36:11var i forreste linjer
00:36:12under den første store affensiv mod vest,
00:36:15og de kom til at kæmpe
00:36:16på alle de tyske fronter.
00:36:19Tabstallene var forfærdende.
00:36:2410.000 år er der 10.000 af soldater,
00:36:26og 6.000 ibl. dem var sønderjyder.
00:36:33og 6.000 ibl. dem var sønderjyder.
00:36:36Og 6.000 ibl. dem var sønderjyder.
00:36:38og 6.000 ibl. dem var sønderjyder.
00:36:41Og 6.000 ibl. dem var sønderjyder.
00:36:43Og 6.000 ibl. dem var sønderjyder.
00:36:45og 6.000 ibl. dem var sønderjyder.
00:36:49Og 6.000 ibl. dem var sønderjyder.
00:36:51Man kunne have forestillet sig, at de ville desertere en massevis.
00:37:21Og de havde faktisk også chancerne, navnlig når de var hjemme på Aarlov.
00:37:25Det var trods alt ikke så vanskeligt at smutte over grænsen til Danmark.
00:37:30Men de gjorde det ikke. De blev, og de kæmpede.
00:37:33Ikke af kærlighed til Tyskland, for den nærede de bestemt ikke.
00:37:37Men af lojalitet over for hinanden, og i solidaritet med familierne derhjemme,
00:37:42for det, det galt om det var, ikke at give de tyske myndigheder nogen som helst chance for at udøve repræsalier over for de dansksændede.
00:37:51Omkostningerne var forfærdende.
00:37:55Alene på en lille soldaterkirkegård, som denne ved Bræn, en godt 100 km nordøst fra Paris,
00:38:02ligger der 79 danske sønderjyder begravet.
00:38:06Og det er igen kun en lille brøgdel ud af de godt 6.000, der faldt.
00:38:10Og så må vi ikke glemme, at der var yderligere 6.000, måske 7.000, der blev såret og som kom hjem igen,
00:38:16men mere eller mindre som krigsinvalider.
00:38:20For et lille sovn som broakker, betød dette et tab på 200 unge mænd.
00:38:27For enkelte familier op til fire sønder.
00:38:31Jeg ved godt, at man siger, at tiden læger alle sår, men det er dog vel ikke dem alle.
00:38:38Nogle sår dør først med dem, der modtager dem.
00:38:43Men man kæmpede altså videre i desperat håb om, at dette Ragnarok,
00:38:48hvad enten det førte til Tysklands sejr eller, som man naturligvis håbede, til Tysklands nederlag,
00:38:53måtte bringe en bedre, en lykkeligere fremtid for de 200.000 danske sønderjyder i Nordslesvig.
00:39:10Det var Frankrig, der som krigsskueplads måtte bære hovedparten af byrderne ved krigen.
00:39:17Og det var ved fæstningerne foran hver gang, at den tyske offensiv for alvor brød sammen i 1916,
00:39:25og tyskerne mistede deres evne til en fortræts offensiv krigsførelse.
00:39:31Men det blev den amerikanske præsident Woodrow Wilson, der med sine 14 punkter skitserede forudsætningerne for en vare i fred.
00:39:40Blandt andet brød Wilson staven over den onde af fra det 19. århundrede de uløste nationale problemer,
00:39:49og erklærede, at en forudsætning for en fred måtte være, at enhver nation, den været sig stor eller lille,
00:39:55den været sig mægtig eller svag, for fremtiden måtte kunne leve i frihed og fred med sine naboer.
00:40:01Og dette var jo faktisk også et løfte til de dansksindede nordslesvigere.
00:40:06Men den tyske generalstab ville under ingen omstændigheder høre tale om en betingelsesløs kapitulation.
00:40:15Og så i efteråret 1918 begyndte det hele at hævne sig.
00:40:19Fire års blodsudgydelser, dyrtid, sult, skuffelser.
00:40:25Fronterne begyndte at gå i opløsning.
00:40:26Det kom til myteri først inden for den tyske flåde, så inden for herren.
00:40:30Hele den revolutionære bølge fra Sovjetunionen begyndte at skylle mod vest.
00:40:36Den tyske herr kapitulerede langt om længe, som de allierede havde forlangt det betingelsesløst.
00:40:48Men derfor eksisterede præsident Wilsons løfter jo stadig, løfterne om fred og om folkenes frihed.
00:40:55Og den danske rigsdagsmand i Berlin, H.P. Hansen, gik til den nye tyske regering, som man i den revolutionære begejstring kaldte for folkekommissæernes råd.
00:41:07Og opnåede et løfte om, at det nye Tyskland ikke ville modsætte sig af det dansk sendede Nordslesvig efter en folkeafstemning vendte tilbage til Danmark.
00:41:16Man kan for så vidt sige, at dette løfte var ret overflydigt, eftersom alt, hvad der nu skulle ske med Tyskland, jo stod i de allieredes magt.
00:41:26Men man bestrækte sig på fra første færd at opnå et venskabeligt forhold til det nye Tyskland.
00:41:33Den officielle meddelelse om, hvad der skulle ske, kunne H.P. Hansen så give på folkehjem, forsamlingshuset i Åben Rå, den 17. november 1918.
00:41:47Det var om aftenen hele dagen, var der strømmet folk sammen til Åben Rå. Hele huset var fyldt, og haven, pladsen foran, der var tusindvis af mennesker.
00:41:56Hovedtalen blev holdt af H.P. Hansen selv. Han indledte med at give en oversigt over 50 års preussisk tvangstyre i Slesvig.
00:42:08Og så kunne han, vel med større ret, end så mange andre, slutte med at citere Bjørnstjerne Bjørnsson.
00:42:16Alt, hvad fædrene har kæmpet, mødrene har grædt, har den herre stille lempet, så vi vandt vores ret.
00:42:26Inden genforeningsspørgsmålet var endelig løst, kom det i midlertid til et indrepolitisk opgør, den såkaldte påskekrise.
00:42:39Anledningen var, at nogle aktivistiske krise i Nordslesvig ønskede at få Flensborg med tilbage til Danmark, uagtet der var tysk flertal i byen.
00:42:51Christian den 10. var sympatisk indstillet over for tanken, men det var statsminister CTH Salle ikke.
00:42:59Under et møde i slutningen af marts her i residenspalæet på Amalienborg, kom det til et stærkt ordskifte mellem kongen og statsministeren.
00:43:06Og der var det, at Salle sagde noget i retning af, at hvis deres majestæt er utilfreds med regeringen, kan de jo bare forlange dens afgang.
00:43:14Kongen tog Salle på ordet og udnævnte i stedet et forretningsministerium, hvis opgave det var at udskrive et vej.
00:43:21Baggrunden for krisen var i midlertid mere end dette.
00:43:25Det var først og fremmest utilfredshed med regeringens Salle i ledende københavnske erhvervskredse.
00:43:32Man fandt, at regeringen forkælede arbejderne og sit socialdemokratiske støtteparti.
00:43:40Kort tid i forvejen havde man fået gennemført Socialdemokratiets gamle mærkesag, otte timers arbejdsdagen.
00:43:47Talsmanden for denne kreds af erhvervsdrivende var først og fremmest direktøren for Øst-Asiatisk Kompagni, H.N. Andersen,
00:43:56der stod sig sig dels godt med kongen, og i forvejen var han blevet udnævnt til noget så fornemt som ridder af elefanten.
00:44:05De radikale selv reagerede egentlig ikke særlig voldsomt på kongens afskedelse af ministeriet,
00:44:12men det gjorde til gengæld de københavnske arbejdere, som nok anede, hvad der lå bag.
00:44:16Det kom til demonstrationer i hele byen, og ikke mindst her på Slottspladsen.
00:44:21Man råbte ned med Christian at leve republikken.
00:44:26H.N. Andersen, som ikke var nogen særlig modig mand, når det kom til stykket,
00:44:30træk sig hurtigt ud, da han opdagede, at de revolutionære gnister nu føde ind over Danmark,
00:44:36og han overlod det til kongen Christian selv at ragede kastanjerne ud af inden.
00:44:41Kongen selv sagde, at dette her var skam ikke videre morsomt,
00:44:46og ganske alvorligt så det ud, da en delegation fra Københavns magistrat
00:44:52benyttede sig af kommunens gamle ret til at rette en direkte henvendelse til kongen,
00:44:58og indfandt sig i deputation her på Amalienborg,
00:45:01under ledelse af Torvald Stavning, som dengang var formand for borgerrepræsentationen.
00:45:06Stavning forhandlede med kongen, og ud på eftermiddagen kom han ud af porten her
00:45:13og råbte ud over pladsen, hvid i hovedet af rasseri og sindsbevægelse,
00:45:18at kongen havde bøjet sig.
00:45:20En ung demonstrant løb hen og slog hatten af Stavning.
00:45:24Den slags passede absolut ikke Stavning.
00:45:27Han var ikke revolutionær.
00:45:28Han førte ved denne lejlighed et voldsomt sprog,
00:45:31men spørgsmålet er, hvad der i virkeligheden var hans hensigter.
00:45:35Jeg tror, at han egentlig var ude på at redde kong Christian ud af klemmen.
00:45:42Påskekrisen flagede ud.
00:45:45Kongen enedes med politikerne om et nyt forretningsministerium,
00:45:48som så udskrev det valg, som man altså sigtede imod,
00:45:52og dermed var påskekrisen egentlig overstået.
00:45:56Men den fik følger på længere sigt.
00:46:00Både for kong Christian selv, der aldrig skulle gentage dette,
00:46:03og ikke mindst for socialdemokratiet.
00:46:06Stavning havde for en gang skyld chancen for at føre en revolutionær politik,
00:46:12sådan som stemningen var,
00:46:14men han valgte i stedet at droppe disse yderliggående,
00:46:19og i stedet at redde monarkiet.
00:46:23Det skulle i det lange løb føre til en fraspaltning af socialdemokratiets venstrefløj,
00:46:27man konstituerede der i stedet Danmarks Kommunistiske Parti.
00:46:31Men socialdemokratiets flertal forsatte af den parlamentariske linje.
00:46:37Og jeg havde nær sagt,
00:46:39man søgte at opfylde den gamle almue drøm
00:46:42om at vinde prinsessen og det halve kongerige.
00:46:49Det blev i virkeligheden stavningspolitik.
00:46:52Når man så lidt kom over påskekrisen,
00:46:59så hænger det dog nok også sammen med,
00:47:01at man et par måneder senere kunne fejre genforeningen med Nordslesvig
00:47:05eller Sønderjylland, som landsdelen nu officielt kom til at hedde.
00:47:10Folkeafstemningen havde givet det forventede resultat
00:47:12et massivt flertal fra Danmark,
00:47:15og alle kunne glæde sig med hinanden.
00:47:17Højdepunktet var kong Christians rids over den gamle,
00:47:22usløjfede grænsesud for Kolding
00:47:24til opfyldelse af en gammel spottom om,
00:47:27at den danske konge skulle komme til landet
00:47:29rigende på en hvil hest.
00:47:32Og faktisk viste det sig at være en meget uvenlig hest.
00:47:36Men kong Christians stod processionen ud,
00:47:38og i øvrigt var der intet, der kunne spolere den dag.
00:47:42Dertil var glæden kun alt for stor.
00:47:44Hvor politiske historie i begyndelsen af det 20. århundrede
00:47:55kan anskues fra mange vinkler.
00:47:59En af dem er byggesagen Christiansborg.
00:48:03Det hører til historien, at slottet brændte en efterårsnat i 1884,
00:48:07lige dengang, da kampen mellem Estrup og Venstre stod på sit højdepunkt.
00:48:12Om en godt 20 år senere besluttede sig for en genopbygning af ruinen,
00:48:18nærmest som et symbol på, at der nu er der herskede
00:48:20sunde parlamentariske tilstande i landet.
00:48:24En samtidig dokumentarfilm har fastholdt et par situationer.
00:48:29Slotts arkitekten Torvald Jørgensen, han ses her yderst til venstre,
00:48:33står i samtale med en journalist, Anker Kirkeby.
00:48:37Det var en bundenopgave, en politisk opgave, som Torvald Jørgensen skulle løse.
00:48:46For dette byggeri skulle samtidig udtrykke den politiske virkelighed i Danmark,
00:48:51og først og fremmest den tredeling, der lå i grundloven,
00:48:55magtens tredeling mellem henholdsvis kongen som den udøvende magt,
00:49:00rigsdagen som den lovgivende magt, og højesteret som den dømmende magt.
00:49:05Og hvem var nu finest? Var det den lovgivende magt, rigsdagen,
00:49:10eller var det den udøvende magt, kongen?
00:49:12Og hvem skulle i så fald bo ud til henholdsvis med slodspladsen eller ridebanen?
00:49:17Den slags, det kunne man skændes meget længe og meget inderligt om.
00:49:22Højre, altså de konservative, gik stærkt ind for tanken om Christiansborg som en kongebolig,
00:49:28mens Socialdemokratiet på den modsatte fløj var mere optaget af tanken om,
00:49:32at man egentlig godt kunne nøjes med en rigsdagsbygning og en administrationsbygning,
00:49:37og så kunne man i øvrigt bygge udlandingsejendomme på resten af pladsen.
00:49:42Nå, det var nu ikke nogen hjertesag for dem, så de gik der med til, at der skulle bygges et Christiansborg,
00:49:47men Socialdemokratiet måtte stærkt understrege, det måtte i hvert fald ikke komme til at ligge i vejen for trafikken.
00:49:53Og da der nu skulle bygges et kongeslot, så skulle der også et tårn på, sagde Højre,
00:49:59og dette tårn, det skulle stå ud mod slodspladsen.
00:50:02Venstre ville godt gå med til tårnet, men det skulle flyttes om på bagsiden,
00:50:06for kongemagten skulle kende sin plads.
00:50:10Og så var der spørgsmål som indgangsforholdene.
00:50:13De radikale stemte for Christiansborg som kongeslot,
00:50:17men så skulle der være flere indgange og flere trapper,
00:50:19for det var jo at forudse, at der foran porten til et kongeslot stod gardere i fuld uniform,
00:50:25og de radikale tålte altså ikke synet af uniformerede soldater,
00:50:30når de gik til og fra deres arbejde i rigsdagen.
00:50:34Byggeriet kom til at vare en halsnidsår,
00:50:37og man kan roligt påstå, at det blev Danmarks mest omtalte byggesag.
00:50:42Egentlig var det et meget moderne byggeri.
00:50:45Man opsatte elevatorer, man indlagde centralvarme,
00:50:48Man byggede med jernbeton.
00:50:51Ja, selv konstruktionen i det store spir i tårnet er jernbeton,
00:50:56ligesom de samtidige amerikanske skyskrabers,
00:50:59men resultatet blev jo ikke nok noget andet.
00:51:02Man byggede et moderne rigsdagshus,
00:51:05og var sig samtidig bevidst, at det, man opførte, skulle være et kongeslot,
00:51:08og derfor kom det også til at bære præg af det første Christiansborg,
00:51:12og al ene valdens magt og pragt.
00:51:15Man har bebrejdet Thorvald Jørgensen, at det, han skabte, ikke var noget fuldendt kunstværk.
00:51:22Jamen, hvordan i alverden skulle det også være blevet det.
00:51:24Det var jo et politisk byggeri.
00:51:27Og middels det stod på, gik tre kejserier altså under,
00:51:31for at et nyt Europa skulle opstå.
00:51:34I 1907, da man påbegyndte byggeriet,
00:51:36var der en gammel konservativ politiker, som sagde,
00:51:39at inden det Christiansborg var færdigt,
00:51:41så så man som en nok fruentimmer på rigsdagen.
00:51:45Og her i fik han ret, for de kom ind med grundloven af 1915.
00:51:51Rigsdagen flyttede ind tre år senere,
00:51:54men dermed var Christiansborg ikke færdigt.
00:51:57Man byggede stadig videre på den kongelige fløj,
00:52:00og i 1922 meddelte så Christian Tine ret overraskende,
00:52:04at han ikke ville flytte ind på Christiansborg alligevel.
00:52:09Men man bed tænderne sammen og byggede videre,
00:52:13for de kongelige repræsentationslokaler ville man have færdige.
00:52:17Og så skete der det ejendomlige,
00:52:19at jo længere tid der gik,
00:52:22jo mere gammeldags blev byggeriet.
00:52:24Og endelig i 1933 blev man færdig med tronssalen.
00:52:29Et smukt rum og mærkeligt.
00:52:33Længe før det stod færdigt,
00:52:35var det et museum over en tid,
00:52:37der ikke fandtes mere.
00:52:39En prægtig ramme om tronsstålene
00:52:42fra enevældens dage.
00:52:44Men hvem skulle nogensinde tage sæde i de tronsstål?
00:52:52Af den første verdenskrig satte skæld,
00:52:55observerer vi stadig.
00:52:56I yderkvartererne var deres tætte spekultationsbyggeri
00:53:00fra århundredeskiftet,
00:53:02der stanser vi krigsårene,
00:53:04for at blive afløst af noget helt andet.
00:53:07Tanken om at skabe en egentlig byplanlægning
00:53:13med hovedvægten på menneskenes,
00:53:17beboernes velbefindende,
00:53:18den var for så vidt ikke ganske ny.
00:53:20Man var begyndt på den i årene før krigen,
00:53:23og det hang jo nok sammen med,
00:53:25at Socialdemokratiet mange steder
00:53:28var kommet til magten i bykommunerne
00:53:30længe før de kom til magten på Christiansborg.
00:53:33Men det tager sin tid at realisere en byplan.
00:53:38Og derfor så man da også først
00:53:40de egentlige resultater efter den første verdenskrig.
00:53:43Et af de første, det var bakkehusene
00:53:46på Bællehøj ved København.
00:53:49Egentlig opført efter forbillede
00:53:51af den engelske haveby,
00:53:53man økonomiserede med pladsen,
00:53:55og derved kunne boligen blive billig,
00:53:57og alligevel skabe en række huse,
00:53:59der var enfamilieboliger og hver for sig
00:54:02med en lille forhave og en lille baghave.
00:54:05Det var den første rækkehusbebyggelse i Danmark,
00:54:08og den blev en fantastisk succes.
00:54:10Husene blev hurtigt revet bort.
00:54:12Men på et punkt tror jeg nok,
00:54:13at man ikke rigtig nåede de intentioner,
00:54:15man egentlig havde.
00:54:17For drømmen var egentlig at skabe
00:54:18den ideelle arbejderby.
00:54:21Da det kom til stykket,
00:54:22var det snarere funktionære småborgere,
00:54:25der flyttede ind.
00:54:26Hvor om alting er,
00:54:27så var byggeriet kommet ind
00:54:30i en omvæltningsfase,
00:54:32der forløb med revolutionens hast.
00:54:36Få år senere nedrev man
00:54:37det gamle kvindefængsel på Christianshavns Torv,
00:54:40og byggede i stedet
00:54:41en moderne beboelsesejendom
00:54:43helt i beton,
00:54:44i den stil, som den franske arkitekt
00:54:47Le Corbusier var ved at gøre moderne i Europa.
00:54:51Den nye stilart gjorde sig ikke mindst gældende
00:54:54inden for bohave.
00:54:55Og i 1930 fik den sit eget navn.
00:54:59Det var i forbindelse med
00:55:00en kunst-industriudstilling i Stockholm.
00:55:02Og man navngav den
00:55:04funktionalisme,
00:55:06det vil sige noget, der er funktionelt,
00:55:07noget, der fungerer,
00:55:08noget, der er nemt, er praktisk.
00:55:10Og da navnet funktionalisme
00:55:12ikke kan siges at være særlig nemt
00:55:14eller praktisk,
00:55:15så forkortede man det til
00:55:16fungist, det var mere funktionelt.
00:55:19Stilens profeter hævdøde,
00:55:20at dette var i virkeligheden
00:55:23den industrielle tidsalderes
00:55:25egen stil.
00:55:27Den var blottet for pynt
00:55:29og for overflødigheder.
00:55:31Den var tilpasset maskinernes ydeevne.
00:55:35Og takket ved at det forhold,
00:55:36at disse ting kunne seriefremstilles
00:55:37på maskinerne,
00:55:38så kunne de også billiggøres.
00:55:40Altså var det ting for
00:55:41det moderne, demokratiske menneske
00:55:44med den beskedne lønkonto.
00:55:46Og hvem var det så,
00:55:48der tog denne nye stilart,
00:55:50Funkis tiltag?
00:55:51Var det, de lavt lønnede?
00:55:54Jeg kan ikke nærme for at læse
00:55:57et lille stykke i Jørgen Stein.
00:55:59Denne roman, det er der tidsbilleder
00:56:01fra mellemkrigsordnets Danmark
00:56:03af Jakob Palludan,
00:56:06hvor han lavede sin hovedperson,
00:56:07Jørgen,
00:56:08opsøge en gammel bekendt,
00:56:09en landsrætssorgfører,
00:56:11Moritz Lukas,
00:56:12i dennes villa på Frederiksberg.
00:56:14Lukas hørte sandelig ikke
00:56:16til samfundets taber.
00:56:20Moritz havde gjort op med mahoniet
00:56:22og vendt sig definitivt
00:56:24mod stål og glas.
00:56:27Med sin store tilpasningsevne
00:56:29havde han som en af de første
00:56:30våvet springet over
00:56:32i det såkaldt funktionalistiske bohave
00:56:34og færdigdes nu i omgivelser,
00:56:37der ved første øjekast
00:56:39forekom Jørgen som en drøm
00:56:41undfanget i en gal matematikers hjerne.
00:56:45Elegant, bleg,
00:56:47sarkastisk og dog troende.
00:56:50Til hvis Moritz troede på noget
00:56:52ud over det finansielle,
00:56:53så var det på tiden.
00:56:56Et tidsskrift for sovjetkunst
00:56:58og et program for arbejdernes teater
00:57:00blev fjernet fra den glasplade,
00:57:02hvorpå teen skulle serveres.
00:57:04Ja, der var unægtelig kommet
00:57:09uorden i begreberne.
00:57:11Tingenes socialisme
00:57:13og sovjetkunsten
00:57:14blev hyldet af fremskridtsvenlige
00:57:17landsrætssagførere,
00:57:19vækseligere og overlæger.
00:57:22Og den genoprejelse
00:57:24af de normale tilstande
00:57:26fra før den første verdenskrig,
00:57:28som man også samtidig havde
00:57:29en længsel efter,
00:57:31den låd vente på sig.
00:57:34Det blev en efterkrigstid
00:57:43med et overstadigt
00:57:44farvel til traditionerne
00:57:46og et velkommen til
00:57:47adspredelser, jazzmusik,
00:57:50charleston dance,
00:57:51skønhedskonkurrencer,
00:57:52til sports- og kropstyrkelse
00:57:54og ungdomsforgudelse.
00:57:58Krigen havde forandret meget
00:57:59i Europa,
00:58:01men ikke uden for Europa.
00:58:02kolonimagter var stadig kolonimagter,
00:58:06og Danmark hørte til i blandt dem.
00:58:08Der stod gny om Grønlandsekspeditionerne,
00:58:11og der var folkefest
00:58:12med hundrede af fremmødte,
00:58:14når skibene stod ud fra København
00:58:15for at sætte kursen
00:58:17mod de arktiske hviter.
00:58:20Man hyldede og tilbad heldene,
00:58:22der drog nord på
00:58:23for at gøre Danmark større.
00:58:24Einer Mikkelsen,
00:58:26Lauke Kok,
00:58:26Peter Frøyken,
00:58:28det danske svar
00:58:29på nordmændenes
00:58:30Amundsen og Nansen.
00:58:34Men en stjerne
00:58:35overstrålede
00:58:36ved alle de andre.
00:58:37Det var
00:58:38Knud Rasmussen,
00:58:40præstesønden
00:58:40fra Jakobshavn,
00:58:42der selv delvis var
00:58:43af grønlandsk afstandning,
00:58:45og såvel for grønlændere
00:58:46som for danskere,
00:58:48kom til at personificere
00:58:49det nære forhold
00:58:51mellem disse to folk.
00:58:53Han var en fremragende
00:58:56organisator af ekspeditioner.
00:58:58Han var modig.
00:58:59Han var talentfuld.
00:59:01Han var en god kammerat.
00:59:02Han kom i forbindelse
00:59:03med mange mennesker,
00:59:04og alle,
00:59:05som han kom i forbindelse med,
00:59:06kom til at elske ham.
00:59:09I 1909,
00:59:10da han var godt og vel
00:59:1130 år gammel,
00:59:13grundlagde han
00:59:13handelsstationen Thule
00:59:15i det aller nordeste grønland.
00:59:16Ikke fordi han ønskede
00:59:17at tjene penge på handel
00:59:18lige og for sig,
00:59:19men fordi regeringen
00:59:20ikke havde tænkt sig
00:59:21at finansiere hans ekspeditioner.
00:59:23og så måtte han
00:59:24altså gøre det selv.
00:59:25Og med udgangspunkt i Thule
00:59:27foretog han så
00:59:28den efterhånden
00:59:29lange og meget berømte
00:59:30række af Thule-ekspeditioner,
00:59:32der medførte ham
00:59:33helt ud til kysterne
00:59:34af Stillehavet,
00:59:35og ikke mindst
00:59:36medførte,
00:59:37at hele
00:59:38det nordgrønlandske
00:59:39område blev
00:59:40gennemforsket
00:59:41og udforsket.
00:59:42Og ind imellem
00:59:43disse ekspeditioner
00:59:44holdt han så til
00:59:45her i sit hus,
00:59:47som han havde bygget
00:59:48ved Hundested.
00:59:49og her udfoldede han
00:59:50endnu en side af sine
00:59:52mange talenter,
00:59:53nemlig som journalist,
00:59:55som forfatter.
00:59:56Han skrev en lang række bøger
00:59:58om sine rejser,
01:00:00om Grønland,
01:00:01om grønlinderne,
01:00:02om grønlandske savn
01:00:03og mytter,
01:00:03osv.
01:00:04osv.
01:00:05Og måske var dette
01:00:06ikke det mindst væsentlige
01:00:07af det hele,
01:00:07fordi herved blev
01:00:09Grønland
01:00:10særligt levende
01:00:11i danskernes øjne.
01:00:13For dem var
01:00:13Knud Rasmussen
01:00:14selve eventyret.
01:00:17Og
01:00:17Grønland var
01:00:19altså
01:00:20dansk.
01:00:22Eller var det?
01:00:24Ifølge
01:00:25en traktat
01:00:26mellem Danmark og Norge
01:00:27havde nogle
01:00:28norske fangere
01:00:29og jager,
01:00:30og det drejede sig
01:00:30kun om nogle få stykker,
01:00:32lov til at drive
01:00:33i jagt
01:00:33på den østgrønlandske
01:00:34kyst.
01:00:36Og i 1931
01:00:37var der en af dem,
01:00:38der fandt på at
01:00:38hejse det norske flag
01:00:40og okkupere
01:00:41Østgrønland
01:00:42i den norske
01:00:43konges navn.
01:00:44Det virkede
01:00:45en smule komisk,
01:00:46men
01:00:47initiativet
01:00:48vargte mægtig begejstring
01:00:49i Norge,
01:00:50og den
01:00:51norske regering
01:00:52så sig faktisk
01:00:53nødsag til
01:00:54at bakke
01:00:55disse folk op.
01:00:57Og dermed
01:00:57var sagen jo
01:00:58ganske alvorlig,
01:00:59for nu var der tale
01:00:59om en konflikt
01:01:00mellem
01:01:01Danmark og Norge,
01:01:03at Norge havde
01:01:03okkuperet, hvad man
01:01:04betragtede som
01:01:05dansk territorium,
01:01:06en situation,
01:01:07som i gamle dage
01:01:08ville have ført til
01:01:09krig.
01:01:11Men
01:01:11man levede i
01:01:13Versailles-fredens
01:01:14og i
01:01:14Folkeforbundets
01:01:15tidsalder,
01:01:16og man var vel
01:01:17civiliserede nationer,
01:01:19så parterne
01:01:19enedes om at
01:01:20indanke sagen
01:01:21for den internationale
01:01:23domstol i Hag,
01:01:24der så
01:01:25tykkede på sagen
01:01:26et par år
01:01:26inden den afsag
01:01:27en dom.
01:01:28Og den gik ud på,
01:01:30at eftersom
01:01:30Danmark faktisk
01:01:32havde udøvet
01:01:33sin suverænitet
01:01:34over hele det
01:01:34grønlandske område,
01:01:35i den udstrækning,
01:01:37der overhovedet var muligt,
01:01:38og her var der ikke mindst
01:01:39tale om grønlandskekspeditionerne,
01:01:41så måtte landet
01:01:42betragtes
01:01:43som et rent dansk land,
01:01:44og
01:01:44den norske
01:01:45kompetition var altså
01:01:46ulovlig.
01:01:47Nå,
01:01:48nordmændene
01:01:48strøg flaget,
01:01:49og dermed var denne
01:01:51konflikt
01:01:52ude af verden.
01:01:54Og den danske regering
01:01:54kunne i allerhøjeste grad
01:01:55takke grønlandskekspeditionerne
01:01:57for resultatet.
01:01:59Men
01:01:59Dette fandt sted
01:02:02i april
01:02:041933.
01:02:06Og lige på det
01:02:07tidspunkt
01:02:08blev det nok
01:02:08overskygget af
01:02:09andre begivenheder.
01:02:11I Tyskland
01:02:12kom Adolf Hitler
01:02:13til magten
01:02:13på et
01:02:14politisk program,
01:02:16der først og fremmest
01:02:17betød
01:02:17revanche.
01:02:18Revanche for,
01:02:19hvad man i Tyskland
01:02:20kaldte
01:02:21forræderiet
01:02:22i Versailles,
01:02:23det vi andre kaldte
01:02:24Versaillesfreden.
01:02:25Og her kunne det nok
01:02:26være grund til
01:02:26bekymring.
01:02:28For
01:02:28den dansk-tyske grænse
01:02:30hvilede jo netop
01:02:32på denne
01:02:33Versaillesfred,
01:02:34som Adolf Hitler
01:02:35anfægtede.
01:02:37Og man kan jo ikke
01:02:38være helt sikker på,
01:02:39at de spilleregler,
01:02:40der galt mellem
01:02:41små stater,
01:02:43som Danmark
01:02:43under året,
01:02:44også blev
01:02:45accepteret
01:02:46af stormagten.
01:02:47og
01:02:49og
01:02:50og
01:02:50og
01:02:51og
01:02:52og
01:02:53og
01:02:53og
01:02:54Hvad er det?
01:03:24Hvad er det?
01:03:54Hvad er det?
Comments