- 1 year ago
7. Det er nødvendigt at sejle
Dansk dokumentarserie fra 1982.
Om perioden 1730-1814. I den lange fredsperiode efter 1720 får Danmark ro til at opbygge en rig oversøisk handel. Opgangstiden brydes, da England efter Slaget på Reden og Københavns bombardement bortfører orlogsflåden - og Danmark mister Norge.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Dansk dokumentarserie fra 1982.
Om perioden 1730-1814. I den lange fredsperiode efter 1720 får Danmark ro til at opbygge en rig oversøisk handel. Opgangstiden brydes, da England efter Slaget på Reden og Københavns bombardement bortfører orlogsflåden - og Danmark mister Norge.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Category
📺
TVTranscript
00:00Mølleåen
00:24Man har kaldt Mølleåen for den danske industrisvugge.
00:28Siden middelalderen lå Møllerne tæt her, som perler på en snor.
00:33For i en tid, da man ikke kendte andre mekaniske kraftkilder end vind og vand, måtte man søge ud til årene, når man arbejdede med tungt maskineri.
00:42Og aldrig var der vel mere gang i vandhjulene end i 1700-årene.
00:49I brede drejede det sig om et kover og messingværk, en helt lille fabriksby, der i århundredes slutning tilhørte Peter van Hemert fabrikant og storkøbmand.
01:01Storkøbmand.
01:17Det var van Hemert, der i 1795 opførte den nye hovedbygning i Brede.
01:24Og takket ved det forhold, at den i dag tilhører Nationalmuseet og er i stand, at hjerte ender og kanter, så kan vi så at sige gå ind for at besøge familien.
01:34Dette er havestuen med direkte udgang til haven.
01:39Man understregede den nære kontakt med naturen.
01:42Og til den ene side ligger selskabsstuen, hvor man samledes, når der var mange gæster.
01:51Og til den anden side et lille kabinet eller en salon, hvor vi kan forestille os, at husets damer har modtaget visitter og siddet og hyggesnærket.
02:04Det var alt sammen en udtryk for en mand, som vidste nøjagtigt, hvordan livet skulle leves, når det skulle være rigt, storslået, smukt og bekvældt.
02:15Her var masser af plads, masser af luksus, masser af tjenestefolk.
02:21Alt i alt et vidnesbyrd om en velstand, som var karakteristisk for tiden.
02:28Den periode, som man kalder den florisante, den blomstrende hangelstid.
02:34En gylden epoke i vores historie, eller måske snarere en forgyldt epoke.
02:40Og så var forgyldningen vel endda ret tynd.
02:43Man ser det ikke umiddelbart, men da van Hemort byggede dette prægtige herresæde, der skyldte han mere end en halv millioner i staler bort.
02:52Og nogle få år senere gik han for lidt.
02:55Det var en tid, da man tog chancen for at tjene den store formue og måtte løbe risikoen for også at brække halsen.
03:03Halsen
03:13Friheden
03:37Fredensborg. Kan noget slot vil have et kønnere navn end dette?
03:43Det blev påbegyndt i året 1719 og indviget tre år senere, og som det hedder i datidens, siger Lierhoff-poesi,
03:52da krig og årlovstid ved Gud en ende fik, blev Fredensborg opbygt i fred af Frederik.
04:00Kongen var altså Frederik IV, og freden, det var afslutningen på den store nordiske krig,
04:11der formelt endte med fredstraktatens underskrivelse den 3. juli 1720.
04:19Fredensborg er det eneste af enevældens store monumentale slotsbyggerier,
04:27der er bevaret til vore dage, såvel i det ydre som i det ændre.
04:33Det er også det eneste, der stadig anvendes som residensslot.
04:36Det er et slot bygget til glæde, til sommerophold og til et afslappet liv på landet,
04:44for så vidt det nogle gange var en enevældig konge tilladt overhovedet at slappe af.
04:52Tidens malere og billedhuggere dekorerede bygningerne og parken,
04:58og den ferierende monark blev selv i disse omgivelser daglig mindet om,
05:03at han var, som man sagde, drådt af Nordens tvillingrige, altså Danmark og Norge.
05:11Det var Johannes Witteveldt, der i 1766 udførte disse to symboltyngete monumenter for begge riger.
05:22Men parkens mærkeligste, mest kapriciøse monument er dog nok Nordmandsdalen,
05:28et væld af skulpturer, der blev fremstillet af billedhuggeren Godfred Grund,
05:34en slags folkelivsmuseum over norske folketyper i karakteristiske egenstrakter.
05:42Ligesom Norge, så Danmarksmonumenterne udtrykker Nordmandsdalen samhørigheden med tvillingriget deroppe nordpå,
05:50den samhørighed, som ikke mindst krigen havde understreget.
05:53Og en ting til forresten, en ny, en gryende og stadig voksende interesse for almindelige mennesker,
06:04for folket.
06:04Som sagerne stod ved afslutningen af den store nordiske krig,
06:17var det klart, at Sverige ikke længere udgjorde nogen umiddelbar trussel mod Danmark og Norge,
06:23og man kunne, efter 80 års krige og krigsforberedelser, endelig nedruste.
06:29Det vil sige, den kostbare og stående hær blev delvis afviklet.
06:33Flådemagten bevarede man i sit gamle omfang.
06:39For de skånske landskaber havde man jo ikke kunne generobre,
06:42og der lå et kattegats mellem tvillingrigerne.
06:45Kun flåden kunne i nødsfald bygge en gyngende bro.
06:49Men lad os samtidig huske, at enevælden var kommet til magten for at redde Danmarks og Norges nationale overlevelsesmuligheder
07:03i en overordentlig, vanskelig situation.
07:05I og med, at freden kom, kan man godt sige, at enevældens eksistensberettigelse bortfaldt,
07:13medmindre den kunne finde en ny.
07:15Og derfor vil jeg også få at se, at her i 1700-årene indstiller den enevældige regering sig på nye signaler.
07:22Man indstillede sig på de stærke strømninger i tiden.
07:27De religiøse strømninger, som man kalder pietismen,
07:31og den modgående strøm, kunne man sige, som man kalder oplysningen eller rationalismen.
07:38Den første store talsmand for oplysningen herhjemme var Ludvig Holberg,
07:44historiker, professor, skønlitterær forfatter.
07:48Og endnu står der Gråbrødre Torv, som en kulisse til en af Holbergs københavner-komedier.
07:59Vi ved faktisk, at Holberg havde sin daglige gang her på pladsen,
08:04for her boede nemlig den bogtrykker, der plejede at udgive hans bøger.
08:09Og i fantasien kan vi vel ligefrem befolke Torvid med hans figurer,
08:13den indbilske, næragtige student, Erasmus Montanus,
08:22den fjollede, fra Paris hjemvendte laps, Jean de France,
08:29den giftesyge, gamle pebermøg, Magde Lone.
08:33Vi morer os stadig og gerne over Holbergs komedier.
08:40Jamen, tænk på, at det egentlig ikke er nogen selvfølge.
08:44For hvis vi nu tager litteraturen fra før Holbergs tid, fra 15 og 1600 årene,
08:50så må vi for det første konstatere, at der er meget lidt af den, der er i brug,
08:54bortset fra nogle salmer.
08:56Og hvis man endelig læser den, så kan man ikke læse den uden ved siden af
08:59at have en stabel af forklarende noter.
09:02Hvorfor? Fordi datidens opfaldelse principielt var religiøs.
09:07Det var Guds planer med mennesker, man tænkte på.
09:10Det var djævelens indgreb i historien.
09:13Man troede på hekseri.
09:15Man troede på overnaturlige fænomener.
09:19Holberg var i og for sig ikke irreligiøs,
09:21men han mente, at man kunne betragte menneskelivet og menneskene
09:24ud fra almindelig sund fornuft.
09:26Og at man kunne forandre tilværelsen også ud fra almindelig sund fornuft.
09:32Han ville, som han sagde med sine komedier,
09:34få folk til at le, og han ville få folk til at tænke.
09:38Holberg var videnskabsmand.
09:39Ja, men den slags havde jo også eksisteret før.
09:42Der havde været en Ole Røm, og der havde været en psykopræk.
09:44Ja, men med videnskabsmændene sker der det i denne periode,
09:47som man har udtrykt det, at de går fra studerekammeret ud på gaden.
09:52De går ud og tager del i det almindelige samfundsliv.
09:55De sætter ting under debat for at bruge et nyere udtryk.
09:59Og det var blandt andet det, Holberg ville.
10:01Folk så virkelig hans komedier, de læste hans bøger.
10:04Han var ikke nogen stor original tænker.
10:06Tværtimod, hvad han havde at fortælle, var hovedsageligt noget,
10:09han havde lært på sine rejser i ungdommen i England, i Frankrig, i Italien.
10:15Men det var idéer, han spredte, da han kom hjem.
10:17Og derfor kan vi, når vi i dag læser Holbergs komedier og hans essays,
10:23og hvad han ellers skrev, danne os et indtryk af hans tid.
10:27Ikke bare set udefra, men også set indefra.
10:31Det var nemlig i 1700-årene, at man, om jeg så må sige, opfandt privatlivet.
10:40Ja, det kan godt lyde som en hazarderet påstand,
10:43men kig en gang lidt på denne lille lejlighed fra 1740'ernes København.
10:49I pillenrokokkostil. Intim. Man ville jo næsten kalde den hyggelig.
10:55Indtil da havde man, i hvert fald overklassen, eller de velstillede,
10:59for det er deres tilværelse, vi kender, levede livet, så at sige, på parade.
11:04Man levede i fuld offentlighed fra morgen til aften.
11:08Selv kongen spiste aldrig et måltid, uden at der var tilskuer til stede.
11:12Men det forandrede sig nu.
11:14Nu begyndte man ligesom at trække sig tilbage fra omverdenen.
11:18Man begyndte at unddrage sig sociale forpligtelser.
11:23Man begyndte også at leve mere elegant.
11:26Man drak ikke så meget mere.
11:29Ikke så meget øl. Ikke så meget brændevin.
11:32Nu begyndte man i stedet for, i hvert fald inden for borgerskabet,
11:35at drikke te, kaffe og chokolade.
11:39Og som Ludwig Holberg udtrykte det,
11:42så kunne vore hustruer og døtre nu gå på visitter den hele dag
11:46og dog komme ædru hjem.
11:50Det blev lidt af en modsag at modtage gæster i sit sovekammer.
11:56Og så kunne man sidde der ved toiletbordet,
11:58iført måske en let morgenkjole,
12:01og gøre sig i stand, mens man slurrede.
12:03Man frigjorde sig fra konventionerne,
12:10og hermed fulgte også en ny interesse for mennesket.
12:14Ikke længere bare som et socialt væsen,
12:17men som et individ,
12:19dets velbefindende.
12:22Disse omgivelser her er velegnede til at støtte
12:26det menneskelige velbefindende.
12:28Det er vel karakteristisk for Holberg,
12:31at når han i sine senere år skrev sine essays
12:34eller episler, som han kaldte dem,
12:36så tog han ofte udgangspunkt i sine helt private følelser
12:40og fornemmelser.
12:43Han havde støj.
12:44Han kunne ikke udholde lyden af kirkeklokker,
12:47og når vægterne råbte på gaden om natten,
12:49så vækkede de ham for en sår dårligt.
12:51Hans helbred var i det hele taget ikke det allerbedste,
12:55har han betroet os.
12:56Denne optagelighed af velbefindende,
12:59eller for Holbergs vedkommende altså snarere til modsatte,
13:02går som en rød tråd gennem 1700 årene.
13:06Oplysningstiden, rationalismens, fornuftens tid.
13:09En tid, der man søger at fremme oplysning,
13:12men altså også velbefindende.
13:15Det var samtidig et pietismens tid.
13:19Pietismen, denne religiøse strømning,
13:21som vi vel først og fremmest forbinder med Christian VI og hans dronning Sofie Magdalene.
13:28Dette kedelige kongepar, der byggede store slotte,
13:32men ikke andet, hvad de skulle bruge dem til,
13:34for det var forbudt at more sig.
13:38I stedet valgte de da bare at sidde til stads.
13:41Pietismen, ja, den var nu andet og mere end surhed og livsfjendskab.
13:55Så lad os opsøge den på et sted, hvor den har sat sine spor.
13:58I Nørup Kirke, nær ved Vejle.
14:02Omkring 1730 tilhørte denne kirke Gerhard Hansen der Lichtenberg,
14:06købmand fra Horsens og godsejer,
14:09det var ham, der satte det morsomme spier på tårnet.
14:19Og går man indenfor i kirken, bliver man aldeles overvældet,
14:23for den er fyldt til bristepunktet med inventar i en overdådig,
14:28senbarok stil, som for det meste skyldes en billedskære fra Horsens.
14:33Han hed Jens Jensen.
14:36Meget kan man sige om det, men ufæsteligt er det jo ikke.
14:40Og så er det alt sammen alligevel udtryk for pietisme.
14:45Det gælder ikke mindst i mange malerier,
14:48på dørene til stolestaderne,
14:50alle ledsaget med små moralske vers.
14:56Når sig verden mest ved glæde,
14:59døden tit er nær til stede.
15:01Her i verden mange ting giver hjertet tornesting.
15:12Gud på mit hårde hjerte slå med ordets hammer bank derpå.
15:19Men hvad er pietisme i grunden?
15:21Egentlig en vækkelsesbevægelse, der udgik fra Tyskland i slutningen af 1600-årene,
15:28et oprør mod den strenge lutheranisme.
15:31Luther havde sagt,
15:33mennesket er fundamentalt syndigt,
15:35og kan derfor intet opnå hos Gud,
15:37hverken nåde eller frelse.
15:39Det kan kun komme fra Gud.
15:41Rigtigt, sagde pietisterne.
15:42Men når mennesket virkelig har Guds nåde,
15:46har fået del i frelsen,
15:48så vil ingen synd længere berede mennesket nogen nydelse,
15:52og det vil derfor holde op med at synde af sig selv
15:54og begynde at handle som et godt kristent menneske.
15:59Man kan også sige, at pietismen var et følelsesmæssigt oprør.
16:03Hvor rationalisterne sagde,
16:05vi kan kun acceptere religionen,
16:06for så vidt den er i overensstemmelse med vores viden,
16:09at der sagde pietisterne,
16:11vi kan kun acceptere religionen,
16:14hvis den tilfredsstiller vores følelser.
16:17I denne konflikt mellem tro, følelser og viden,
16:22som opstod i denne tid,
16:24der har vi oprindelsen til den samvittighedskonflikt,
16:26som har præget debatten omkring religion og kristendom lige siden.
16:32Men det vil altså igen sige,
16:34at pietismen og rationalismen,
16:36som forskellige de end var,
16:39begge repræsenterede et opgør med fortiden.
16:41Og en ting havde de yderligere til fælles,
16:44i det de nemlig gik ud fra det enkelte menneske,
16:48satte det enkelte menneske i centrum.
16:51Man vil forstå, at de gamle ortodoxe lutheranske præster
16:54ikke brødte sig om dette.
16:56De beskyldte pietisterne for at være som bier,
16:59der havde honning i munden og en brød i rumpen.
17:02pietisterne til gengæld havde ingen større respekt for præster,
17:07man betragtede ikke deres teologiske lærdom som noget værd,
17:11for Gud kunne ikke forstås med hjernen, kun med hjertet.
17:16Det er altså denne længsel efter mødet med Gud,
17:20Guds nærhed, kristig nærhed.
17:23Helt naivt udtrykt her ved dette lille maneri,
17:26der viser Kristus, der står uden for Nørup Kirke.
17:30Og derfor denne hjertesymbolik,
17:34som går igen over alt i decorationen her i kirken,
17:38og i de salmer, som hans adrots brorson,
17:41den store pietistiske salvedigter, skrev,
17:45således når han skildrer det personlige møde med Kristus,
17:49her står vi nu i flok og red,
17:52om dig, vores skønne hjerteblad.
17:55Og når brorson ligefrem kunne skrive,
18:01gik alle konger frem på red i deres magt og velle,
18:06de mægtede ej det mindste blad af sætte på Nelle.
18:10Ja, så kunne dette jo godt lyde som oprørsk tale i et land,
18:15hvor man var vant til at betragte kongen som en lidt mindre udgave af vores herre.
18:20Og ikke desto mindre, så skulle der ske det,
18:23at den danske enevælde adopterede pietismen som et regeringssystem.
18:28Først Frederik den 4. og senere, og i endnu større udstrækning,
18:32hans søn Christian den 6.
18:34Det virker som en mæssalliance.
18:36Og hvorfor?
18:38Jo, for som jeg sagde før,
18:41enevælden skulle have en eksistensberettigelse.
18:45Den havde reddet Danmark fra en national- og militærkatastrofe,
18:48og militærkatastrofe, men det var et overstået stadium.
18:51Der var ingen længere, der troede Danmarks selvstændighed.
18:54Og alligevel, en hvilken som helst regering, så autoritær den end er,
18:58må have en eksistensberettigelse,
19:00og nu satte man et nyt fremtidsmål.
19:03Enevælden ville forbedre samfundet.
19:07Forbedre samfundet, det ville rationalisterne jo også.
19:10Men der var nok mere sangbund for pietismen,
19:13i hvert fald i begyndelsen.
19:15Og unægteligt, hvis man ligefrem kunne afskaffe synden,
19:20så ville det jo være en væsentlig forbedring af samfundet.
19:24Så vidt nåede man ikke.
19:27Men der var en del praktiske mål, og det blev der nået.
19:30Man oprettede vejsenhuse til opdragelse af forældreløse børn.
19:35Det var jo smukt.
19:37Man byggede landsbygsskoler for, at bønderbørnene kunne lære at læse,
19:40og først og fremmest Bibelen og deres katekismus.
19:43Og så oplevede den danske hedningemission sin første storhedstid.
19:48I forbindelse med den oversøiske ekspansion, som satte ind netop i denne tid,
19:53den oversøiske handel,
19:55det var i denne periode, man sendte hans egede til Grønland for at omvinde grønlænderne til kristendommen.
20:01Og i samme åndedrag oprettede man et handelskompagni, der skulle hjemtage isbjørnes, skænd og sælhuder,
20:09for man forenede gerne det gode med det udbytterige.
20:14I 1730 sendte man for første gang et dansk handelsskib, grunprins Christian, til Kina.
20:23Rejsen varede halvandet år.
20:24Men den hjemtagende ladning gav så stor fortjeneste, at det indbød til en forsættelse.
20:31Man fik sit eget danske kontor, faktori hed det, i Kanton,
20:36den eneste havn, der stod europæerne åben.
20:40Og år efter år hjemtog man te, silke, bommelstøj, porcelæn,
20:44ganske vist kun én eller i det højeste to ladninger om året,
20:50men alt i alt nok til at forsyne hele Østersøområdet med kinesisk luksus.
20:57Man oprettede Asiatisk Kompagni, et aktieselskab ville vi kalde det,
21:03med hovedsæde i Strandgade på Christianshavn.
21:06Det ligner et adeligt palæ, men det er altså en kontorbygning.
21:13Og senere opførte man, for at få plads til varerne,
21:16også et pakkhus som pangdang, i fineste københavnske barokstil.
21:21Men det er altså et pakkhus.
21:23For Christian den 4. havde man arvet handelspladsen Trænkebar i Indien.
21:33Siden havde man erhvervet tre små øer,
21:36St. Krøjs, St. Jan, St. Thomas i Vestindien,
21:40foruden nogle små pladser på Afrikas vestkyst,
21:43slavehandlersstationer rent udsagt.
21:46Så småt det hele var, de tre øer i Vestindien var samlet,
21:51og det var ikke stort større end møn.
21:52Så dannede dette et ganske solidt grundlag for en verdenshandel.
21:57Slaverne så man ikke noget til i Danmark.
22:00De blev sendt til Amerika.
22:01Men man hjemtog f.eks. sukker fra Vestindien
22:04og andre kolonialvarer, altså varer fra kolonierne.
22:11Og pakkhus efter pakkhus skød op langs med Københavnshavn.
22:16De fleste af dem står her endnu.
22:18indrettet til hoteller og ejerlejligheder.
22:23Det er vist det, man kalder miljø.
22:28Og bag havnens pakkhus voksede der et nyt København frem,
22:32Frederiksstaden, der i al sin fornemhed skulle blive et monument
22:36over det Ollenborske Kongehus 500 års regeringsjubilæum.
22:40Midtpunktet var de fire adelige palæer,
22:43som rammede omkring Frederik V's rytterstatue
22:46en gave fra Asiatisk kompagni.
22:50Den blev dyrere, end man havde forudset,
22:53men kompagniet klarede sig trods overladningen.
22:56En af de familier, der tjente de store penge,
23:10hed Kalmet.
23:11Den var indvandret,
23:13men tilhørte nu altså det københavnske handelspatriciat,
23:17og som alle store og succesrige forretningsmænd,
23:20så drømte også kalmetterne om at blive godsejere
23:23og tilkøbte sig jordgodser på møen.
23:28En søn af familien,
23:29Gérard Pierre-Antoine,
23:31giftede sig med Lisa Iselin,
23:34datter af et af de andre københavnske handelsdynastier,
23:38og til ære og glæde for hende
23:39anlagde han en eremitage,
23:42et løsslot i en smuk park,
23:45og kaldte dette for Lise Lund.
23:48Lise Lund står endnu i dag,
23:50som et fuldendt udtryk for 1700-årenes
23:54noget sværmeriske idealer.
23:58Det var den franske modefilosof Jean Chagousseau,
24:03der havde slået tonen an med sit berømte slagord
24:06Lad os vende tilbage til naturen,
24:09ved Révenon à la nature.
24:11Man dyrkede landlivet ved det franske kongehof i Versailles,
24:15så hvorfor ikke også på møen?
24:16Her er skyggefulde træer,
24:21små søer,
24:23vandløb,
24:24slyngete stier,
24:26og bondehuse.
24:28Og man må se igennem fingre med,
24:30at stilen egentlig er mere
24:32kosmopolitisk end dansk.
24:35Det hele er anlagt
24:36med en så kunstfærdig
24:39sans for natur,
24:41at naturen selv ikke kunne have gjort det
24:43bare halvt så godt.
24:44Og vi forstår umiddelbart,
24:47at livet på landet var langt at foretrække
24:50for den mere hektiske tilværelse
24:52inde i byerne.
24:54Det jeg forstår lige til Lund
24:55er også som et udtryk for
24:57en nyvagtinteresse for landet.
24:59Og lad nu være,
25:00at det hele måske virker en smule koket,
25:03og måske ovenikøbet en anelse krukket,
25:05med disse
25:05stråtage og Schweitzerhytter,
25:07så var det trods alt mere
25:10end en modet sag.
25:12Det var et udtryk for
25:13en nyvagtinteresse.
25:15Ikke bare for landet,
25:17men også for de mennesker,
25:18der boede på landet.
25:20For bønderne,
25:21og for alt det, der skete på landet
25:22i disse år,
25:23landbogreformerne.
25:24Ingen kan nægte,
25:30at den sjællandske bonde
25:31jo har en mørkhed i forstanden
25:33og en trævenhed i viljen,
25:36som fængsler ham til vaner
25:37og fordomme,
25:39gør ham ukøndig
25:40om sit sande vel,
25:41efterladende til sine pligter
25:43og sit arbejde,
25:44nisk over for de nærværende små,
25:47men kortsynet imod alle
25:49tilkommende fordele.
25:51Ja,
25:51Sådan kunne man omkring 1750
25:55skrive om danske bønder.
25:58Tonen og tankegangen
25:59forekommer vel i os
26:01i og for sig bekendt.
26:03Det er omtrent sådan,
26:04man har kunnet udtrykke sig
26:05om for eksempel
26:06nægerer ned til vort tid,
26:08dogne, mistroiske,
26:10karakterløse,
26:12ude af stand til at styre sig selv.
26:151700-årene var
26:17stavnsbåndets
26:19og festebåndets tidsalder.
26:21Han ejede ikke sin gård til ejendom.
26:24Han havde den i fester af herremanden,
26:27og han skulle til gengæld yde
26:28landgilde, afgifter
26:30og ikke mindst hoveri,
26:32det vil sige tvangsarbejde
26:34en eller flere dage om ugen
26:35på herregårdens mark.
26:37Og han var,
26:38fra han var fire år,
26:39til han fyldte 40,
26:41bundet til stavnen
26:42og kunne ikke rejse,
26:43hvorhen han ville.
26:43bundesamfundet var konservativt.
26:47Bønderne levede,
26:48som i vikingetiden og middelalderen,
26:50stadig sluttede landsbyer,
26:52omgivet af marker og overdrev.
26:55Egentlig havde de tanker og idéer,
26:57der lå bag landreformerne,
26:59været i vækst ganske længe.
27:01Folk med indsigt i sagerne,
27:03oponerede mod den forestilling,
27:05at samfundets rigdom kun kunne forøges
27:07gennem byerhvervene,
27:09handel og håndværk.
27:09Bønderne, der overalt udgjorde
27:12det store befolkningsflertal,
27:14var at blive ansvarlige
27:15for selve fødevareproduktionen,
27:17det vigtigste af alt.
27:19Og en virkelig forøgelse
27:20af samfundets velstand,
27:22måtte derfor begynde på landet,
27:24så at sige ved jorden selv.
27:27Man kunne gå flere veje.
27:29Der var først og fremmest
27:29den rent tekniske.
27:31Man eksperimenterede med
27:32nye læder og plovtyper,
27:35og man indførte,
27:36og det var ikke mindst vigtigt,
27:37dyrkningen af kartoflen.
27:39Man kunne rationalisere landbruget,
27:45sprænge det gamle,
27:46det tredje landsbygssamfund,
27:48udskifte jordene,
27:49som man sagde,
27:51så den enkelte bonde
27:52fik ansvar for sin egen
27:54individuelle bedrift.
27:56Og endelig kunne man gribe ind
27:57i de sociale forhold,
27:58men det var nok det sværeste,
28:00for det forudsættede
28:01en absolut nytænkning.
28:03at bondens trævenhed,
28:06dogenskab,
28:07ikke bare var noget medfødt,
28:09noget naturligt,
28:10men noget menneskeskabt,
28:12noget, der kunne forandres,
28:14hvis hans livsbetændelser
28:16blev forandret.
28:17Det var som sagt tanker og idéer,
28:19der ikke var nye,
28:20men lige pludselig
28:21kom de til gennembrud.
28:22Baggrunden var
28:24en ny regering.
28:27Enevælden var
28:28egentlig mod sin natur
28:30blevet ustabil.
28:32Kongen Christian VII.
28:33var sindssyg,
28:34og magten blev udsat
28:36som en vandrepokal
28:37til skiftende hofkammerillager.
28:40Kongens stemmor,
28:41Juliane Marie,
28:42regerede konservativt
28:44og forsigtigt
28:44i en overrække
28:45under dække af sin egen søn,
28:48arve prins Frederik.
28:50Men så,
28:50i 1784
28:52blev de begge skubbet
28:54til side ved et statskup,
28:56officielt ledet
28:57af den 16-årige
28:58kronprins Frederik,
29:00og med ham
29:00kom der endelig
29:01nye folk til.
29:04Den lollandske godsejer
29:05Christian Ditlev-Fredrik Revenlov,
29:10udenrigsminister
29:11Andreas Peter Bernstorff.
29:15Man gik i gang med
29:16et fuldstændig
29:17entydigt reformarbejde.
29:19Man ville så at sige,
29:20revolutionere samfundet
29:22fra toppen.
29:24I 1788
29:25blev stavnsbåndet
29:27ophævet,
29:28man nedsatte kommissioner,
29:29de nedkom med et.
29:30En for kommissioner
29:31ganske fantastisk hast
29:33med betænkninger,
29:34endnu før blækket
29:35var blevet tørt,
29:36var betænkningerne
29:37igen blevet til love.
29:39Reformerne væltede
29:40over hinanden,
29:41man udskiftede
29:42landsbyerne,
29:43man flyttede gårdene
29:44fra landsbyen
29:45ud på marken,
29:46gammelt overdrevet
29:47blev opdyrket,
29:48vandhåler blev fyldt op,
29:49skovene,
29:50som kreaturerne
29:51havde fået lov til
29:52mere eller mindre
29:53ødelægge,
29:54blev indhegnet
29:55og groet op igen.
29:57Det skete
29:57absolut ikke
29:58uden protester.
29:59Navnlig de jyske godsejere
30:01protesterede
30:03og erklærede,
30:04at dette
30:04ville ryste samfundet
30:06i dets grundvold.
30:08Men regeringen
30:09stod fast
30:10og havde en god støtte,
30:13navnlig i
30:14borgerskabet,
30:15der i disse år
30:15mårede sig over
30:16karikaturen,
30:17der viste
30:18bunden,
30:19der vipper
30:19ridefoden op.
30:21Dette symbol
30:21på gamle tiders
30:23tvang og undertrykkelse,
30:24der nu sprætter hjælpeløst
30:25og ikke kan finde
30:27jordforbindelsen.
30:29Det helt åbenlyse
30:31og meget nærliggende
30:32formål med
30:33landbrugreformerne
30:34var naturligvis
30:35at forøge
30:36landbrugsproduktionen.
30:38Og det lykkedes også.
30:39Men jeg tror,
30:41det var nok så meget
30:41et spørgsmål om,
30:43jeg nær sagt,
30:44at dyrke
30:45nye mennesker.
30:47Det kommer til udtryk
30:48i de reformer
30:50inden for
30:50undervisningsvæsenet,
30:52som dels blev taget
30:53på privatinitiativ
30:54og dels gennem
30:55regeringens indgreb.
30:58Der fandt
30:59skoler i forvejen,
31:01købstedernes
31:02latinskoler,
31:03hvis formålet
31:04først og fremmest
31:05var, at uddannede
31:05studenter til
31:06Københavns Universitet.
31:08Og som jeg
31:08tidligere fortalte,
31:09havde pietisterne
31:10også taget initiativet
31:12til oprettelsen
31:12af en del
31:13landsbyskoler.
31:14Men det var
31:15først og fremmest
31:16godsejerne,
31:17der skulle oprette
31:18og drive disse skoler
31:19og for at sige det rent ud,
31:21de stød sig
31:22ofte fra det.
31:23Derfor var det
31:24et nyt initiativ,
31:26der blev taget,
31:26da et par af
31:27landbrugreformernes
31:28mest fremtrædende mænd,
31:30nemlig
31:30Christian Ditlev
31:31Frederik Remenlov
31:32og hans bror
31:33Ludvig Remenlov
31:34gav sig til
31:35at oprette
31:36en lang række
31:36landsbyskoler
31:37på deres gudser,
31:38henholdsvis
31:39på Lolland
31:40og på
31:41Brats Rolleborg
31:42på Fyn.
31:43Denne skole her
31:44fra 1813
31:45er en af de såkaldte
31:46Remenlovske skoler
31:48fra Lolland.
31:50Nye skoler, ja.
31:51Men først og fremmest
31:52udtryk
31:53for en ny ånd.
31:56Man kasserede
31:58den gamle dags undervisning
31:59med dens mange
32:00udenanslærer
32:01og dens mange tæv
32:03og dens ensidige vægt
32:04på kristendomskundskab
32:06og indfører det
32:07i stedet for en skole
32:08der lagde hovedvægten
32:09på de praktiske kunskaber
32:11det er i denne periode
32:12man opfinder begrebet
32:13en real skole.
32:15Og yderligere så
32:16lød man sig
32:17inspirere endnu en gang
32:18af
32:18Jean-Jacques Rousseau
32:20det er sådan set
32:21ham der stod bag
32:21det motto
32:22som endnu i min skoletid
32:23stod ude på
32:24den lille tabel
32:25Løsten driver værket.
32:28Man lagde vægt
32:29ikke bare på
32:30kunskaberne
32:31men også på
32:32karakteruddannelsen
32:33og det er karakteristiskere
32:34det er i denne tid
32:35man indfører
32:36gymnastikundervisningen
32:37i skolen
32:37og når Christian
32:39Diklev Frederik Reven
32:40lod opføre skoler
32:41så lagde han vægt på
32:42at de blev bygget
32:43således at eleverne
32:44når de var på vej ind
32:45og ud
32:46fra undervisningen
32:48passerede
32:49lærerens køkken
32:50hvor lærerkonen
32:51formodes at
32:52sysle flittigt
32:53med potter og pander
32:54således at eleverne
32:56kunne få indtryk
32:57af en god husmor
32:58på sin arbejdsplads.
32:59Læren og lærerægteparet
33:01skulle altså ikke bare sørge for
33:03kunskabstilegelsen
33:04men også for
33:05at eleverne
33:06havde gode forbillede
33:08og havde i det alder
33:08at leve op til.
33:12Og endelig i 1814
33:14kom så
33:15skoleloven
33:16eller rettereloven
33:18om undervisningspligt
33:19der blev den
33:20længst overlevende
33:22af alle
33:22reformtidens love
33:24den fungerede lige til 1958
33:25det vil sige
33:26at de fleste af os
33:27faktisk har nyt godt af den.
33:29og den tankegang
33:31der ligger bag skoleloven
33:33og bag skolerne
33:34er også den tankegang
33:36der ligger bag
33:36landboreformerne
33:37som helhed.
33:39Et udtryk for
33:40en optimisme
33:42der beherskede
33:42deretiden
33:43og som vi nok
33:44har lov til
33:45at misvåbne den lidt
33:46og som vi
33:47trods mange skuffelser
33:49endnu i dag
33:50alligevel ikke
33:51vil give helt slip på.
33:53Udtryk for den tankegang
33:54at når man
33:55behandler
33:56andre mennesker
33:57ordentligt
33:58når man
33:59giver dem
34:00mulighed for
34:01at udvikle sig
34:02styrke deres
34:03selvrespekt
34:04så kan dette
34:05kun blive
34:06en lykke
34:07for alle.
34:08En tankegang
34:09der jo også
34:10ligger bag
34:11frihedsstøtten
34:12som
34:13kronprins Frederik
34:14kunne indvige
34:15i 1797
34:16monumentet
34:18til minde
34:19om de store
34:19reformer
34:20udført af
34:22datidens
34:23mest fremtrædende
34:24billedhuggere
34:25og med digteren
34:27Thomas Thorup's
34:28indskrift.
34:55Man opdyrkede
35:01mennesket
35:02man kultiverede
35:03det
35:04ligesom man
35:04kultiverede
35:05jorden
35:05under tidens
35:07største maler
35:08Jens Hjul
35:09gengav motiver
35:10fra landet
35:10malede han helst
35:12smilende
35:13venlige
35:13landskaber
35:14velopdyrkede
35:15og frugtbare
35:16befolket med
35:17kultiverede
35:18mennesker
35:19der befinder sig
35:20godt.
35:21Arbejdet
35:25tynger tydeligvis
35:26ikke kunstneren
35:27i dette
35:27selvportræt
35:28det er snarere
35:28en fornøjelse
35:29og som den gode
35:31borger han er
35:32har han taget
35:32sin kone med
35:33og den gode
35:35kone
35:35ser beundrende
35:36på mandens
35:37værk og siger
35:38hvor er du
35:39dygtig.
35:41Den gode
35:42borger
35:43ja det var
35:44netop
35:44idealet.
35:46Endnu
35:47Ludvig Holberg
35:47havde kunnet gøre sig
35:48lystig over
35:49den politiske
35:50kandestøber
35:51håndværkeren
35:52der efter
35:53Holbergs mening
35:54med urette
35:54bildede sig ind
35:55at have
35:56begreb om
35:56statens sager
35:58hvad han
35:58naturligvis ikke
35:59havde.
36:00Men
36:00den gode
36:01borger
36:02ved 1700-årenes
36:03slutning
36:03udmærkede sig
36:04netop ved
36:05at have
36:05begreb om
36:06politik
36:06og tale med
36:07om tingene
36:08når regeringen
36:09kom i strid
36:11med de jyske
36:11godsejer
36:12og proprietærer
36:13om berettigelsen
36:14af landbrølformerne
36:15ja
36:16så stod man
36:17naturligvis
36:18solidarisk med
36:18regeringen
36:19og da regeringen
36:21dels fordi
36:22tidens idealer
36:23talte for det
36:24og dels fordi
36:25der også var andre
36:26og måske nok
36:26så tungt
36:27vejende grunde
36:27ophævede handlen
36:29med næerslaver
36:30ja så jublede man
36:31simpelt hende
36:32man samledes
36:34på værtshuse
36:35i private
36:35selskaber
36:36i klubberne
36:37man dannede
36:38nye foreninger
36:39selskabet
36:40for efterslægten
36:41selskabet
36:43for borgerdyden
36:44alene navnet
36:44siger hvad det drejede sig om
36:45man mødtes
36:47omkring
36:48kunstjebollen
36:49eller
36:50rødvinsflasken
36:51man sang
36:52drikkeviser
36:53og under
36:54behagelige og
36:55afslappede former
36:56forbedrede man sig
36:58verden
36:58man sang for eksempel
37:00min doktor
37:01er en ærgerlig mand
37:03han siger
37:03du må drikke
37:04alt hvad du vil
37:06undtage en vand
37:07det ene du og ikke
37:08det var meget hyggeligt
37:10alt sammen
37:11og oplysningen
37:12skred stadig fremad
37:14men så kom
37:161789
37:18og udbruddet
37:19af den
37:20store franske revolution
37:21og dermed kan vi
37:23roligt sige
37:23at verdensuret
37:25var faldet i slag
37:26Ægkodet blev
37:27også registreret
37:28i Danmark
37:28slagordene
37:30fængede også her
37:30frihed
37:31lighed
37:32broderskab
37:32det lød godt
37:33i hvert fald
37:34i de første år
37:35og tonen
37:36i klubberne
37:37og selskaberne
37:38blev skarpere
37:38vi registrerer det
37:40for eksempel
37:40i drikkeviserne
37:41nu synger man
37:42min søn
37:43om du vil i verden
37:44frem
37:45så buk
37:46eller endnu værre
37:47at slømler
37:49hæves til ærens top
37:50at smiger
37:52mæskes
37:52og sandhed
37:53tækker
37:53at rige
37:55æder de arme op
37:56og dyden
37:57nøgen på gaden ligger
37:59at tomme hjerner
38:01og gyldne stjerne
38:02forenes ofte
38:03ja mere end gærne
38:04det ser man tit
38:05det var en helt anden tone
38:08ikke mindst forfatteren
38:10P.A. Heiberg våvede sig langt frem
38:12men
38:13nu
38:14slog regeringen tilbage
38:15angreb på systemet
38:17tålte man ikke
38:18Heiberg blev landsforvist
38:20Nå ja
38:25men københavnerne
38:26kunne til gengæld
38:27trøste sig med
38:28at det
38:28økonomisk set
38:30gik bedre end nogensinde
38:31og i midten af 1790'erne
38:33lod agent Erik Eriksen
38:35arkitekten
38:36C.F. Harstorf
38:37opføre en ny gård
38:38ved Kongens Nytorv
38:39endda med fritstående
38:41søjler på facaden
38:43han var
38:44søn af en borgmester
38:46i Odense
38:47kom som ganske ung
38:50til København
38:50og blev medarbejder
38:52i handelshuset
38:53C.S. Blag
38:54og var så heldig
38:56at hans chef
38:56snart efter døde
38:57så han kunne gifte sig
38:59med chefens enke
39:00og firmaet
39:01han blev uhyrevelhavende
39:04på et visst tidspunkt
39:05havde han
39:06personligt 13 skibe
39:08i søen
39:08desuden var han
39:10medlem af direktionen
39:11af Asiatisk Kompani
39:12og af direktionen
39:13for Speciebanken
39:14som var forløberen
39:15for Nationalbanken
39:16han var en virkelig
39:18grangseniør
39:19det fortælles om Eriksen
39:20at han ikke mente
39:23at han kunne få
39:23sin kalvekrøs
39:25sit halsbind
39:26vasket godt nok
39:27i København
39:27og derfor blev
39:28vasken sendt
39:30til London
39:30med sejlskib
39:32og netop i 1790'erne
39:34tjente han
39:36styrtende
39:37det skyldtes
39:38de store krige
39:40som udbrød i Europa
39:41i kølvandet
39:42af den franske revolution
39:43i dette lakkeopgør
39:46blev England
39:48Frankrigs hovedfjende
39:49og Englands hovedvåben
39:51var floden
39:52hvor med man var i stand
39:53til at afskære Frankrig
39:55fra al oversøisk handel
39:56og efterhånden
39:58som Frankrig
39:58erobrede sine nabolande
39:59først og fremmest Holland
40:01også stoppet
40:02den oversøiske
40:03hollandske handel
40:04i denne situation
40:07kunne Danmark
40:08simpelt hen ikke
40:09undgå at tjene penge
40:10for Danmark
40:11var stadig neutralt
40:12og man handlede
40:13ikke bare
40:14for egen regning
40:15man hjemtog
40:17mod en
40:17hvis provision
40:18også
40:19hollandske
40:20varepartier
40:21det vil sige
40:22man forfalskede
40:23skibspapirene
40:24udgav det for at være
40:25danske varer
40:26for at bruge
40:26et moderne udtryk
40:27man anvendte
40:28Dannebro
40:29som et bekvemmelighedsflag
40:31englænderne svarede igen
40:33ved at opbringe
40:34og visitere
40:35danske skibe
40:36og hvis man konstaterede
40:38lusk i affæren
40:39blev skibene
40:40og ladningen
40:41blev slaglagt
40:42det var kort sagt
40:43en farlig politik
40:44men profitten
40:46var også fed
40:47i løbet af 1790'erne
40:49strammede situationen til
40:51og den danske regering
40:53gik tøvende med til
40:54at lade de danske
40:56handelsskibe
40:56konvergere
40:57af danske krigsskibe
40:59man kunne forudse
41:00at det før eller senere
41:01ville komme til
41:02et voldsomt sammenstød
41:03og det skete også
41:04i sommeren 1800'er
41:06gik en dansk konvoj
41:08gennem den engelske kanal
41:09under ledelse af
41:10fregatten Freja
41:11cheften for Freja
41:13blev opfordret
41:14til at lade skibene
41:15visitere
41:15det nægtede han
41:16det kom til en kanonade
41:17Freja måtte stryge
41:19og seks danske
41:20handelsskibe
41:21blev indbragt
41:22til engelsk havn
41:23dette var baggrunden for
41:25at de neutrale
41:27østersøstater
41:27Rusland
41:29Sverige
41:30Preussen
41:30og Danmark
41:31indgik hvad man kaldte
41:33et væbnet
41:33neutralitetsforbund
41:35til forsvar
41:36for sin neutrale handel
41:37denne udfordring
41:39kunne englænderne
41:40ikke sidde overhørige
41:41for det ville betyde
41:42en indskrækning
41:43af deres handlefrihed
41:44til søs
41:45og i det meget
41:46tidlige forår
41:471801
41:48sendte englænderne
41:50derind
41:50flåede mod østersøen
41:52for at sprænge
41:52dette neutralitetsforbund
41:54den var under kommando
41:56af
41:56Lord Hyde Parker
41:57og Horatio Nelson
41:59det første mål
42:01for den engelske flåde
42:02var København
42:03den danske flåde
42:04var endnu ikke
42:05kampklar
42:06men man havde
42:07anbragt
42:08en linje af
42:10blokskibe
42:11som man kaldte det
42:12det vil sige
42:12ikke tiltaklet
42:13men dog bevægnede
42:14skibe
42:14ud fra København
42:16til at
42:17opfange det engelske
42:18angreb
42:19og det kom
42:20til slaget på redden
42:21den 2. april
42:23det blev en meget kort krig
42:40slaget begyndte om formiddagen
42:43og endte med dansk kapitulation
42:45om eftermiddagen
42:46og allerede den følgende dag
42:47gik Nelson i land
42:48og førte forhandlinger
42:50med den danske regering
42:51som lovede at udtræde
42:54af det væbnede
42:55neutralitetsforbund
42:56som forresten allerede
42:57var ved at gå i opløsning
42:59af sig selv
43:00større konsekvenser
43:02fik slaget på redden
43:03faktisk ikke
43:04men en ting bør nævnes
43:05og det var
43:06stemningen i København
43:08den var meget højt oppe
43:09det var ligesom
43:11at man nu gennem
43:12en årrække
43:13havde været vidnet
43:14til store begivenheder
43:15ude i Europa
43:16uden at opleve noget selv
43:18og nu skete der endelig noget
43:19og det vagtede altså jubel
43:21folk strømmede ud til lang linje
43:23for at overvære slaget
43:24og blandt de mange
43:26var den senere digter
43:27Adam Øgenslager
43:29da han senere eftermiddagen
43:30var på vej hjem
43:31sammen med en ven
43:32mødte han
43:33en ham ubekendt mand
43:34på gaden
43:34som spurgte
43:35hvordan det var gået
43:36og Øgenslager
43:37gav en begejstret skildring
43:39af slaget
43:40mens venden stod
43:41og træk i ham
43:42og til sidst viskede til ham
43:44om han ikke var klar over
43:45at han stod og talte
43:45med den mest berøgtede
43:47bordelvært i København
43:49hvortil Øgenslager sagde
43:50han værer
43:51hvor han vil
43:52i dag er vi alle
43:53danske
43:54og soldater
43:55og her har vi
43:57etter en af
43:57virkningerne
43:58af den franske revolution
44:00det er den
44:02militante patriotisme
44:04nationalisme
44:05som sagt
44:08slaget på redden
44:09fik ingen større konsekvenser
44:10og København
44:12og agent Eriksen
44:13fik endnu
44:14seks gode år
44:16hvor han kunne tjene penge
44:17og Eriksen kunne flytte ind
44:19i sit
44:19fyrstelige palæ
44:21omgivet af
44:23græske guder
44:24og gudinder
44:25men ude i Europa
44:27strammede situationen
44:29stadig til
44:30Frankrig var nu
44:32under ledelse af
44:33kejser Napoleon
44:34og beherskede
44:35det meste
44:36af det europæiske
44:37kontinent
44:38kejseren havde en afsluttet
44:39forbund med Rusland
44:40England kæmpede nu
44:42med ryggen mod væggen
44:44og der hørte den engelske regering
44:46et forfærdeligt rygte
44:47det skulle senere vise sig
44:48at det var et falsk rygte
44:49men det vidste man ikke
44:50det hed så
44:51at den danske regering
44:53var ved at slutte forbund
44:54med Napoleon
44:55og ville stille
44:56den danske flåde
44:57til rådighed for kejseren
44:59den engelske regering
45:01handlede der i panik
45:02man stillede et ultimatum
45:04til den danske regering
45:05man krævede
45:07den danske flåde
45:08udleveret
45:08enten ved at Danmark
45:10gik i forbund med England
45:11eller ved at Danmark
45:13nægtede at indtræde i forbundet
45:15der ville man tage flåden med magt
45:17englændernes diplomatiske udspil
45:19var uklart
45:20og den danske regering
45:22gjorde sig ikke store anstrengelser
45:23for at gennemskue det
45:24men det var ledsaget
45:26af en engelsk militærekspedition
45:28til Sjælland
45:29en engelsk hær gik i land
45:31København kom under belejring
45:33og alligevel
45:35kom bombardementet
45:37som en overraskelse
45:39folk søgte tilflugt
45:53hvor de kunne komme afsted med det
45:55i kældre
45:56på trappegange
45:57og ikke mindst her i Rundetårn
45:59i det man anså
46:01tårnets tykke mure
46:02for at være bombesikre
46:04en gang imellem skete der
46:06den bombe ramte tårnet
46:07og der lød det
46:08som om der blev slået
46:09på en vældig klokke
46:11bombardementet
46:13fortsatte gennem tre nætter
46:15men Københavns brandværn
46:17fungerede udmærket
46:18og det lykkedes
46:19i det store og hele
46:20at begrænse skaderne
46:22så fulgte
46:24den tredje nat
46:26den skrækkeligste nat
46:28englænderne havde valgt
46:31det dengang
46:32kolossalt høje spier
46:33på fruekirke
46:35som skydemål
46:36og det var især kvarteret
46:39her ud for Rundetårn
46:40der modtog den største regn
46:43af bomber og raketter
46:44ude på natten
46:46satte en raket
46:48sig fast i spieret
46:50det brød brand
46:51og stod som en kæmpe fakkel
46:54der kunne ses
46:56langt ud over Sjælland
46:58kirkens klokkespil
47:02gik i gang med sig selv
47:03og spillede
47:05en begravelsessalme
47:07så kapitulerede København
47:22og gik ind på
47:24alle engelske betingelser
47:26alle skibe
47:28der kunne sejle
47:29blev udrustet
47:30og slæbt væk fra Holmen
47:31alle skibe
47:32der endnu stod
47:33som nybygninger
47:33på værftet
47:34blev væltet
47:35og ødelagt
47:36der blev ikke
47:38efterladt andet
47:39end splinter
47:40Københavnerne
47:44vendte tilbage
47:45til ruiner
47:46en ødelagt hovedstad
47:48en ødelagt handel
47:49til dyrtid
47:51og til fattigdom
47:51for nu var Danmark
47:53altså for alvor
47:54kommet i krig
47:55og da intet samarbejde
47:56var muligt med England
47:57var man altså
47:59på Napoleons side
48:00efter bombardementet
48:07af København
48:08ophævede englænderne
48:09hurtigt besættelsen
48:10af Sjælland
48:10for den engelske her
48:12var i virkeligheden
48:13meget lille
48:14og der var hårdt brug
48:15for den andre steder
48:16det vil sige
48:16navnlig i Spanien
48:18men et sted i Danmark
48:20satte englænderne
48:21sig for alvor fast
48:22nemlig på Anholt
48:23det var fyret
48:25der interesserede dem
48:26det alvorligste
48:31man fra dansk side
48:32kunne gøre
48:32for at genere englænderne
48:34det var faktisk
48:35at slukke fyrene
48:36i de danske farvande
48:37så de engelske
48:38krigsskibe
48:39løb på grund
48:40og derfor var det
48:41nødvendigt for englænderne
48:42at besætte Anholt
48:44for i det mindste
48:45at holde Anholt fyr i gang
48:46en landgangsstyrke
48:48på ikke mindre
48:49end 500 mand
48:50blev placeret
48:51her på øen
48:52og man befestede fyret
48:55man kaldte fæstningen
48:56Fort York
48:57og i en årrække
48:58hed så Anholt
48:59og nu købet
49:00his majesty's ship
49:01Anholt
49:02eftersom det nu engang
49:03var marinen
49:04og ikke hæren
49:05der havde besat øen
49:07man ville fra dansk side
49:09gerne generobre Anholt
49:11og i foråret 1811
49:13indledte man da
49:15en landgangsmanøvre
49:16man landsatte ved hjælp
49:17af nogle kanonbåde
49:18en ganske stor styrke
49:20som skulle marchere frem
49:22over øen
49:23samtidig med at kanonbådene
49:25støttede angrebet
49:26fra søsiden
49:27men
49:27alting udviklede sig
49:29til en katastrofe
49:30nogle mindre engelske
49:32krigsskibe
49:33kom befestningen til hjælp
49:35de engagerede kanonbådene
49:37og soldaterne
49:38der kom marcherende
49:39ja de
49:40vægede igennem
49:41dybt sand
49:42de var
49:43medtaget af træthed
49:44og af tørst
49:45og da de endelig
49:46nåede frem til fyret
49:47var de ikke i stand til
49:48at gennemføre
49:48et stormløb
49:49tværtimod
49:50de blev mødt
49:51af en morderisk il
49:52der fejlede soldaterne ned
49:54som en af officererne
49:56bagefter skrev
49:57i en rapport
49:58til kongen
49:59skarrevis faldt
50:01deres majestæts
50:02tabre tropper
50:03det var enden på affæren
50:06man var altså ikke engang
50:08i stand til
50:08at fastholde
50:10det danske herredømme
50:11på Anholdt
50:12og længere oppe
50:14nordpå i Norge
50:15der smuldrede regeringsmagten
50:17så at sige
50:18fra dag til dag
50:19i Danmark
50:23var der mangel
50:24og der var dyrtid
50:25men i Norge
50:26var der hungersnød
50:28dette var baggrunden
50:31for begivenhederne
50:33der indtraf i Norge
50:34i disse år
50:34og som
50:35ikke mindst
50:37fik en stærkt
50:38religiøs karakter
50:39Hans Nielsen
50:43var en bondekal
50:44der stammede
50:46fra gården Håger
50:46derfor plejer man
50:47at kalde ham
50:48Hans Nielsen
50:49Håge
50:49en dag da han
50:51gik og pløjede
50:52fik han
50:53ganske pludseligt
50:54en åbenbaring
50:56om at han skulle
50:57føre
50:58det norske folk
50:59til Gud
50:59og i 796
51:01påbegyndte han
51:03der en virksomhed
51:04som forfatter
51:05og lægpredikant
51:06med meget stor medgang
51:08han vendte sig
51:09med vrede
51:10og bitterhed
51:11mod præsterne
51:11og hvem han sagde
51:12de havde gået
51:13i satans
51:14synagoge
51:15det som Hans Nielsen
51:17Håge
51:18giver udtryk for
51:18er vel i virkeligheden
51:20en pietistisk
51:21reaktion
51:22rationalismen
51:24fornuftsstyrkelsen
51:25havde altid været
51:27et privilegium
51:28for overklassen
51:29og for bybefolkningen
51:30men landbefolkningen
51:31ønskede
51:32at høre
51:33Guds ord
51:34og i løbet af få år
51:35havde Håge
51:36samlet en
51:36tilhængerskare
51:38som i hvert fald
51:38skulle tælles
51:39i 10.000'er
51:40fordelt over hele landet
51:41de kaldte sig
51:43vennerne
51:43det fortælles om Håge
51:47at når han vandrede
51:49fra by til by
51:50var han altid omgivet
51:51af en helt skare
51:52af mennesker
51:53som talte
51:54og talte
51:55og talte med ham
51:56i vore dage
51:57ville den slags
51:58virke ret uskyldigt
51:59men i et enevældigt samfund
52:01betragtede man det
52:02som noget
52:03der grænsede til oprør
52:04så Håge
52:06vandrede
52:06så at sige
52:07ind og ud
52:08af de norske
52:09arresthuse
52:09og endelig
52:101804
52:11blev han
52:12i Christiania
52:13i Oslo
52:14sat under
52:15formel anklage
52:16for oprør
52:16og igennem
52:1810 år
52:18holdt i arrest
52:19i dette hus
52:21han boede
52:22oppe på
52:22første sal
52:23og når det
52:26træk så længe ud
52:27så var det nok
52:28fordi man forsøgte
52:29ligesom at kvæle
52:30haugianismen
52:31langsomt
52:32ved at trække
52:33og trække
52:33sagen
52:34det mislykkedes
52:35og endelig
52:36i 1814
52:37fik Håge
52:38som på det tidspunkt
52:39var en fysisk
52:40og psykisk nedbrudt mand
52:41sin døm
52:42tusind rigsdaler
52:43i bøde
52:44bevares
52:45det var en slags penge
52:46dengang
52:46men det var dog
52:47en latterlig udgang
52:49på en retssag
52:50der havde krævet
52:5110 års varetagsfængsel
52:52men i 1814
52:54var der til gengæld
52:55også sket
52:56store ting
52:57i Norge
52:57haugianernes
53:03voksende indflydelse
53:04indflydelse i Norge
53:04var ikke mindst
53:05et symptom
53:06på den følelse
53:07af forlathed
53:08der prægede landet
53:09og for at reparere
53:10på denne situation
53:11besluttede
53:12den danske regering
53:13at sende et medlem
53:14af kongehuset
53:15derop som stadtholder
53:16nemlig
53:17den unge
53:17prins
53:18Christian
53:18Frederik
53:19så vanskelige
53:23var forholdene
53:24at prinsen
53:25for at
53:25slæbe til Norge
53:27måtte
53:27lade sig smugle
53:29over kattegat
53:30i en fiskerbåd
53:31forklædt som fisker
53:32men han kom til
53:34Christiania
53:35han fik her
53:36en strålende
53:37modtagelse
53:38han vagte tillid
53:39og så
53:41i januar
53:421814
53:43kom den forfærdelige
53:44meddelelse
53:45at konge Frederik
53:46havde afstået
53:47Norge
53:48til Sverige
53:49den danske regering
53:52havde fastholdt
53:53sin alliance
53:54med Napoleon
53:55til den bedre ende
53:56man stod fast sammen
53:58med kejseren
53:58under hans sidste forsøg
53:59på at hæve det
54:00sit militære herredømme
54:02på de tyske slagmarker
54:03men det gjorde Sverige
54:05ikke
54:05en tidligere
54:07fransk general
54:08Eccarle
54:09Johann Bernadotte
54:10havde som
54:11svensk tronfølger
54:12taget ledelsen
54:13i landet
54:14han vendte sig
54:15målbevidst
54:16mod sine tidligere
54:17landsmænd
54:17og da Napoleon
54:18var slået af
54:19England
54:20Rusland
54:20Østrig
54:21Preussen
54:21og Sverige
54:22forening
54:23lod Bernadotte
54:24sin hære
54:24marchere mod Danmark
54:26for at kræve
54:27sejrens løn
54:28Norge
54:29den danske regering
54:32bøjede sig for Bernadotte
54:33uden sværslag
54:34men i Norge
54:36udbrydte oprør
54:37skulle unionen
54:38med Danmark
54:39falde
54:39ville man ikke
54:40bytte den bort
54:41for en svensk konge
54:42man rejste korvet
54:43om et frit
54:44Norge
54:45lederen af denne
54:48frihedskamp
54:49blev
54:50prins Christian
54:52Frederik
54:52som viste sig
54:54at være
54:54en folketaler
54:55af Guds nåde
54:56han flyttede
54:59sit hof
55:00til Eidsvoll
55:01en hovedbygning
55:04ved et gammelt
55:04jernværk
55:05et halvt hundrede
55:06kilometer
55:07nord for
55:08Christiania
55:09og til Eidsvoll
55:10indkaldte man
55:11omtrent hundrede
55:12delegerede
55:13fra hele Norge
55:14de mødtes
55:16i påsken
55:16gik til
55:17gudstjenest
55:18i Eidsvoll
55:19kirke
55:19og aflagde
55:20her id på
55:21at ville give
55:22Norge
55:22en selvstændig
55:24forfatning
55:24og en fri
55:25forfatning
55:26og dernæst
55:29mødtes de
55:30i den store sal
55:31i Eidsvoll
55:32hovedbygning
55:32og her
55:33sagde prinsen
55:34Skulle nogen
55:37fortælle
55:38Eder
55:38at Norge
55:39ikke kan bestå
55:40som en selvstændig
55:41stat
55:42der lue
55:43kærlighed
55:44til fædrelandet
55:45dobbelt højt
55:46i jeres bryst
55:47Med høj følelse
55:49af advær
55:50har det hele
55:51folk
55:52i herrens
55:52templer
55:53aflagt
55:54den højtidelige
55:55Eid
55:55at hævde
55:56Norges
55:57selvstændighed
55:57Denne Eid
55:59skal I
56:00besejle
56:01trofaste
56:01nordmænd
56:02ved at
56:03grundlægge
56:03den regeringsform
56:04under hvilken
56:05I vil leve
56:06Det fortælles
56:10at maleriet
56:12der dekorerede
56:12væggen
56:13en nøgen
56:14Venus
56:15distraherede
56:16medlemmerne
56:16af forsamlingen
56:17så stærkt
56:18at man måtte
56:19tage billedet ned
56:20men i øvrigt
56:22var forhandlingerne
56:23seriøse nok
56:24Man måtte
56:26skynde sig
56:27for der var ikke
56:28meget tid
56:29at give væg af
56:30Resultatet
56:31blev da
56:32Eidsvoll
56:33forfatningen
56:33ikke just
56:35nogen demokratisk
56:36forfatning
56:36men dog
56:37en liberal
56:38forfatning
56:39som gav
56:40stemmeret
56:41til
56:41grundejer
56:42i byerne
56:43til
56:43selvejerbønder
56:44og til
56:45embedsmænd
56:45Det var nok
56:47den frieste
56:47forfatning
56:48i samtiden
56:49boske
56:50boske
56:50lige bortset
56:51fra den
56:51amerikanske
56:52forfatning
56:52som man i øvrigt
56:53havde skælet
56:54en hel del til
56:55og så
56:56den 18. maj
56:581814
56:59var det hele
57:00færdigt
57:01prins Christian
57:02Frederik
57:03blev valgt
57:03til Norges
57:04første
57:04selvstændige
57:05konge
57:06siden
57:06middelalderen
57:07og man kunne
57:08fejre
57:09den første
57:10Eidsvoll dag
57:11med
57:12glædesudbrud
57:13og
57:14kanonsaluter
57:15og dernæst
57:23fulgte
57:24skuffelserne
57:25for i et
57:26Europa
57:27der stod
57:28samlet
57:28omkring
57:29Napoleons
57:30faldende
57:30Frankrig
57:31var der ingen
57:32plads
57:32for norske
57:33separatister
57:34nordmændene
57:35blev overladt
57:36til sig selv
57:37og Karl Johan
57:38Bernadotte
57:39og den
57:39svenske
57:40her
57:40denne gang
57:41blev der kæmpet
57:42men ikke ret længe
57:43for
57:44Bernadotte
57:45var trods alt
57:46villige til
57:46forhandling
57:47kong Christian
57:48Frederik
57:49måtte
57:49naturligvis
57:50forlade
57:50sin
57:51nyvundne
57:51trone
57:52og
57:53Norge
57:53blev forenet
57:54med Sverige
57:55i en union
57:56men
57:56Eidsvoll
57:57forfatningen
57:58bestod
57:581814
58:01blev
58:02et skæld
58:03i Danmarks
58:04og Norges
58:04historie
58:05der endte
58:06den
58:06mere end
58:07400 år
58:08gamle
58:09union
58:09mellem
58:10disse to
58:10riger
58:11det er en
58:11nyttesløs
58:12der begyndte
58:12at spekulere
58:13over
58:13hvorvidt
58:14denne union
58:15kunne have overlevet
58:16Napoleonskrigene
58:17eller endnu længere
58:17der er løbet
58:18så meget vand
58:19i stranden
58:19siden
58:20Norge
58:21har oplevet
58:21endnu en unionsopløsning
58:23men
58:241814
58:24blev
58:25i hvert fald
58:26et markant skæld
58:27i Danmarks
58:28historie
58:29for
58:30med tabet af flådemagten
58:32fuldtede også
58:32tabet Norge
58:33og dermed
58:34muligheden for
58:35genopbygge
58:36flådemagten
58:37og dermed
58:39var Danmark
58:39reduceret
58:40fra at være
58:41en
58:41anden
58:42tredje rang
58:42stat
58:43til at blive
58:44en
58:44fjerde
58:45femte
58:46rang
58:46stat
58:47men
58:48det skulle
58:49vare endnu
58:50et par
58:50menneskealre
58:51og et par
58:52krige
58:52før denne
58:54bedre
58:55sandhed
58:56for alvor
58:57trængte ind
58:57og
59:27Danske tekster af Nicolai Winther
59:57Danske tekster af Nicolai Winther
Comments