- 1 year ago
3. Korset og sværdet
Dansk dokumentarserie fra 1982.
Om højmiddelalderen 1120-1340. Danmark er et feudalt samfund med stærke spændinger. To dominerende kræfter hersker i landet - kongen og kirken. Når de ligger i konflikt med hinanden, trues samfundet af total opløsning.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Dansk dokumentarserie fra 1982.
Om højmiddelalderen 1120-1340. Danmark er et feudalt samfund med stærke spændinger. To dominerende kræfter hersker i landet - kongen og kirken. Når de ligger i konflikt med hinanden, trues samfundet af total opløsning.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Category
📺
TVTranscript
00:00Skak er et middelalderligt spil, et krigsspil.
00:06Egentlig kommer det af ordet tja, det persiske ord for fyrste eller konge,
00:12og det minder om, at skakspillet faktisk er indvandret fra orienten.
00:17Kongebrikken er det stærkeste, den vigtigste brik i spil.
00:21Det er den, det hele drejer sig om.
00:23Og her har vi kongen i middelalderlig udgave, skåret i elfenben.
00:27Han sidder på sin trone, og han er ikke alene.
00:31Han er omgivet af sine trofaste, sine håndgangende mænd.
00:36For oven er det en række ridere i fuld udrustning, og nedenunder en række prælater.
00:42Det er den værtslige og den kirkelige overklasse.
00:47Dronningebrikken må vi undvære, for den eksisterede ikke i middelalderen.
00:50Men bønderne var der, og de udgjorde dengang som nu det store flertal.
00:54Bønderne formår ikke så forfærdelig meget.
00:57Man gjorde heller ikke ret meget ud af dem.
01:00Og det er også kun lejlighedsvis, de spiller afgørende ind.
01:04Det afgørende nemlig i spillet, det er at angribe henholdsvis forsvarer kongebrikken med de stærke brikker.
01:10Officererne, som vi siger.
01:12Og vi har her en løber.
01:14Ja, endnu i dag minder den spaldede top på løberen om, at det i virkeligheden er en biskop med bispehue.
01:21Og så er der springerne, at dem er der i dag kun et hestehud tilbage,
01:26men dengang var det en rigtig ridder, en stormand til hest, ofte omgivet af sit væbnede følge.
01:33Det, der gælder om i skak, det er at angribe forsvarer.
01:38Og der ligger faktisk ikke så lidt midlerlig samfundskunskab bevaret i dette spil.
01:44For der afspejler et større magtspil mellem rigtige konger, biskopper og stormænd.
02:03Her tog Knud Lavevart af Sønderjylland, søn af kong Erik Ejegåd,
02:29tilbragte julen i året 1130 på Harrested Kongsgård ved Ringsted.
02:37Nogle få dage senere, det var den 7. januar, kom der besked om,
02:41at hans fætter Magnus, som var søn af kong Nils, ville tale med hertugen ude i skoven ved Harrested.
02:48Hertugen kom til mødet, og Magnus dræbte ham på stedet.
02:54Det var en begivenhed af den art, om hvilken man vil sige, det var værre end en forbrydelse, det var en dumhed.
02:59For efter datidens tankegang, måtte hertugens drab hævnes, og det blev hans bror Erik, der gjorde det.
03:07Tre år senere var Magnus død, han var dræbt i slaget ved Fotevik, og kong Nils mørdet af borgere i Slesvig.
03:14Og Erik blev selv konge, han erværrede sig tilnavnet Emune, den mindeværdige,
03:20men fik nu ikke meget glæde af det, for også han blev offer for et hævndrab.
03:24Begivenheden her i Harrested udløste altså en kædereaktion af drab og hævndrab,
03:30og da det var en fejde inden for kongefamilien, fik den også karakter af en borgerkrig.
03:35Og mellem venner og fjender stod den dræbte hertug selv som en skygge.
03:41Der begyndte at gå legender om, at han var en hellig mand.
03:44Han var begravet i Ringsted, men til selve drabstedet knyttede der sig forestillinger om,
03:50at der udsprang en hellig kilde.
03:52Her kom pilgrimene til for at søge helbredelse, og man byggede et kapel af grødsten.
03:58Ja, der er ikke meget tilbage af det, men man ser dog ruinerne for at kunne modtage disse pilgrime på værdig vis.
04:04Og alle de mennesker i krigen videre mellem kongsemnerne igennem mere end 25 år kæmpede hertugens egne efterkommere
04:13med Magnus efterkommere, og Eriks efterkommere blandede sig også i konflikten.
04:19Det blev for dem alle et spørgsmål om at vinde den danske trone.
04:25Gennem en mennesk alder rassede det indre opgør i Danmark.
04:29En borgerkrig, der har sat sig stærke spor i krønnegerne, men ellers ikke har efterladt sig noget monument.
04:35Og dog, Åhl Kirke i Vestjylland, der er blevet bygget omkring 1150,
04:40rummer trods alt noget, der giver os en, om en måske svag, forestilling om disse år.
04:47Det er et kalkmaleri, berømt som Rytterkampfrisen i Åhl.
04:53Vi må ikke opfatte det som nogen direkte reportage fra slagmarken.
04:57Snarere er det et bibelsk billede, en fremstilling af kong David i kamp med sin oprørske søn Absalon.
05:06Men middelalderens mennesker var vant til at tolke deres tilværelse i lyset af bibelske billeder og symboler,
05:12og i den forstand er det altså en gengivelse af et slag endda i 1100-årenes regé.
05:19Til venstre står en konge på sin bog og skuber ud over en slagmark.
05:26Hvor bryngeklædte mænd tørner sammen til hest.
05:33Vi kan næsten høre larmen fra svær, der slår mod skjolde.
05:38Hvad vi ser her er faktisk den beredende herr, riderhæren,
05:44der delt og dengang gjorde sin entré i Danmarks historie.
05:48I begyndelsen i øvrigt som tyske hjælpetropper for Erik Emune.
05:53Men vi kan ikke gå i detaljer.
05:55Vi må nøjes med at fastslå, at gennem et kvart århundrede varede disse borgerkrige,
06:00og at de slid en hel generation op.
06:03Og der stod man med tre kongsemner, som i og for sig alle havde lige adkomst til tronen.
06:09Det var Valdemar, søn af Knud Lavart.
06:13Det var hans fætter, Svend, søn af Erik Emune.
06:17Og endelig var det Knud, som var søn af Magnus.
06:21De kunne ikke udmanøvrere hinanden,
06:23og man enedes der om et kompromis,
06:26som skulle vise sig meget skrøbeligt,
06:29nemlig at dele Danmark i tre riger under hver sin konge.
06:33Fredslutningen og rigsdelingen skulle fejres,
06:39og det skete med en stor fest i Roskilde,
06:41hvor alle tre konger var til stede.
06:44Men midt under festen kom det til tumulter.
06:46Kong Knud blev dræbt.
06:48Kong Valdemar blev hårdt såret, men undslappet dog.
06:51Slappet endda til Jylland, hvor det lykkedes ham at samle en hær.
06:55Svend satte efter ham.
06:57Det kom til slaget på Gratheede.
06:59Kong Svends hær blev til Indtegjort.
07:01Svend selv blev dræbt.
07:03Ja, således er overleveringen om,
07:06hvordan Valdemar blev ene konge i Danmark.
07:10Men vi må huske, at det er kun sejrherrens beretning, vi har.
07:13Ifølge den er Svend Slynglen Skurken,
07:16det var ham, der iværksat morforsøget på sine medkonger.
07:20Vi har kong Valdemars egne ord for, hvordan det gik til.
07:24Han oprettede nemlig som en tak til Gud
07:26et stort kloster i Hvitskyld ved Limfjorden
07:30og i Grundlæggelsesdokumentet har vi beretningen i kortet træk.
07:35Vi ønsker, at alle skal vide,
07:39at nogle onde mænd, der delte et fredeligt måltid og fejrede venskabsfest med mig,
07:45uventet og skamløst forsøgte at gennembo af mig,
07:48der var ubevæbnet med dragende svær.
07:50Men Guds misgrundhed svigtede ikke,
07:54i det den beskyttede mig og udrev mig af voldsmændenes midte.
07:58Da forræderne således for blevet skuffet i deres forhavene,
08:02samlede de nogle mindeder og slyngler og banditter
08:04og rustede sig til åben krig
08:06for dermed at berøve mig, livet og kongedømmet
08:10og ødelægge folkets fred.
08:13Men Gud kæmpede for os,
08:14og de blev tilindegjort til lige med deres forbryderiske leder.
08:20Ja, således faldt ordene.
08:27De dyrer af forarvelser retfærdighame.
08:31Men vi, der lever i en tidsalder,
08:34hvor vi er vendet til propaganda,
08:36mener os også berettiget til at trække noget fra.
08:40Og kun så meget er sikkert.
08:41Kong Valde var sejret,
08:44og han tog Gud til indtægt for sin sejr.
08:46Men Guds viskundhed kostede dyrt.
08:52Store jord og godser,
08:54munkeordner, der til evig tid
08:57skulle lovsynge Gud,
08:59takke for sejren og bede for sjælenes særlighed.
09:04Til vidt skyld indkaldte man en fransk abbe.
09:06Han hed Henrik,
09:09og man indkaldte Sistaciens og munke.
09:12De tilhørte en orden,
09:13der lige på dette tidspunkt udviste
09:15ualmindelig vitalitet og fremgang.
09:19Og de byggede en vældig klosterkirke.
09:21Ja, den er nedrevet efter reformationen,
09:24men selv i sin ruinerede skikkelse
09:26giver den vel stadig en tryk af datidig pragt.
09:29Og til sig selv byggede de et kloster,
09:33senere omdannet til herregården Bjørnsholm
09:38og ombygget næsten til ukendelighed
09:40og alligevel et minde,
09:45et monument over sejren på Gratheede
09:48og Valdemar den førstes ene kongedømme.
09:52Når man har nævnt Valdemar den første,
09:57kommer man heller ikke uden om Absalon,
10:00kongens fosterbror fra Asserisgård i Fjerneslev.
10:05Og siden 1158 biskop af Roskilde.
10:09Det er venskab, der forbandt de to mænd,
10:11forbandt samtidig de stærkeste interesser og riget,
10:14nemlig kongens, stormændenes og kirkens.
10:17Og når man har nævnt Absalon,
10:19kommer man selvfølgelig slet ikke uden om
10:20Absalons sekretær,
10:22Saxo Grammaticus,
10:24der skrev den kronike om
10:26kongens og Absalons bedrifter,
10:29som vel i og for sig kan betragtes
10:31som biskopens åndelige testamente,
10:34således ønskede han at blive betragtet af eftertiden.
10:41Det mest populære,
10:43oftest genfortalte afsnit af Saxo's Danmarks kronike,
10:46er jo nok beretningen om vintertogene,
10:49om Absalons og Valdemars erobring af rygen,
10:54og Absalons sejr over først bygge slag af pommeren.
10:58Ifølge Saxo's fremstillingen,
11:01så skyldtes vintertogene først og fremmest,
11:04at vinteren og ikke mindst rygeborene var sørøvere,
11:07og at de var hedninger og måtte omvendes til kristendommen.
11:10Men det er jo ikke den fulde sandhed.
11:13Faktum var, at hele den sydlige og østlige kyst af Østersøen,
11:18var befolket af stammer,
11:19som vidderligt stadigvæk var hedninger,
11:22og som var under stærkt pres af deres nabostater,
11:25navnet fra tyskerne,
11:26der trængte ind i disse områder vestfra,
11:30missionerede, førte krig og koloniserede.
11:33Spørgsmålet var nærmest om,
11:35at danskerne skulle sidde med hænderne i skyet og vente på,
11:37at de andre kom først,
11:38eller om man også selv skulle se at komme med i kapløbet.
11:41Og kort efter, at Valdemar var blevet enekonge,
11:43gik man derfor i gang med ventertogene.
11:45Et højdepunkt var jo nok Arconas erobring.
11:51Derude ligger Arcona Klinten,
11:54og det var der det berømte Svandevit tempel stod.
11:58Det var der festningen faldt,
12:00fordi danskerne udtænkte en krigslæst
12:02og satte ild til borgens portårn.
12:06Men jeg kan ikke vise dem åstedet,
12:09for siden den tid er Arcona virkelig faldet,
12:11nemlig styrtet i havet.
12:15Men Ryens anden hovedfæstning,
12:20Garts eller Karens, som man kaldte den dengang,
12:23er dog i behold.
12:24Det vil sige, det er borgbanken, der er i behold.
12:26Træerne her omkring markerer omtrent
12:29omridset af det gamle Garts.
12:33Garts var residensby for Ryens fyrste.
12:36Han hed Tetslav,
12:37og han havde forberedt et forsvar
12:39og samlet, ja, sagt så påstår 6.000 mand,
12:43men det tror jeg nu er en overdrivelse.
12:44I øvrigt var Garts også en tempelby.
12:47Han var templer for de tre guder,
12:50Rygjevit, Porevit og Porenut.
12:54Da meddelesen kom om Akronas fald,
12:56besluttede Tetslavs af middeltid
12:57for en hastig kapitulation,
13:00og det fortælles, at Absalon,
13:03da han med nogle få hirtmænd,
13:05nærmede sig Karens,
13:07og havde denne vældige vold foran sig,
13:09på alle sider, hvor omgivet er vendtiske krigere,
13:13men de stod med spydspidserne vendt mod jorden.
13:17Han trængte ind i borgen,
13:19og fortalte siden sin sekretær Saxo,
13:22at Rygjevit-statuen var så høj,
13:25at han, når han selv stod på tæen,
13:26lige akkuat kunne nå op til hagen af statuen,
13:29med sin økse.
13:31I øvrigt var der nogle svaler,
13:32der havde bygget rede i Gudens skæg,
13:35og havde overbegjort ham.
13:36Alle tre statuer blev omhugget,
13:39de skulle brænde,
13:40så til det formål slæbte man dem ud af borgen,
13:43mens den danske biskops Svind
13:45tog opstillingen på maven af en af dem,
13:48for at vise sin foragt og sin triumf.
13:54Rygbordene underkastede sig
13:56og gik ind på den absolut uundgåelige betingelse,
13:59nemlig at lade sig døbe.
14:02Kirkeligt set blev rygen lagt ind under Roskilde Stifter,
14:04og det vil altså sige under Absalon selv.
14:08Og han siges, at han bygget de 12 første kirker på øen.
14:14Men her i Alpenkirchen er der dog smuttet
14:17en stum gammel vendisk hedenskab med ind.
14:21For i kirkens gamle ydermur
14:23sidder en stor reliefsten,
14:26som tydeligvis er genanvendt.
14:28Den er blevet lagt ned,
14:29og vi ser en skækket mandsfigur,
14:32der står og holder et stort drikkehorn i hænderne.
14:36Og når vi netter fra Saxo ved,
14:38at Svandevittfiguren udmærkede sig
14:40ved at have et stort drikkehorn,
14:41hvor præsterne hældte en drik op,
14:44som de udlæste varsler af,
14:45så er der nemlig tvivl om,
14:46at dette er et billede,
14:48et autentisk billede,
14:49af den navnkundige Svandevitt.
14:51Bryen er ikke nogen stor ø,
14:57og den udgjorde ikke i sig selv
14:59nogen stor erobring,
15:00men den adskilles kun fra fastlandet
15:02af et smalt sund,
15:04og øen kunne derfor blive springbræt
15:06til yderligere erobringer.
15:09Vi vil springe detaljerne over
15:11og nøjes med at fastslå,
15:13at i løbet af et par årtier
15:15var store dele af den sydlige
15:17og østlige Østersøkyst,
15:18ja, Nordtyskland,
15:20helt ned til ælpen under dansk herredøm.
15:24Til Guds ære tvangstøbte man
15:26ryboger, pomeranere og eslændere.
15:29Til Guds ære byggede man kirker og klostre,
15:32herunder ikke mindst St. Bens Kirke i Ringsted,
15:35der blev opført af et dengang
15:36nyt materiale,
15:38det vil sige teilsten.
15:46Kong Valdemar havde et ganske særligt forhold
15:49til denne kirke,
15:51for det var jo her hans far,
15:52Knud Lavart, var begravet.
15:55Og i året 1159
15:56var der et danske gesander i Rom
15:58for at forelægge paven,
16:00hvad man anså for uomstødelige beviser
16:03for at Knud var en helgen,
16:05nemlig at der foregik
16:06mirakler ved hans grav.
16:09Paven godkendte beviserne,
16:11og året efter afholdt man da
16:13officielt en stor kirkefest i Ringsted,
16:16hvor Knud blev ophøjet til helgen.
16:19Der var stort fremmøde,
16:21alle rige spisper,
16:22en lang række værstlige stormænd var til stede,
16:25man sang messer,
16:26man nedlagde de jordiske rester af Knud,
16:29hans knogler i et skridt med gyldne prydelser,
16:33og hele menigheden istemte et jubelråb.
16:37Lovet være den herre Jesus Kristus,
16:39der gjorde den helige Knud
16:41til Sjællands skøtshælgen.
16:45Men dernæst fulgte der
16:46en anden del af ceremonien,
16:49og den var nok så vigtig.
16:50I det er nemlig Valdemars kun seks år gamle søn Knud,
16:53der naturligvis var opkaldt efter bedstefaren,
16:56blev kronet og salvet til Danmarks konge.
16:59Og hermed sprang man alle mulige gamle
17:01vejsceremonier over,
17:04og lod kongen krone og salve,
17:06det vil sige, man lod Gud indvige ham
17:09til hans kongegærning.
17:10Og dermed hævede man kongedømmet
17:12højt op over
17:13al menneskelige berøring
17:15og alle menneskelige ambitioner.
17:18Det var den højeste form for monarki,
17:21som middelalderen kendte.
17:22Det var det teokratiske,
17:24det gudgivende kongedømme.
17:26Og dette kunne kun
17:27Valdemars efterkommere beklæde,
17:30for de var efterkommere
17:31af den helige mand.
17:34Igennem halvandenhundrede år
17:35var da Sankt Bens Kirke i Ringsted
17:38en national heligdom.
17:43Her var det, at kongeslægtenes medlemmer
17:45fortrinsvis valgte deres grave.
17:48Her var det, at monarkiets helighed
17:51var fastslået.
17:53Her var det en særlig magi,
17:55der strømmede ud
17:56fra Knuds helgenskring
17:58med de mangegyldne beslag.
18:01Her var heligdommen.
18:02De store kirker,
18:08katedralerne og klostrene
18:09er kongernes og bispernes monumenter.
18:13Deres uendelige, kostbare
18:14og klippefaste gaver
18:15til den gud, der om alle bønder
18:18blev hørt,
18:19holdt hånden over monarkiet
18:20og bevarede riget i sin fred.
18:24Men ud over de store kirker
18:26blev der bygget mange små.
18:28En for hver sovn i landet
18:29eller henvidt 2000.
18:33De fleste af dem står endnu
18:34ombygget, restaureret,
18:36forsynet med nyere tårne,
18:39våbenhuse, gravkapeller,
18:41men i deres kerne
18:42stadig gudshuse
18:43fra 1100 og 1200 årene.
18:47Lad os prøve at gøre op,
18:48hvad det egentlig indebar.
18:502000 kirker,
18:51bygget på godt 100 år.
18:53Det giver 20 kirker om året
18:55og endda opført i sten.
18:57i Jylland endda kvader af granit
19:00tilhugget i hånden.
19:02En ganske ny teknik i et land,
19:03hvor man hidtil havde klaret sig
19:05med huse af træ.
19:09Det var en svimlende investering
19:12i gudstjenester.
19:16Grønbæk Kirke i Østjylland
19:18er bare en af de mange.
19:20Skibet, koret og absisse opført
19:22antager man omkring 1225,
19:24og det vil sige i Valdemars sejres
19:27senere regeringstid.
19:30Der er gjort meget ud af den.
19:33Der er fritstående søjler
19:34og bugeslag på absis.
19:40Der er nejendømmelige skulpturer
19:42af et mandshoved,
19:43der stikker ud af muren.
19:44Omkring syddøren er der karmsten,
19:49også af granit,
19:51med figurer
19:52Kristus,
19:54symboliseret ved korslammet.
19:59Indenfor i kirken
20:00møder vi en figurverden,
20:02der rummer elementer af redsel og gro.
20:04En mand forsøger at undløbe,
20:07men indhentes af en frygtelig drage,
20:10dog dragen gribes i halen
20:12og holdes tilbage af en overmægtig hånd.
20:15Det er vel Guds indgriben mod ondskaben,
20:18vi her ser gengivet.
20:20Ved siden om Guds eller rettere
20:24Kristus,
20:25allmagt og endelige sejr
20:26udlæser vi af kaltmalerierne
20:29bag til i koret.
20:30Her sidder han,
20:32himlens og verdens hersker
20:33i sin herlighed.
20:35Han holder Bibelen i sin hånd,
20:37hans ord til mennesket,
20:39og han løfter sin højre hånd,
20:41for han taler til os.
20:44Udenom ser vi de fire symboler
20:46på evangelierne,
20:47Markusløven,
20:50Lukas Okse,
20:53Mateus Ørnen
20:55og Johannes Englen.
21:01Og vi møder Maria og Johannes,
21:06Apostlen Peter
21:07og Paulus,
21:12de fire fornemste helgener
21:14og forbedere for menneskeheden.
21:16Det er ikke nogen harmonisk
21:22eller tryg verden,
21:24der afspejler sig i Grønbæk Kirke,
21:27men en verden,
21:29hvor mennesker klamrer sig
21:31til trygheden i angst,
21:33tryller om beskyttelse
21:35mod den ondskab,
21:36som djævelen var det konkrete,
21:38det håndgribelige vidnesbyrd om,
21:40og som altid lå latent
21:42i samfundet.
21:44Det middelærerlige samfund
21:45præges af stærke,
21:47personlige,
21:48menneskelige ambitioner
21:49og store vanskeligheder
21:51for samarbejde,
21:53for at kunne mødes.
21:55Og brød dette samarbejde sammen,
21:57så var der i et feudalsamfund
21:59kun et alternativ.
22:01Det var ikke bare konflikt,
22:03det var åben krig.
22:05Den Knud,
22:08der med så mange ceremonier
22:09blev kronet til konge i Ringsted,
22:12døde som en ung mand,
22:13og det blev hans bror,
22:14Valdemar den anden,
22:15der kom til at føre
22:16monarkiet videre.
22:19Ribe.
22:20Det var her,
22:21hans ungedrønning Dagmar døde,
22:22mens kongen,
22:24vild af sorg,
22:25rød det halve Jylland igennem
22:26for at møde hende en sidste gang,
22:27en vedmodig kærlighedshistorie,
22:30der syntes at gøre disse
22:31blege skikkelser
22:33lidt levende for os.
22:36Man kalder ham
22:37Valdemars Seier,
22:39med rette for så vidt som
22:41det lykkedes ham
22:42at udbygge og afrunde
22:44erobringerne
22:45langs den sydlige
22:46og østlige kyst
22:48af Østersøen,
22:49og dermed skabe
22:49et dansk Østersøherredømme,
22:51med urette for så vidt som
22:53han endnu i sin egen levetid
22:55mistede alle erobringerne igen.
22:58Men det er i hvert fald
22:59uomtvisteligt,
23:00han havde æren af
23:01at knytte sit navn til
23:03den jyske lov,
23:04der blev udstedt
23:05endnu nogle få dage
23:06før hans død.
23:07Denne lov med den berømte fortale
23:09med lov skal land bygges,
23:12skrevet af den
23:13dengang 90-årige
23:14biskop Gunner
23:15af Viborg.
23:16Denne fortale,
23:18der så stærkt understreger
23:20kongens pligt
23:21til at beskytte
23:23de svage
23:24mod de stærke
23:25og at øve retfærdighed.
23:28Og den tankegang,
23:29der ligger bag indledningen
23:29til den jyske lov,
23:30den finder vi hugget i sten
23:32i et relief
23:34over den sydlige portal
23:36til Ribe Damkirke.
23:38Det er et vældig stort relief,
23:41der fremstiller,
23:42så at sige,
23:43himlen og jorden
23:43i et billede.
23:45Øverst ser vi
23:47englenes herskare.
23:49Dernæst følger til venstre,
23:51Jan for Maria,
23:52og til højre,
23:53Jesus.
23:54Derunder jordens fyrster,
23:57og endelig nedenunder dem,
23:59menigheden,
24:01kristnehedens store mængde.
24:04Og se så,
24:04hvad der sker.
24:06Jan for Maria og kongen
24:07griber begge
24:08om det kristne kors,
24:10mens Kristus
24:11rækker hånden
24:11til bispen.
24:16Der har været
24:17nogen diskussion
24:18om reliefets alder,
24:20men for mig at se,
24:20kan der ikke være
24:21nogen tvivl om,
24:21at det stammer
24:22fra Valdemars sejrs tid.
24:23først og fremmest,
24:24fordi det er
24:25helt i overensstemmelse
24:27med den tankegang,
24:28der ligger bag fortalen
24:29til den jyske lov,
24:31hvor der blandt andet
24:32står,
24:32at lige som
24:33kirken regeres
24:35af paven
24:36og hans biskopper,
24:38således skal riet
24:39regeres
24:40af kongen
24:41og hans embedsmænd.
24:44Og tankegangen er altså,
24:45at
24:46loven
24:47er givet af Gud,
24:49og at kongen
24:50skal herske retfærdigt.
24:53er det nu
24:54noget nyt?
24:55Er det nu
24:55noget mærkeligt?
24:57Ja!
24:58Måske lyder det
24:58meget banalt
24:59i vores ører,
25:00men lad os tænke på,
25:01at Danmark på dengang
25:02lige akkurat så at sige,
25:04havde rystet
25:04vikingetiden af sig.
25:06Det var endnu et samfund,
25:07hvor den mægtige
25:08virkelig var mægtig,
25:10og hvor den svage
25:11virkelig var svag,
25:12og hvor der ikke eksisterede
25:13nogen retfærdighed
25:15for den lille mand,
25:16medmindre kongen
25:17var i stand til
25:18at gennemføre det.
25:20Dette var idealet.
25:21det var idealet
25:23for det gudgivende,
25:24det teokratiske
25:25kongedømme,
25:27og som vi altså
25:27finder udtrykt herre
25:29i den jyske lov.
25:31Blev dette ideal
25:32så opfyldt,
25:34alle talt,
25:35hvor mange idealer
25:36bliver det.
25:37Men der var i hvert fald
25:38sat en standard,
25:40et mål for,
25:41hvad der regeringen
25:42skulle og kunne.
25:43i jyske lov
25:47stod kongen endnu stærkt,
25:49men hans position
25:50var altid truet,
25:52og spillet kunne
25:53til enhver tid
25:53begynde igen.
25:57Da Valdemar II.
25:59blev begravet
26:00i Ringsted
26:00hos sin bedstefar,
26:02den hellige hertog Knud,
26:04besteg sønnen
26:04Erik tronen.
26:06Det er ham,
26:07vi kalder Erik
26:08plovpending
26:09på grund af
26:10en upopulær skat.
26:13og et nyt spil
26:14kunne begynde
26:15hertog mod kongen.
26:21I året 1250
26:22aflagde Erik plovpending
26:24besøg hos sin bror
26:26hertog Abel
26:27af Slesvig.
26:28Der havde været konflikter
26:28imellem dem,
26:29men lige var til synlæderne
26:30bilagt.
26:31Ikke desto mindre
26:32blev
26:32kong Erik myrtet
26:34givetvis af mænd,
26:35der havde deres ordre
26:36fra hertogen,
26:37og der kan ikke være
26:37nogen som helst tvivl
26:38om, hvad Abels motiv var.
26:40Han ville selv
26:40være konge af Danmark,
26:42og det blev han.
26:43det var imellem tid
26:44kun to år,
26:44så faldt han i slag
26:45og blev efterfugt
26:46af den tredje bror
26:47Kristoffer.
26:50Abels efterkommere
26:51følte sig
26:52snytt og bedraget,
26:53og dermed var der
26:54lagt op til nye konflikter
26:56inden for
26:56kongeslægten.
26:58Kristoffer trængte
26:58ned i Slesvig
26:59og hjemførte
27:01et højst mærkværdigt
27:02krigsbytte,
27:03nemlig
27:03liget af den dræbte
27:04bror
27:05kong Erik.
27:06Det blev genbegravet
27:07her i Ringsted Kirke,
27:09og hensigten var
27:10tydeligvis den,
27:11at der skulle
27:12opbygges
27:13en helgenlegende
27:14omkring den dræbte
27:15konge.
27:16Han var en
27:16helig mand,
27:17dermed var Abel
27:18altså ikke bare
27:19brodermorder,
27:20men underkøbet en mand,
27:21der havde dræbt
27:22en helig mand,
27:23og dermed var
27:24også hans
27:24efterkommere
27:25stemplet
27:25omulige
27:26som konger
27:27af Danmark.
27:28Denne gang
27:29lykkedes det
27:30ikke at få
27:31paven til at
27:32godkende
27:32denne helgenværdighed.
27:34Erik blev
27:34begravet
27:35i en slags
27:36helgenskrin,
27:36en muret helgenskrin,
27:38der ragede op
27:38over gulvet,
27:39og der er stadigvæk
27:39rester tilbage af det.
27:41Der kom også mange
27:41pilgrime,
27:42som søgte
27:42helbredelse
27:43ved graven,
27:44osv.
27:45Men som sagt,
27:47anerkendt helgen
27:48blev Erik ikke.
27:50Det hele
27:50var nok begyndt
27:51at lugte
27:52lidt for meget
27:53af rå
27:53kongelig
27:54magtpolitik.
27:56Og kirken som sådan
27:57stod ikke længere
27:58uden videre
27:58til disposition
27:59for kongen.
28:00For man var på vej
28:01ind i den næste fase
28:03af magtkampen,
28:04den store
28:05erkebispe strid,
28:06eller for at tale
28:08i vores
28:08skak-terminologi,
28:10løber
28:11spiller ud
28:12mod kongen.
28:24Inde midt på Bornholm
28:25i almeningen
28:26ligger der ruinerne
28:28af en fæstning,
28:29som engang tilhørte
28:30kongen.
28:31Men i året
28:321259
28:33blev borgen
28:34stormet,
28:36erobret
28:36og ødelagt
28:37af den vendiske
28:38fyrst Jajmar
28:39og
28:40Anders Erlandsen,
28:42en bror
28:42til Danmarks
28:43erkebiskop
28:44Jakob Erlandsen.
28:47Overfaldet på
28:47Litteborg
28:48var en hævnagt.
28:49For kort tid
28:50i forvejen
28:51havde kongen
28:52Kristoffer I.
28:53lade et erkebispe
28:54arrestere
28:55og fængsle
28:56på Hagenskov
28:57Slot
28:57på Fyn.
29:00Dette var
29:01den forløbige
29:02kulmination
29:03af en magtkamp.
29:05Det altså var begyndt
29:06som en slægsfejde
29:07inden for kongehuset
29:09mellem kongen
29:09og de sønderjyske
29:10herture,
29:11og som nu
29:12udvikler sig
29:13og udvider sig
29:15til en kamp
29:16mellem de førende
29:17institutioner i landet
29:19mellem kongen
29:20og kirken
29:20det man kalder
29:21den store
29:22erkebispesstrid.
29:25Kirken
29:25havde nået
29:26vidt
29:27og meget
29:28i den foregående tid.
29:31Rettigheder,
29:32rigdom,
29:33magt.
29:34Men skulle kirken
29:35opnå, hvad erkebispen
29:36kaldte
29:36sin fulde frihed,
29:39så kunne det kun ske
29:40i form af
29:41en direkte
29:42konfrontation,
29:43en konflikt
29:44med kongen.
29:46Det begyndte
29:47som skænderier
29:49mellem kongen
29:50og erkebispen
29:51personligt,
29:52fortsatte som
29:53mundhuggerier
29:54omkring
29:54rettigheder
29:55og pligter,
29:56og førte
29:57altså
29:57til åben
29:58krig.
30:00Set fra erkebispens
30:01synspunkt
30:01var det
30:02kampen for
30:02kirkens frihed,
30:03og dermed
30:04mente han
30:04kirkens ret
30:05til fuldt ud
30:07at nyde
30:08sine rigdomme
30:09og at udøve
30:11sin magt,
30:12sin fulde
30:13samfundsmagt
30:13på alle de
30:14ejendomme
30:15og alle de
30:16områder,
30:16der hørte under
30:17kirken.
30:18Set fra kongens
30:19synspunkt
30:19var der simpelt
30:20hen tale
30:21om en
30:22lydighedsnægtelse,
30:24om en oprørsk
30:25feudalherres
30:26manglende
30:26vilje og evne
30:27til at ville
30:28samarbejde
30:29med kongen.
30:32Kampen
30:32bølgede frem og tilbage,
30:34så længe
30:34Jakob Erlandsen
30:35levede,
30:36og et enkelt
30:37sted i Danmark
30:38i hvert fald
30:38lykkedes det ham
30:39faktisk
30:40at få sat
30:41sin vilje
30:41igennem.
30:42Det var
30:43Kubrundhold.
30:44Med Lillebogs fald
30:46var øen
30:46på ærkebispens
30:48eller rettere
30:48på hans
30:49tilhængeres
30:49hænder,
30:50og det skulle
30:51den forblive.
30:52En ny
30:53bog rejste sig.
30:55Efterhånden
30:56skulle den blive
30:56den største
30:57bog, der overhovedet
30:58eksisterede i hele
30:58Nordeuropa,
31:00klippefestningen
31:01Hammershus.
31:16Under hele
31:22sin livslange
31:23kamp mod
31:24de danske
31:24konger
31:25hævdede
31:26Jakob Erlandsen
31:27at han
31:27sloges
31:28med
31:28kirkens
31:29som han sagde
31:30åndelige
31:31magtmidler
31:32mod
31:32den rå
31:33voldsmagt.
31:34Ved
31:35de åndelige
31:35magtmidler
31:36forstod man
31:36sig noget som
31:37interdikt
31:38bandlysning
31:40udelukkelse
31:41af menigheden
31:41fra gudstjenesten
31:42og fra det
31:43evige liv.
31:45Men
31:46hvis sandheden
31:48endelig skal frem
31:49så må man indrømme
31:50at kirkens
31:51mænd
31:52afstod
31:52trods alt
31:53ikke fra at
31:54anvende
31:54den fysiske
31:55rå magt
31:57som de
31:57bebrejdede
31:58deres modstandere
31:59og det er
32:00Hammershus
32:01et massivt
32:02vidnesbyrd om.
32:05Og så må man
32:06være opmærksom på
32:07at en konflikt
32:09mellem landets
32:10konge
32:10og landets
32:11ærkebiskop
32:12ikke kunne
32:13forblive isoleret
32:14fordi den
32:15nødvendigvis
32:16ligesom måtte åbne
32:17for en lang række
32:18latente
32:19modsætningsforhold
32:20som eksisterede
32:21i forvejen.
32:24Ærkebispen
32:24var mod
32:25kongen
32:25den
32:26sønderjyske
32:26hertug var
32:27også imod
32:27kongen
32:28altså
32:28var Ærkebispen
32:30og hertugen
32:31allieret.
32:33Sistatiansermunkene
32:33holdt med
32:34Ærkebispen
32:35men
32:36Benediktinermunkene
32:37som normalt
32:38rivaliserede
32:39med Sistatianserne
32:40holdt med
32:40kongen
32:41og så videre
32:42og så videre
32:42og det er ikke
32:43noget godt tegn
32:44når landets
32:45stormænd
32:45bygger
32:46borge
32:46imod hinanden.
32:48Jeg fristes til at
32:49citerer
32:50en gammel
32:50engelsk
32:51kronike
32:51der skilter en
32:52tilsvarende
32:53periode
32:54i Englands
32:55historie.
32:56Den gamle
32:56forfatter skriver
32:57at landets
32:58stormænd
32:59fyldte
33:00riget
33:00med
33:01borge
33:01og de
33:02fyldte
33:03borgene
33:03med
33:04onde
33:05mænd.
33:17Som jeg sagde før
33:18så kendte det
33:19middelærerlige
33:20skagspil
33:21ikke nogen
33:21dronning
33:22men
33:23i virkelighedens
33:24verden
33:24fandtes hun.
33:26Det var
33:26Margrethe
33:26Sprenghest
33:27datter
33:28af en ventisk
33:29fyrste
33:29i Mecklenburg
33:30hvor hun blev
33:31født
33:31og hvor hun
33:32senere
33:32lød sig begravet
33:33i klosterkirken
33:35i Doberand.
33:38Her finder man
33:39stadig
33:40hendes
33:40velbevarede
33:41gravmale
33:42og når man
33:43ser hende
33:44ligge der
33:44så kommer man
33:46uvilkårligt
33:47til at tænke
33:47på folkevisens
33:48den vægende
33:50mor
33:50man kan næsten
33:51se hende
33:52for sig
33:52siddende
33:53i fruerstuen
33:54mens hun
33:55baldyrer
33:56med silke
33:57og guld.
33:58men
34:00tager endelig
34:00ikke fejl.
34:02En stærk
34:02karakter
34:02det var hun
34:03samtidig
34:04kaldte hende
34:05Margrethe
34:06Sprenghest.
34:08Hun var gift
34:08med Christoffer
34:09den første
34:10og blev
34:11enke i en
34:11ung alder
34:12da Christoffer
34:12pludselig døde
34:13efter hvad det
34:14blev påstået
34:15forgivet
34:16i selve
34:16den hellige
34:17nadvor
34:17af Abed
34:18Arnfast
34:19forryd
34:19kloster
34:20en svoren
34:21tilhænger
34:21af
34:22erkebiskop
34:23Jacob
34:23Erlandsen.
34:24Hun sad altså
34:29alene tilbage
34:30med en kun
34:3111-årig søn
34:32og tronføger
34:34Erik Klipping
34:35og hun måtte
34:36slås for ham
34:37for det var i allerhøjeste grad
34:38tvivlsomt om
34:39hvorvidt
34:40Erik Klipping
34:40nogensinde skulle
34:41bestige
34:42sine fædres trone.
34:44Erkebispen
34:45måtte hun løse
34:46slaget fra fængslet
34:47men han var ikke
34:48blevet blidere af det
34:49han genoptog
34:50straks
34:51ufortrødende
34:51sin kamp
34:52imod regeringen.
34:54Sønderjylland
34:55var et andet problem
34:56hun forsøgte
34:57at løse det militært
34:58kan de forestille dem
35:00hende i spidsen
35:01for en herr
35:01på flere tusind mand
35:02ja men det var faktisk
35:04hvad der skete
35:04hun førte personlig
35:06herren
35:06ned i Sønderjylland
35:07men led ned og lag
35:09på låhede
35:10ved Dannevirke
35:10fordi de
35:11højstinske grever
35:12kom
35:13hertun af Sønderjylland
35:14til hjælp
35:15hun faldt i
35:15krigsfangenskab
35:16men kom dog
35:18fri igen
35:18og vendte tilbage
35:20til Danmark
35:20led saget af
35:22Albrecht
35:22og Braunschweig
35:23en tysk fyrste
35:25samtiden
35:26havde forfærdeligt travlt
35:27og påstod at
35:28han var hendes elsker
35:30om det passer
35:31det kan man ikke
35:32vide noget om
35:32men de politiske
35:33realiteter var i hvert fald
35:34til at tage og føle på
35:35Albrecht og Braunschweig
35:37og hans tyske ridder
35:38fungerede som en
35:39prætorianergarde
35:40der slog kreds
35:41omkring tronen
35:42og knuste
35:43al opposition
35:44og hermed indførte
35:46Margrethe
35:47faktisk et
35:47nyt element
35:48i magtkampen
35:49i Danmark
35:50de tyske fyrster
35:51og deres riddere
35:53det lykkedes hende
35:54faktisk
35:55at styrke
35:56monarkiet
35:57Jakob Erlandsen
35:58og hans tilhængere
35:59måtte drage
36:00i landflygtehed
36:02de fyrstelige
36:03lensmænd
36:03mistede deres
36:04forleninger
36:05sådan var det
36:06kongedømme
36:07Margrethe kunne
36:08overlade Erik
36:09hun havde
36:10styrket
36:11magten
36:11men
36:12hun synes for det ikke
36:15at være særlig
36:15vilde til at
36:16ville give den
36:16fra sig igen
36:17den unge konge
36:18nærmede sig
36:19de 30 år
36:20og hans mor
36:21havde stadig
36:22en meget stor
36:22indflydelse
36:23Jakob Erlandsen
36:26der ellers var så
36:27ubøjelig
36:28gik til sidst
36:29på kompromis
36:30og vendte tilbage
36:31men han nåede
36:33ikke længere
36:34til rygen
36:34der døde han
36:36og for nogle få år
36:38siden
36:38opdagede man
36:39hvordan
36:40han var blevet
36:41mjortet
36:42skudt
36:43gennem hovedet
36:44med en arm brystbold
36:44jeg vil nødekaste
36:48nogle mistanke
36:49på nogen
36:49i hvert fald
36:50ikke nogle
36:50uberettede mistanke
36:51men jeg kan ikke
36:53komme bort fra
36:53en forestilling
36:54om at hun
36:55kan have stået
36:56bag det
36:57i øvrigt
36:57velhemmeligholdte
36:59mor
36:59på Ærkebispen
37:00hun må have
37:01hadet den mand
37:02som en kvinde
37:04kun kunne have
37:04et menneske
37:05der om en indirekte
37:07havde forvoldt
37:07hendes husbundstød
37:08og som siden
37:09havde skadet
37:10hendes søn
37:11alt hvad han overhovedet
37:12formået
37:12i hvert fald
37:14den hårde håndspolitik
37:16holdt hendes
37:17levetid ud
37:18hun døde i 1982
37:19og det er vel
37:21næppe noget tilfælde
37:22at netop samme år
37:23skulle man i Danmark
37:24opleve
37:25et politisk systemskifte
37:27et tøbrud
37:28et sted i Danmark
37:32hvortil alle let
37:33kunne komme med skib
37:34det må vel siges
37:36at være en god karakteristik
37:37af Nyborg
37:38bostavligt talt centrum
37:40i det gamle Danmark
37:41her lå der et kongeligt slot
37:46og det var netop hertil
37:49man i 1282
37:50indkaldte det første
37:52Dannehof
37:53eller på latin
37:54parlamentum
37:55man ville slå en streg
37:57over 40 års voldsomheder
37:59nu ville man
38:00tale sig til rette
38:02i stedet
38:03hvem var det så
38:11der stod bag dette
38:12politiske systemskifte
38:14i nyere tid
38:15har man været så betalt
38:16af det lovgivningsarbejde
38:18der udgik fra Nyborg
38:19at man ligefrem
38:20har betragtet dette
38:21som et gennembrud
38:23for parlamentarismen i Danmark
38:24som ellers først
38:25finder sted i det 19. århundrede
38:27ja, en år
38:28har jævnført det med
38:29folkestyret
38:30fra vort eget århundrede
38:33men sådan var
38:33middelalderen ikke
38:35der var snarere tale om
38:37en 10-20 stormænd
38:39mere var det næppe
38:40bisperne inklusive
38:42og kongefrejlerne
38:43det var dem
38:44der tog initiativet
38:46der er et rum her
38:48på slokket
38:48som man kalder
38:49Dannehofssalen
38:51ifølge traditionen
38:52og det er da meget
38:54sandsynligt
38:54at traditionen har ret
38:56om enden man vel
38:57næppe ville betragte
38:58dette som en sal
38:59i vore dage
39:00dertil er rummet
39:01ikke stort nok
39:02der er snart tale om
39:03kongens kammer
39:05det vil sige
39:06det rum hvor
39:07kongefamilien
39:08sov om natten
39:09og hvor kongen
39:10arbejdede om dagen
39:10en slags alrum
39:12hvor snart sagt
39:12alt muligt kunne foregå
39:14og det er under
39:15disse næsten
39:15familiære forhold
39:17at vi må forestille os
39:18at de store
39:19afgørelser
39:20er blevet truffet
39:21de store
39:22anstødsten
39:23ryddet af vejen
39:23først og fremmest
39:25har det drejet sig om
39:26at kongefrejlerne
39:27skulle have deres
39:28fordelinger tilbage
39:29dem havde
39:30Margrethe Sambiria
39:31frataget dem
39:32men nu fik
39:33Valdemar
39:34efterkommere af
39:35de sønderjyske
39:36hertuger
39:37sit hertugdømme
39:38og Jakob
39:39en efterkommere af
39:41Valdemars sejr
39:42greve af Halland
39:43fik Halland
39:44det vil sige
39:45han måtte dele det
39:46med en slægtning
39:47så han fik kun
39:48den nordlige halvdel
39:49af Halland
39:50og siden kalder man ham
39:51for
39:51Greve Jakob
39:53af Nørre Halland
39:54han var nok
39:55den egentlige talsmand
39:56for
39:57disse kongefrejner
39:59og
40:00vi kan
40:00forestille os
40:02at det er ham
40:02der først og fremmest
40:03har stået som garanten
40:05for at regeringssystemet
40:06fra Nyborg
40:07forhandlingspolitikken
40:08kunne vi kalde den
40:08også fungerede
40:10lad være at
40:11man derude har
40:12proklameret
40:13disse vedtagelser
40:15og fået dem
40:16konfirmeret
40:17ved bifaldsråb
40:18og så videre
40:19det var her det foregiv
40:20og
40:22faktisk
40:23må vi sige
40:24at
40:24forhandlingspolitikken
40:25lykkedes
40:26det lykkedes
40:26at oprette
40:27en magtbalance
40:28mellem kongen
40:29og hans store basaler
40:30da
40:31hertugen af Sønderjylland
40:33inden da han ikke havde fået nok
40:35og rejste åbent oprør
40:36blev han sat til vægs
40:38af kongen
40:38og de andre
40:39store
40:40lænsmænd
40:40i forening
40:41så det vil altså sige
40:42at
40:43Dannehof styret
40:44forhandlingsregeringen
40:46fungerede
40:46men det skulle ikke være ved
40:48for efter kun fire
40:52gode år
40:53omkom
40:53Erik Klipping
40:54ved mordet
40:55i Finderup
40:56lade
40:56en begivenhed
40:58vi alle kender
40:58for der er digtet
41:00folkeviser om den
41:01der er skrevet romaner
41:03jernovn opera
41:04og Otto Bakke
41:05gjorde det hele
41:06anskueligt for os
41:07da han malede
41:08de samme
41:10svorene ridder
41:10fra Finderup
41:11et fortættet drama
41:13hvor skuffende da
41:19er kommet til Finderup
41:20og findet dette
41:22tamme monument
41:24fra moderne tid
41:25over denne
41:27så dramatiske
41:28begivenhed
41:28men
41:29når jeg skal være helt ærlig
41:31så forholdt det sig også
41:32således
41:33at selve den historiske
41:34overlevering
41:35om
41:36drabet i Finderup
41:37er meget spængel
41:39og næsten endte tiende
41:40vi ved
41:42at
41:42kong Erik Klipping
41:43havde været på jagt
41:45på vibroengen
41:46at han om aftenen
41:47kom med et lille følge
41:48blandt andet med
41:49sin kammermester
41:50eller
41:51for at tale moderne
41:52hans finansminister
41:53til en lade
41:55i Finderup
41:56hvor de ville overnatte
41:57og der midt om natten
41:58var nogle mænd
41:59med tildækket ansigter
42:01der brød ind i laden
42:02slukkede lysene
42:03og dræbte kongen
42:04og så ved vi
42:05at et halvt år efter
42:07blev en række mænd
42:08den berømte
42:09Marsk Stig
42:10og grev Jakob
42:12af Nørre Halland
42:12med flere
42:13alle sammen mænd
42:14der havde stået kongen
42:14meget ned
42:15dømt fredløse
42:17for delagtighed
42:18i dette mor
42:19end videre
42:20at disse mænd
42:20alle erklærede
42:22at de var aldeles uskyldige
42:23og at de ikke
42:24desto mindre
42:25blev nødsaget til
42:25at bøje sig
42:26for dommen
42:27hvis de ellers
42:28havde deres liv kært
42:29og flygte ud af landet
42:31men hvis det ikke var
42:32Marsk Stig
42:33der stod bag muret
42:33i Finderup
42:34hvem var det da?
42:36ja
42:36først og fremmest
42:37må jeg citere
42:38den ældste
42:39og efter min mening
42:40klogeste folkevise
42:41der blev skrevet
42:42om disse begivenheder
42:43der er så mange
42:45i Danmark
42:45som alle vil have og være
42:47det er den folkevise
42:49der slutter med det berømte
42:51omkvæd
42:52fordi
42:52vi stander landet
42:53i våde
42:54lad os huske
42:55at alt dette foregik
42:56i et land
42:57hvor den politiske atmosfære
42:59var meget spændt
43:00og at alt
43:03også både
43:04kongedrabet
43:05og senere hen
43:06rejssagen
43:07mod de
43:08sendømme
43:08mod de fredløse
43:09foregik
43:10som led
43:11i en egentlig magtkamp
43:12og så må man spørge
43:14hvem vandt
43:16egentlig
43:16den magtkamp
43:17jeg tror at
43:18det i virkeligheden
43:20var en forsættelse
43:21af slægtsfejden
43:22mellem kongehuset
43:24og herturen af Sønderjylland
43:25kort sagt
43:26at det var en gentagelse
43:27af hertugabets drab
43:29på Erik Plovpænden
43:30og i hvert fald
43:31opnåede den daværende
43:33danske
43:33undskyld
43:34sønderjyske hertug
43:35valgte mig
43:36at blive
43:38om ikke ligefrem konge
43:39så i hvert fald
43:40rigsforstander
43:42for den mindreårige
43:43Erik Menved
43:44men
43:46det var de halve
43:48sejres
43:48og de bidre
43:49nederlagsperiode
43:50og kampen
43:51gik bare
43:52videre
43:52og videre
43:53kort før
43:58Jøta-elven
43:59falder ud
44:00i Kattegat
44:00deler den sig
44:02i to løb
44:03Jøta-elven
44:04og Notter-elven
44:05der omslynger
44:06øen Hisingen
44:07en gang grænsen
44:09mellem Danmark
44:10Norge
44:10og Sverige
44:11og her på
44:12nordkanten
44:14af Hisingen
44:14ved Notter-elven
44:16lægger borgen
44:17Ravnhild Holmen
44:18eller Kunghella
44:19som man også kalder den
44:20den sydligste
44:21norske borg
44:23da
44:24Stig Andersen
44:26Mask
44:26Stig Andersen
44:27og hans tilhængere
44:28i 1287
44:29var blevet dømt
44:30fredløse
44:31angiveligt
44:32som kongemordere
44:33søgte de tilflugt
44:34hos den norske
44:35Kong Erik
44:36og han overlod dem
44:37Kunghella
44:38i det
44:39han roste dem
44:41for den
44:42trofasthed
44:43de havde vist
44:44som han skriver
44:44hans slægtninge
44:46de danske konger
44:47akja
44:48hygleriet har mange former
44:50sandheden var
44:51at Kong Erik
44:51faktisk gennem sin mor
44:52nedstammede fra
44:54den danske kongeslægt
44:55og herfra
44:56kunne tage anledning til
44:57at blande sig
44:58i stridighederne
45:00i Danmark
45:00det var ikke
45:02Mask Stig
45:03og hans folks mening
45:04at falde til ro
45:06på en norsk slot
45:08og afvente
45:08at begivenhederne
45:09skulle udvikle sig
45:10derhjemme
45:11tværtimod
45:11de var tydeligvis
45:12indstillet på
45:13hurtigst muligt
45:14at skaffe sig
45:14genoprejsning
45:15det skulle ske
45:16gennem en
45:17hævnkrig
45:18og Kunghella
45:19var overordentligt
45:20velbeliggende
45:20her lige ved elven
45:22et højst
45:23to dagsrejser
45:24hjemmefra
45:24herfra planlagde de så
45:26en søkrig
45:28mod Danmark
45:28den fornemste
45:30af de fredløse
45:31grev Jakob
45:32af Nørre Halland
45:33behøvede ikke
45:34at flygte
45:34nogen steder hen
45:35han kunne
45:35så at sige
45:36løsrive sit grevskab
45:37opføre
45:39fiskninger
45:40varbær
45:42hunehals
45:43og således
45:44opstod
45:44langs Hallands
45:45og Bohusæns kyst
45:46en række
45:47befestede baser
45:49hvorfra man
45:50gennem en halsnes år
45:52skulle påføre
45:53Danmark
45:53en nådeslønskrig
45:54og Erik Menved
46:01selv søgte
46:02oprejsning
46:03for alle ydmygelser
46:04ved at indlede
46:05en erobringspolitik
46:06i Nordtyskland
46:07en række feltog
46:09der blev
46:09uendeligt kostbare
46:11og ikke førte
46:12til noget videre
46:13ud over
46:13at kongen
46:14omtrent blev faldt
46:15og kom i lommen
46:17på sine egne
46:18tyske
46:18legetropfører
46:20det kom
46:21ærter til sammensværelse
46:23og højforræderi
46:24end og kongens
46:26egen bror
46:26Christoffer
46:27tog del i det
46:28men nu begyndte
46:32også den brede
46:33befolkning
46:34at røre på sig
46:35de skatteplagede
46:37bønder
46:37gjorde oprør
46:38Erik Menved
46:39førte sine
46:40tyske legetropper
46:41mod bønderne
46:42og slog dem
46:42hængte dem
46:44i hundredvis
46:45tvang de overlevende
46:46til at bygge
46:47nye kongelige
46:48borge
46:48udstrup
46:50Horsens
46:50og Kallø
46:51her
46:51fæstninger
46:52der udelukkende
46:53havde et eneste formål
46:54at terrorisere
46:56befolkningen
46:56til lydighed
46:57alt i alt
46:59udtryk
47:00for et kongedømme
47:01der blindt
47:02forfulgte
47:02sine egne mål
47:04på bekostning af alt
47:05befolkningens tillid
47:07og en samfundsøkonomi
47:08der brød sammen
47:09Erik Menved
47:11var blevet en fange
47:12i sin egen politik
47:13han var ikke længere
47:15en dansk konge
47:16der førte krig
47:16i Nordtyskland
47:17han var
47:18halvt om halvt
47:18blevet en tysk fyrste
47:20der førte tyske tropper
47:22mod sine danske undersotter
47:23han døde i en alder af kun 45 år
47:27hvis nok som en meget bekymret mand
47:30han og hans dronning Euphemia
47:34blev så begravet
47:35under en fornem
47:36bromseplade
47:37i St. Bens kirke
47:38og som en sidste regeringshandling
47:41skal kongen have advaret alle
47:43mod at gøre
47:44den upålidelige Kristoffer
47:45til hans efterfølger
47:46men man glemte advarslen
47:49og valgte Kristoffer alligevel
47:51på den utryggelige betingelse
47:53at han likviderede
47:55Eriks politik
47:56stansede krigen
47:57nedrev borgerne
47:59men
48:02Kallø blev aldrig revet ned
48:04Næppe et eneste
48:06af de løfter
48:06som Kristoffer afgav
48:07ved sin håndfæstning
48:08blev overholdt
48:10for
48:10han ville sejre
48:12hvor hans bror
48:13havde tabt
48:13han genoptog
48:15den aggressive politik
48:16over for Nordtyskland
48:17med katastrofale resultater
48:19jeg skal ikke gå i detaljer
48:21med alt hvad der skete
48:22i disse år
48:23jeg vil bare ganske kort sige
48:24at det var ligesom
48:25en gentagelse af
48:26hvad der var sket
48:27i generationerne forud
48:29med den forskel
48:30at nu gik det bare
48:30hurtigere og hurtigere
48:32det var som en flyvemaskine
48:33der er gået i spind
48:34det hele nærmede sig nulpunktet
48:37Kristoffer blev jaget
48:38i den flygtehed
48:39af oprørske danskere
48:41i samarbejde
48:42med den holstenske greve
48:44Gerhard Arendsborg
48:46ham man kalder
48:47den kuldede greve
48:48han drog til Nordtyskland
48:51vendte tilbage igen
48:52forsøgte et comeback
48:53i samarbejde
48:54med sin halvbror
48:55som også var greve
48:57Holsten Johan Akil
48:58men Johan
49:00snød Kristoffer
49:01rent ud sagt
49:02det var en politik
49:04fuld af intriger
49:05fuld af en familie
49:07Kristoffer blev tvunget til
49:09at afstå Sjælland
49:10og Skåne
49:11til Johan
49:12som det hed
49:13han havde fået
49:14disse lande i pans
49:15nu var der ikke længere
49:16at tale om
49:17Enkelteslotte
49:17eller Enkeltelén
49:18det var hele landsdelen
49:20Kristoffer tog til Jylland
49:22forsøgte endnu en gang
49:24ukulige optimister
49:25man åbenbart var
49:26at rejse et oprør
49:27men blev slået
49:28af Greve Gerhard
49:29og i januar 1332
49:32var det slut
49:32Danmark blev sat i pans
49:35til de holstenske grever
49:37sat i pans
49:38ja hvad vil det i grunden sige
49:40forklaringen har vi
49:42her på Rigsarkivet
49:44i disse gamle skabe
49:52ligger disse dokumenter
49:54som vi kunne kalde
49:56kriterierne
49:57for et helt land
49:58ja
49:59her har vi dem
50:03et fornemt dokument
50:06kvittering for
50:08Skåne og Sjælland
50:11som er sat i pans
50:13hos Greve Johan
50:14vi ser nedenunder
50:16kongens eget sejl
50:18og en fornemme række
50:19af sejl
50:20fra holstenske rydere
50:22som var til stede den dag
50:24og her
50:28det er andet dokument
50:30Jylland og Fyn
50:33sat i pans
50:34hos Greve Gerhard
50:35og Rigsborg
50:35for 100.000 mark sølv
50:38nedenunder
50:40ser vi to sejl
50:41det ene af dem
50:42er Greve Gerhards eget
50:44man genkender
50:45det holstenske våben
50:47Nellebladet
50:48ja
50:49200.000 mark sølv
50:52det var hvad
50:53Danmark var værd
50:54det er i moderne mål
50:56ca. 42 ton sølv
50:58men jeg tror ikke vi skal forsøge
50:59at omregne det til
51:00hvad det er værd i moderne penge
51:01for middelalderens værdiforhold
51:03var andre end vore
51:05under alle omstændigheder
51:06200.000 mark sølv
51:07var en formidabel sum
51:08og så længe den ikke var betalt
51:11og det var underkød en betingelse
51:12at pengene skulle forfalde på en gang
51:14så kunne de højstilse greber
51:16opkræve samtlige kongelige indtægter
51:19af Danmark
51:20alle skatter
51:20alle afgifter
51:21alle tolindtægter
51:22og Christoffer fik intet
51:24og hvordan skulle han så nogensinde
51:26kunne indløse dette pandt igen
51:28det var faktisk et uløseligt spørgsmål
51:30200.000 mark sølv
51:32eller 42 tons
51:33en enorm sum
51:35efter datens målstok
51:36og alligevel
51:37prisen for et helt land
51:39det var forfærdende usselt
51:42dette var
51:43det økonomiske
51:45det absolute
51:46politiske sammenbrud
51:48kun en ting
51:54mistede Christoffer ikke
51:56da han vedgik
51:57at han havde pansat sit land
51:59for 200.000 mark sølv
52:00til de højstilse greber
52:02endda uden at få et øre ud af det
52:04han fik lov til at beholde sin krone
52:06sin kongetitel
52:08men han levede som en eller anden flygtig
52:11i sit eget land
52:12i Saxkøbing
52:13og her døde han forvært
52:15nogle få måneder senere
52:16endnu i sin velmagstid
52:19da han stadig var hertug
52:21havde han bestemt
52:23at han ville begraves
52:24i Absalons gamle klosterkirke i Sorø
52:27og at munkene her
52:29fire gange om året
52:31skulle fejre hans årtid
52:33hans sjæle messe
52:35vi kan næsten se dem
52:36når de kommer gående ned
52:37af denne trappe
52:38meget værdigt
52:39til denne værdige handling
52:41som i midlertid
52:42skulle belønnes
52:43stadig ifølge testamentet
52:45med et rigeligt
52:47og mundtet traktement
52:48bestående af
52:50seksretter mad
52:50herunder
52:52hvedebrød med smør
52:53gelé
52:55fiskelagt i lage
52:56og andre ting
52:57vel tilberedt med peber
52:59og dertil skulle de have
53:00så meget øl
53:01som de kunne drikke
53:02man kan roligt sige at
53:04dette var en upassende
53:06festlig udgang
53:08på en sørgelig tilværelse
53:10ved et mærkeligt tilfælde
53:28er netop Christoffer den anden skraf
53:30det danske kongegravmale
53:32fra middelalderen
53:33der er bedst bevaret
53:34her ligger han
53:36og ligner
53:36undskyld sammenligningen
53:38en væltet skakbrik
53:40og ved siden af ham
53:41ligger hans tidligere
53:42afdøvet dronning
53:43eufemia
53:44begge er i deres
53:46kongelige pragt
53:47han er iført en
53:49kåbe
53:49der er pelsbesat
53:50og hun har
53:51det der hedder
53:52et ryggelin
53:53det er det pibede lin
53:54omkring hovedet
53:55som var modet
53:56blandt damer dengang
53:57og en kjole
54:00der er tæt besat
54:01med dragtsmykker
54:02og imellem
54:03kongen og dronningen
54:05ligger en
54:05lille tidligere
54:06afdød prinsesse
54:07dette er nemlig
54:08også et billede
54:10af den
54:10kongelige
54:11ægte seng
54:12man har betragtet det
54:15som næsten
54:15uretfærdigt
54:16at netop denne kong
54:18falsk spilleren
54:19og taberen
54:20skulle blive
54:21foreviget
54:22så storslået
54:23men spørgsmålet er dog
54:24stadig
54:26om det så meget
54:27var manden
54:27der skabte situationen
54:29om det ikke snart var
54:29situationen
54:30der skabte manden
54:31han var dog
54:32ret typisk for tiden
54:33denne
54:34yngre fyrstesøn
54:36med ambitioner
54:37om kongelig magt
54:39den største fejl
54:40han begik
54:41var vel nok den
54:42at han kom frem
54:43til spillebordet
54:45på et tidspunkt
54:46da slutspillet
54:47i realiteten
54:48allerede
54:49var tabt
54:50og han lød sig altså
54:52begravet i
54:53Surø Kirke
54:53ikke i Ringsted
54:54og det markerer
54:56et tidsskifte
54:57kirken i Ringsted
54:59var forbundet
55:00med Knud Lagervart
55:01med Valdemarerne
55:02og deres monarki
55:03og deres
55:04efterfølgers
55:05fiasko
55:06den gamle
55:07nationalheligdom
55:08lyste ikke længere
55:10med den samme
55:11fortryllelse
55:11som før
55:12med Christoffers død
55:16var der ikke længere
55:17nogen konge
55:18i Danmark
55:18end ikke formelt
55:19der var bare
55:20et
55:20holsteensk
55:22militærdiktatur
55:23temmelig primitivt
55:24og temmelig
55:25kaotisk
55:26efter datidens
55:27tankegang
55:28var Danmark
55:29egentlig
55:29ophørt med
55:30at eksistere
55:30men netop
55:32i de år
55:32var det
55:33at
55:33Roskildebispen
55:34Jens Nyborg
55:35skænkede en stor
55:37gave til et kloster
55:38en gave
55:38som faktisk forudsatte
55:39at kongen
55:41gav sin billigelse
55:42men hvilken konge
55:43for der var jo ingen
55:44jo
55:45skrev Jens Nyborg
55:46den højvelborgne
55:48konge af Danmark
55:49som med Guds hjælp
55:52til en hver tid
55:53vil være
55:54i denne
55:55fortrystning
55:56lå også
55:58en vidshed om
55:59at dette kunne
56:00trods alt ikke være
56:02slutningen
56:03på Danmarks
56:04historie
56:04på Danmarks
56:08Tak for at du så med.
56:38Tak for at du så med.
Comments