- 1 year ago
1. Samfundet blev til
Dansk dokumentarserie fra 1982.
Om tiden indtil år 900. Fra isen trækker sig tilbage og over vegetationens opvækst, går Danmark fra at være et jægersamfund til et bondesamfund. I løbet af jernalderen bukker skovene under for landsbyernes dyrkede agre.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Dansk dokumentarserie fra 1982.
Om tiden indtil år 900. Fra isen trækker sig tilbage og over vegetationens opvækst, går Danmark fra at være et jægersamfund til et bondesamfund. I løbet af jernalderen bukker skovene under for landsbyernes dyrkede agre.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Category
📺
TVTranscript
00:00Dette er Kastrup Lufthavn, og for så vidt sted ikke Danmark.
00:20Tolvmæssigt set er det udland, sprogligt et Babylon.
00:24Og omgivelserne, ja, lufthavnet verden over er ens.
00:30New York, Singapore, Bangkok, nævn hvad de vil.
00:35Der lever mere end 4 milliarder mennesker i verden.
00:39Og i dag er det på måde at sige, at historien skal fortælles og opleves globalt.
00:44Det vil sige, at den skal omspænde hele jordkloden.
00:47Og skulle vi være statistisk korrekte, så burde i hvert fald en fjerdedel af al historiefortælling handle om Kina.
00:55Fordi kineserne udgør en milliard eller en fjerdedel af jordens befolkning.
01:00Og der ville ikke blive mange linjer til Aarhus.
01:03For denne lille nation på 5 millioner mennesker.
01:07En promille af jordens samlede befolkning.
01:10Og alligevel vil vi være så egocentriske at beskæftige os med vores egen historie.
01:17Og spørger de mig, så må jeg ganske kort svare.
01:21Fordi det har noget med vores identitet at gøre.
01:24Det forholder der trods alt stadig i verden eksisterer en lille plet, der hedder Danmark.
01:28Hvor der lever 5 millioner mennesker, som taler det samme sprog og har haft og stadig har den samme skæden.
01:58Hvor skal vi begynde vores Danmarkshistorie?
02:26Eller rettere, hvornår?
02:29Geologerne kan berette om en uendelig lang fortid af skiftende istider og mellemistider.
02:36Om hundredtusinder af år.
02:38Men det er geologi, ikke historie.
02:42Historien begynder nemlig med mennesket.
02:46For cirka 80.000 år siden da, under den seneste mellemistid.
02:50Dengang levede der faktisk mennesker i Danmark, men sporene af dem er få og svage.
02:57Vi ved ikke engang, hvad det var for en slags mennesker.
02:59Måske en hern, der taler om.
03:01Og vi er i hvert fald slet ikke i familie med dem.
03:04For isen kom igen.
03:06Og i nogle år tusinder var landet på ny nedfrosset, dødt og utilgængeligt.
03:10Gletsjerne skydde sig frem til Midtjylland.
03:15Her stod isportene, hvorfra smeltevandet fossede ud og dannede det flade, sandede Ringkøbingamt.
03:22Isen bearbejdede jordbunden, skabte den sene eller skueplads, der skulle blive til Danmark.
03:29Men jorden var øde og tøm.
03:32Det vil sige, at mennesket eksisterede, men langt borte.
03:52Nede i Nordafrika, i Spanien, i Sydfrankrig.
03:56Der kunne kulden vel mærkes, men livet kunne dog også leves.
04:00De var jager, og i pyrrnæernes klippehuler satte de sig et monument over sig selv og deres tilværelse.
04:10De malede billeder af de store dyr, som de dræbte og levede af.
04:30Gradvis blev klimaet er der mildere, og hen imod år 12.000 før Kristus, groft sagt, begyndte den nordeuropæiske indlandsis at trække sig tilbage.
04:42Det gik langsomt og ikke stødt.
04:44Den smeltede, rykkede frem igen og smeltede, men tilbagetoget var indlet, og det fortsatte og fortsatte.
04:50Efterhånden, som Nordeuropa tødede op, fulgte tundraens dyr først og fremmest regnsdyrene med, og instinktivt slog menneskene følge med reglerne.
05:03Jageren fulgte sin jagt, som hegn følger et skib.
05:06Og landet selv, jorden, vi bor på, absolut uigenkendeligt.
05:16Intet sted i Danmark, og jeg tror faktisk intet sted i verden, kan man i dag gå hen og se dette land, således som det lå nyfødt efter isen.
05:27Derfor har jeg tilandet mig at bygge en model af et dansk landskab.
05:32Ikke noget bestemt landskab. Det kunne være snart sagt hvor som helst.
05:35Men et land, således som det direkte er formet af inden af isen.
05:40Lad os forestille sig, at dette er en tummeldal, gravet af en flod under bregen, omgivet af moræne bakker, disse store bakker, som isen under sin stadig frem- og tilbagerygning har skovlet op.
05:53Et fuldstændig nøgenland, som kun består af råjord.
05:57Det vil sige en blanding af ler og kalk, og derfor er farven så forbløffende lys.
06:04At man næsten har fået ondt i øjnene af, bare at se på den.
06:09Et land uden et græsstrå og bitterligt koldt, for indlandsisen var stadig ikke langt borte.
06:15Og sidst og her lå der rester tilbage af den.
06:18Død isklumper kalder man det.
06:20Sådan iskodser, der ligesom har boret sig ned i terrænet.
06:23Det tog sin tid før de smeltede, men en dag forsvandt også de.
06:27Og efterlød sig dybe huller, der blev til søer.
06:34Mennesker eksisterede overhovedet ikke i det land.
06:38Dyr heller ikke.
06:39De første indvandrere var planter.
06:41Lave, hårfø og planter, der trives godt på en kalkribund, som havturen, polarpil eller rybeløn.
06:51Ikke mindst rybeløn.
06:52Som på latin hedder dryas, og det er derfor botanikerne plejer at kalde denne periode for dryas-tiden.
06:58Vi må forestille os, at i de korte, kølige sommerer, er de sydvendte skrændter blevet dækket af et spænke lag af grønt.
07:09Ikke de nordvendte, for de var for kolde.
07:11Og et par måneder senere, når vinteren er der kom over landet, ja, så fryste hele bort igen for at komme tilbage næste sommer.
07:20Jeg vil gerne kunne fortælle, at det blev varmere og varmere, og at så kom der flere og flere planter,
07:26men så enkelt var forløbet faktisk ikke.
07:28For nok var denne pionerflora ganske hård før, men samtidig følsom over for selv små udsving i årstemperaturerne.
07:38Og derfor oplevede man, eller det var der ingen, der oplevede, for ingen så det nogensinde,
07:44men over 100 har man kunnet se denne flora brede sig forsvinde igen, for så er der et dukke op.
07:49Og efterhånden kom der altså en nogenlunde tæt flora-vegetation over landet,
07:56og sammen med den kom dyrene, som nu havde noget at æde, flokke af vildhæste og ikke mindst rensdyrene, jægernes vigtigste bytte.
08:06Og sammen med regnstyrene eller retter i hælene på dem kom så endelig menneskene.
08:12De første bodpladser vi kender antages at være omtrent 15.000 år gamle.
08:20Ja, vi bladrer stadig i en stor kalender.
08:22Og de ikke danske ordens snævrere nationale betydning.
08:27De er fundet syd for grænsen i nærheden af Hamburg.
08:29Fundene fortæller, at disse folk nedlagde masser af fuglevildt.
08:35Men først og sidst gjorde de regnstyr, som deres forfædre nede i Frankrig havde gjort det i årtusinder.
08:46De må have haft visse religiøse forestillinger,
08:49for ellers ville de ikke have stoppet sten i buen på et regnstyrkadaver og have væltet det ud i en sø.
08:54De offrede simpelthen regnstyret til en eller anden overnaturlig magt.
09:01Og i øvrigt var de lige så afhængige af regnstyrene som samerne i nyere tid.
09:07De levede af dem.
09:09De klædte sig vel i regnstyrhuder.
09:12Og man har fundet nogle ringe af store sten, som arkeologerne har tolket som teltpladser.
09:19Ikke helt ulige samernes koder.
09:22Da isrenden og regnstyrene trak sig nordpå,
09:27måtte regnstyrjagerne også forlade Frankrigs tryggehuler
09:30og indrette sig efter forholdene der, hvor renflokkene gik hen.
09:38Regnerne gik foran menneskene bagefter.
09:41Og man antager, at det var jager fra Nordtyskland,
09:44der i de korte sommer jo strejfende regnstyr oppe nordpå,
09:49som blev de første egentlige pionere i Danmark.
09:53De overnattede her nogle gange.
09:55De klattede nogle få redskaber og hister her.
09:58I stedet mellem 10 og 20.
10:00Flere er det ikke.
10:01Nogle af dem er sten, andre udført af den hårde regnstyr.
10:05Tak.
10:06Men de boede her ikke.
10:08Og sådan gik der et par tusind år.
10:10Og det er irriterende lang tid for et nutidsmenneske,
10:12men sådan var det bare.
10:14Og det drejer sig vel alt i alt
10:15om nogle få snesemennesker i det hele.
10:22Vi nærmer os 9.000 før Kristus.
10:25På det tidspunkt, der var de jagerfolk,
10:27vi tidligere mødte nede ved Hamburg for længst historie.
10:31Og der er sket store ting i mellemtiden.
10:32Isens stadige afsmeltning har skabt nye balancer
10:37mellem havoverflade og land.
10:39Gammel landjord er oversvømmet.
10:42Til gengæld er gammel havbundet er stiget op ad havet.
10:45Og lad os forestille os, at havet er stiget noget.
10:49Og at den lille regne fra istiden her
10:54nu er blevet en å.
10:59Landet har skiftet karakterer.
11:01Det er ikke længere det gule land
11:03med den lave til vegetation.
11:05Det er det, man kalder en parktundra
11:06med forholdsvis lave træer.
11:10Fortrinsvis dumbirk og bævreasp.
11:13Krat og buskas ind imellem.
11:16Og et langt rigere dyreliv,
11:18end man havde oplevet det før.
11:19regnstyret og vildhesten var her endnu.
11:23Men hertil kom den senere uddøde kæmpehjort.
11:29Og i dette land færdedes et stæbedyr
11:31som en variant af den europæiske bisser.
11:35Og da græsæderne først var indvandret,
11:38og så kom også bjørnen og jævn.
11:42Det var ikke bare menneskene, der gik på rå.
11:44end videre så man elstyret.
11:55Den ældste hidtilfundene
11:58egentlige bogplads i Danmark
12:00lå ved Bromme
12:02et lille stykke nord for Sorø.
12:05Dengang,
12:06omkring 9540 kristus,
12:09var der en sø her.
12:10Nu er det en mose.
12:11Og der, hvor det lille vandløb løber ud i mosen,
12:14der var der en bred, en søbred,
12:16og der slog en flok jæger,
12:18hvis nok bare en enkelt familie,
12:20sig ned for en kortere tid.
12:23Udgravningen kan desværre ikke fortælle alverden om dem.
12:26Om de f.eks. boede i telt eller hytter,
12:28det ved vi ikke.
12:29Det man fandt, det var
12:30noget værktøj,
12:33en 4-5 forskellige slags
12:34spyd eller pile til jagtbrug.
12:41Bor,
12:42eller det man kalder stikler,
12:44hvormed man har bearbejdet
12:45f.eks. regnstyrtak.
12:51Og endelig
12:52knive eller skrabere,
12:55som man givetvis har anvendt,
12:57når man bearbejdede dyrenes skin.
12:59Derudover fandt man
13:03knogler af de dyr,
13:04som de havde drevet jagt på.
13:06Det var
13:06vildhest,
13:07regnstyr,
13:08bæver,
13:09jerv,
13:10svane,
13:10og ikke mindst
13:11eldstyr.
13:13Nu vil jeg gerne kunne fortælle dem,
13:15at klimaet blev varmere og varmere,
13:18og der kom flere og flere mennesker i landet,
13:20men det passer bare ikke.
13:22Hvor de mennesker kom fra,
13:24og hvor de gik hen,
13:24det ved vi ikke.
13:25Og siden 1945,
13:27da man udgravede Brommebogpladsen,
13:29har man ikke fundet noget
13:30af tilsvarende elle.
13:32Forklaringen er,
13:33at klimaet ikke blev varmere,
13:34det blev tværtimod koldere,
13:36og Danmark blev på ny et land,
13:37der var velegnet for
13:39regnstyr og regnstyrjæger,
13:41og ikke for andre,
13:42og så holdt historien
13:43på ny en pause.
13:44Omkring 8.300 før Kristus.
13:57Ja, jeg ved godt,
13:58det er svært at holde styr på,
14:00men det var altså godt og vel
14:01tusind år efter
14:02bogpladsen ved Bromme,
14:04kom der på ny temperaturstigninger,
14:06og træerne bredte sig igen.
14:09Birken vendte tilbage,
14:10og siden indvandrede
14:12også fyren.
14:12overalt bredte skoven sig altså.
14:16Regnstyrne brød sig ikke om den,
14:18skoven var for tæt
14:19og for varm for deres smag,
14:21så de trak nord på.
14:22Vildhæstene forsvandt også.
14:25Men andre dyr blev tilbage,
14:26elgen for eksempel,
14:28og nye dyr kom til,
14:29udpræget skovdyr som kronhjorten,
14:32og for slet ikke at tale
14:34om den vældige urokse.
14:36De ændringer, der indtræf,
14:44kom vel så langsomt,
14:45at intet menneske i virkeligheden
14:47nogensinde nåede at registrere det
14:49i sin egen levetid.
14:51De betingelser, de voksede op under,
14:54var i det store og hele
14:55fuldstændig identiske
14:57med de livsbetingelser,
14:58der herskede,
14:59når de døde.
15:00De var stadig jægere,
15:03men de strefede ikke om
15:04på de vældige videre mere,
15:07hvilket dog heller ikke ligefrem
15:08vil sige, at de var bofaste.
15:10Man finder oftest deres bopladser
15:12ved åer og søer.
15:14For næste efter landjorden
15:15har det altid været vandet,
15:17der har været afgørende for,
15:19hvor mennesker bosætter sig.
15:21Vi må antage, at de opholdte sig her
15:22nogle få måneder af gangen,
15:25så var vildtet enten nedlagt
15:27eller jagede væk,
15:28og så måtte man søge andet sted hen,
15:30eller også blev det vinter,
15:31og så søgte man til en vinterboplads,
15:33og så kunne man senere
15:34komme tilbage igen.
15:38Hvor mange var de så?
15:39Ja, man har regnet ud
15:42på grundlag af den vildt masse,
15:44der kan have eksisteret i Danmark
15:46dengang på de dærværende betingelser,
15:48at landet har kunnet,
15:51jeg har nært sagt,
15:52brødføde godt og vel
15:538.000 mennesker.
15:55Og det lyder stadig ikke
15:56af så forfærdelig meget,
15:57men det er dog væsentligt mere,
15:59end der havde eksisteret
16:01heroppe før.
16:04De levede egentlig godt.
16:07Man behøver bare tænke på,
16:09at en enkelt nedlagt urokse
16:11gav sig noget som
16:13et halvt ton kød,
16:15hvilket svarer til,
16:15hvad en moderne dansker
16:16spiser af flæsk og oksekød
16:20i en periode af godt og vel
16:22ti år.
16:23Men de anvendte i hvert fald
16:25ikke al deres tid
16:26på jagt og madlavning,
16:28og de har efterladt små hilsener,
16:30der gør dem lidt menneskelige for os.
16:33Som dette billede,
16:34der er ridset i en urokseknogle,
16:36hvor fem små mennesker,
16:38man gætter på tre gravide kvinder
16:39og to mænd,
16:41tripper afsted i gåsegang.
16:42Arav skar de dyre figurer.
16:51Dette er en svømmefugl af en art,
16:54måske en anden.
16:57Og her er en bjørn.
16:59Vi må tro, at disse dyre figurer
17:01havde en ganske særlig
17:02magisk betydning,
17:04at man gennem dem søgte
17:05at skaffe sig held til jagten.
17:08Lidt forfængelige var de også.
17:11Der er små hængesmykker,
17:12og der er små hængesmykker,
17:13Arav.
17:15Men Mulerup-tiden,
17:16som man kalder denne
17:17ganske lange periode
17:18på henved et par tusind år,
17:20begynder der jo trods alt
17:21at komme lidt sammenhæng
17:22i vor historie.
17:24Men der forestod stadig
17:25store omvæltninger.
17:27Først og fremmest nogle,
17:29der skyldtes naturkræfterne.
17:35Mulerup-tidens jægere
17:36havde haft masser af plads
17:38at tumle sig på.
17:39Men nu begyndte havet at stige.
17:41Nordsøen opstod,
17:44Belthavet og Kattegat.
17:46Vi begynder at ane omridset af,
17:48hvad vi kalder Danmark.
17:50Men det betød først og fremmest,
17:52at menneskerne blev trængt sammen
17:53på mindre og mindre plads.
17:57Vores smalle ådal
17:58er nu blevet til en bred fjord.
18:01Og klimaet er varmt,
18:03varmere end i vore dage.
18:05Det fremmede skovvæksten.
18:06De skyggefulde løvtræer
18:09bredte sig nu uhemmet
18:10fra kyst til kyst.
18:12Den hidtil åbne og lyse skov
18:14blev tæt, mørk og sur.
18:17Lade sig som et tag over landet.
18:20Og de store dyr
18:21forlod efterhånden landet.
18:23Kun vildsvinene blev tilbage.
18:25De kunne altid rode et og andet
18:27op i skovbunden.
18:29Nogle spiselige rødder.
18:30Nogle larver.
18:31Men menneskene blev også tilbage.
18:37Forjaget fra indlandet
18:38af den skov, der var fattig på jagtbytte,
18:40slog de sig ned ved kysterne.
18:43Og det er også der, man finder deres bogpladser.
18:46Disse enorme bunker
18:48og rester af måltider,
18:49som man med et pudsigt ord
18:50fra forrige århundrede
18:51kalder for køkkenmøddinger.
18:55De fleste af dem ligger i dag
18:57enten inde i land,
18:58fordi landet har hævet sig,
18:59eller ud for kysten under vand,
19:02fordi landet har sænktet sig.
19:03Det er meget få steder,
19:04man som her ved Frederikssund
19:05kan finde bogpladsen
19:07beliggende ved den nuværende kyst.
19:11I disse store bunker af affald
19:13finder man ofte redskaber.
19:14Det er sådan noget som
19:15skiveskraber, der er lavet af skiver,
19:18der er slået af flintesten.
19:20Kerneøkser,
19:21fremstillet også af flintesten.
19:23Og i massevis af flækker,
19:26hvor man kunne fremstille knive
19:27og pilespæsser og den slags.
19:30Det er hvis nok blevet lidt af en mytte,
19:33at ærtebølletidens mennesker
19:35hovedsageligt levede af Østers.
19:37De levede også af Østers,
19:38men de levede i hele taget alt muligt,
19:40hvad de overhovedet kunne få fat på.
19:41De gik på jagt i skoven
19:42og nedlagde et vildsvin nu og da.
19:44Men det var dog navnligt,
19:46hvad man fandt langs kysten,
19:47man ernærede sig af.
19:49Fordi da landet blev vasket ned,
19:51der havde strømmet ind.
19:54Der blev vandet så rigt på næringsstoffer,
19:57at kydyrelivet blev meget rigt.
19:58Der var masser af fisk,
20:00der var masser af fugle,
20:01ikke mindst f.eks. pelikaner.
20:03Der var sæler,
20:04der var kort sagt nok at leve af.
20:06Og i århundreder ernærede man sig af det,
20:09og håbede så disse skaldønger
20:11eller affaldsdønger op.
20:13De blev under tiden mange meter tykke.
20:16Og vi kan med en smule fantasi forestille os,
20:18hvordan sådan en ærtebøllebogplads
20:20har været en rigtig varm sommerdag.
20:22Der har været fluer.
20:25Men noget tyder på,
20:26at befolkningen tiltog i en sådan grad,
20:29at denne form for ernæring
20:31ikke var tilstrækkeligt,
20:32og at man måtte finde andre leveveje.
20:38Indtil da havde mennesket eksisteret
20:41udelukkende på naturens egne vilkår.
20:44Man havde ernæret sig af de jagtdyr,
20:46der nogle gange var.
20:47Man var veget for skoven,
20:49der bare bredte sig og bredte sig.
20:51Men nu gik man til modoffensiv.
20:54Man begyndte at omhugge træerne
20:56og brænde dem af.
20:58Man begyndte for alvor
21:00at gribe aktivt ind i sine omgivelser.
21:13Denne store omvæltning
21:14i menneskets historie plejer man at kalde
21:17den neolitiske revolution.
21:20Ligesom man taler om de sidste 200 år
21:22under betegnelsen
21:24den industrielle revolution.
21:26Revolution er lidt farligt ord,
21:28for det kan give en falsk forestilling om,
21:31og det er noget, der skete fra den ene dag til den anden.
21:34Men hvis man ved en revolution
21:36først og fremmest forstår en dybgående,
21:38en fundamental ændring i tilværelsen,
21:40så er udtrykket velvalgt.
21:43Neolitikum er egentlig bare et latinsk ord
21:46for det, vi andre plejer at kalde
21:48yngre og stenalder.
21:49Nogle stunder er der nogen,
21:50der foretrækker at kalde det
21:51bundestenalderen.
21:53Og det er måske nok så sigende,
21:55for det er i virkeligheden det,
21:55det drejer sig om.
21:57Landbruget kommer.
21:58Hvordan?
21:59Ja, det er nogle af de ting,
22:01som arkeologerne har spekuleret meget over
22:03og skabt mange teorier om.
22:05Jeg skal ikke komme nærmere ind på dem.
22:06Men en ting er i hvert fald sikkert,
22:08det er kommet ind sydfra.
22:10For dernede i Mellem-Europa
22:12eksisterede landbruget allerede.
22:15Og muligvis som følge af overbefolkningen.
22:18Det er blevet vanskeligere og vanskeligere
22:19at skaffe mad nok gennem jagt og fiskeri.
22:22Og så har man måske som supplement
22:23optaget lidt kornavl,
22:26lidt kvægeavl
22:27og gradvis har delt bredt sig
22:29for at tage over
22:30og har altså en dag skabt et nyt samfund,
22:34et bonde eller et landbrugssamfund.
22:36Bondens tilværelse
22:41adskilte sig fundamentalt fra jægerens.
22:45Man måtte vende sig til
22:46regelmæssigt hårdt arbejde,
22:49gøre markerne klar hvert forår,
22:51udsås i kornår
22:52og vente, at det voksede op.
22:54og man måtte fordele arbejdet imellem sig.
23:12Slå sig sammen i arbejdsfællesskaber og boligfællesskaber.
23:16Man gjorde sig også nye tanker
23:19om tilværelsen,
23:20om liv og døde,
23:21om et liv efter døden.
23:23Således som naturen vandrede i et kredsløb,
23:26døde om efteråret for at genopstå om foråret,
23:29således måtte det gå mennesket selv,
23:31så man byggede vældige grave til dem,
23:33dyser og jættestuer,
23:36der var anlagt med henblik på evigheden.
23:38Det første, der slår en,
24:04når man træder ind i disse dyse kammerer,
24:07det er, hvordan i alverden
24:09har de dog båret sig ad med
24:11at slæbe disse enorme blokke på plads.
24:16Man kan godt forestille sig,
24:18at folk i nyere tid har haft svært ved at tro andet,
24:21end at det måtte være et overnaturligt folkefærd,
24:24jætterne, der havde bygget disse jættestuer.
24:27Men det er simpelthen gået ganske naturligt til,
24:30om end man naturligvis må forudsætte
24:32en ganske stor mængde arbejdskraft,
24:35en overordentlig høj organisation
24:37og en ikke ringe teknisk formåen.
24:42Når man ser jættestuerne i dag,
24:44så er de oftest tomme.
24:45Men når arkeologerne har haft lejlighed til at udgrave nogle af dem,
24:49har man undret sig over,
24:50at skeletterne befinder sig til syneladende i vild uorden.
24:53Dyserne eller jættestuerne er en slags døde templer.
24:59Man har i hvert fald ved indgangen ofte fundet spor,
25:01der viser, at de efterlevende har ædt og drukket ganske kraftigt
25:06på de dødes velbefindende.
25:10Alt fortæller om en befolkning,
25:13der nærede en fast tro på et liv efter døden.
25:17Og gravene fortæller i sig selv,
25:21at de kun kan være rejst af en bondebefolkning,
25:24der var vant til det hårde,
25:26det planmæssige arbejde ved landbruget.
25:30Yderligere er gravene vidne spyrt om en befolkning,
25:33der var ved at blive bogfast.
25:34Ikke sådan at forstå, at landsbyerne ikke kunne flytte sig,
25:38for det kunne de godt.
25:39Det kunne være nødvendigt,
25:40fordi markerne blev udpint og måtte rydde ny skov.
25:43Men man flyttede næppe særlig langt.
25:46Slægtens grave forankrede slægten og stammen til egnen.
25:57Mere end ni tiende dele af Danmarks historie er oldtid.
26:02Og er oldtiden er to tredjedel stenalder.
26:05Jægernes og bøndernes stenalder.
26:06Og i alt den tid var det vigtigste materiale,
26:09man havde til rådighed, flint.
26:11Man kan godt lave redskaber af andre stenarter end flint,
26:14men den næsten glasagtige flint
26:17giver ved afspaltning nogle meget, meget skarpe ægge.
26:22Flint er en naturlig aflejring i krit.
26:25Og da hele Danmarks års civiler på en sokkel af krit,
26:28så er der altså også masser af flint.
26:30Det er særlig tydeligt her ved Stavns Klint,
26:32hvor man kan se flinten ligge i den lyse krit,
26:35som mørke aflejringer.
26:37Og når klinten skrider ned,
26:39så bliver flinten frigjort, og man kan samle den op.
26:42Og det ved vi faktisk, at de gjorde.
26:44Andre steder i Danmark
26:46var det vanskeligere at komme til flinten,
26:49som for eksempel ved Limfjorden,
26:51hvor man indrettede en tidlig mineindustri.
26:57Man hentede flinten op
26:59fra en dybde af henved en halv snedsmeter,
27:02og man bearbejdede den rå flint,
27:05så der fremkom et stykke halvfabrikater,
27:08kunne vi kalde det.
27:09En rå flintplanke, der igen kunne bearbejdes,
27:13så der fremkom for eksempel en økse.
27:15Den nærmeste kundekreds var vel
27:28de ombogende bønder.
27:30Men derudover ved vi,
27:32at flintindustrien har givet anledning til eksport.
27:36Talangborte, som ved de svenske elves udløb
27:39i den botniske bukt,
27:41har man fundet depoter af dansk bare flint.
27:44Vi ved, det er dansk,
27:46for Sverige ejede ikke selv
27:48nogle reserver af flint.
27:50Hvad vi fik til gengæld,
27:51ja, det kan jeg dårligt udtale mig om,
27:53men det oplevede folk stadig som jæger,
27:55så det var nok skind.
27:57Men det er interessant,
27:58for det vil jo sige,
27:59at i denne fjerne periode
28:01havde Danmark i sin undergrund
28:03et råmateriale,
28:06der både kunne udnyttes til en
28:07omfattende industri
28:09og til en indbringende eksport.
28:12Det har vi ikke været forvent med siden.
28:14For henvid år 2000
28:23dukkede der et nyt materiale op.
28:26Bronzen.
28:28Det første metal.
28:30Det kom først i skikkelse af færdige varer,
28:33hentet et eller andet sted i Sydeuropa,
28:36men siden lærte man at forarbejde det selv.
28:39Man fremstillede støbeform af sten,
28:45som at kunne indlede en,
28:46jeg har nært sagt,
28:47seriefabrikation af nøjagtig
28:50af ens varer,
28:51slanke, elegante økseblade.
28:57Dolke,
28:58snarere til at stikke med,
29:00end til at skære med.
29:01Og de gamle stensmede
29:15strengte sig an
29:16og efterlignede de nye
29:17støbte former
29:18i det genstredige flint,
29:22selv støberandene
29:23fik de med.
29:24Bronceredskaber
29:31og broncevåben
29:33var vel knap så meget
29:35egentlig brugsgenstande,
29:36som det var,
29:37hvad vi ville kalde
29:38statussymboler.
29:41Og det forhold,
29:42at man så at sige
29:43har øslet
29:44bronzen bort
29:45på gravgaver
29:46og på offergaver
29:48til søer og moser,
29:50har let arkeologerne
29:51ind på den tanke,
29:52at det måske ikke så meget
29:53var dette,
29:54at eje meget bronce,
29:56der var det afgørte,
29:58som dette
29:58at kunne skænke
29:59bronzen bort.
30:01Den mand,
30:02der kunne
30:03bortgifte sin datter
30:04og medgive hende
30:0510 kilo broncesager,
30:07han var nøjagtig
30:08dobbelt så mægtig,
30:10dobbelt så rig,
30:11som den,
30:12der bortgiftede
30:12sin datter
30:13med kun 5 kilo broncesager.
30:24et bronzealderen,
30:48eller altså
30:49bronzestenalderen,
30:51er den ældste periode
30:52i vores historie,
30:54der har efterladt
30:54en rig billedkunst,
30:56i form af
30:57hellerisninger,
30:58indrisninger på sten
30:59eller på klipper,
31:00på heller.
31:01Nu er det ikke,
31:02fordi Danmark
31:02er alt for velforsynet
31:04med klipper,
31:05men er der nogle stykker
31:06på Bornholm,
31:06og på Massebakke,
31:07hvad er længe,
31:08finder man,
31:09jeg havde nærsagt,
31:10en hel billedbog.
31:11Ja, det kan være lidt svært
31:12at se, hvad det forestiller,
31:13men vi har da lov til
31:14at tegne billederne op,
31:16og vi ser da,
31:17at det er en
31:18hæflotilje af skibe,
31:21eller man burde
31:21måske snarere sige
31:22store skinbåde,
31:24nærmest svarende
31:25til de grønlandske
31:26konebåde.
31:28De er blevet drevet
31:29frem af roer
31:29og kunne altså
31:30ikke gå under sejl,
31:32men de har kunnet krydse
31:33i Østersøen,
31:34for ellers kunne vi ikke have
31:35fundet disse billeder
31:36på Bornholm,
31:37og de kunne søge ind,
31:38så at sige overalt,
31:40langs de danske kyster.
31:46Så lad os denne gang
31:51krybe ind i vores
31:52landskabsmodel
31:53af søvejen.
32:02Landet har aldrig forandret sig,
32:04den tætte urskov
32:06eksisterer ikke mere.
32:10Der er stadig skove,
32:11men det er åbne,
32:13lyse skove,
32:14spredte træer,
32:15krat,
32:16velegnet til kreaturer,
32:18for så vidt vi kan skønne
32:19lade bronzealderens
32:21indbyggere
32:21mere vægt på kreaturhold
32:24end på det mere
32:25besværlige Agerbro.
32:28I de senere år
32:29er det også lykkedes
32:30arkeologerne
32:31at komme på sporet
32:33af tidens landsbyer,
32:34ofte store huse,
32:36der til syneladende
32:37er klattet lidt planløst
32:39ud i terrænet.
32:41Gravene derimod
32:42bliver anlagt
32:43med meget stor
32:44omhug.
32:51Vores opfattelse
32:52af bronzealderen
32:53er knyttet
32:54uløseligt sammen
32:55med de
32:56kublede gravhøje,
32:57denne tidsalderes
32:59synlige monumenter
33:00i landskabet.
33:02Og det,
33:03må vi tro,
33:04minder om
33:04rimands og høvdinges
33:06slægter,
33:07hvis navnet glemt.
33:09Og ved Tjevik i Skåne,
33:10nær Simrishammen,
33:11finder man
33:12den prægtigste
33:13af dem alle.
33:1575 meter
33:16i diameter
33:16og bygget
33:17ikke som det plejer
33:18at være tilfældet
33:19af jord- og græstørv,
33:21men af
33:22kampesten
33:23slæbt sammen
33:24i 10.000 vis.
33:25Hvem denne
33:29stormand var,
33:31det ved vi ikke.
33:33Men det må have været
33:34en meget mægtig høvding
33:35på Tjevik-egnen.
33:37Det forudsætter
33:38disse enorme
33:39mængder sten,
33:40al dette arbejde,
33:41der er lagt i det,
33:42al denne
33:43organisation
33:44og arbejdskraft.
33:45Man vil næsten være
33:46tilbøjelig
33:46til at kalde ham
33:48for en konge.
33:49Men hvad der gør
33:54Tjevik-graven
33:55særlig spændende,
33:57det er den store
33:58sarkofag,
33:59eller vi burde
34:00vel rettere sige
34:00hellekiste,
34:02der engang har
34:03rummet høvdingen
34:05stig.
34:06For på indersiden
34:07er der
34:07en langrække billeder,
34:10der har været
34:10til glæde for den
34:11døde høvding,
34:13eller måske konge,
34:15og ingen andre.
34:16Det er en billedfortælling,
34:17men fortalt i et sprog,
34:21som vi desværre kun
34:22vanskeligt forstår.
34:25Vi ser to mænd,
34:26der slår på,
34:28ja, vi må antage,
34:29det er en slags
34:29gongonger,
34:31der er ophændt i stativ.
34:35Og en række mænd,
34:36der blæser på nogle
34:38krumme hår.
34:39Ingen tvivl om,
34:40hvad det er.
34:41Det må være
34:42bronzelure.
34:43Og optog
34:48af folk,
34:49der er klædt ud,
34:51ja, de ligner nærmest
34:51pengeviner.
34:52Vi må antage,
34:53at det er en slags
34:53kutteklædte mænd,
34:55muligvis med
34:56fuglemasker
34:57over hovedet.
35:00Vi ser en
35:01fornem vogn,
35:04en mand kører den
35:05med to spand,
35:07og nedenunder
35:08er to heste
35:09til synlærende
35:09ved at komme i slagsmål.
35:11Det kan være
35:11en hestekamp.
35:13de mærkelige
35:17både formede
35:17symboler
35:18har man tolpet
35:18som
35:19økser.
35:22Og nedenunder
35:23igen
35:23soltegnet
35:25cirklen
35:26med det indtegnede
35:27kors,
35:28som vi kender
35:29fra utallige
35:31afbildninger
35:31fra bronzalderen.
35:35Hvad det er?
35:36Ja, vi ved det
35:36faktisk ikke,
35:37men man må
35:38antage,
35:39at dette er
35:39ritualer,
35:41religiøse ritualer,
35:43muligvis i forbindelse
35:44med
35:45høvdingens
35:45egen
35:46begravelse.
35:50Og så
35:51springer vi frem til
35:52jernalderens
35:53begyndelse
35:54omkring
35:55500
35:55før
35:56Kristus.
35:57Ja,
35:58vi ved jo godt,
35:59at jernalder
35:59er en
36:00rent teknisk
36:01betegnelse,
36:02der dækker over,
36:03at den kostbare
36:04importerede
36:04bronze
36:05erstattes
36:06som råmateriale
36:07til våben,
36:08til skærende
36:08redskaber
36:09af jern.
36:10Og jern
36:11behøvede man ikke
36:11at importere,
36:12det kunne man fremstille
36:13af myremalm,
36:15som man hentede
36:15i motorerne,
36:16man udsmeltede det
36:17i en slags
36:18små højovne.
36:20Og alligevel
36:20så er ordet
36:21jernalder jo
36:22ret følelseslaget,
36:24der er noget
36:24rådt,
36:25noget barsk over det.
36:26Og klimatologerne
36:27fortæller os da også,
36:28at klimaet i jernalderen
36:30var forholdsvis
36:31køligt
36:32og meget regnfuldt.
36:34Og det kan i hvert fald
36:34være med til at give
36:35en forklaring på,
36:36at bebyggelsen
36:37ændrede sig
36:38noget, den blev ligesom
36:39mere massiv,
36:40mere permanent.
36:41Husene
36:41i sig selv
36:42blev mere
36:43solidt opført.
36:47I jernalderens
36:48landskab
36:49var skoven
36:50endelig bukket
36:51under for
36:51bøndernes angreb.
36:53Endnu i en sådan grad,
36:54at lynghederne
36:55begyndte at brede sig.
36:58Kreaturerne
36:59gjorde også
36:59deres arbejde.
37:00De blev jaget ud
37:01på overdrevne
37:02og åd
37:02såvel træfrugternes
37:03af og under bog,
37:05som dyropvoksende
37:06spiger til en ny skov.
37:09Tæt omkring
37:10landsbyerne
37:10lå de dyrkede
37:11ære.
37:12Kælden lige
37:13i terrænet,
37:13fordi de var
37:14omgivet af
37:14lave diger
37:15og omhyggeligt
37:16indhegnet,
37:17så dyrene
37:18ikke åd
37:18kornet også.
37:20Høsten var lille.
37:21Vi må gå ud fra
37:22en to-tre fold,
37:24cirka en tiende del
37:25af, hvad man kan
37:26høste i dag.
37:28Landsbyerne
37:29selv kender vi.
37:30Vi kan gå tæt
37:31på en enkelt af dem.
37:32Den er udgravet
37:33ved højde
37:33i det sydlige Jylland
37:35og stammer fra tiden
37:36omkring
37:36Kristi Fødsel.
37:39Karakteristisk
37:40var de svære
37:41hegn,
37:42palisader omtrent,
37:43der godt kan give
37:44byen et
37:44næsten
37:45festningsagtigt
37:46udseende,
37:47men i virkeligheden
37:48var det nu nok
37:48kreaturerne,
37:50man ville holde
37:50styr på.
37:52Man ser,
37:52at gårdene
37:53eller husene
37:54nærmest ligger
37:55i en ring omkring
37:56en åben
37:56græsklædt plads.
37:58Det er den,
37:59man nede i nyere tid
37:59kaldte
38:00forten
38:01eller gaden,
38:01og dermed
38:02var faktisk
38:03den landsby-type
38:05dannet,
38:06der skulle beherske
38:06det meste af Danmark,
38:08ja, faktisk
38:08helt ned til
38:09landboreformerne
38:10omkring år
38:111800.
38:13Udgravningen
38:14fortæller
38:14ganske tydeligt,
38:15at der var
38:16forskel på folk.
38:18Der er små huse
38:19uden staldplads,
38:21større huse
38:22med plads
38:22til en 15 kør
38:23og en stor gård,
38:25hvor der har kunnet være
38:26en godt og vel
38:2730 kør.
38:28Det er ført også
38:30en af landsbyens
38:30ældste gårde.
38:32Vi må kalde den
38:33en høvdingen gård
38:35og gå ud fra,
38:36at manden,
38:36der boede her,
38:37både var den rigeste
38:38og mest indflydelsesrige
38:40i byen.
38:42Den romerske
38:44historiker
38:45og geograf
38:46Tacitus
38:47skrev
38:48omkring 100
38:48efter Kristus
38:49en bog om
38:50germanerne,
38:51romerrigets
38:52naboer
38:53mod nordøst.
38:54Det meste,
38:55havde været,
38:55Tacitus
38:56havde at fortælle,
38:57går vel nærmest på
38:58de germanere,
39:00der boede tættest
39:01på romerrigets grænser,
39:02det vil sige
39:02Tyskland,
39:03men en del
39:04synes nu også
39:05at have gyldighed
39:06for de fjernerboende,
39:07det vil sige
39:08stammerne heroppe
39:09i Danmark.
39:11I modsætning til romerne,
39:12siger Tacitus,
39:13boede germanerne
39:14ikke i store byer,
39:15men kun i landsbyer,
39:17og han fandt,
39:18at de var meget grimme,
39:20for de kendte ikke
39:21den kunst,
39:22som romerne kunne,
39:23at brænde
39:23tegsten
39:24og opføre
39:25solide huse.
39:26de byggede deres huse
39:27af jord og lær.
39:29Desuden opførte
39:30gikkehusene i pæle,
39:31lange rækker,
39:32som romerne gjorde,
39:33men lad dem mere spredt,
39:35jeg antager,
39:36på grund af brandfaren,
39:37sagde Tacitus.
39:56ja,
39:59adgangsforholdene er ikke så bekvemte,
40:02men det skal nok være korrekt.
40:04Hjernalderen er ikke bare
40:05den sidste del af vores forhistorie,
40:07det er altså det afsnit,
40:09som arkeologerne kan fortælle mest om,
40:12for eksempel om sådan noget som
40:13husindretningen.
40:15formentlig er der taler om en tradition,
40:18der går tilbage til bronzealderen,
40:20at man har haft
40:21husstandens medlemmer
40:22og kreaturerne
40:24under samme tag.
40:27I denne stall her er der plads til
40:29en otte kør.
40:35Lad nu være,
40:37at Tacitus taler om
40:38germanernes grimmehuse,
40:40så må vi sige,
40:42at noget primitivt hus
40:43er det egentlig ikke.
40:44Selvfølgelig er det enkelt
40:45at have stallen i den ene end af huset
40:47og beboelsen i den anden.
40:49Men på sættervis
40:51kan man jo også sige,
40:53at det er et udviklet hus
40:55for så vidt,
40:56som man altså har kunnet samle
40:58alle funktioner under et tag.
41:01Og primitivt, ja.
41:03Vi ved faktisk,
41:05at de har gjort en del
41:06for at dekorere bygningstømret.
41:08Man har udført små skærer,
41:10og kravsnit,
41:11kalder man det.
41:14Ved at have kreaturerne
41:15under et tag med sig selv,
41:17så havde man også
41:18noget vintervarme,
41:19og i øvrigt kom varmen
41:20fra ildstedet
41:21midt på gulvet
41:22i beboelsesafdelingen,
41:25hvor man i øvrigt
41:25har samlet mange forskellige ting,
41:28der har brikset langs væggene
41:29til at sove på
41:30og til at sidde på.
41:32Over ilden er der ophængs
41:33af nogle kroge,
41:34hvor man har kunnet hænge
41:35skænker og andet kød,
41:37der skulle tørres.
41:38Og så har vi endelig her
41:40en kværn,
41:41skubbekværnen,
41:42kalder man den.
41:43Det er sådan en flad sten,
41:45hvor man har kunnet skubbe
41:46en anden sten
41:46frem og tilbage ovenpå.
41:48Og herovre på den anden side,
41:49ildstedet,
41:50en mere avanceret udgave
41:52af kværnen,
41:53en drejekværn,
41:54hvor man har skubbet
41:55den overliggende sten
41:57frem og tilbage
41:58og kunnet formale korn.
42:00Store sager er det ikke blevet til,
42:02men kornavlen var heller ikke
42:03så forfærdelig stor dengang.
42:04Hvor mange mennesker
42:06levede der så i Danmark?
42:08Ja,
42:09så lidt som tidligere
42:09har vi nogle folketællinger
42:11at støtte os til.
42:12Vi kan kun sige så meget som,
42:13at hvor man i
42:14jægertiden har kunnet regne
42:16Danmarks befolkning,
42:17i det allerhøjeste
42:18i 10.000 år,
42:20kan man i denne periode,
42:21altså i landbrugssamfundet,
42:23regne med 100.000 år.
42:25Hvem var det så,
42:28der passede denne landbrug?
42:30Ja,
42:32bønder,
42:32siger man,
42:32men bønder,
42:33det kan være så mange slags.
42:35Bondesamfund udmærker sig
42:36ofte ved meget stor
42:37klasseforskel,
42:38og det kunne ikke undre
42:39en romer som Tacitus,
42:41at germanerne holdt slaver
42:43eller trelle,
42:44som vi plejer at sige.
42:46Vi må gå ud fra,
42:47at landbruget
42:48almindeligvis blev passet
42:49af trellene og kvinderne,
42:52for de voksne mind,
42:53siger Tacitus,
42:53det vil sige de voksne frie mænd,
42:56bestilte egentlig ikke
42:57ret meget til hver dag.
42:58De betragtede sig
42:59først og fremmest
43:00som krigere.
43:02Tacitus fortæller,
43:03at de var
43:03ret forfaldende
43:05til drukkenskab,
43:06og de spillede meget,
43:07og det sidste må vi i hvert fald
43:08tro på,
43:09for arkeologerne har fundet
43:10temmelig mange spil,
43:12ikke mindst noget,
43:13som vi ganske tydeligt
43:14genkender,
43:15nemlig terninger.
43:16Tacitus fortæller,
43:17at germanerne gik så
43:18stærkt op i disse spil,
43:20at de bortspillede
43:21store rigdomme,
43:22og når de havde spillet
43:24alt væk,
43:24så kunne de finde på,
43:25at sætte sig selv ind
43:26som gevinst,
43:27og hvis man endnu en gang
43:28tabte,
43:29ja, så blev man altså
43:30slave eller træl
43:31hos vinderen.
43:33Dette tyder på
43:34en ganske
43:35desperat tankegang,
43:38og hænger vel
43:38igen sammen med,
43:40at den germanske bonde
43:41egentlig betragtede sig
43:43mest og alt
43:44som kriger.
43:45det var også gennem krigen,
43:50at romerne opnåede
43:51deres første kontakt
43:52med deres
43:53nye nabofolk,
43:55germanerne.
43:56I året 55 før
43:58Kristus afsluttede
43:59Julius Caesar
44:00erobringen af Galgen,
44:02det nuværende Frankrig,
44:04og foretog et par
44:04strejftog over
44:05ringen ind i de germanske
44:07områder for at
44:08sprede skræk og redsel.
44:10Hans efterfølger,
44:11Augustus,
44:12genoptog denne politik,
44:13og nu med den helt klare
44:15hensigt,
44:16at lægge Germanien
44:18ind under romeriet.
44:19Men det skulle da vise sig
44:21til romernes store
44:22overraskelse,
44:23at de hidtil
44:23indbyrdes krigende
44:25og meget uenige
44:26germanske folkeslag
44:27faktisk kunne enes om
44:29under fællesledelse
44:30at afvise
44:31selv velbevægnede
44:33og veldisciplinerede
44:34romerske legioner.
44:36Romerne foretragte
44:37at lægge grænsen fast
44:39langs rigen
44:40i det nuværende
44:41Vestjyskland
44:42og i Holland,
44:43at befæste
44:44denne grænse.
44:46Og det vil sige,
44:46at den romerske
44:47imperialisme
44:48altså aldrig direkte
44:50kom til at berøre
44:51egentlig Danmark.
44:54Men
44:54romeriet,
44:56det var ikke bare noget,
44:57der lå langt væk
44:58syd fra Alborne,
44:59nede ved Middelhavet.
45:00Romeriet,
45:01det strakte sig
45:02helt op til Holland.
45:04Og det vil igen sige,
45:05at afstanden
45:05for romeriges nordgrænse
45:07til Haderslev
45:08var faktisk ikke længere
45:09end afstanden
45:10fra Haderslev
45:11til Skagen.
45:13Og det er klart,
45:14at små,
45:15forsvist primitive,
45:16desorganiserede folkeslag
45:18langs grænserne
45:19af dette
45:20vældige rige,
45:21så økonomisk,
45:23militært,
45:24velorganiseret
45:25det var,
45:26og så teknisk højstående,
45:27som den romerske
45:28civilisation var,
45:29måtte
45:30blive stærkt påvirket.
45:33Naboskabet kom til at vare
45:34flere hundrede år.
45:35over det meste af tiden
45:36herskede der fred,
45:38romerske handelsmænd
45:39overskrede grænserne,
45:40de opkøbte varer
45:42og de forhandlede
45:43romerske luksusvarer,
45:45glasbæger,
45:46sølvskåle,
45:48kunstindustrivarer
45:49i lange baner.
45:52Indirekt
45:52var vi antaget,
45:53at romeriges
45:54økonomiske udstråling
45:56og magtudføjelse
45:57påvirkede naboerne
45:59og tvang dem ind
46:00i en højere grad
46:01af organisation,
46:03end man havde kendt før.
46:04Høvdingene,
46:06siger Tacitus,
46:08blev kåret af
46:08krigerne selv
46:09og havde egentlig kun magt,
46:11når der var krig,
46:13men
46:13i en permanent
46:14spændingstilstand,
46:15som den,
46:16der herskede
46:16i magnetfelterne
46:18omkring det mægtige rige,
46:20der både
46:20frastøtte
46:21og tiltræk
46:22sine nabofolk.
46:24Dermot høvdinge
46:25og høvdingeslægter
46:26har haft gode muligheder
46:28for at hævde sig.
46:31Hvor mange køer
46:32de havde,
46:33hvor meget jord
46:34de ejede,
46:35vi ved det ikke.
46:37Men vi kender
46:37deres grave,
46:38hvor disse
46:38bundekrige og familier
46:40jordfestede
46:41deres døde
46:42med al den
46:43efterstribelsesværdige
46:44rigdom,
46:45der fortæller
46:45en ting.
46:47At lykken var
46:48at kunne leve
46:49som en romer,
46:51blive taget for en romer,
46:53uden at være det.
46:56Det var vel ikke mindst
46:57disse ambitioner,
46:58der efter århundreders fred
47:00skulle eksplodere
47:01i nye sammenstød,
47:03de germanske
47:03stammers stormløb
47:05mod rom.
47:05Arkeologerne klager over,
47:22at denne periode,
47:23den germanske jernalder,
47:25er fattig på fund,
47:27men den er faktisk
47:28rig på guld,
47:30vældige mængder
47:31af guldsager,
47:32og vel trods alt
47:33kun en brøgdel af,
47:35hvad der var engang.
47:37De fleste guldsager
47:38er støbt og smidt
47:40derhjemme,
47:41og det gælder
47:41ikke mindst
47:42de utallige
47:43brakteater,
47:45små hængesmykker
47:46og en slags
47:47amuletter.
47:50Vi har lov at tro,
47:51at vi nu kan tillade os
47:53at festne
47:54nogle få navne
47:55til motiverne.
47:57Rytteren med fuglene
47:59må vel være
48:00gudehøvdingen Odin.
48:03Ingen fund
48:16har vel opnået
48:17en berømmelse
48:17som guldhornene
48:19fra Gallehus
48:20i Sønderjylland.
48:21Jeg skal ikke forsøge
48:22at bilde nogen
48:23af de originale guldhorn,
48:24for som vist nok
48:25alle ved,
48:26så er de for længst gået
48:27al guldets gang.
48:29Hvad vi har i dag
48:30er kun kopier
48:31eller rettere
48:32rekonstruktioner.
48:33Ingen danske oldfund
48:35er blevet mere
48:37og grundiger
48:38og fortolket
48:39end guldhornene.
48:40Det drejer sig navnligt
48:41om disse
48:41ganske gådefulde
48:43figurer,
48:44som er gengivet
48:45på hornenes sider.
48:47Dette vil jeg
48:48i midlertid
48:49lade ligge
48:50og i stedet
48:51holde mig til
48:52to forhold
48:53vedrørende
48:54disse guldhorn,
48:55der i mine øjne
48:55gør dem særlig interessante.
48:57Det ene er,
48:57at det såkaldte
48:58lille guldhorn
48:59er forsynet med
49:00en rune,
49:01en skrift
49:01om mundingsranden,
49:03at der står
49:04ek
49:05levagastir
49:06holtinger
49:07hornu
49:09tavido,
49:10hvilket betyder
49:10jeg,
49:11lægest
49:12fra holt
49:13eller søn af holt,
49:14gjorde hornet.
49:16Sprogforskerne
49:17fortæller os,
49:18at dette er dansk.
49:20Dansk er
49:20en dialekt
49:22af germansk
49:23eller gotonsk,
49:24men sprogforskerne
49:25forsikrer,
49:25at man allerede
49:26på dette tidspunkt
49:27kan skælne
49:28mellem det sprog,
49:29som er blevet talt
49:30i Danmark
49:30eller i hvert fald
49:31i Jylland,
49:32og så syd
49:33for den gamle
49:34folkegrænse.
49:38Og denne lægest
49:39fra holt
49:41eller holts søn,
49:42ja, han er
49:42den første
49:44navngivende dansker,
49:45der direkte
49:46taler til os.
49:48Det andet forhold,
49:49det er
49:49den enorme mængde
49:51guld,
49:51som disse horn
49:52især og
49:53andre guldfund
49:54repræsenterer.
49:55Hvor kom det fra?
49:56det kom uden tvivl
49:58ned fra romeriet.
49:59Vi befinder os her
50:00i det, man kalder
50:01den germanske
50:03jernalder
50:03eller folkevandringstiden,
50:05da hierulerne,
50:07visigoderne,
50:08ostrogoderne,
50:09hvad det ellers hed,
50:09alle disse germanske folk
50:11prejset løs
50:12mod det romerske
50:13riges grænser.
50:14Under tiden
50:15blev de købt væk
50:16med tributer,
50:17det var kostbart,
50:18under tiden
50:18lå de sig værget
50:19som lejesoldater
50:21i den til den romerske her,
50:23og under tiden
50:24gik de amok
50:25og plønrede,
50:26og på den ene
50:27eller den anden
50:27eller den tredje måde,
50:28så fossede guldet ud
50:30af romeriet
50:30og nordpå
50:31til de germanske
50:33stammer heroppe.
50:36Hvad disse guldmængder
50:37repræsenterer,
50:38er derfor ikke
50:39egentlig velstand.
50:41De repræsenterer
50:42krig.
50:43Altiden er vist nok
50:49det afsnit af vores historie,
50:51hvor der oftest kan meldes
50:52om nye
50:52og væsentlige
50:54videnskabelige landvendinger.
50:56Og naturligvis
50:57takket ved arkeologien.
51:00Der graves blandt andet
51:01i Ildrup Ådal
51:02i nærheden af Skanderborg,
51:04ved siden af
51:05den jyske motorvej.
51:07Ja, man begyndte faktisk
51:08at grave her
51:09for mere end 30 år siden,
51:10og man er stadig ikke færdig.
51:15Det drejer sig om
51:16et såkaldt
51:17våbenofferfund.
51:18Enorme dynger
51:19af ødelagte våben,
51:21som efter sejrige slag
51:23er blevet kastet ud
51:23i moser og søer,
51:25tydeligvis som en tak
51:27til krigens sultne guder.
51:40og er blevet kastet ud
51:58Fundet ved Illerup er kun et blandt flere.
52:19Alene i Jylland har man gjort en halsnæs lignende fund med ejsbøller, nydam, som de vel mest berømte.
52:25Dertil kommer yderligere en halsnæs på øerne.
52:31Fundet i Illerup Aådal skriver sig fra tiden mellem 200 og 400 efter Kristus, eller yngre romerske jernalder, som man kalder det.
52:42Men en del af disse våben er forfundet også betydeligt yngre op fra tiden omkring 600 til 700.
52:49Hvad er det for krige, de fortæller om?
52:51Ja, egentlige historiske efterretninger har vi ikke.
52:55Men der er der en enkelt oplysning, som vi får hos to østromerske historikere, eller kronikesskrivere, Jordanes og Prokopios hedder de,
53:04som fortæller, at der var en stamme kaldet Danerne, der kom fra Sverige og underlagde sig et land,
53:12i det de borde jo et andet folk, som hed Herulerne, og mere siges der i grunden ikke.
53:17Kan vi sætte denne oplysning i forbindelse med i hvert fald nogle af disse våbenoffere?
53:25Ja, nu er Jordanes og Prokopios som sagt østromere, og det vil sige, at de befandt sig langt fra åstedet.
53:32Men de oplyser dog, at dette folk hed Danerne.
53:35Og eftersom vores land jo nu engang hedder Danmark, så kan dette vel ikke være en helt tilfældig oplysning.
53:43I midlertid, dersom der har fundet kampe mellem Danere og Heruler afsted,
53:48så kan det kun være en enkelt fase af de kampe, der har fundet sted her i landet.
53:52Og det har nu nok ikke været sådan, at Danerne har været i stand til ligefrem at bortjage Herulerne.
53:56Vi må snakke opfatte det sådan, at disse Danere har været en stamme, en krigerstamme, der har slået sig ned,
54:03måske som en herskende stamme i området.
54:07Og i øvrigt kan vi sige, at våbenofferne viser, at romerne ikke havde ganske uret, når de kaldte germanerne for krigerske.
54:15Der har været tale om en stedsevarende, en permanent krigstilstand.
54:21Men der var åbenbart en slags udvikling i denne permanente krig.
54:26Hvis man gennemgår våbenfundene, vil man konstatere, at de ældre gennemgående var ret små.
54:33Afspejlet små hæger, måske på en 20-30 mand, jeg har nær sagt et kompani.
54:39Men efterhånden, som var 100'erne går, og vi kom op omkring 400 efter Kristus,
54:44altså for den tid, hvor Illerupfunden er fra, var det næppe ualmindeligt med hæger på en 200-300 mand.
54:52Det var altså ikke længere bare krigen mellem Ballerup og Ledøje, havde nær sagt,
54:56på den anden side, det er heller endnu ikke så storslåede hæger, som dem, man møder senere i vikingetiden.
55:05Ikke desto mindre begynder vi nu, ligesom at skæmte omridset af en politisk historie.
55:10Omkring 700 kom den frankiske missionær Villibort, som omvendte friseren til kristendommen,
55:19for også at gøre et fremstød blandt, som det hed, de vilde danere.
55:22Og han mødte en konge, Ongendus hedder han på latin, og det kan godt være, det er det gode danske navn Angantyr.
55:30Denne konge afviste i midlertid at lade sig kristne.
55:34Mere fortælles der ikke.
55:36Men hvem var så denne Ongendus eller Angantyr?
55:39Formentlig en stor krigsherre, sikkert et sted i det sydlige Jylland.
55:46Som sagt, vi begynder her i jernalderens sidste århundrede at skæmte omridset af en politisk historie.
55:55Vi kender sproget, det var dansk.
55:57Vi har dette folkenavn, Danerne, fra omkring 500.
56:01Vi har våbenoffrene, der fortæller om krige.
56:06Om stadig stærkere magtkoncentrationer.
56:11Og som bekræfter, at romerne ikke havde ganske uret, når de sagde, at germanerne var meget krigske.
56:22Der havde boet mennesker her i mere end 10.000 år.
56:27Men det var ikke noget Danmark.
56:30Ikke nogen stat endnu.
56:32Danmark i vortidsforstand begynder med vikingerne for 1.000, ja, man bør måske ordentligt sige, for kun 1.000 år siden.
56:43Afstanden kan synes meget kort, men det er unægteligt også 1.000 indholdsrige år.
56:50Det er en stedet af, men det er en stedet af.
57:20Danske tekster af Nicolai Winther
57:50Tak fordi som for nu er en stedet af Nicolai Winther
Comments