- 8 months ago
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Category
đș
TVTranscript
00:00To be continued...
00:30Good morning.
00:32Eric is here to get the clear.
00:35Good.
00:36Is it not your name?
00:38Me?
00:43Shit, I'm not sure.
00:45It's not my name.
00:47It's not my name.
00:53Okay, it's mine.
00:56Are you taking it?
00:58Yes, I've taken it two times.
01:00Okay.
01:01I'm feeling it, if you're sending it to someone.
01:03Is it Salim?
01:06It's not Bo, right?
01:08I don't know.
01:09Have you said something?
01:10No, I don't know how to say it.
01:15There...
01:17There's also another possibility.
01:21I can't.
01:23You always say it at start.
01:25Oh God, I have a little child.
01:28Mit little child.
01:30And so you think,
01:31that's what you can do without a man.
01:33It's just so happy.
01:35It's just so happy.
01:37But you know what, Eric?
01:38So really isn't it.
01:40And...
01:41what?
01:45Oh.
01:46Oh.
01:47Look at me.
01:49I'm not afraid of saying...
01:50I know you, Ryan.
01:52It's just so happy.
01:53But you know what I want.
01:54Let me know you.
01:55Oh.
01:56Oh, God.
01:57Oh.
01:58Oh.
01:59Oh God.
02:01Oh, God.
02:03Oh, God.
02:04Oh, God.
02:05Oh, God.
02:06Oh, God.
02:07I'm going to die.
02:09I'm going to die.
02:13I'm going to die.
02:16I'm going to die.
02:18I'm going to die.
02:30Hi.
02:32Are you getting money?
02:34No, I'm not so sulted.
02:37I'd like to tell you something I could tell you.
02:41Okay.
02:50What would you say?
02:54I'd like to say, that it's fine with us.
02:57What do you mean?
03:00Mellem dig og mig, og dig og Selim?
03:04Du er meget gladere endnu.
03:08Ja.
03:09Og jeg ved, at det, der skete mellem dig og mig, var det rigtige.
03:16Men det er mĂŠrkeligt.
03:19For det er som om jeg stadigvĂŠk elsker dig.
03:21Bo, lad vĂŠre med at sige det.
03:23Det er som om, der kan komme noget forkert ind mellem os.
03:26Det er jeg bare enormt glad for.
03:28Og det skal du da ogsÄ vÊre glad for.
03:30Ja.
03:33Og sÄ hÄber jeg bare, at vi kan have det sÄdan her altid.
03:36Det kan da ogsÄ godt vÊre, at vi ikke kan det, ikke?
03:38Men det kan vi da.
03:40Men jeg kan jo mĂŠrke, at du er lykkelig med Selim.
03:42Det vigtigste mÄ da vÊre at vÊre lykkelig.
03:45Ikke?
03:47Ja.
03:49Hvad med gry?
03:51Har de fundet ud af noget?
03:54Jeg tror, de gĂžr, hvad de kan.
03:57Men hvis ikke temperaturen snart falder, sÄ...
04:01Man skal nok klare det.
04:03Tror du?
04:04Ja.
04:14Hej sÄ.
04:16Hej.
04:19Hej.
04:24Hej, det er lige vĂŠrd.
04:26Jeg er lige vÊrd at tage tÞj pÄ.
04:40Hvad er der, vejen?
04:42Ikke noget.
04:46Kan du vĂŠre der galt?
04:48Ikke noget.
04:49Jeg er bare lidt trĂŠt.
04:55Kom nu.
04:57Hvad tĂžmmer det?
04:58Der er ikke noget.
04:59Jeg er bare lidt trĂŠt.
05:05Du ved jo godt, at jeg elsker dig, ikke?
05:08GĂžr du?
05:10Ja.
05:12Rigtig meget.
05:15Kan du gĂžre det altid lige meget, hvad der sker?
05:17Altid.
05:19Ja, det er jo sammen med dig.
05:20Jeg vil giftes med dig.
05:24Har jeg bĂžrn med mig?
05:28Ja.
05:30Ja, ja.
05:31Det lyder virkelig overbevĂŠgende.
05:41Jamen altsÄ.
05:43AltsÄ, selvfÞlgelig skal vi have bÞrn, ikke?
05:46Men bare ikke nu.
05:49Ja, det er det, jeg mente.
05:52Ja.
06:04Det er det der ekspeditionsske.
06:06Det er det, min oljemor, hun ogsÄ nÊvner i sine rindringer.
06:16Et korte mĂžde med Emil havde vĂŠret nedskabeligt.
06:35Jeg tror ikke engang, han sÄ mig pÄ karen, da Carstens ekspedition stÊvnede ud.
06:39Jeg sÄ aldrig Emil Jensen igen.
06:41To mÄneder efter fik jeg vidthed for det, jeg hele tiden havde anet.
06:45Han havde gjort mig med barn.
06:47Jeg skal lige spĂžrge dig noget.
06:54Ă
h, jeg skal lige spĂžrge dig om noget.
07:08Du er stadigvÊk sikker pÄ, at hun ikke har vÊret ud af landet i den senere tid.
07:12Ja, fuldstĂŠndig.
07:13Jeg kan forstÄ, at I bor i et pÄfÊllesskab.
07:15Nej, det er kollektiv.
07:17Ja.
07:17Jeg synes bare, det er sÄdan en temmelig uforklarende, at hun har fÄet gulfeber.
07:22Kan der vÊre nogen i hendes omgangskreds, der kan have pÄfÞrt hendes sygdom?
07:27AltsĂ„, jeg tĂŠnker specielt pĂ„, hvis de har vĂŠret i Ăst-Vest, Afrika eller Sydamerika.
07:34Men det tror jeg ikke.
07:35Ja, okay.
07:42AltsÄ, de to ting, ikke?
07:43De har ikke noget med hinanden at gĂžre.
07:45Hvorfor passer alting sÄ hele tiden sammen med dengang?
07:48Det er bare et tilfĂŠlde, Rikke. Du kan ikke sammenligne det.
07:51Hun fik barnet.
07:53Ja, men det var noget andet dengang, Rikke.
07:55Det er 100 Är siden. Nu mÄ du sgu lige tÊnke dig om.
07:59Jo, men altsÄ, hvis hun ikke havde fÄet det barn, sÄ havde jeg jo ikke eksisteret.
08:03Kan du ikke se det?
08:04Jo, men sÄ nu synes du ikke, du kan tillade dig ikke at fÄ et barn, fordi sÄ kan det sidde om 100 Är og vÊre skidsur over ikke at eksistere.
08:11MĂ„ske.
08:12Du mÄ da lige tale med drengene om det.
08:18Det er underligt at tĂŠnke sig, at min oljefar har, han har beskrevet det samme i sin dagbog.
08:31PrĂžv at hĂžre.
08:3217. juni 1906.
08:37Esperanza er afsejlet fra KĂžbenhavn kl. 14.00.
08:40Jeg spejtede efter Regine pÄ kÞjen, men fik fÞrste Þje pÄ hende, vi havde lagt frem.
08:45Jeg vinkede, men hun sÄ mig ikke.
08:49Ak, du kÊre sÞde Regine, og jeg allerede savner dig og tÊnker pÄ hver sekund, vi var sammen.
08:57Vil du vente pÄ mig?
08:57Jeg ved ikke meget om denne ekspedition, kun at vi skal nordpÄ.
09:03Det endelige mÄl har man holdt hemmeligt for os.
09:06Men denne dagbog vil jeg tilegne dig, Regine.
09:09Du skal vide, at du altid vil vĂŠre mine tanker, indtil vi ses igen.
09:142. august 1906.
09:19KĂŠre Regine, hvor lĂŠnge vil det vare, fĂžr jeg igen kan holde dig i mine arme?
09:25Vi blev i dag orienteret om, at mÄlet for ekspeditionen ikke er GrÞnland, og kursen er nu lagt sydover.
09:32Det gav anledningen til en del uro.
09:34PÄ besÊtningsvejene krÊvede jeg en orientering fra professor Carstens om det egentlige mÄl for ekspeditionen.
09:40Men det blev man nĂŠgtet af Johan Hermann Krieger, der nu Ă„benbart er den egentlige lederekspeditionen.
09:47Kursen er forelĂžbig sat mod Madea.
09:50Men hvorhen fÊrden gÄr derfra, ved vi ikke.
09:53Professor Carstens og hans sekretÊr viser sig ikke pÄ dÊkket.
09:57Den manglende orientering har skabt dÄrlig stemning blandt mandskabet.
10:10Ammen din lille indre ven, har du ham hjemme?
10:13NĂŠ.
10:17Godmorgen.
10:18Har du ud af min lejlighed?
10:21Jeg vil have mine dokumenter tilbage.
10:23Hvad for nogle dokumenter? Jeg aner ikke, hvad du snakker om.
10:27Jeg vil have mine dokumenter igen.
10:29Og jeg mÄ ogsÄ hellere fÄ kassen.
10:31For I aner til synen af overhovedet ikke, hvad det er, der er gang i jer.
10:34Har du vĂŠret nede og se tillid?
10:37Er jeg sidst, vi var dernede?
10:38Jeg er sikker pÄ, at hun havde ti fingre.
10:40Nu synes jeg, at der mangler en.
10:43Men jeg ved jo aldrig, hvor sÄ en finger kan dukke op.
10:48Okay.
10:49Ha' en god dag.
10:5529. august 1906.
10:59KĂŠre Regina, alle ombord har en fornemmelse af, at der er noget uhyggeligt, der er i vente.
11:04Pastor Lundholm holdt en prÊdiken pÄ dÊkket for mandskabet, hvor han tog udgangspunkt i Paulus.
11:10Kun de sÊrligt udvalgte vil fÄ plads i Guds himmerige.
11:15Vi er blandt de udvalgte.
11:17Men hvorfor er vi sĂŠrligt udvalgt?
11:20Vi ligger nu ud for Madeira, men krigere har nÊgtet mandskabet tilladelse til at gÄ i land.
11:25Senere forlod Kriger og Carstens skibet, og sammen med styrmand Karl RÞnne sneer mig i land for at fÞlge dem i hÄb om at finde ud af, hvad der foregÄr.
11:35De forsvandt ind i en bygning, hvorfra de senere kom ud igen, transporterende en stor kasse, der nu er ombord, og stued vĂŠk i lasten.
11:43I morgen tidlig afgÄr vi med kurs stiksÞd.
11:4816. september 1906
12:55SkĂžd han mod os og ramte vores kok i brystet.
12:59Manden udÄndede nÊsten pÄ stedet.
13:03Pastor Lundholm forrettede en kort hĂžjtidelighed.
13:05Hej.
13:13Hej, hvordan gik det?
13:14Hvad?
13:15Hvordan gik det?
13:17Jamen, hun er bevidstlÞs til mest af tiden, sÄ...
13:22Er der ikke noget, de kan gĂžre?
13:25De kan ikke forstÄ, hvordan hun har fÄet gulfeber.
13:28Men der er der ikke nogen af os, der har vĂŠret i Sydamerika, vel?
13:30Eller i Afrika?
13:31Ikke mig.
13:32Bo, sagde hun noget om ham i Sydamerika?
13:39NĂŠ.
13:40Nej.
13:42Bo, ven lige lidt.
13:44Jeg skal lige tale med dig.
13:47Hvad? Er der noget, Kjeld?
13:48Jeg skal bare lige tale med dig og Selin.
13:51Ja.
13:53Kom her.
13:53Ja.
13:57RÞd til engang. Er det ikke sÄ meget?
13:59Jeg tror, det er et dum mand, Boshemi.
14:01Ja.
14:01Ja.
14:02Ja.
14:05Okay.
14:05Det er sÄdan, at jeg er blevet gravid.
14:14Gravid? Hvordan?
14:16Ja, hvordan tror du?
14:24Jamen, det der prafuldrer i.
14:26Er du sikker?
14:28Ja.
14:28DesvĂŠrre er jeg fuldstĂŠndig sikker.
14:31DesvĂŠrre?
14:32Hvad mener du med desvĂŠrre?
14:33Vil du ikke have et barn?
14:34Jo, altsÄ nej.
14:36Jo, men det er ligesom ikke mig, der drejer sig om.
14:39Ja.
14:39SĂ„ hvad mener du egentlig?
14:42AltsÄ, jeg ved ikke, hvem der er faren.
14:47NĂ„.
14:48NÄ, forstÄr du ikke, hvad jeg siger?
14:50AltsÄ, jeg har jo ikke ligget boldet med hele kollektivet, sÄ det mÄ jo ligesom vÊre en af jer to.
14:53Men siden du fortÊller os det, sÄ er det vel fordi, du vil have det?
15:02Ja.
15:03NĂ„.
15:05Men betyder det sÄ noget?
15:07Hvad mener du?
15:08Betyder det noget, hvem er os der, far?
15:10Er det ikke lidt langt ud?
15:11PrĂžv at hĂžre her.
15:12AltsÄ, vi bor her, som om vi var en stor familie, ikke?
15:15AltsÄ, ligesom det, vi har gjort lang tid endnu, ikke?
15:18Og jeg mener, det er ligegyldigt, om det er dit barn eller om det er mit barn, ikke?
15:21Ej, bo, det er jo ikke nogen hippiekoloni, det her, hvad?
15:24Det er et bofĂŠllesskab, ikke?
15:26Et bofÊllesskab, der er ved at gÄ i oplÞsning.
15:29Undskyld mig, om jeg troede, du var kollektiv, ikke?
15:30Ja, men jeg synes bare, at I skulle vide, at jeg ved ikke, hvem det er, der er faren.
15:38NĂ„ ja.
15:40Ja.
15:43Ved, ved dÄ.
15:45Hvad er jeg?
15:46Jeg har et problem, sÄ det skal vi lÞse.
15:49Lad os nu tage det roligt.
15:51Se, jeg kan slet ikke forholde mig til det her.
15:53Det gĂžr ikke andet, end jeg bare siger det ĂŠrligt, som det er.
15:55Jamen, det synes jeg ogsÄ er fint.
15:56Man kan ikke gĂžre andet i den situation herinde.
15:57Om lige mÄneder.
16:01Men altsÄ, mÄske er det dig, Salima, ikke?
16:03Jeg ville jo Ăžnske, det var dig.
16:05SÄ undskyld pÄ.
16:06Jamen, det er ogsÄ okay.
16:09Ja, det er okay.
16:193. december 1906.
16:23KĂŠre Regine.
16:24Vi er nu nÄet til Vedelhavet ved Vestantarktis.
16:28Der er endnu Ă„bent vand mellem de store isbjerger, men det krĂŠver stor manĂžvredygtighed af vores styrmand Karl RĂžgne.
16:35Det er ikke betrykkende, at han siden vores ophold pÄ Madeira har vÊret svÊrt utilpas med jÊvnlige feberanfald.
16:41Den nye kok, som blev hyret under opholdet pÄ Valfangerstationen pÄ Sydgeorgien, har ikke meget begreb om mad og lavning.
16:50I hvert fald ikke som vi hvide mennesker er vant til.
16:53Han er fra Indien og er ikke meget for at berette om sine tidligere meritter som sĂžmand.
16:57Mandskabet krÊvede, at professor Carstens forlovede blev sat i land pÄ stationen.
17:04Men krigere truede os igen til at makke ret.
17:07Pastor Lundholm, der tydeligvis ikke er vant til sÄ lang en sÞrejse, viser sig ikke mere pÄ dÊkket.
17:1322. januar 1907.
17:20KĂŠre Regine, igen er vores ekspedition blevet ramt af en uhyggelig begivenhed.
17:26Pastor Lundholm er dĂžd under mystiske omstĂŠndigheder.
17:30Ud pÄ natten hÞrte vi kvindeskrig.
17:32Derefter voldsomt tumult fra Kahytten.
17:34Kort efter et skud, og alt blev stille.
17:38Senere pÄ natten observerede vagten, at krigere og Carsten slÊbte en indsvÞbt genstand op pÄ det bagerste dÊk og lÄ den glide over bord.
17:46NÊste morgen meddelte krigere os, at pastor Lundholm var dÞd efter fÄ dages voldsomme feber.
17:52For at undgÄ smittefarver, han blev kastet over bord umiddelbart efter, at dÞden var indtrÄdt.
17:57Men ingen forklaring pÄ skrigene eller skuddet.
18:01Hvorom alting er, er flere af besĂŠtningen, heriblandt jer selv, angrebet af let feber.
18:07Styrmand Karl RĂžnne er i bedring, og han kan undvĂŠres forlĂžbig, i det vi her til morgen er skruet uhjĂŠlpeligt fast i isen.
18:15Vi er drevet ud af kurs, og befinder os nu 77. sydlig bredde og 35. Ăžstlig lĂŠngde.
18:22Det er temmelig langt fra det sted, hvor jeg har forstÄet, at vi skal gÄ i land.
18:25Det er jegant.
18:27Det er det, der er en del bruglige lukkende.
18:28Det er det, der er en del bruglige lukkende.
18:29Det er det, der er en del bruglige lukkende lukkende.
18:31Det er ogsÄ en del bruglige lukkende lukkende.
18:31Ja.
18:32Mo, hos Bofanskende.
18:33Men det er alle krigelige lukkende.
18:34Ja?
18:34Ja?
18:34Ja?
18:35Ja?
18:40Mo.
18:44Nu er der?
18:45Ja?
18:46Ja?
18:46Ja?
18:47Jeg mÄ i lÞpe at tale at tale hente det der bÄnd hos René.
18:51Jeg skal tale hent og hente bÄnden hos René.
18:53What?
18:55I love you, my friend.
18:57Yeah, I love you.
18:59I can't say it to Rikke.
19:01I love you.
19:03Love you, Beau.
19:05Yeah, I love you.
19:07I'll take the ball from you, René.
19:11Are you okay?
19:17Okay.
19:19RÞd, blÄ, gul, grÞn, violet, orange.
19:23Og det her.
19:25Knapper. Men I ved ikke, hvad det betyder, det her.
19:27MĂ„ske har noget med det her at gĂžre.
19:31Vil du ikke finde noget pÄ det her Thule-selskab, som er omtaget i papiret?
19:45Der er kommet noget. Thule-selskab.
19:49Der er nÄd her.
20:19Der er nÄd.
20:21Hallo?
20:23Ideen om, at der i det arktiske omrÄde skulle forekomme en sÊrlig kraft, gÄr tilbage til det 4. Ärhundrede, hvor den grÊske opdagelsesrejserne, Pythes fra Massalia, beretter, at der seks dages sejlads nord for Britannien ligger et lande kÊre Thule, hvor en ukendt kraft med mellomrum udsender voldsomt lys over himlen.
20:45Hallo?
20:47Rene?
20:49Rene?
20:51Rene?
20:53Rene?
20:55Rene?
20:57Rene?
20:59Rene?
21:01Rene?
21:03Rene?
21:05Rene?
21:07Rene?
21:09Rene?
21:11Rene?
21:13Rene?
21:15Man antog, at dette fĂŠnomen gav en sĂŠrlig styrke til de menneske, der ifĂžlge beretningerne skulle leve der.
21:21IfÞlge Pythes' optegnelse skulle disse menneske, som blev kaldt ThulebÄerne, de skulle vÊre hÞje og lyse og kunne blive flere hundrede Är gamle.
21:31Let's do it together.
22:01Tulleselskabet dyrker stadig teorien om en sĂŠrlig sten med en kraft, der kan forlĂŠnge livet.
22:11En teori, der bl.a. tidligere vagt interesse i visse nazistiske kredse, der sÄ Tulleselskabet som mulig forfadere til en oprindelig ren arsgrÊs.
22:31Det der selskab, det burde jo eksistere lĂŠngere.
22:39Jamen, officielt gĂžr det heller ikke.
22:42Men hvem ved, om der er nogen, der holder den i gang, eller?
22:46KĂžr den videre.
22:51Velkommen til telefonsvaren.
22:53Indtaling neddeles efter kl. 2.
22:56Ja, det er pÄ.
22:57Ja, det er pÄ.
23:00RÞgh, jeg stÄr nede hos René, ikke?
23:04Jeg har fundet bĂžnder, men det er sĂžde eller alt.
23:06Til gengÊld ikke, sÄ har jeg fundet et dÄr.
23:09Jeg tror sgu, vi ved, hvordan det hele er sammen.
23:14Men vi siger som lidt, ikke?
23:272. februar 1907.
23:32KĂŠre Regine, tilgiv, at omstĂŠndighederne nu gĂžr, at der kun skriver til dig med mellemrum.
23:39Efter vi havde siddet fast i isen i flere uger, kom vi igen pÄ Äbent vand, og er nu tÊt pÄ Fygners barriere.
23:45Her beordrede krigere en mindre gruppe med professor Carstens, dennes forlovede, styrmand Carl RĂžgner og mig selv, til at begive os med hundesleder ind over isen.
23:56Jeg forsÞgte at undslÄ, men krigere var ubenhÞrlige.
24:00MÄlet er at finde en bestemt slags sten, der skulle befinde sig i dette omrÄde.
24:045. februar. Vi har nu sĂžgt lĂŠngere og lĂŠngere ind.
24:14Vores madrationer er slÄet op, og i gÄr besluttede krigere at skyde en af hundene.
24:20KĂždet smager modbydeligt, men sulten er vĂŠrre.
24:23RÞgner og jeg har foreslÄet, at vi tager tilbage til Esperanza og sÄ planlÊgger en ny tur, men det vil krigere under ingen omstÊndighed at gÄ med til.
24:31Han virker som besat af en djĂŠvel.
24:34Jeg ved ikke, om jeg overlever meget lĂŠngere.
24:37Kulden er frygtelig, RÞgner har igen fÄet kraftig feber.
24:40Han krigere viser ingen noget.
24:47Rikke, hvis vi alle sammen har en eller anden forbindelse til de folk, siger ham ind, der er sÄ ikke noget?
24:52Jo, sÄ lige.
24:55Tak. Har du spurgt om hans familie?
24:58NĂŠh, jeg gider heller ikke at snakke med ham.
25:00Rikke, nu mÄ du lige lade ham falde lidt ned.
25:02AltsÄ, det er jo heller ikke nemt for ham, sÄdan lige at skulle vÊre far til et barn, der mÄske ikke er hans eget.
25:07Nej, men altsÄ, jeg ved ikke, hvad jeg skal gÞre.
25:08Hvad er det, der er sÄ?
25:38At jeg har foretaget vores beregninger af kursen nÞjagtigt efter de kort, jeg har fÄet forelagt.
25:44Stenen skulle vĂŠre tĂŠt ved 81. sydlige bredde og 22. Ăžstlige lĂŠngde.
25:49Carstens mente, at vi burde tage tilbage til skibet, men krigere ville ikke give op.
25:55Lidt over middag observerede RĂžgner et svagt grĂžnligt skĂŠr omkring fem mil fra vores position.
26:01Under svÊre anstrengelser nÄede vi frem til omrÄdet.
26:03Under krigers ledelse gravede vi her og der, og det var Carstens selv, der ramte stenen, der konstant udsender et svagt grĂžnligt lys.
26:13Med stort besvÊr fik vi den gravet fri og anbragt i en kasse pÄ slÊden.
26:17Vi har slÄet en hund mere i hjÊlp, ogsÄ for at give fodere til resten af hundene.
26:23Det gÄr kun langsomt tilbage mod Esperanza.
26:3016. februar.
26:33Her til morgen dĂžde Carl RĂžnne efter voldsomt feberanfald.
26:37Professor Carstens mener, at han er dÞd af gul feber, som han mÄ have pÄdraget sig under opholdet pÄ Madeira.
26:41Vi begravede ham i sneen og fortsatte tilbage mod skibet.
26:55Men de her tegne, de giver ikke noget mening, altsÄ.
26:59Hvad med den der streg rundt om den?
27:01Kunne det ikke vĂŠre noget?
27:02Det ligner bare en tilfĂŠldig indrĂžmning.
27:07Hvad med et landskab af en art?
27:10Kunne det ikke vĂŠre et landskab det her?
27:11Hold on, hold on en sekund.
27:26Det er den.
27:28Det er den samme.
27:29PrÞv at se, om tegnet er pÄ sten.
27:32Om tegnet er pÄ sten?
27:33Ja.
27:37SÄ er det ikke nogen tegn pÄ sten?
27:38SÄ er det ikke nogen tegnet er pÄ sten.
27:41PrĂžv at se, hvad jeg tager her.
27:42Er der nogen farver?
27:44Der er et hul her.
27:46Erik, der er et hul her.
27:47Okay.
27:48Ăjt til her.
27:50Der er flere af dem.
27:57PrĂžv at flytte dig.
28:01PrĂžv at flytte dig.
28:02PrĂžv at flytte dig, hvorfor der sker noget?
28:15Ja, selvfĂžlgelig.
28:17PrĂžv at flytte dig.
28:32Hvad sÄ nu?
28:35PrÞv at tukke pÄ nogle af taserne.
28:37Hvad for nu?
28:37Nogle tegnende.
28:38PrÞv at tukke pÄ nogle tegnende.
28:39Hvad for nu?
28:40Nogle specifte?
28:40I need to think I could buy a pen.
28:54What's that, Mary? Did you see that?
29:10What's that?
29:17Do it again.
29:19Try it again.
29:30Do you remember what you did?
29:32No.
29:40Okay.
30:0415. marts 1907.
30:06KÊreste Regine, jeg har igen fÄet hÄbet tilbage.
30:10Efter vi fik stenen ombord, besluttede Kriger at sprĂŠnge os fri af isen.
30:14Vi protesterede alle, men Kriger tvang sin vilje igen.
30:18Det lykkedes, og vi er nu igen i Ă„bent hav.
30:22Men der foregÄr sÊre ting ombord.
30:25I lang tid har Kriger og Carstens arbejdet i dybeste hemmelighed med stenen,
30:30som vi under svĂŠre lidelser fik tilbage til Esperanza.
30:33Jeg har hĂžrt dem tale om en elixir, som de drikker.
30:37FrÞken Miriam, professorens sÄkaldte sekretÊr, ville ikke drikke den.
30:42Men Kriger tvang hende.
30:44Vi har en del sygdom ombord, og meget af mandskabet fĂžler sig svage.
30:48Men mÄske, elskede Regine, skal vi alligevel mÞdes igen.
30:53Vi ligger snart til i Sydgeorgien, hvor vi kan fÄ ny proviant.
30:57MÄske kan jeg her fÄ mulighed for at sende dig en hilsen.
31:00Lev vel sÄ lÊnge.
31:02Jeg tror bare, de dĂžde alle sammen, eller hvad?
31:08De kan jo ikke vÊre dÞde alle sammen, sÄ er tingene jo ikke kommet hjem.
31:11Vi begynder at ligne os mere og mere.
31:13Thor, jeg vil gĂžre...
31:14Erik, vi har lige siddet og set de her gamle film, ikke?
31:17De er fra den ekspedition.
31:19Vi har siddet og lĂŠst RĂŠkkes Aalfars dagbog til.
31:22Din Aalfar, han var med.
31:24Han blev mĂžrt, og han blev smidt i havet.
31:26De har en forsÞg pÄ at voldtage mere.
31:30Ej, det stÄr der jo ikke direkte.
31:32Ej, men altsÄ, det er da oplagt.
31:34Ja, du har Ă„benbart ejet noget af den gamle Stripe der.
31:37Okay, nu synes jeg ikke ligefrem, jeg tvang mig til det.
31:40Er I Ăžhm...
31:42Vi er blevet kĂŠrester.
31:44Vi er da ikke kĂŠrester?
31:48Jo.
31:52Jeg tror lige, jeg skal ud af noget vand.
31:56What's this?
31:57Undskyld, men jeg synes ikke lige, vi har talt om, vi er blevet kĂŠrester.
32:00Jamen, vi har vĂŠret i seng med hinanden.
32:01AltsÄ, sÄ ved jeg fandme ikke, hvad jeg ville kalde det.
32:03Ja, jeg ville kalde det, vi har vĂŠret i seng med hinanden.
32:05Det er ikke det samme.
32:15NÄ, tror du, du var pÄ arbejde?
32:17Nej.
32:20Rikke, jeg skal snakke med dig.
32:26Ja.
32:33Undskyld, jeg...
32:36Du ved, Daniel blev sÄdan lidt ret forvirret.
32:38Jamen, det forstÄr jeg ogsÄ godt.
32:43Det virkede bare, som om du ikke ville have bĂžrn med mig.
32:46Det er ikke mig, der er faren.
32:53Det er bo.
32:56Hvorfor siger du det?
32:58Fordi jeg kan ikke fÄ bÞrn.
33:02Jeg er steril.
33:03AltsÄ, jeg var omkring 18, ikke?
33:04Og vi skulle jo op i en sommerhus.
33:05Og vi var et par stykker, ikke?
33:06Og vi havde brug for nogle ekstra penge.
33:07Og sÄ sagde min kammerat, at han kendte sÄdan et sted, sÄdan en sÊddonorklinik.
33:10SĂ„ tog vi derop, og vi gjorde, hvad vi skulle gĂžre.
33:12Og vi fik pengene fedt nok.
33:13SÄ nu senere, sÄ fik jeg et brev.
33:14Hvor der stod, at det var en fuser.
33:15Jeg kan ikke fÄ bÞrn.
33:16Jeg kan ikke fÄ bÞrn.
33:4620. marts 1907.
33:56Vi sidder igen fast i isen, og driver nu tilbage mod Ăžst.
34:00Kun Gud kan forklare, hvorfor vi stadig er nogle overlevende ombord.
34:04Som resten af mandskabet har jeg feber.
34:07Nogle har kraftige blĂždninger fra nĂŠse, mund og Ăžre.
34:10Nogle har mistet flere tĂŠnder.
34:12Selv opdagede jeg i morges, at mine negle pÄ to fingre er ved at lÞsne sig.
34:17MÊrkeligt nok er sÄvel krigere som professor Carstens eller fra Miriam ikke blevet ramt af disse symptomer.
34:24Stemningen blandt mandskabet er meget dÄrlig.
34:27Flere fÄr pludselig vredesudbrud, og der opstÄr jÊvnligt slagsmÄl.
34:32Kriger viser sig ikke.
34:3629. marts 1907.
34:40Jeg skriver kun disse fÄ ord med stÞrste besvÊr.
34:44Ved et tilfĂŠlde overhĂžrte jeg et skĂŠnderi mellem Kriger og professor Carstens.
34:49Jeg forstod ikke meget.
34:51Carstens rÄbte, at han ikke Þnskede Majernes gave, hvis de skulle koste andre dÞden.
34:57Jeg er bange for, at han er ved at miste forstanden.
35:01Jeg forstÄr nu, at denne ekspedition fra begyndelsen har vÊret belagt af en forbannelse.
35:09Jeg fornemmer, at dette bliver de sidste ord, jeg fÄr nedfÊldet.
35:13Jeg har besluttet at overgive denne dagbord til professor Carstens med Þnsket om, at den en dag vil nÄ frem til dig, min elskede Regine.
35:23MĂ„ske mĂždes vi i det hensides.
35:27Din for altid.
35:29Emil Jansen.
35:32MĂ„ske mĂždes.
35:35Brille.
35:36Brille.
35:37Brille.
35:38BĂžrde du?
35:40�
35:42Forne.
35:43Trist mig.
35:44Ma i.
35:47...
35:48Ja.
35:51Jeg har blÄst med din hjÞr.
35:52Forne det.
35:55Det.
35:57Det.
35:59When I'm reading you astray
Comments