- 6 weeks ago
I begyndelsen af 1980erne flytter to unge til hver deres storby. I Århus finder Henning endelig det homomiljø, han har sukket efter som teenager i Vestjylland, mens Steve i København forelsker sig stormende i kokken på byens bedste bøssediskotek. Alt tegner lyst for Henning og Steve, da de for første gang hører om en mystisk sygdom, der næsten udelukkende rammer bøsser - en sygdom, der ikke kan behandles.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Category
📺
TVTranscript
00:00Hvad er det, du har tænkt?
00:07Jeg savner at kunne sidde bagved en bil og trykke på speederen.
00:10Jeg savner at kunne hoppe op på en cykel.
00:12Jeg savner den der øjenkontakt.
00:14Jeg kan godt se hækkene. Jeg kan også godt se træerne.
00:17Og så kan jeg jo se en gang imellem, der kommer en tog derud.
00:19Og så er resten det sådan noget miskmask.
00:24Og sådan er det.
00:26Jeg plejer at sige det der med min syn, at det har været prisen for at overleve.
00:32Og det ved jeg godt, sådan er det ikke bare.
00:34Men jeg har det lidt sådan.
00:36At det var så prisen jeg betalede for at overleve.
00:43Da jeg mødte ham, så var det love at first sight, kan man sige.
00:48Jeg havde flyttet til Danmark til at være sammen med ham.
00:51Og så lige pludselig blev han tagt fra mig.
00:53Og jeg havde det som om alting blev tagt fra mig.
00:59Forhåbentlig, men unge mennesker kommer ikke til at opleve det på samme måde, som det var på det tidspunkt.
01:07Det var en slags tsunami, der valgte ud over os.
01:11Der er ingen, der er forventet at miste så mange unge bander på det tidspunkt i ens liv.
01:23Antallet af ny aids patienter herhjemme har aldrig været større.
01:26Hver måned registreres mellem 20 og 30 ny patienter med sygdom i udbrud.
01:31Det er urovækken.
01:35Så kan jeg ikke forvente hjælp fra nogen som helst.
01:37Jeg blev ret hurtigt klar over, at det skulle jeg selv klare det der.
01:43Vi er på dødets holdplads.
01:45Det er, at vi søger lige at leve med en eller anden form for dødsdom hængende overhovedet.
01:57Jeg blev 61. Det var fantastisk i forhold til, at jeg troede, at jeg blev 39.
02:15Og jeg har det sådan, at hver år jeg bliver ældre, så bliver jeg faktisk glad.
02:22Så er det lige herinde.
02:34Og jeg tror måske, at den nederste er helt tilbage til min konfirmation.
02:45Der måtte være et eller andet, hvor jeg kan få øje på mig selv.
02:48Kunne det være min konfirmation, måske?
02:59Hvis jeg kigger tilbage, så har jeg altid følt mig som et forkert barn.
03:03Det var sådan en frygtelig masse billeder.
03:15Jeg er født i en lille vestjysk by, der hedder Tarn.
03:20Og jeg kommer sådan fra en ændre missionsfamilie.
03:24Der var ting, jeg ikke måtte, som de andre måtte, som jeg gerne ville.
03:31Det fik jeg nej til.
03:32Og at jeg blev teenager, ville jeg også gerne på diskotek og forskellige ting.
03:36Og det fik jeg også nej til.
03:39Den livsglæde, der kan være i andre ting, danse og gå til fest og sådan noget, den er jeg jo ikke vokset op med.
03:45Jeg tænkte bare, at jeg ikke passede ind.
03:54Og så på et tidspunkt, der kom en spirende seksualitet, så var det også anderledes, fordi jeg fandt ud af, at jeg ikke var interesseret i pigerne.
04:01Og jeg tænkte også, at det var nok noget, alle teenagere oplevede, at det gik nok over igen.
04:11Fordi jeg var mere interesseret i drengene.
04:18Jeg kendte ikke nogen homoseksuelle. Jeg vidste nok, hvad det var i starten.
04:22Jeg kan huske, at jeg gik på det lokale bibliotek og tænkte, at jeg kunne finde nogle bøger omkring det at være homoseksuel.
04:33Og de havde også nogle få bøger. Jeg turde bare ikke at låne dem af hjem, for jeg var bange for, at bibliotekaren skulle ringe til mine forældre og sige, at jeres søn har lånt sådan en bog.
04:43Så jeg sad nede på biblioteket og læste med bogen inde i en anden bog, fordi så kunne jeg altid skjule, hvis der kom nogen.
04:49Så jeg gik vel sådan lidt, jeg gik voldsomt alene med det.
04:55Der var jo ikke nogen positive rollemodeller overhovedet i samfundet.
04:58Undertrykkelsen og bagtagelsen og tilsværtningen, latterliggørelsen var, som den var.
05:07I Sundhedsstyrelsen og WHO's klassifikation over sygdommen, der stod jo, at man som homoseksuel var neurotisk og personlighedsforstyrret.
05:16Selv i 70'erne kunne man ikke engang danse, altså på et offentligt sted, altså uden at kunne blive anholdt og smidt ud for det.
05:25Ude midt på dansegulvet, der stopper de her to fyre op og begynder at stå og kysse og kramme hinanden midt på dansegulvet.
05:31Og det var jo ikke sådan lige i sagen.
05:35Og der kom udsmideren inde på dansegulvet, og han var altså virkelig en kæmpestor fyr.
05:40Han tog fat i en af bøsserne der, og bar ham sådan over mod væggen og knaldede ham op mod væggen, så han slog baghulet.
05:48Han slog hul i nakken, og der lov han så at flyde der på gulvet, så tog han den næste også og knaldede ham op mod væggen.
05:57Og det betød jo for eksempel også sådan en som mig, som stadig var bøsseaktivist i 70'erne, at jeg holdt mig i skabet.
06:03Altså indtil omkring præcis der 1980.
06:05Hvordan er din egen personlige holdning til bøsser?
06:11Den skal nok være lidt forsigtig med at fremkomme med her, da den nok kan, hvad skal man sige, blive misbrugt.
06:18Den kommer sådan set heller ikke sagen ved som sådan jo.
06:22Vi vil gerne opfordre alle til mere åbenhed med hensyn til deres seksualliv.
06:27Denne opfordring skal især rettes til kendte politikere og kulturpersonligheder, som vi alle ved er bøsser.
06:35Hvis de ærligt og redeligt vil vedkende sig deres seksualliv, vil de fungere som gode eksempler for en åbenhed, som vil komme alle seksuelt undertrykte til gode.
06:48Der var organisationer, der kæmpede bøsser og lesbiske sag på en god måde.
06:55Selvfølgelig i starten fra Stonewall i New York, hvor bøsserne gik til modværve mod politiets angreb og arrestationer.
07:05Det var jo rent chikale. Der var store kampe mod politiet.
07:13Det gav jo så gnisten til en frigørelse, som jo også ramte Danmark.
07:18Nu skulle vi altså til at nyde frugten af alt det hårde og bidre arbejde, der var blevet gjort, for at nu skulle vi også have et godt liv og nyde os selv af vores seksliv og være stolte.
07:36og finde vores ben i en ny verden, hvor homoseksualitet var anerkendt og velset.
07:55Jeg elsker livet. Jeg synes ikke, der er noget mere spændende end sjovt, at ligesom give mig selv en mask på,
08:17ligge en ordentlig tyk læge make-up, nogle vilde kostymer og stå på en scene og underhold for.
08:24Det kan jeg lige.
08:34Jeg har altid været en slags skuespiller, også som barn.
08:39Jeg er faktisk født i Yorkshire i Nord-England.
08:43Jeg lavede på en meget tidlig alder at lave teaterstyk og bruge mine søskende i dette teaterstyk.
08:52Og fordi jeg var den ældste og jeg kunne lide, så det var op til mig og min mor at lave kostymer og scenografi til vores lille teaterstyk.
09:02Og så flyttede jeg til London, hvor jeg startede at lave dragshow.
09:12Og så, dem der er madame Arthur, de var på færd, og de kom på den natklub, hvor jeg optråd.
09:28Og jeg var interesseret, at jeg kom til København.
09:32Så fik jeg en første omgang, en måned på Madama Arthur i København.
09:38i starten af 1981.
09:41Det var en meget spørsmålstig. Det var meget velår og speil, eller røgfarbe speil.
09:59Og der var meget lav til loft, kan jeg huske. Jeg havde problemer med parokker.
10:15og jeg satte, og jeg havde højhæl sko på.
10:25Der kunne være vild gang i den. Ude på toilettene og på gangene.
10:39Det var vildt. Det kunne være vildt. Det har jeg oplevet.
10:45Så mennesker var meget bremsfri. Der var ikke noget at tænke over.
10:57Og så blev jeg forelsket i kokken på Madama Arthur.
11:09Han blev kaldt Shanna, fordi hans rigtig navn er Ole Lucien.
11:19Og da han var lille, hans søskende kunne ikke sige Lucien.
11:25Så de kaldte ham Shanna. Så jeg kaldte ham Shanna.
11:29Og vi blev vildt forelskede med Shanna.
11:39Det var bare selvom han ikke var særlig god til engelsk.
11:43Og jeg var ikke særlig god til dansk, fordi jeg kendte ikke noget dansk.
11:47Men der var bare et eller andet.
11:51Han var en flot fyr, men udover det, der var en kamete.
11:57Vi havde bare gått sammen.
12:03Efter min måned var færdig på Madama Arthur.
12:07Så flyttede jeg ind hos ham.
12:11Og vi bor sammen i fem år.
12:15Og i den tid, så nåede vi at optage to gange om året på Madama Arthur.
12:31Fire uger gang.
12:33Han gik rette dans i starten.
12:38Men ham og min bror, de spiller mannlig del i showet.
12:49Og de kunne leve lidt.
12:51De er vej professional.
12:53Men de kunne leve en rimelig enkelt choreografi.
12:57Og se og godt ud på scenen.
12:59Det var det, der fik til os.
13:13Jamen, så er det jo...
13:15Jeg ville egentlig gerne væk fra min familie.
13:19Altså, jeg havde brug for at komme langt væk og ryste ned af mig og få lov at blive mig selv.
13:27Og i Aarhus fandt jeg jo så det homoseksuelle miljø, som jeg ikke kendte andre steder fra.
13:33Jeg fandt jo også hurtigt ud af, at en mænd kunne også godt mødes på sådan nogle cruising-områder.
13:47Fordi det var så den mulighed, man havde for at mødes.
13:50Og der er jo noget absurd i, at en gruppe mennesker er skubbet ud til at skal mødes i en park eller på et havnemiljø eller sådan noget.
13:58Hvor det bliver sådan noget forkert noget, det man er i gang med.
14:02At ens seksualitet og ens kærlighedsliv bliver noget, man ikke kan komme til at stå ved, hvor gerne man ville stå ved det.
14:11Det har jo egentlig været en fastholdelse i den fornemmelse, jeg havde, da jeg var barn og teenage, at jeg var anderledes.
14:18At den er egentlig bare fuldt med mig.
14:25På det tid, som jeg faktisk ikke havde fortalt mine forældre, at jeg var til mænd.
14:28Jeg havde været til en familiefest, og det var det med at sige, at du må da også snart skulle gifte sig.
14:35Og du kender så mange søde piger, og så må da være én af dem, du skal giftes med.
14:41Da jeg så kom hjem til Aarhus, så tænkte jeg, nu skal det stoppe.
14:44Og så gjorde jeg det, jeg sendte et brev til mine forældre, og så gik jeg der og var nervøs.
14:51Så det endte med, at jeg ringede hjem til min mor og sagde, har I fået et brev fra mig?
14:56Og så sagde min mor, jamen det havde de, og hun havde været ved at traversere inde i stuen.
15:00Så nu kunne hun ikke komme videre med det.
15:06Så sagde hun heldigvis ikke, fordi hvad ville vores venner sige?
15:10Hun sagde faktisk, for jeg er jo så bange for, at du ikke får et godt liv, og du får jo heller ikke nogen familie.
15:15Og så sagde hun, nu har jeg grædt lidt, og nu må jeg snakke med far, når han kom hjem fra arbejde.
15:24Så der landede den, og i hvert fald var det en god fornemmelse at få det fortalt.
15:33Så på den måde var det super godt at komme til Aarhus.
15:39Og jeg kan tydeligt huske, første gang jeg gik på Pan Diskotek.
15:45Jeg tog ind til byen og fandt ud af, hvor ligger det diskotek.
15:48Og så er jeg gået sådan over på en modsatte fortog, og kiggede lidt frem og tilbage inden jeg gik over gaden.
15:53Og tænkte, nu er det nu, jeg går over og ringer på.
15:55Nu er der ikke nogen, der ser mig.
15:57Der er der sådan en lille port i gaden, hvor man sådan lige kan træde ind.
16:01Den er vel to meter dyb.
16:03Der var der skudsikkert glas i vinduet ud til gaden.
16:06Og man blev lukket ind ved, at man ringede på, og så åbnede sådan en lille lem.
16:10Og så blev der en, der kiggede på en, og så åbnede døren sig.
16:13Så var der sådan en smal gang, man gik op af med et par trin op.
16:18Og så kom man så ind i selve diskoteket, hvor baren var sådan til højre.
16:22Og så var der et dansegulv.
16:24Og så var det jo lige præcis det, at der dansede mændene med mænd.
16:29De var sindssygt befriende.
16:36Altså det er et stort ord at sige, det var en åbenbaring for mig.
16:39Men det dækker egentlig meget godt.
16:41Det var som om tingene faldt på plads ind i mig.
16:43Og jeg tænkte, jamen det er jo her, jeg hører til.
16:45Jeg skal jo danse som en mand og sådan noget.
16:48Og her må man kysse, og der er ikke én, der løfter det øjebryen.
16:56Her kan jeg få lov at være den, jeg er.
16:59Den frygtede kræftsygdom, der vil smitte, rammer flere og flere homoseksuelle mænd over hele verden.
17:11Breder sig nu også i Danmark.
17:13I USA er over 500 døde af sygdommen.
17:16Og det er en dødelighed på over 50 procent.
17:19Mange kræfter sætter sig i øjeblivet ind på at finde årsagen til sygdommen.
17:23Og finde muligheder for at forbygge den.
17:25Men det er en cancerart, han har aldrig først set cancer smidt.
17:28Det primære i sygdommen er et svækket immunapparat.
17:32Patienterne kan så enten udvikle svære betændelser eller enkeltlade også kræfte.
17:41Jeg hørte om det i 1981.
17:44Og det var, mens jeg var i New York.
17:46Jeg havde fået en amerikansk kæreste, som jeg flyttede ind hos.
17:50Og han var journalist og skrev for diverse bølseblader.
17:54Og han ville jo vide, at da i San Francisco var konstateret tilfælde af en mystisk sygdom.
18:05Jeg tænkte det samme som alle andre mennesker.
18:13Især da det blev robt op i fjernsyn og radio som bølseblader.
18:19Ja, der var jeg skrænkeligere at høre sådan noget.
18:22Så hørte jeg, at man havde fundet nogle HIV-tilfælde i København.
18:29Danske bølser rejste jo meget, også på det tidspunkt, og havde jo været i New York og San Francisco.
18:34De danske tilfælde, som jo var nogenlunde samtidig, var sådan set de første, der var beskrevet ud over USA.
18:47Det var jo meget typiske symptomer, som de fik.
18:52Altså PCP, en speciel form for lung motændelse.
18:55Og det var Carbocistakon, som var en kræftsygdom.
19:00Man kunne se det ved, at det sad i huden.
19:02Og så svang de jo ind.
19:05Det tydede på noget virus.
19:08Det er en overordentlig mystisk sygdom.
19:15Og vi har i dag ikke nogen god forklaring på årsagen til sygdommen.
19:21Vi kender ikke årsagen.
19:23Og vi har få behandlingsmuligheder.
19:27I starten var det altså mystik, som der omkring 1983 begyndte at blive til panik.
19:36Fordi der kom flere tilfælde.
19:38Er der mere at se med dine øjne, end det, der har været indtil nu?
19:41Det er urovæggende.
19:45Det her kunne være noget seksuelt overført, som bøsser gav hinanden.
19:54I 1984 finder franskmændene, at der er tale om et nyt virus, som kan være skyld i det her.
20:06Det er jo en stor landvinding.
20:08Fordi så kan man jo gå ned og kigge i blodet på folk, for at finde, om de har det her virus.
20:15Har du været til helbredsundersøgelsen?
20:33Nej, det har jeg ikke.
20:34Hvorfor ikke?
20:35Det ser jeg ingen grund til, fordi jeg føler mig ikke syg.
20:38Har du noget indtryk af, hvad andre bøsser har gjort om de har benyttet sig af helbredsundersøgelsen?
20:43Jeg ved, at det er meget få, der har gjort det.
20:46Jeg tror ikke, nej, jeg tænkte, at du kunne komme til Aarhus.
20:48Og jeg tænkte i hvert fald ikke, at det var noget, der egentlig var forbundet med mig.
20:53I Copenhagen, du gør det fald.
20:55Du gør de samme bruglade, som vi gjorde.
20:57I Copenhagen, du er ikke aggressivt nok med din opgivning til den gamle kommunen.
21:02Det måtte være ganske.
21:04Mange dine seksuele habiterne eller dø.
21:06Jeg tænkte også, at jeg kan jo bare se på folk.
21:10Så kan jeg jo se, om de, hvis de ser solbrændte ud og sunde og glade og sådan noget,
21:16så kan jeg køre udenom det.
21:20Og det var egentlig sådan, jeg gebærdede mig rundt i det.
21:25Og så på et tidspunkt, så tænkte jeg, at det kunne godt ske, at jeg skulle være lidt mere konsekvent omkring det.
21:33Og så gå ned og få lavet en HIV-test hos min læge.
21:40Og når jeg så fik taget den der HIV-test og fik at vide, at jeg jo var negativ,
21:46så ville jeg være konsekvent med sikker sex.
21:53Dengang gik der 14 dage, inden man fik et svar.
21:57Og i de 14 dage kan jeg godt huske, at jeg sådan gik og tænkte,
22:00tænk nu, hvis du faktisk er smittet, Henning.
22:06Så kom jeg ind til lægen, og jeg sad sådan forinde af hans skrivord.
22:10Han sad sådan til venstre for mig, kan jeg huske.
22:13Så bladrede han lidt i min journal.
22:15Og kiggede, og så sagde han, ja, så svaret er kommet, og det viser, at du er HIV-positiv.
22:20Og hvad vil du gøre ved det?
22:22Jeg stoppede med at tænke noget som helst fornuftigt, tror jeg.
22:28Min allerførste tanke var, fordi det var midt i december.
22:32Det var, jeg skal hjem og endre min ønskesæde til jul.
22:34Jeg skal ikke have noget som helst, der kan bevares.
22:37Jeg skal have noget, der kan bruge med det samme.
22:39For jeg kommer aldrig til at få brug for det.
22:41Og jeg kan huske, at jeg gik hen forbi Markers seng.
22:48Og jeg kan huske, at jeg mødte nogen, der slæbte på pose med julegaver.
22:51Og jeg blev simpelthen så red på dem.
22:53Forstået på den måde, jeg tænkte, ja, de slæber julegaver ind.
22:57De er rigtig glade, og de skal fejre jul, og jeg skal faktisk dø.
23:11Nu tager jeg hjem en weekend og besøger mine forældre.
23:15Og inden jeg er taget tilbage til Aarhus, så havde jeg lovet mig selv, at jeg skulle fortælle dem, at jeg var hivsmillet.
23:22Og der er aldrig en god anledning til det.
23:29Jeg prøvede egentlig at sige alt det, jeg ikke selv troede på.
23:32Og du skal se, de finder nok noget medicin, og jeg skal nok overleve sådan noget.
23:35Fordi det troede jeg overhovedet ikke på.
23:37Jeg var sikker på, at det fandt de jo ikke.
23:39Jeg prøvede at forklare mine forældre, at det kunne være, og det kunne være.
23:42Men jeg var ked af at gøre dem ked af det.
23:46Fordi i princippet sagde jeg jo at betale dem, at jeg ville dø inden for nogle år.
23:52Og det gik op for mig, i hvert fald senere gik det rigtig meget op for mig.
23:55At det at miste et barn, og det er lige meget hvor gammel man er.
23:59At det er et enormt tab for forældre.
24:03Jeg tænkte ikke på det på den måde. Jeg tænkte, det er jo mig, der skal dø.
24:05Det er mig, der går ud over.
24:08Jeg har simpelthen ikke tænkt på, hvad den ville være.
24:10At stå tilbage med en sorg.
24:20Vi fandt ud af, at vi var smittet Bacto i 1983.
24:24Jeg fik en meget slim dobbeltside lungebetændelse.
24:30Og blev indlagt på Hvidovre Hospital.
24:33Og så spurgte de mig, om jeg ville være testet.
24:36for Hvidovre Hospital.
24:38Så sagde jeg selvfølgelig.
24:40Jeg havde Shanna med mig.
24:42Han sagde med mig, da jeg fik at vide, at jeg var positiv.
24:46Og så spurgte de ham, om han ville være testet.
24:50Og så sagde han ja også.
24:52Og han var også positiv.
24:54Vi aner ikke, hvem har smittet hvem eller hvor det kom fra.
24:58Det aner vi ikke noget om.
25:00Det var lidt en russisk roulette.
25:02Altså, som jo år for inden, hvor vi alle sammen havde opført os på samme måde,
25:08afgjorde, om man nu her 3-4 år efter i virkeligheden fandt det smittet.
25:12Danmark har en ubehagelig førsteplads, når det gælder sygdommen AIDS.
25:16Med knap 40 tilfælde er vi det land, der har flest AIDS-patienter i forhold til antallet af indbyggere.
25:21Og næsten halvdelen af de danske AIDS-patienter er døde.
25:25Jeg brugede et kollektiv på det tidspunkt.
25:28Seks bøsser brugede vi sammen.
25:30Og jeg havde fået dem alle sammen med til at få taget de her prøver, der blev undersøgt.
25:34Og jeg kan huske, at vi fik jo svarene sådan på skift sådan i løbet af nogle dage og sådan noget.
25:42Og jeg kom hjem.
25:44Og så sad man i kollektivet og festede.
25:47fordi man havde fået at vide, at man havde antistoffer.
25:52Det var jo et tegn på, at man vidste sig, at man var smittet.
25:54Og det vidste mine medkollektivister ikke.
25:57Det havde de ikke fået at vide, eller de havde ikke fattet det, at de faktisk var smittet.
26:02Og jeg med den viden, jeg havde, vidste jo så, at det her, det ville jo så gå helt galt.
26:08Og det skulle jeg sidde ved spisebordet derhjemme og fortælle dem.
26:11Og så skal jeg jo, at han bliver helt forrørt over det.
26:24Og jeg fik først mit svar den næste dag.
26:26Jeg skulle have svaret af en bestemt overlæge.
26:29Og så gik han sig ind og kiggede i min journal, og så kom han ud og sagde,
26:32Du skal bare vide, at du er negativ. Du er ikke smittet.
26:36Den frygtede sygdom, AIDS, spreder sig herhjemme nejagtigt, som lægerne havde frygtet og fået set.
26:42Der anmeldes én eller to nye tilfælde hver uge, og intet tyder på, at den udvikling vil stoppe.
26:49Man så jo folk klættede og tynde på værtshusene, altså som en opskræmmende reminder om,
26:57at der er altid noget her, der hedder AIDS.
27:00Alvoren krøb ind, altså i festen.
27:03Man blev bange. Man blev bange for at, øh, ja, for at miste sit liv i virkeligheden.
27:10Det var fordi, det drejede sig op.
27:12Det var virkelig svært for ham.
27:31Og man kan se faktisk, eller jeg kan se, at næsten med det sammen,
27:40hans kropsure startede at gå baglands.
27:45Og jeg har set det skete med nogle af mine andre venner.
27:48Det påvirker deres sind.
27:51Og det er ligesom, at de ikke kan komme ud af det.
27:54Og det skete med ham.
27:56Og det gik bare ned og bakken fra starten.
28:01Han blev først virkelig syg det sidste halvt år.
28:05Så blev han indlagt på videre.
28:09Og jeg fik lov at blive indlagt på samtid, selvom jeg ikke var syg.
28:15Så mistede han alt fat på kroppen, faktisk.
28:19at komme til at ligne en livende skelet.
28:24Det var det første store tegn.
28:28Så startede han at miste håret, og hørelser, og tæn, og syg.
28:34Hans immunforsvar holdt op.
28:38Han kunne ikke gå til sidst.
28:40Så han var nødt til at være liggende i en sang.
28:43Men til sidst han kunne ikke.
28:44Så ja, det vigtige svar var, at ligesom sørge for ham.
28:49Han havde det så fint som overhovedet muligt.
28:52Fordi man vidste, det var bare spørgsmål om uger, og så dage, og så timer til sidst.
29:00Men det dejligste af det hele var, at bare stå op på morgenen og sige,
29:08Godmorgen sønner, hvordan har du det?
29:10Og hjælp ham spise morgenmad tidligt, inden jeg tog af stad.
29:16Og da jeg gik på arbejde, der var mennesker, der virkelig passede på ham.
29:21Og han blev passet på.
29:30Jeg har aldrig oplevet død, som jeg gjorde dengang.
29:36Men der var en sidste ånd.
29:39Det husker jeg tydeligt.
29:41Fordi der var ligesom en stor indsugning og luft.
29:47Og så pustede han uden.
29:51Og så var han væk.
29:53Så var han død.
29:57Det var ikke sådan, at det offentlige ingenting havde foretaget sig.
30:14Men altså et hjælp til bøsserne for at kunne udgive nogle pjæser,
30:19eller have nogle oplysningsfaciliteter og telefoner, man kunne ringe til.
30:23Der var ingenting af den slags.
30:25Intet.
30:26Nu er vi jo så oppe i 85.
30:28Og meget lidt skete.
30:29Der var også en lang modighed i det hos myndigheder og politikerne.
30:34Der var ikke sådan nogle ekstra bevidninger, man kunne finde nogle steder,
30:37der skulle bruges til det her.
30:39Tilbage i en tid, hvor det var ikke noget, man havde lyst til at tale om.
30:45Det var jo noget svineri og noget, som ikke angik normale danskere.
30:53Altså vi mistede i hvert fald et par hundrede mand eller mere på den konto, jeg påstod.
30:58Hvis der var blevet sat ind noget før, så var det her gået mindre slemt og voldsomt.
31:06Så kom julen, og jeg kan huske, at jeg var hjemme med mine forældrejuleaften,
31:16og jeg var simpelthen bange for at drikke rødvin, jeg var bange for at spise flæskesteg,
31:20jeg var simpelthen bange for alt, hvad der måske bare kunne være en snært usund,
31:24at det ville være skadeligt for mig.
31:27Der var kommet enormt meget sne om natten, og alle ville ud og slås i sne og lave sne med en natur simpelthen ikke.
31:34Jeg tænkte, at hvis jeg bliver forkølt, så dør jeg jo.
31:41Noget af det, jeg læste om i medien, det var, at man kunne blive blind.
31:44Man kunne også få en form for hudkræft, som hedde karposis, som var sådan nogle blåviolette pletter på huden.
31:54Og det kan jeg huske, at jeg var meget optaget af.
31:59Og jeg kan huske, at jeg kiggede mig i lang tid efter at have fået den HIV-test.
32:04Jeg kiggede mig i spejlet hver dag for at se, om jeg skulle få sådan nogle pletter af.
32:08Og når jeg siger det, så skal det ses i bagspejlet af det her, det var 1986.
32:16Og der var altså rigtig meget omkring HIV, hvordan det smittede og hvordan det ikke smittede.
32:22Og man kunne blive smittet via kopper og glas og bestik og fælles toaletter og svømmehaller.
32:30Og jeg arbejdede i en fysioterapi, hvor vi havde et svømmebassin.
32:34Altså en behandlerbassin, som jeg også arbejdede nede i.
32:38Så jeg var enormt nervøs for, at de ville sige, så kan du ikke være her hos os.
32:49Og så flyttede jeg op på en plejeafdeling og arbejdede.
32:52Det var på et plejehjem.
32:54Og så viste det sig, at der faktisk sad nogle af mine kolleger.
32:57Specielt en, som var rigtig utryg ved, at jeg gik på den arbejdsplads.
33:03Hun var simpelthen bange, for hun skulle blive smittet af mig.
33:05Og så sagde jeg til hende, hvordan forestiller du dig, at det skulle kunne lade sig gøre?
33:09Det kan det jo ikke.
33:10Så sagde hun, jamen hvad nu ude i skylderummet, hvis du skærer dig i armen.
33:14Og jeg også skærer mig i armen, og vi kommer til at få blod på hinanden.
33:18Så sagde hun, det kan jo ikke lade sig gøre.
33:20Men det kunne hun ikke se sig ud af.
33:27Og så var der en beboer mere, som jeg har godt lagt mærke til,
33:31at når jeg var inde og skulle hjælpe hende, så skulle jeg aldrig,
33:34hvis jeg skulle hjælpe hende med at komme i bad,
33:36jeg skulle pludselig kun holde bruseren.
33:38Det var simpelthen ikke gået op for mig. Hvorfor?
33:40Jeg må kun holde bruseren.
33:41Og hun rette også selv sin seng. Det havde jeg også gjort for hende før.
33:44Og så en dag, så kom en kollega til mig ud indenfor den samme beboer,
33:49og så sagde hun, Henning, du skal vide, at hun er faktisk bange for dig.
33:53Og det hun var bange for, det var simpelthen, at da hun var død,
33:55så stod det i hendes dødsattest, og datteren skulle læse det, at hun var død af en sæk.
33:59Og det var helt absurd at tænke.
34:01Men jeg kunne også godt se det fra hendes side.
34:03Hun vidste ikke bedre vel.
34:05Og vi kiggede aldrig hinanden i øjnene siden da.
34:08Vi sad nogle gange over for hinanden og drak eftermandskaffe hende i dagligstuen.
34:13Og vi havde ikke øjenkontakt.
34:16Jeg tror, vi var lige ked af de begge to.
34:18manglende viden på smitteveje åbnede ligesom for alle muligheder, kan man sige.
34:26Altså spyt og kys og berøring og så videre.
34:33Var det ikke nu farligt?
34:34AIDs og dens fremkomst i Danmark, betyder det et tilbageslag for bøsseorganisationerne?
34:42Ja, det mener jeg bestemte kommer til.
34:44Fordi man nu sammenligner homoseksualitet eller sammenkører homoseksualitet med en dødelig sygdom.
34:50Jeg var faktisk med til at optage en film inde i kongens have.
34:53For der kom jo på det tidspunkt nogle penge til noget oplysning.
35:00Jeg skulle gå med en fyr i hånd og havde afblejet hår.
35:04Det var klart, jeg var bøsse.
35:06Og der skulle vi så spise på en restaurant i forbindelse med den der optagelse.
35:10Og der var jo altså problemer med at få servering overhovedet.
35:14De var utrygge. De sagde, det er vist bøsse, og dem ville vi ikke servere for.
35:18Hvis nu vi var hivsmittede, så ville vi forurene deres tallerkener og glas.
35:24Og det ville de ikke udsætte andre borgere for.
35:28Der var en grad af diskrimination i det her også.
35:32Og også et ubehag ved at have med det her at gøre.
35:36Det havde en betydning, at det var en illesets minoritetsgruppe.
35:41Som måske undergivet selv var ude om det.
35:44Ved at rende og have så meget sex med hinanden.
35:47Der blev jo smittet og syge.
35:50Så der var en angst for, at homobevægelsens landvindinger skulle blive
35:58bumpet tilbage til stenalderen.
36:01Der var rigtig mange, der levede stille med det, fordi vi var bange for det.
36:05Vi var skræmte.
36:07Og der var også kun en udvej.
36:09Udover at man kunne opleve en stigmatisering i det,
36:15så var der også en udvej ud af, at det var, at man blev syg og var døde af det.
36:19Statistikken sagde sådan, at man levede sådan 8-10 år med sin HIV-diagnose.
36:24Så ville man få en AIDS-diagnose og levede man 1-3 år med den.
36:26Det var udsigten, at det var sådan, det ville gå.
36:30Jeg kommer ikke til at overleve det her.
36:32Der var noget, der havde navnprojekt i USA, hvor pårørende og familie af mennesker, der var døde af AIDS,
36:53havde lavet taber til den.
36:55Og det blev brugt i oplysningskampagner i USA.
37:03Jeg blev vildt begejstret, da jeg hørte om det.
37:06Så vi fandt en masse mennesker, der havde mistet folk til AIDS.
37:12Og så samlede vi alle sammen hos mig i min lejlighed i København.
37:18Mennesker kom en gang om ugen og syg taber, og der var kæft og ti.
37:31Og de kunne ligesom bearbejde der så igennem det her taberprojekt.
37:36Og tit er det sådan, at man bruger ting fra menneskets liv til at fortælle en historie.
37:56Og sådan er det med kændestepper, at hans familie har lavet.
38:02Her er der stof fra hans kostymer og hår fra en gamle paruk.
38:09Og kokkehu, fordi han var kok.
38:14Og så er der, ligesom hans klonsko fra short, et billede af vores hund, vores border collie spot.
38:24Nog hans mor har lavet til ham, da han var ung.
38:28Alt de ting her er faktisk hans fra short.
38:33Den kan vi lave så.
38:35Det her er stof fra en vest han brugt, og hansker han brugt i short.
38:41Så det er virkelig en hel historie om ham.
38:48Og min bror er taber.
38:50Han var punk.
38:52Så jeg har lavet hans navn i sikkerhedsnål.
38:59Så her står der Philip.
39:02Men jeg synes ikke langs navn.
39:04Han ville have elsket det.
39:06Helt sikkert.
39:09Han havde sikkerhedsnål i næse, øre, i brustvartene.
39:14Altså.
39:15Han havde sikkerhedsnål.
39:16Så ja, det er meget spesett.
39:18Det gav mig, det gav mig, det gav mig lidt mening ved livet.
39:30at jeg skulle lige pludselig i gang med, ikke kun den her taber til Sjæna.
39:47Men samtidig var jeg i gang med at hjælpe andre mennesker med dagstabere.
39:53Og det var dejligt, fordi op til det punkt, så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle af.
39:59Lige pludselig var han væk.
40:01Lige pludselig var han.
40:03Lige pludselig var han.
40:04Lige pludselig var han.
40:05Lige pludselig var han.
40:07Lige pludselig var han.
40:09Lige pludselig var han.
40:11På det tidspunkt tænkte jeg, okay, nu skal jeg finde mig livet for os begge to.
40:15Jeg skal, der er livet alt for kort.
40:18Det fandt jul af.
40:20Jeg tænkte på, der er nogen af os, der skal være stærke overfor de andre.
40:26Og jeg har besluttet mig, jeg var en af dem.
40:29Jeg skulle blive en af dem.
40:33Så det gav mening i livet at arbejde med navnprojektet og andre mennesker.
40:41Og ligesom bearbejde deres sår og hjælpe dem ulet af det samme mørke sted, som jeg var.
40:49Og det virkede.
40:59Og det er det, jeg vil altid have med mig, da jeg tænker på det her mark og smuk kunst.
41:20Og det er fantastisk.
41:22Og det kommer fra et godt sted.
41:26Fra menneskets hjerte.
41:28Og det synes jeg, man kan mærke.
41:31Og jeg kan godt lide at sitte her.
41:47Jeg har det godt.
41:48Jeg har det godt med det.
41:49For jeg ved, hvor meget arbejde og hvor meget kærlighed, der er her omkring os.
41:55Du er ikke?
41:58Og alt det historie.
42:01Og så mange mennesker, der har mistet livet.
42:03Alt for et tilnæg.
42:34Jeg fik en lille skygge fra det venstre øje.
42:39Og så sagde lægen, der kiggede på det, så sagde han, nu bliver du blind.
42:44Jeg synes, det var næsten hele tiden, der skete surprise begravelse.
42:51Så startede man at tænke, nå, hvornår er det her?
42:54Hvornår er det her?
42:57Jeg havde faktisk ikke troet, at AIDS skulle bekæmpes i min levetid.
43:01Men lige pludselig så var der der.
Recommended
0:46
2:11
2:55
11:13
1:00
2:50
15:21
1:42:47
Be the first to comment