- 10 months ago
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Category
📺
TVTranscript
00:00Ej, ved I hvad? Jeg synes, det er så flot at gå den her vej.
00:10Juhuu!
00:12Se, der er vartvar!
00:18Jeg kan lige se her. Årh, hvor er det flot!
00:22Det er simpelthen fire smukke breve fra far.
00:27Ej, der er meget!
00:29Kære Hugo, kære Albert, kære Viola og kære Carlo.
00:36Jeg elsker jer, og min kærlighed til jer vil aldrig forsvinde.
00:41Er det min?
00:43Prøv at løs med her.
00:44Er det min?
00:45Ja, den er grunden til, at jeg kæmper sådan for at blive hos jer.
00:49Årh, altså!
00:55Årh, det er svært, synes jeg.
00:57Tænk, hvis jeg kunne holde lov jer og sige tillykke, når I skal konfirmeres eller bliver færdige med skolen.
01:09blive voksen en dag og lære jeres kærester at kende.
01:12Se jer blive gift og holde jer små børn, som I engang vil få.
01:16Og selv hvis jeg skulle være så heldig at få lov til at være her til alt det, som jeg nok stadig synes, at det er for tidligt.
01:24Selvom jeg er en gammel bedstefar eller åndefar.
01:28Ej, der er også et til Ina.
01:34Et til mig.
01:36Kæreste Ina, så er turen kommet til dig og dit brev.
01:42Jeg har fået lov at opleve den sande kærlighed sammen med dig.
01:46Den livsskabende og livsforandrende kærlighed.
01:50Nu gør vi det ikke.
01:52Du kigger ind i kameraet, og jeg kan se livet i dine øjne, og så vender du dig mod mig og giver mig det smukkeste kys.
01:59Fyldt med kærlighed og glød.
02:01Hvad laver hun dig?
02:03Hun gløder en kilo under.
02:05Vi skal lige fylde.
02:07Jeg tager min slut.
02:17På billederne fra de sidste år har dine øjne ændret sig.
02:20De er blevet mørkere og gnisten er væk.
02:23Alt for meget arbejde, bekymringer og sorg har sat sit mærke.
02:27Det er så svært at se på en søde.
02:35Du gør det godt, og jeg trøster mig ved at vide, at dit smil stadig kigger frem hver dag.
02:43Jeg elsker dig.
02:45Din lad.
02:57Så skriver jeg dig jo.
03:13Pårørende er så mig.
03:15Relation.
03:17Kone.
03:19Det hedder det vel.
03:21Ægte fælde.
03:23Ægte fælde.
03:25Ægte fælde.
03:27Kvinde i mit liv.
03:29Hvad?
03:31Kvinde i dit liv.
03:33Ægte fælde.
03:35Er det med D?
03:37Dobbelt.
03:39Det er jo ikke.
03:41Det er ikke ingen.
03:43Fælde.
03:45Fælde.
03:47Hej.
03:49Hej.
03:51Det er okay, Lasse.
03:53Vi ses måske om tre måneder.
03:55Ja.
04:05Er du okay?
04:07Ja.
04:09Ja.
04:15Hvor?
04:17Er du okay?
04:19Ja.
04:21Det er da lidt sindsygt, synes jeg.
04:23Hvor?
04:25Ja.
04:27Bliver du bange?
04:31Hvis jeg dropper af tykke fra den ene dag til den anden.
04:35Så går det jo hurtigt med, at musklerne forsvinder.
04:39Det var jo det samme dengang med kørestolen.
04:43Når jeg sætter mig i den, så ryger gangfunktionen.
04:49Jo, men det er jo ikke dig, der styrer, om du kan blive ved med at gå.
04:55Og så ved jeg godt, at der er mange mennesker i vores tid, der siger, at der er en mening med ting, og du kan styre det hele.
05:01Altså dem kan du jo bare stille op og skyde.
05:03Det kan man ikke.
05:05Det kan man ikke.
05:07Ikke flere.
05:09Grimme ord for din mund.
05:11Du lyder så barsk.
05:15Så barsk.
05:17Undskyld.
05:19Og det er der, man skal sige, stop hende.
05:21Luk røven.
05:23Tænd bil.
05:25Og kør.
05:27Og bakke ud uden at dræbe nogen.
05:31Ja, og hvis du nu kunne røre dig, så er du godt sådan her til mig.
05:33Det kan du ikke.
05:35Så havde jeg givet dig et køst.
05:39Ja, det kan jeg fandme heller ikke.
05:41Det er jo sindssygt latterligt, at man ikke kan...
06:09Jeg kan ligesom ikke rigtig sådan...
06:13Tillade sig at være ked af det, vel?
06:15Over at...
06:16Når jeg ligesom har mistet...
06:18Altså Lasse, fordi han er der jo stadig.
06:21Meget.
06:22Men alligevel synes jeg bare...
06:24Prøv at høre.
06:25Altså jeg bare...
06:26Der er jo intet tilbage af det, der var.
06:31Og så er det virkelig svært, fordi der er ikke nogen...
06:34Man kan ikke sige det til nogen, at...
06:36Prøv at høre.
06:37Det pister hårdt.
06:38Det pister latterligt.
06:39Når jeg så er ked af det, jeg kan jo ikke engang forklare, hvad det er.
06:42Uden at komme til at virke som en stor nar.
06:45Der er tagelig over for den, det er mest synd for, som er Lasse.
06:53Altså...
06:54Så derfor...
06:56så kan det også nu med at være lidt noget irriterende.
06:59Er det godt stadig?
07:06Hej, hej!
07:07Yay!
07:08Hvad laver alle?
07:12Skal vi lige film med dig?
07:17Her er den billedbogen.
07:20Og...
07:21Og det er far, da han var rask, da han kunne løbe mig, og han kunne bære mig...
07:27Og han kunne lege meget, meget let og tale meget om det der.
07:32Og så sad han ikke i kørestolen.
07:35Vi mødte hinanden alle steder i verden på seminariet, faktisk.
07:38I 2002.
07:40Og så fik vi vores første barn i 2006.
07:44Og de her billeder, det er jo sådan...
07:46En anden tid, ikke?
07:48Prøv at se, hvor glad jeg er, ikke?
07:50Der, så er jeg bare mega glad, ikke?
07:53Vi var meget forelskede.
07:55Og jeg tror endda, Lasse han badede den dag.
07:58Han er utrolig bange for koldt vand.
08:00Måske gjorde han det dengang for at imponere mig.
08:02Det lykkedes.
08:04Det må man sige.
08:06Og så havde han jo et utroligt flot smil.
08:08Så det kunne jo sådan...
08:10Åh, bliver jeg jo taget af.
08:14Hej, Lasse!
08:16Jeg var virkelig, virkelig, virkelig glad for ham.
08:17Og det har været i alle årene.
08:34Jeg kunne simpelthen ikke...
08:35I kunne ikke sove, for at tænke på.
08:38Så skal jeg jo op til min mand, der bliver 37 på et pleje.
08:42Det er så bizart.
08:43Så frygteligt.
08:45Så nu går jeg op og besøger hende.
08:47Det er en lille skridt.
08:50Er du okay, Lasse?
08:54Okay, tak.
08:56Godt, vi ses lige om lidt.
08:58Hej.
09:00Hvordan er det så han sidder og ventede, hva'?
09:03To timer i hvert fald!
09:04Det her...
09:07Altså...
09:08Lugter det her 37 år?
09:09Nej.
09:10Ja.
09:12Når man har 37 år, ikke?
09:15Jeg synes bare ikke, der er minder nok.
09:18Vi skulle have prøvet at være en familie på seks mennesker.
09:21Det er vi jo ikke sådan.
09:23Ikke sådan...
09:25I samme forstand som tidligere.
09:29Og nu er det jo mig.
09:31Der sidder og venter.
09:34Og venter.
09:35Og dig, der skal komme.
09:37Og gi, og gi, og gi.
09:39Og gi, og gi.
09:41Kan du huske, at vi var i kirken og blev gift?
09:45Altså...
09:46Jeg tror, hvis der var nogen, der havde spurgt os dengang.
09:47Kunne I forestille jer, at du sad på et plejehjem?
09:50Lad os med hjælpe, og...
09:52Så havde vi sådan sagt,
09:53I vil da aldrig flytte på et plejehjem.
09:55Vi vil da aldrig flytte fra hinanden.
09:59No shit, Sherlock.
10:00Vi blev klogere, altså.
10:05Vil du lægge mine hænder op?
10:06Vi er jo ikke det samme mere.
10:13Det har vi diskuteret rigtig meget, faktisk.
10:15Altså, hvad vi er.
10:17Og min mand og kone er vi venner.
10:20Og alligevel, så...
10:22Så vil vi jo ikke sådan sige,
10:23Nå, men nu skal vi skille, så skal vi aldrig ses eller sådan heller.
10:28Fordi han er jo børnens far, og jeg er børnens mor.
10:36Ej, hvor er Carlo.
10:38Der er jo også at hoppe.
10:39Men I ligner bare ikke.
10:40Der er sgu da ikke, ikke?
10:45Hvad siger jeg kone?
10:46Mu.
10:47Mu.
10:48Mu.
10:50Viola!
10:51Viola!
10:52Viola!
10:56Viola!
10:57Viola!
10:58Viola!
10:59Viola!
11:00Viola!
11:01Jeg er nødt til lige at lukke de der to smule ned fra pro,
11:02og der er i gang med at gøre opmærksom på sig selv.
11:06Ved du hvad, Albert?
11:08Det der med lampen, det vil jeg ikke her, du gør.
11:09Okay.
11:10Selv om den ikke dur, så skal du ikke lege med den.
11:13Her, ikke?
11:14Der spiller Lasse guitar med Carlo.
11:16Er det ikke bare så fint?
11:17Jeg er sikker på, at jeg her er gået rundt og har lavet mad, for eksempel, ikke?
11:20Mhmm.
11:21Så passede han jo, mens jeg lavede noget.
11:23Jeg havde noget.
11:33Er det de dumme bur?
11:35Ja, puster jeg.
11:37Selvom jeg er træt og ikke gider, så skal jeg bare gøre det.
11:41Altså, fordi det er så vigtigt, at de tror, at min mor kan godt.
11:45Jeg kan huske en gang, hvor jeg sagde, at det kan jeg ikke overskue.
11:49Det er jeg simpelthen for træt til.
11:51Og det er bare sådan.
11:53Ej, det må du aldrig sige.
11:57Fordi så har vi ikke nogen.
11:59Og det var bare sådan.
12:01Nej, det var også rigtig noget.
12:03Måske skal jeg sige det til nogen andre, Elia.
12:05Det er lige meget, om hun er træt, eller om hun ikke er træt.
12:11Violis?
12:13Og violis'er?
12:15Nej, det kan du gøre.
12:17Nej.
12:37Hej Lasse.
12:39Det er godt at se dig.
12:41Det er jo en festlig begivenhed, sådan en dåb.
12:43Men det er også bare mega svært.
12:45Fordi Lasse kan ikke gå, og jeg skal sidde alene sammen med børnen.
12:49Og så er det den kirke, vi er blevet gift i.
12:51Så derfor er jeg sådan lidt i tvivl om, om jeg faktisk kan rumme andres lykke.
12:59Altså, man bliver gift, og man står der og siger i medgang og modgang, ikke?
13:15Så må man jo ligesom stå ved det, ikke?
13:17Og holde fast i, at det er kærligheden, der er størst, og det er den, der vinder.
13:21Jeg har jo så fundet ud af, at desværre, at selvom den er størst, så gør den jo ikke nogen raske.
13:31Emil Ulda Lernhavn, jeg døber dig i faderens, og i søndens, og i helligåndens kraft.
13:43Du kan jo ikke sammenligne Lasse og min situation med min søster, eller hans søster, eller forældre.
13:50Fordi deres liv fortsætter jo. De går på arbejde, går også på studier, de får et barn.
13:56De er selvfølgelig i sorg, men jeg har jo ikke mit liv længere, og Lasse har ikke set liv længere.
14:03Så vi to er de eneste, hvor vores sygdom ligesom griber ind i alt. I hver en lille bitte celle.
14:13Det er selvfølgelig i alt. I hver en lille bitte.
14:33Vi kan jo selvfølgelig gøre den. Jeg tænkte måske et billede med Ina og Lasse og Emil.
14:39Hvor har du lyst til det, Ina? Det styrer du.
14:42Det er et fint billede med jer. Det der.
14:47Ej, hvor godt. Tak for det. Så tak.
14:53Har du på den måde, at jeg faktisk tager hjemme?
14:57Det er næsten lidt pinligt at sige højt, ikke? Men jeg bliver nødt til at køre hjem, for jeg kan faktisk ikke holde det ud.
15:04Det kan faktisk godt blive sundt fra alle mennesker. Det er jo virkelig pinligt for at huske.
15:08Men altså, det er jeg jo. Det skal til at starte et helt mit familieliv.
15:13Og det kan man ikke ligesom sige, at det er sådan, der hvor vi er.
15:22Og så er det bare hårdt at se, at Lasse han står fadet, og så sidder han i et hørestol.
15:27Og så sidder han i et hørestol.
15:29Solen skinner. Det fandeme underligt.
15:31Karlo han sagde her for nylig, når far dør, så vil jeg også dø.
15:51Fordi far han skal ikke dø alene, så kan jeg dø sammen med far.
15:55Karlo!
15:56Ja, det er Karlo, der laver shop.
15:58Hvad tænker du så, Karlo, at det er, fordi far han ikke er så alene så?
16:02Ja.
16:03Ja, fordi du dør jo helt alene, mor.
16:05Og så var det, jeg tænkte, ja, det gør man nemlig.
16:08Man dør helt alene.
16:10Og det forstår de.
16:12Jeg er ret meget bange for det, fordi så kan han ikke se,
16:16hvor glad man kan have det inde i.
16:21Og han ikke sådan kan synge fødselsdags sang for mig, og han ikke sådan kan være med til min fødselsdag.
16:31Jeg hedder Joel, og jeg går hos Michael skoen, og jeg går i Anden, og jeg er otte år, og jeg er god til gymnastik.
16:43Og hvorfor er du her?
16:49Nej, fordi jeg har en far, der har en sygdom, og den hedder Alice.
16:55Men jeg tænkte, at du husker, hvad det var der, der var derinde i det rum?
17:01Kister.
17:02Der var kister.
17:03Åh, må jeg se den.
17:04Vil du gerne se kister?
17:06Selvfølgelig.
17:07Ej, må man godt tegne for den?
17:09Må man gerne tegne for den.
17:11Han kommer sikkert op i himlen. Det er både sikkert og vist.
17:15Og så har han sagt, at han vil bygge sådan et kæmpestort skyslot, hvor vi alle sammen kan have et værelse.
17:22Altså, det vil sige, at når man så kommer op i skyslottet, så er man sådan lidt magisk?
17:26Ja.
17:27Så du er ikke den samme som hernede?
17:29Nej, men altså, man kan jo flyve, altså.
17:32Nå, han har man... Har han simpelthen sådan nogle vinger?
17:35Jamen, altså, han er jo en engel.
17:38Nå, men hvordan?
17:40Han med en engel, har han vinger?
17:42Ej, okay, mor.
17:43Undskyld.
17:45Jeg drømmer nogle gange, at far han bliver rask.
17:53Han har bare forandret sig.
17:57Jeg drømmer nogle modere.
18:01Viola.
18:03Så er vi flot klar.
18:05Er den et slags godt sammenpunkt her?
18:07Ja.
18:08Tusind, tusind tak.
18:10Der er en masse sorg forbundet med aktiviteterne sammen med børnene.
18:15Så spørger Carlo mig pludselig, om ALS er en sygdom, man kan dø af.
18:19Ina er meget bedre til at tale om det end mig.
18:22Det falder mig ikke naturligt.
18:24For jeg har jo ikke lyst til at minde dem om, at jeg er syg.
18:26Jeg vil hellere fortsætte den gode stemning.
18:28Min veninde, som er bededame, hun har foreslået Lasse at tage en snak om døden.
18:40Lasse har ikke kunnet snakke med børnene om det.
18:44Og det er meget, meget svært for ham.
18:48Og det har været sådan en udfordring for os som forældre.
18:54Så det ikke kun bliver fra mig, det kommer det hele.
19:05Jeg tænkte, jeg havde håbet på, at vi skulle have den snak her, når du blev 80, og du er 100 millioner år gammel.
19:13Hvordan har vi det sådan?
19:15Presset. Du er rimeligt presset.
19:17Du er rimeligt presset.
19:18Ja.
19:21Nu vil du køre herhen, da jeg sagde her.
19:23Ja.
19:26Bare så sidder du lidt tættere på os.
19:29Første spørgsmål er, hvordan det skal foregå, når jeg er død.
19:37Og skal ned i kisten.
19:39Ja.
19:41I forhold til børnene, så snakker man meget om, at du skal ud på en rejse, og at man kan pakke en rejsekuffert.
19:48Og i den der rejsekuffert kan der være en masse ting, som du skal have med på din rejse.
19:54Ja.
19:57Så jeg tænker, at du måske kan finde en kuffert for.
20:00Ja.
20:03Det er en rejsekuffert.
20:04Åh, det svært. Er det ikke det for dig?
20:07Ja.
20:10Nej, men så gør jeg det bare sammen med børnene.
20:12Ja, så vil du jo pakke dem med.
20:14Ja.
20:17Ja.
20:20Åh.
20:21Åh.
20:33Åh.
20:34Åh.
20:37Åh.
20:39Åh.
20:41Åh.
20:42Altså, Lasse han er så fuld af sorg over det, at det er jo ham, der fylder.
21:08Der er ikke nogen, der har mærket min smerte.
21:12Han taler om, hvor svært det er for ham.
21:15Og han græder.
21:16Så jeg ved jo godt, at til sådan en samtale her, så spørger han ikke, hvad har du det?
21:22Hvordan ville du have det bedst med at stå der i kirken?
21:26Det er mig, der skal gå hen til kirkegården med børnene.
21:30Selvom jeg måske ikke havde lyst.
21:32Selvom jeg faktisk ikke vil.
21:34Selvom jeg ikke gider at betale penge for et gravsted.
21:36Ja.
21:38Selvom jeg ikke går op i det.
21:40Så skal jeg jo gøre det.
21:42For at ære hans minde.
21:44Og det gør jeg.
21:46For det er min pligt.
21:48Og det vil jeg gerne.
21:50Han spørger ikke til, hvad kunne du tænke dig?
21:52Hvor vil du helst gøre det?
21:56Ej, jeg lyder så bakske. Jeg kan ligesom selv høre det.
21:58Men lige pludselig ved jeg jo på egen krop, at livet rummer både smerte og glæde.
22:03For jeg ved jo, når jeg nu træder ind ad døren og hører Albert der siger, at jeg havde savnet dig.
22:09Så siger jeg ikke øjeblik. Jeg skal lige bearbejde min smerte over at være alene i det her.
22:14Så siger jeg, ej, kom her. Nu laver vi kotskål. Og du får ti kammer i ångre i. Hvis du vil.
22:21Så. Så er det.
22:24Hej Hugo!
22:26Måsjen!
22:28Jeg skulle hilse dig fra far.
22:31Faren sagde, kan du ikke give Hugo et kys på kinden?
22:34Eller på munden?
22:36Og lige kramme.
22:38Vi krammer.
22:40Vi krammer.
22:42Vi krammer, Hugo.
22:47Prøv at komme og se. Viola hun har tegnet hele familien.
22:50Kvinder, vi får.
22:52Det er jo, at far er der jo sket, når hun var.
22:55Ja.
22:56Og så er det jo flækket.
22:57Så han er gået lidt i stykker, faktisk.
22:59Hvad?
23:00Ja.
23:01Kan du se, der er sådan et hjerte, der er gået i stykker over far.
23:04Ja.
23:05Fordi han er syg.
23:06Så vi andre, vi har et helt hjerte, som ikke er gået i stykker.
23:10Vores datter, hun har fødselsdag i juli.
23:12Og så siger vi, Ola.
23:14Tror du, far lever til min fødselsdag?
23:17Og hun har fødselsdag i juli.
23:19Det er om fem måneder.
23:22Og så, så sagde jeg, ja, det tror jeg.
23:27Den er lige her.
23:29Det er englen, som mig og min mor har lavet.
23:33Som jeg så.
23:35Kan jeg så godnat nogle gange?
23:37Så, op med dig.
23:39Værsgo.
23:40Nu sover du, mor.
23:42Tag en tår.
23:43Kan du sove godt, lille mor sin?
23:45Ja.
23:46Ja.
23:47Sov godt.
23:48Sov pæke.
23:50Fik du kysset englen, Viola?
24:05Godt.
24:07Godt.
24:13Begynd den 16. februar 2017, har du også.
24:19Jeg har været i gang med en tid.
24:21Ja.
24:22Lasse, han har så uhyre svært ved at tale om.
24:32Og være i det.
24:33Men faktisk for en uge siden, så skrev han til mig.
24:37Jeg sidder og skriver noget til børnene.
24:39Og jeg blev så glad.
24:41Fordi jeg har bedt ham om det så mange gange.
24:44Skal jeg læse det med?
24:48Ja, bare læs for mig.
24:50Godt.
24:51Jeg går i gang.
24:52Mor har mange gode ideer og kommer tit med forslag.
24:55Rigtig fine forslag.
24:56Og derfor ved jeg også, at I nok skal klare jer.
24:59Hun passer på jer og har fortalt med jer om de svære ting.
25:01Nogle gange tænker jeg, om ikke bare hun kan gøre det for mig.
25:09Men jeg vil jo gerne.
25:11Kære børn.
25:13Carlo, Viola, Albert og Hupe.
25:15I betyder alt for mig.
25:17Min kærlighed til jer vil aldrig forsvinde.
25:20Og den er grunden til, at jeg kæmper sådan for at blive hos jer.
25:24Hvad er det der for?
25:25Årh, et penællus.
25:30Jeg kan slet ikke fatte, hvis ikke jeg skulle få lov til at holde jer i hånden.
25:33Og sige tillykke, når I skal konfirmeres.
25:36Eller blive færdige med skolen.
25:38Vi er kommet to sige ned.
25:41Årh, fuck, mand.
25:42Det er fandme hoved at læse det her.
25:44Jeg ved bare, altså i mit hjerte, at det er den største gave, man kan få til par.
25:48Det er jo, at han har sat sig ned, og så har han skrevet.
25:52om sin kærlighed til dem.
25:54Hvad så, Janik?
25:56Du skal ikke være så hård med dig selv.
25:58Det er jo præcis det her, du skal skrive.
26:00Der skal ikke være sådan en skid om.
26:02Øhh.
26:03Øhh.
26:04Øhh.
26:05Øhh.
26:06Øhh.
26:07Øhh.
26:08Hvad så, Janik?
26:09Du skal ikke være så hård med dig selv.
26:11Det er jo præcis det her, du skal skrive.
26:12Der skal ikke være sådan en skid om.
26:13Øhh.
26:14Øhh.
26:15Øhh.
26:16Øhh.
26:17Øhh.
26:18Øhh.
26:19Øhh.
26:20EYRGHHH.
26:21Øhh.
26:22lleh.
26:22Øhh.
26:23Du skal ikke være så hård med dig selv.
26:24Det er jo præcis det her, du skal skrive.
26:25Den skal jo ikke være sådan en skid om.
26:27Øhh.
26:29Øhh.
26:30Øhh.
26:33Øhh.
26:38Øhh.
26:40Øhh.
26:41Øhh.
26:42Øhh.
26:43At den dagen han fik diagnosen, der fik han ked afетр�reped importante tid.
26:45Jamen så fylder sygdommen jo så meget, så jeg har jo været alene om Hugo altid.
26:55Man har jo lyst til at lægge sig ned på ryggen, ikke?
26:59Og bare sige, jeg gider fandme ikke altid.
27:02Skal vi lige kigge, hvad klokken er?
27:05Men hvis vi spoler tiden tilbage, det kunne være fedt.
27:09Det er far, der kommer nu.
27:11I efteråret, hvor vi boede her, hvor han så pludselig ikke kan rejse sig mere.
27:15Så måtte jeg løfte ham op af sengen, fordi han ikke kunne rejse sig med sin nakke.
27:21Hej, Lasse.
27:23Og jeg havde ligesom Hugo, der var fire måneder eller fem måneder.
27:27Som jeg lå og ammede om natten, og Lasse lå ved siden af en eller anden hospitalseng.
27:33Og så løfte ham op og opstod og støtte ud til toiletet.
27:39Og det gjorde jeg så hver nat.
27:43Tillykke med mors dag.
27:45Viber, viber, viber, viber, viber, viber, viber, viber, viber, viber, viber.
27:51Jeg kommer, jeg kommer.
27:54Selvfølgelig har det pint mig hen ad vejen, at jeg ikke kan aflaste min kone.
28:08At hun lige pludselig skal være den, der løser alle opgaverne derhjemme, når man som vi har gjort, altid har fordelt opgaverne lige.
28:22Altså, der er også nogen, der har været utrolig sure på mig, over at han flyttede på plejehjemme og syntes, det er den mest nedværdige.
28:36Og meget sådan, du skulle bare vide.
28:40Det var så hårdt.
28:42Og ligesom, altså tilsidesætte sig selv og så stadig leve som før.
28:50Altså, vi boede jo sammen som en familie.
28:52Og der er intet, der var det samme, vel?
28:56Okay.
29:13What?
29:14Altså, hvad skal vi nu med det?
29:20Tillykke med bryllupsdagen, og tak for endnu et år sammen med dig.
29:25Vel nok det mest udfordrende år sammen, indtil videre.
29:29Tit lukker jeg mine øjne for at tage en pause fra virkeligheden.
29:33Hej.
29:34Hej, du.
29:37Min kæreste Ina.
29:39Min gave til dig på denne dag er et digt.
29:42Vi vidste, at tiden ikke eksisterer. Kun bevægelsen.
29:46Og derfor stivnede vi i kysset, så det blev evigt.
29:49Så luk dine øjne og drøm sammen med mig.
29:52Så luk dine øjne og drøm sammen med mig.
29:53Så luk dine øjne og drøm sammen med mig.
29:55Så glemmer vi sygdom og tiden.
29:58Shit.
30:00Det er simpelthen så provokerende.
30:02Og jeg har så svært ved at ligesom, det der med at lukke øjnene og drømme.
30:07Der bliver man nok bare lidt skadet, tror jeg.
30:13Jeg kan jo ikke bare sidde og drømme.
30:15Fordi jeg har jo ligesom travlt hele dagen.
30:18Jeg vil gerne have, at vi har rene linjer om det der med kærlighed.
30:23Hvor er vi?
30:24Hvordan får vi sygdommen med ind i vores kærlighed nu?
30:28Og at Lasse skal dø.
30:30Og at jeg ligesom lever videre.
30:33Så man bliver jo nødt til at forholde sig til, at kærligheden er en anden.
30:39Og det har vi så gjort på den måde, at vi ligesom har snakket om at sætte hinanden fri af det som vi havde.
30:53Selvfølgelig havde jeg da en drøm om, at du og jeg kunne være mand og kone.
30:58Men du skal have en, der kan aflaste dig.
31:03Og som kan stå op og smøre madpakker.
31:08Eller gøre mig glad.
31:10Ja, selvfølgelig.
31:13Men igen.
31:15Det.
31:19Større menneske er jeg ikke.
31:22Altså, jeg vil gerne se dig glad.
31:25Men i mit lille hoved.
31:28Er det jo far og mor og børn til?
31:30Er det jo far og mor og børn til?
31:32Ja, til døden og skiller.
31:39Det gør for ondt på dig.
31:42Det er fint at sige det sådan.
31:44Det er fint at sige det sådan.
31:46Men jeg synes ikke, at tiden er indtil bare at sige.
31:49Nå, men fint.
31:51Det er fint.
32:09Ja, det er faktisk rigtigt. Det er jo perfekt.
32:12Jeg har jo kunstens dag.
32:14Så får man bare alle mulige gaver og sådan noget.
32:16Næsten alt det, man har ønsket sig og sådan noget.
32:19Ja.
32:20Det er bare fedt.
32:21Det tager en time for at køre fra plejehjem og høre op til at søge hjemmesgaver.
32:26Selv lige tak for gaveren.
32:28Tak.
32:29Tak.
32:30Tak.
32:31Det var så lidt.
32:32Åh, tak.
32:36Nå, kommer jeg bare.
32:38Klokken to.
32:39Du kan tro, at du har ventet, Lasse.
32:42Først en fødselsdags.
32:44Kys.
32:45Kys.
32:46Kys.
32:47Hav.
32:49Øj, hvorfor jeg er helt sådan på tøjene.
32:51Det bliver aldrig blinkende.
32:55Du har fint skjorte på, hva?
32:57Ja.
33:01Elsker du bare.
33:02Kan du huske, da du spurgte mig, om jeg stadigvæk levede til din fødselsdag?
33:14Selvfølgelig gjorde du det.
33:16Selvfølgelig gjorde du det.
33:18Jeg har noget i lommen.
33:20Har du i den der?
33:21Har du.
33:22I den der?
33:27Ej, hvor er det blot.
33:29Ej, skal vi lige se, hvor fin du bliver, hva?
33:31Jeg drømmefanger.
33:33Wow, hvad er det så flot.
33:35Så kan jeg jo altid huske dig.
33:38Fordi det er drømmefanger.
33:40For de onde drømme væk.
33:41Ja.
33:42Ja.
33:44Så kan jeg altid huske dig, og så kommer alle drømme.
33:48Og så er alle de onde drømme, de kommer væk.
34:02Ja, vi har kendt hinanden i femten år, ikke?
34:04Sejsen.
34:05Femten år.
34:06Fordi folk siger jo, I skal huske den sidste tid og nyde den, ikke?
34:09Hvor man bare tænker på at høre, you don't know shit, altså.
34:13Ja.
34:14Så kan jeg bare være med at holde kæft, hvor er jeg bare 13.
34:17Tænk, hvis vi kunne blive enige om, så bliver vi sådan et par, hvor vi er bedste venner.
34:22Ja.
34:23Men når jeg så er kone, og man ligesom prøver at holde fast i, at vi skal være et ægte par, ikke?
34:28Det findes jo ikke.
34:29Nej.
34:30Alt det, som der er et ægteskab, det gør man jo ikke.
34:33Det, som det har været, det er helt slut.
34:35Det er helt slut.
34:36Nej, men.
34:37Alt dør.
34:38Ja.
34:39Hvis jeg så lige siger, skal vi ikke bare være venner, ikke?
34:41Nej, men.
34:42Så kan jeg jo lige så godt tage at slå ham.
34:43Det er klart.
34:44Jamen altså.
34:45Ja.
34:46Men det er svært.
34:48Jeg kan den ikke.
34:49Nej.
34:50Jeg bliver nødt til at sige det.
34:51Altså, det er simpelthen umuligt for mig.
34:54Og så kan jeg sidde og være sur over det.
34:56Men jeg ved bare, lige snart den kommer, så tænker jeg bare, jeg kan den ikke.
34:59Jeg synes jo, jeg har så svært ved at spille et spil.
35:02Altså.
35:03Det har jeg virkelig.
35:04Og jeg bliver, man bliver skør af det.
35:06Selvom det virker så barsk og kynisk.
35:09Ja.
35:10Men for tænk så er det jo det, der gør, at du skal få det her liv.
35:13Ej.
35:14For dig og dine børn.
35:15Men det er jo selvfølgelig.
35:17Ej, ved du hvad? Jeg tror faktisk, de er i gang.
35:20Så.
35:21Lav.
35:22Fik vi sgu da også lige ordnet hele verden selv.
35:24Hvad siger du?
35:25Hvad siger du?
35:26Skal du have lavet?
35:27Ja.
35:28Noget af det, du skal lære i den her proces, det er, at du slip.
35:31Altså sådan forstået med, så du også lige får husket dig selv.
35:33Ja, ja.
35:34Jo, jo, for søren.
35:35Men jo.
35:36Jeg tænker, de der behov, må jeg finde en eller anden dag.
35:40To, tre.
35:50I dag er Violas fysselsdag.
35:53Hurra, hurra, hurra.
35:56Hun sikker sig en gave for, som hun har ønsket sig i år.
36:03Med dejlig chokolade og kager til.
36:09Lad os siden.
36:10Lad os dit pukke.
36:11Åh, hold.
36:12Så er jeg klump.
36:18Men kæreste Ina, vi to hører sammen, og alt hvad der er skabt, det svorer vi for 12 år siden.
36:25Så luk dine øjne og drøm sammen med mig, så glemmer vi sygdom og tiden.
36:30Din Lasse.
36:32Jeg vil gerne have en kage med slik på.
36:35Så.
36:36Vil du have lidt slik, Helena?
36:37Ja.
36:38Så kan du sidde herovre ved Albert derovre.
36:41Hvor har du gjort af mor?
36:43Det ved jeg ikke.
36:44Hun er uden.
36:45Er hun udenfor?
36:47Jeg kan ikke bare lukke og drømme, fordi jeg står midt i en virkelighed.
36:52Jeg troede jo måske i starten, at kærligheden må da kunne.
36:56Det må da også kunne overvinde sygdom.
36:58Altså, ligesom kunne tage det væk, ikke?
37:01Og det synes jeg faktisk er ret tageligt, at det ikke kan lade sig gøre.
37:07Måske kunne man sige, at i stedet for, at vi ligesom ændrede vores forhold til hinanden til at være venner.
37:18Bedste venner.
37:20Den følelse.
37:21Den følelse.
37:22Den har du haft i to år.
37:24I to år.
37:25Det er ikke noget, vi har i talen sat.
37:27Du har ændemama talt.
37:29Du har taget vinsesring af.
37:33Vinsesring.
37:35Ja, det ved du da også godt, hvorfor.
37:37Det er, fordi du ikke vil være sammen med mig.
37:40Nej, jeg vil sgu da ikke tabe den.
37:43Tænk, hvis jeg tabte den, så har jeg ikke noget minde.
37:46Det er da derfor, at de ligger der i et skrim, hvor de er opbevaret.
37:50Jeg havde mig over, at jeg skrev lige til bryllupsdagen.
37:58For jeg ved jo godt, at du føler dig omklamret.
38:06Jeg føler mig ikke omklamret.
38:16Jeg føler mig ikke omklamret.
38:18Du har heller ikke.
38:21Responderet.
38:23Nej.
38:24Men du siger, du ville trække det tilbage, du har skrevet til bryllupsdagen.
38:30Fordi du ikke fik nogen respons.
38:35Fordi du mener det faktisk ikke, det du har skrevet af dig.
38:42Du mener det.
38:44Ja.
38:48Du siger, du vil trække det tilbage, men du mener det.
38:50Men du vil ikke gøre det, for jeg kan svare dig.
39:00Og hvis du nu siger, du trækker det tilbage, så viser jeg mig bare,
39:03jamen okay, hvad er det så?
39:06Du ville ønske, du ikke havde skrevet.
39:08Ja.
39:10Så bliver vi lidt klogere.
39:12Nej.
39:13Du havde.
39:24Måske ikke tænkt på, at det var vores bryllupsdag.
39:28Nej, bryllupsdagen.
39:43Nej, jeg var simpelthen så dårlig til den der dag.
39:47Lasse han huskede det.
39:49Og så sagde han i et år.
39:51I dag har jeg været gift i syv år.
39:54Og vi har faktisk været kærester i ti år.
39:56Det er jo nærmest.
39:58Så hvis vi puttes på en syns.
40:00Ja.
40:02Så hvis vi puttes på en syns.
40:04Men du gjorde mig opmærksom på den.
40:28med et fint brev.
40:30Mhm.
40:37Som du nu trækker tilbage.
40:46Arvare.
40:47Skal vi køre over til de andre?
40:56Ja.
40:59Hvis mine ord har bundet dine tanker.
41:03Mine blikke får mørket din dag.
41:07Hvis mine tårer har stækket din begejdsdag.
41:12Og træger dem tilbage.
41:18Livet er kort målt i tid rundt om solen.
41:22Men det er så højt som din tanke kan nå.
41:26Og så dybt som dit hjerte tør frel.
41:32Uden at gå i stå.
41:35Ja.
41:36Du skal ikke være dernede med det.
41:38Dagen er vingre.
41:39Jeg kan knap nok følge med.
41:41Om et øjeblik så flyver du afsted.
41:47Jeg er så træt af det her.
41:52Vi har været oppe og skændes om det der med at sætte den anden fri.
41:55Og så sagde han bare.
41:57Jamen.
41:58Så find der bare nogen på det der Tinder.
42:00Er det noget du siger?
42:02Jeg savner dig.
42:03Så siger han til mig.
42:05Jeg kan jo godt se at det bedste for Ina og børnene er hvis jeg bare hurtigt dør.
42:11Du kom for min skyld.
42:15Hvor er du sød?
42:17Ej.
42:18Sådan.
42:33Danske tekster.
42:48Mette Vanggaard Dansk Videotekst.
Comments