- 8 months ago
På togt med Erik Wedersøe. Med galeasen 'Mester' af Rønne og et reportagehold ombord går turen til de danske øer på nysgerrig jagt efter mennesker, myter og smukke billeder. Ærø er rammen om seriens 6. program, der handler om skibsfarten, den økonomiske fornuft midt i idyllen og om, hvordan snedkeren i Marstal kom til at stå model til Jesus. Fotograf: Jørgen Juul Sørensen. Producer: Søren Hvid. Tilrettelæggelse: Erik Wedersøe. TV-Provinsenheden.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Category
📺
TVTranscript
00:00Hermann
00:02A
00:02Hermann
00:03Gramm
00:04A
00:05A
00:05B
00:06M
00:07A
00:07B
00:08B
00:10A
00:10A
00:10A
00:11B
00:11B
00:12A
00:12B
00:14B
00:14A
00:14B
00:15B
00:16B
00:16B
00:18B
00:19B
00:19B
00:20B
00:20B
00:21B
00:23B
00:23B
00:24B
00:25B
00:26B
00:26B
00:28B
01:59Ja, det ser ud til at være det samme.
02:01Du tror, det er muligt at få en snak med den gamle Arthur Jørgensen, ejeren?
02:06Ja, jeg tror, det er jeg gør.
02:08Ved du det? Ja, for vi har hørt så meget om ham.
02:10Hvad fint skal det være, da?
02:12Når du finder ham, det kan du bare sige.
02:13Vi ligger hernede med et skibmester, der ligger hernede.
02:16Ja, du skal få fat i ham.
02:16Tak skal du have.
02:17Godt.
02:22Vi er i Søby på Ægerø.
02:25Søby Værft er berømt.
02:28Her lever en fantastisk mand.
02:30Han hedder Arthur.
02:32Alle kender Arthur.
02:34Han kom til øen i begyndelsen af århundredet med en værktøjskasse.
02:38Og i dag, der er han en legende.
02:41Det er ham, der ejer værftet.
02:43Det er ham, der har bygget det hele op.
02:45Alt det her.
02:46For ingenting.
02:51Arthur er over 80.
02:54Hvordan formår nogle mennesker i opgangstider, i nedgangstider,
02:59at se de økonomiske muligheder og de økonomiske farer?
03:03Når man er så gammel som Arthur,
03:06så må man have en opskrift på økonomisk succes.
03:12Det er den.
03:14Det må være dem her.
03:16Så står der en aktie sammen.
03:18Ja.
03:21Ja, så tager den på.
03:27Godt sider du.
03:28Der er mark i den på det her.
03:30Ja, det lyder sådan.
03:32Ja.
03:33Ham, den gamle Arthur, det her ejeren.
03:37Det kan være, vi kan få en sludder med ham.
03:40Ja, det lyder spændende.
03:42Ja, det er skid spændende.
03:43Jeg skal lige fylle olie i.
03:44Hvor skal du gå?
03:45Så skal de bare skrues fast med hånden.
03:49Ja.
03:52Ja, for det er fint også.
03:54Ja.
03:56Ja.
03:56Ja.
03:57Sammen ned.
04:00Skal nok lige tottes til sidst?
04:03Ja, men det gør jeg bagefter.
04:04Ja, og når vi så har startet, så giver man den lige en tur.
04:05Ja.
04:06Okay.
04:07Godt nok.
04:11Ja, det er fint.
04:13Ja.
04:13Ja.
04:15Okay.
04:16Ja.
04:16Goddag.
04:17Ja, du er en af dem, der har lyst røv, der er fra Danmark og vil tage en tur til Ære.
04:36Yes, exactly. It's on your flot mølle. Is it not quite easy to have such a strotek mølle?
04:42We have a few of them. We have one of them. And there have been more of them in their time.
04:49Are they the hollandsk?
04:51The most hollandsk møller don't have to be strotek.
04:55That's what we have to say.
04:57But after all, it's got to be a strotek mølle.
05:02Not in most cases.
05:04But also a priest can use.
05:07I would like to see Brejningekirke and Marsdal.
05:14But I don't know how to come here.
05:17I have a couple of days here, so I'm going to know what I'm doing.
05:22So you can just go with me.
05:25Oh, that's so cute.
05:27Arthur, when you're trying Søby, you don't want to be impressed with everything you've made from the ground.
05:36How did it start?
05:38It started in 1930.
05:41There was a lot of cars that could repair the motor.
05:46And we were over at Fjellbrandland.
05:48My father started a factory there.
05:50Over on Fyns side?
05:51Yes, on Fyns side.
05:52And then my eldest son, he drove to Vire.
05:55And then we went to Søby.
05:57And they gave me 14 days.
06:01Over on Fyns side of the motor.
06:03And then he said,
06:04He said,
06:05He said,
06:06He said,
06:07He said,
06:08He said,
06:09He said,
06:10He said,
06:11He said,
06:12He said,
06:13He said,
06:14He gave me a building,
06:15and a house,
06:17and a young girl,
06:18and he gave me 1000 kroner.
06:20And so started it.
06:21Yeah,
06:22It started.
06:23It was starting.
06:24It's nice when you see it today.
06:25It's a real true.
06:26I think many people have been able to do it.
06:29There are many places in Denmark,
06:30that it doesn't work well.
06:31It must be said.
06:32Yes.
06:33How do you do something?
06:35What is the description?
06:37What is the description?
06:38You are also the director here.
06:41What is the description of an economic success in Søby Vær?
06:46I think it's a wrong phrase to use economic success.
06:50Because it has not been.
06:52When Arthur started in his time,
06:55he had success.
06:57He had the product that people used for.
07:00They used it at the time.
07:02At the time of the time,
07:05you know,
07:06that the nature of the house,
07:07that everything that goes up,
07:08that comes up.
07:09And Søby Motor Fabric,
07:11that has gone up.
07:12And that has gone up.
07:13The most up.
07:15And if I say something about the reason
07:19that the company still keeps going up,
07:22so it is because Arthur has a
07:26with-and-heds.
07:28where he has never given up for the biggest problems.
07:34He has put hands on each other.
07:36But it must also be something with talent, Arthur.
07:39It must also be something to see,
07:41that we certainly shouldn't do this, and that we can do this.
07:44Is there something with an overview?
07:47Yes, of course.
07:48We have an eye on all over from Fjellburne with motors.
07:53That was at the start of 1930.
07:57And then we could see, that it could go around.
08:02And then we started to build the motors for the different customers.
08:09It gave a big crowd.
08:11We came from Lundeborg, Assens, and from Svandborg to Søbjørn.
08:17Was it because you made better machines, or were you the only one?
08:21There was a motor man who could order their motors.
08:24No.
08:25No, no.
08:26No.
08:27No, it wasn't.
08:28No.
08:29I had never seen a motor.
08:32No.
08:33No.
08:34No.
08:35But there has been a hard branch you've been in.
08:38There are many who have gone down and down and down since the 30's in your branch.
08:41That's right.
08:43But we can see that there were opportunities.
08:48I've never given it up.
08:50There's also something to do with Arthur,
08:53that the time you started as a motor factory,
08:56like many others here in Denmark,
08:59they were still in the same way.
09:01Arthur, he understood,
09:03like when the time was in,
09:04they were able to do something new.
09:06Yes, that's right.
09:08Yes, that's right.
09:10But there's also something about how you handle people.
09:13Yes.
09:14How do you handle your people?
09:16Have you taken them out?
09:17No, I haven't taken them out.
09:19Yes, I haven't taken them out.
09:21I have many times said to them,
09:23take the rest of the time,
09:25and take the rest of them.
09:27I've never taken them out.
09:29No, no, no.
09:30If things were done,
09:31then could be finished,
09:32first off.
09:33Then, it was because that,
09:34then the power flashings came through.
09:36Then, when the new car was in there...
09:38Then, when they moved on the lvl 4th,
09:40and then, they were on the whole team.
09:42Did you have worked on the machines?
09:44Yes, that was we.
09:45What did you say,
09:47if they worked on the machines?
09:49There were no machine machine,
09:50then...
09:52No.
09:53It is there today?
09:54Yes, I can use it.
09:56Has it given you problems?
09:57Can you ask Palle if there is something?
09:59No, I don't think I am sure.
10:01What?
10:02The training we do most today is Metal Forbund.
10:07There are people who are really good at work together.
10:13They can see it from other circles.
10:16They can also see it from other circles.
10:18We always get a good solution.
10:21By the city is very dependent on your factory.
10:26Yes, I can say it.
10:29So, it gives you a sense of understanding?
10:31Yes, it gives you a sense of understanding.
10:36It gives you a sense of understanding how things should happen.
10:38There must be a sense of understanding about the small one.
10:41Is it not 100 people who are responsible?
10:43Yes, yes.
10:44The time I told them, I told them, it was up to me.
10:47I told them, I must take my hand and help them to get up to me.
10:56And so they went to the city.
10:57There were many times, there were some sure.
11:02Yes, but now that you've been so fling with them, have you never been fyred?
11:05Oh, that's what I'm going to do.
11:07That's what I'm going to do.
11:10How did it start? How did they go against you?
11:13Was there a sense for it here over there?
11:15No, it was always the same thing with the frem-ski.
11:18What do they do here often?
11:20Freem-ski.
11:21Freem-ski, said they.
11:23Freem-ski, yeah.
11:24Ski.
11:25Ski, that's where I was born.
11:27Did you do it?
11:28Yes.
11:29We had a lot of money.
11:31So, we had a lot of money.
11:33We had a lot of money.
11:35And it was a lot of money.
11:37Why did it get a lot of money?
11:39For the money?
11:40For the money?
11:41It was a lot of money.
11:42But instead of all the money, we had to do it.
11:45But we had to do it.
11:47We had to do it.
11:49We had to do it.
11:51Why do you do it, Arthur?
11:53You've made a new house, and you're 43 years old.
11:55Do you want to sit in the living room?
11:57No, it's…
11:59No, it's not in with me.
12:00I'm going to go to the living room.
12:01I'm going to go to the living room.
12:02And I'm going to go to the living room.
12:04If it's not at all, it's not in the living room.
12:07And so, it's you.
12:09It's like we can buy it.
12:11And so, we can do it.
12:13Who should do all this?
12:15When you're the new-seer of the верft?
12:17It's a large-scale fund.
12:19It's a fund.
12:20It's a fund?
12:21It's a fund.
12:22It's a fund.
12:23What are the amount of funds?
12:26What's the idea of the fund?
12:28That's true.
12:30The aim of the fund is to ensure that the company can still be able to bestow.
12:34Yeah.
12:36Also, the workplace can still be able to.
12:38Yes, the workplace can be able to.
12:40And also, there is also a rule of fund that can be involved in the eventuelly of the other ones.
12:56Now I can understand why you're named Mads Puss.
13:13Yes, I can't help you when you ask Mads Jensen, for there's no other way.
13:19It's something that follows with.
13:22Yes.
13:24Now tell me what you're trying to prepare for the tourists, you're with.
13:29I'm also a kind of tourist.
13:31Are we on the way here now?
13:33We're on the way down to one of our skovbyes here in the country.
13:38We don't have 63, and the one is here.
13:42What would you say, 63 skovbyes?
13:44There are not 63 byes here in Denmark.
13:50We have some of our skovbyes here.
13:54And the skovbyes here are really old.
13:57It's like it's always done in a big club.
14:01And they go and have their jord out there.
14:05We're on the way down there.
14:07We're on the way down here.
14:09No, no.
14:10Yes, for the damning here, the damning is made up over the old Lidlbælsbro.
14:14So the damning is made up here in the Lidlbælsbro.
14:16What do you say about the damning here?
14:18What do you say about the damning here?
14:20Could you think of it?
14:21A damning here in the damning?
14:23If there's a damning, it's a half-on-half.
14:28Yeah, but I have been more for the damning here.
14:31I think we should be able to be in the damning here.
14:33And the damning here is something that's been in the damning here.
14:37So we can better hold the damning here.
14:40And then we have a good damning here in the damning here.
14:46And if there's a damning here over here,
14:48we can just stop on the other side.
14:53The rest of the damning here is a little stone house in the damning here.
14:59It's like a old sand house.
15:01It's something that's been known here in the Lidlbælsbro.
15:05The small stone house with sand.
15:07Here we have sand on the damning here.
15:10It was Visgord, the damning with sand on it.
15:13And of course, the damning here is also sand.
15:16Yeah.
15:17It's not something that you know in the northern part of the land.
15:21It's a bit special here in the city.
15:25There's no one here here.
15:27No, no, it's done it today.
15:30It's Stærmos, when we come down here.
15:33What?
15:34No, so the damning here is a whole area of the old houses,
15:40which are very big with bindings and straws.
15:43But otherwise, it's the way to get theộtand and the way of the water on,
15:47of course.
15:48But there's nothing to remember these people, for it's dourish with straw tags.
15:52And yes, there's almost a new one with straw tags.
15:55But otherwise it's dourish with straw tags, and it's dourish brand.
16:01So that's what it's there, which holds a little for.
16:03But there's a very young one there.
16:05That's maybe even the oldest one we have here in the country.
16:09This one is from 1834, and this one is also straw-ticket.
16:12It's on Krobberhat.
16:14but there are no of the old mulls that are in use more.
16:19No, it said you.
16:22It's a fascinating landscape that comes to here.
16:25Yes, but it's also something that's really old from the age of the time,
16:32which I heard under the Hertu-dumper.
16:35So we'll get into a whole history.
16:39And there are not many people here in Denmark,
16:43who have heard under the Hertu-dumper,
16:46under the northern part of Tyskland.
16:48That's what we've done in about 500 years,
16:51from the start of 1300 and then after the end of 1864.
16:57And we have four Hertu-dumper here on the coast.
17:00The three are completely empty.
17:02There's no back.
17:05Yeah, it's the whole thing.
17:07But it's a little bit of a fall.
17:09And it goes very long back.
17:11It goes back to the start of 1100,
17:17when it comes to Nielsen's time.
17:20And we are so early with it,
17:23because we are so close to Tyskland.
17:26The first time of the time of the time of the Tyskland came,
17:30when they started their boat at the time of the time,
17:34and then they started out,
17:35so they were the first of them on.
17:37And then it was just about to be a fresh.
17:39Well, they still come back from the time,
17:43but now they were there for the air with their air.
17:47What happened there in 1864?
17:50Yeah, well, it was such a call,
17:53and everything that had heard under Hertu-dumperen
17:56back in the time,
17:57Sønderjylland and all that there were,
18:00it went to Tyskland.
18:02It happened there,
18:04and the air was in Danish.
18:06And the air was in Danish.
18:08And then we were left there until 1920,
18:12when the other part of Sønderjylland
18:15had heard from the air-to-dumperen.
18:18I got a flag.
18:20You know what I said to you,
18:22when you came to Denmark
18:23and came a trip to Evry.
18:25And that was wrong,
18:26because if you were able to do it,
18:28then we have a flag there,
18:30and then we have some sprays over here.
18:32So I just said,
18:33this is the evryske flag here.
18:35Ej, it's nice.
18:36It's alvorligt meant.
18:37It's alvorligt meant.
18:38It's alvorligt meant.
18:39Ah, no.
18:40It's not yet, but it's coming.
18:41Hahaha.
18:50Gitte, Gitte,
18:52it's Eric,
18:53or are you here?
18:55Yes, Eric.
18:56Yes, Gitte.
18:57Gitte, to Eric.
18:59Du, Gitte,
19:00Hans and I,
19:01we are færdige here
19:02in Søbyer
19:03and we go to Ereskøbing.
19:04What do you say to that?
19:05Helt fine for mig
19:06i Ereskøbing.
19:07So I'm going to go down.
19:08Skifter.
19:09It's good.
19:10Where are you now?
19:11Yes, I'm going to go to bus.
19:12No, no, no.
19:13Okay,
19:14we'll see you in Ereskøbing.
19:15So long.
19:16Hey.
19:17What do you do, Hansen?
19:18What do you do, Hansen?
19:19What do you do, Hansen?
19:20What do you do, Hansen?
19:24I'm going to talk about it.
19:25What do you do, Hansen?
19:28What do you do, Hansen?
19:31What do you do, Hansen?
19:32I'm going to talk to the Danskerns
19:34and the future.
19:35What do you do, Hansen?
19:36I'm going to talk to the Danskerns
19:37and what they're going to take
19:40There's a list over what the Danish will take place to in the future.
19:45And you can always be a little bit worried, because there are gigantic decisions we should take place to.
19:52Nationalstaten, Danmark, are you thinking about it?
19:54Yes, so big is it.
19:56I think 1992 will be one of the most important years in the whole Danmarks history.
20:02So I've made a list of six points.
20:06I can't wait to see it.
20:08Yes, I can't wait to see it.
20:111. We need to vote on a political union in the EU.
20:16That means how democracy works and how much money we should give to Brussels and other places.
20:252. We need to vote on a political union with all the other EU and the EU.
20:313. We need to vote on the EU and the EU.
20:35This will be the same to the EU.
20:373. We need to vote on the EU in the end of the 2022.
20:413. We need to vote on the EU and the EU.
20:454. We need to vote on the EU and the EU.
20:47This is what we already have.
20:48Yeah, we need to vote on the EU.
20:49And that means that the border will be found between Tyskland and Denmark.
20:53And then point four, it's more for the people.
20:57For the Danskers, we need to pay attention to where we will pay money,
21:03and where we will pay off, if we will do it in Tyskland, Frankreich, Italy or other places.
21:07There will be a little bit of time, but I think next year it will go up for people.
21:11And the fifth point,
21:14it's how we should behave to the, in my eyes I have written,
21:19people who will come from Soviet Union, East Europe, Mellemøsten and North Africa.
21:24And then point six,
21:27should the other EF-borger,
21:30Greek, Portuguese and Tyskland,
21:32should they be able to pay a summer holiday here in Denmark?
21:35I think it's almost something that's exciting.
21:37It's exciting all the time.
21:41Ejja, hvor er den dramatiske flot, den triptikon.
21:45Ja, men det er jo også en af den store mester Claus Berg,
21:50der kom til landet fra Lübeck.
21:54Det var en skum af søn der nedfra.
21:56Og det var kong Hanses dronning, der fik ham her til,
21:58og han havde sit værste inde i Odense.
22:00Og det er jo en masse ting, der er udgået fra hans værste,
22:03den 12-14 aldertal.
22:04Ja, det er impolerende.
22:06Ja, og du kan jo sagtens se, hvad der foregår op på aldertal.
22:09Det er jo faktisk noget, et hver barn, der har lært lidt bibelshistorie,
22:13kan finde ud af.
22:15Det er jo Jesus som det centrale der i midten.
22:18Og selve Kristusfiguren der, den fortæller jo,
22:21den fortæller jo med det samtlige Claus Berg, der er mesteren,
22:24den måde lændeklæ, det svøver sig for vinden.
22:27Det er nemlig typisk for alle hans Kristusfigurer.
22:29Og så er der de tre engler, der flyver rundt der med forgyldte alterkabte
22:33til at opsamle Jesus' blod.
22:35Og på siden af de to røver.
22:38Og de hænger jo i lidt sjov stillinger, men det er jo Claus Berg igen.
22:43Han tager sig sådan vis af frihed undervejs.
22:46Men vi kender jo alle historien om den gode og den onde røver.
22:50Og hvem der er den onde?
22:52Ja, det er jo faktisk let at se, for der er jo oppe i hjørnen der til højre
22:56djævleengel, der flyver med det døde slappe barn der.
22:59Det er jo den røvers døde, fortabte sjæl af på vej til helvede.
23:03Og oppe i det venstre hjørne, der er en engel med et sundt levende barn.
23:07Det er jo den gode røvers omvendte, sundte sjæl på vej opad.
23:12Og så er der jo Marie Magdalene i midten og de tre til hest med høvesmanden i midten, der slog ud med hånden.
23:22Det var jo nok ham, der udbrød det der i sandhed, Guds søn.
23:25Og så selveste Jesu mor i omfru Marie der forneden i midten.
23:31Det er jo en fantastisk flot udskårende figur.
23:35Og hun støttede sig af apostlen Johannes og er en kvindeskæld, som man ikke kender.
23:41Og så er der jo det interessante, at netop her i Bregningekirke, der har I gjort det...
23:48Sådan er I faktisk lukker triptikon, som man gjorde det i den gamle katolske tid.
23:53Den lukker I i fastetiden?
23:54Ja, den bliver nemlig lukket i fastetiden her.
23:57Og så står I jo fra fasten, starter så til påskemorgen, når fastetiden er over.
24:03Og det skyldes én ting, ikke?
24:05Fordi der er jo andre triptikoner i Danmark, men der er det speciale ved denne her, at den har...
24:09Den er nemlig flot bagpå, og det har vi jo ikke ret mange.
24:13Nu er det jo altid noget, vi sådan gør til hverdag at lukke op, men...
24:17Ja, lad os prøve det en gang...
24:21For at se bagscen på den.
24:25Nej, hvor flot...
24:27Kender du udtrykket Gud fader i skuret og heligånden på taget?
24:41Ja, den stammer netop fra den tradition med, at man lukkede aldertavlen, altså disse triptikon i fastetiden.
24:47Og så havde man så bekvemt, hvor Herre er derinde og heligånden oppe på taget i form af en due, som jo altså ikke er her i Brændingekirken.
24:55Der skal du se, der har vi skam Poul.
25:01Der er han stor forretning.
25:03Her har mandfolk undersagt.
25:05Der er i graver her.
25:07Fjerkårdsgarten her.
25:09Og ja, der kan vi jo fået et evige liv her.
25:13Ja, der må Poul hellere om. Prøver du at høre ham her?
25:18Goddag Poul.
25:19Goddag Gid. Velkommen til Ærø.
25:21Ja, tak skal du have. Er den til mig?
25:22En lille en.
25:23Ja, den var flot.
25:24Vi har nok af den.
25:25Hvad er det, Mads Bus, prøve at bilde mig ind, det der med det evige liv?
25:29Det kan man opnå her på Ærø.
25:31Hvad vil det sige?
25:32Med vores dejlige jord, vores dejlige kalkvand.
25:35Og hvad gør det?
25:37Det gør, at man bliver bevaret, når man bliver lagt i jorden.
25:39Nå, det er jo sådan en anden form for evigt liv.
25:43Det er en anden form for evigt liv.
25:45Og det er hårdt at grave over.
25:47Ja, det kan jeg forestille mig.
25:48Jeg har også en lille indtryk af, at det samtidig udvikler sig til sådan lidt barske og grove løger imellem jer.
25:55Ja, men da jeg startede her, var det da slemt nok, at min javløste fortalte mig, at vi kunne udmærket spise en madpakke på kanten.
26:04Det kan man også godt, men det er hårdt.
26:06Det ser dog dejligt ud inde på Ærøen.
26:10Ja, en af de smukkeste ører i Danmark.
26:14Hvad sker der nu med Æreskøbing?
26:16Hvis nu f.eks. vi ikke får lov til at forholde det der, den ret til, at det kun er danskere, der må købe sommerhus og weekendhus og sådan noget.
26:25Hvad sker der som sådan en by som Æreskøbing?
26:27Ja, det ved jeg ikke nu. Men altså, alle politikere har jo lovet, at den kan vi fastholde. Den ret. Danske sommerhus på danske ender.
26:38Jamen holder de det?
26:41Hvem ved?
26:42Det er trods alt det eneste sted i EF, hvor man ikke må købe sommerhus.
26:49Der laver Gitte i Æreskøbing, tror du?
26:51Gitte?
26:52Jeg står garanteret og klor på en altartaglet. Jeg kan godt løbe. Jeg gør hun det nok.
27:00Det er sikke imponerende farver, I har her i Marsdal Kirke.
27:03Ja.
27:04Hvem har sørget for dem?
27:05Det har vores lokale arkitekt, Allan Havstæng Mikkelsen, i 1972.
27:10Og de blå bænke, de symboliserer havesblå, som vores søfolk sejler på, og røde Jesu kjortel og blå, og det symboliserer kærlighed.
27:18Ja.
27:19Og så vil du jo nok spørge efter altartaglen.
27:21Ja, ja.
27:22Den forestiller, at Jesus stiller storm på søen.
27:24Det er vores luk.
27:25Vores mariner og grønlandsmaler her på Ærø, Karl Rasmussen, som har malet billedet i 1881.
27:31Og det er jo igen styremænd og kaptejner her fra Marsdal, der har stået modell her i en Marsdal-jolle ude i Sønderranden.
27:38I en Marsdal-jolle?
27:39Ja.
27:40Ja, flot.
27:41Og Karl Rasmussen var jo især interesseret i at få nogle folk, som var langhårde og langske og havde nogle lange fingre.
27:47Og dem brugte man så som modell.
27:50Det eneste landkrappe, man har her, det er jo Johan Lorentzen Reimer, som stod modell for Kristus.
27:56Han var snækkermester her i byen.
27:58Så man har ligesom fået dem alle sammen med.
28:01Ja, og så mener jeg endda, at jeg har hørt en historie om, at man kunne ikke bruge snækkermesterens store lapper.
28:07Hans store næver, håndværkernæver, så man måtte indkalde apoteker, hvis hænder man så brugte.
28:14Ja.
28:17Ereskøbinghavn. Ereskøbinghavn. Her er mester. Mester kalder Ereskøbinghavn.
28:23Ja, hallo mester. Mester, her er Ereskøbinghavn. Kom på kanal 12.
28:28Ja, her er mester. Vi er på vej ind her ved Andue Ereskøbinghavn. Jeg har en aftale med en mand, der hedder Jørgen Svare.
28:37Ham skulle vi gerne have nede til vores skib. Tror du, at du kan præge ham, så han kan stå og vende på?
28:42Jo jo, det skal jeg nok klare, du. Jeg stopper lige i telefonen og ringer over til ham.
28:48Tak skal du have, fint du. Jamen, vi går ind, og jeg tænker på, at vi skal gå ind i Østhavn. Hvad siger du til det?
28:52Ja, jamen, den er helt i ånden. Der er en plads klar til, og der er ikke.
28:56Tak skal du have. Tak for det.
28:59Er vi fast på over ude?
29:01Ja, ringet er fast.
29:03Okay.
29:05Det var fint.
29:11Så er der helt på...
29:13Ui, Jørgen Svare.
29:15Okay.
29:17Det var godt fast herneden. Ja, det er fint.
29:22Det er vores hoveds, og det er Jørgen Svare.
29:25Tak skal du have.
29:26Det var hyggeligt at se jer.
29:27Tak skal du have. Tak.
29:28I kommer med godt vejr, eller hvad? Ja.
29:30Ja.
29:31Og Gitte.
29:32Gitte.
29:33Det er helt syg for at komme til Marsda.
29:34Ja.
29:35Tak skal du have.
29:36Det er helt syg for at komme til Marsda.
29:37Ja.
29:38Tak skal du have.
29:39Det er vores hoveds, og det er Jørgen Svare.
29:40Det er vores hoveds, og det er Jørgen Svare.
29:41Tak skal du have.
29:42Tak skal du have. Tak.
29:43I kommer med godt vejr, eller hvad?
29:44Ja.
29:45Og Gitte.
29:46Jeg er helt syg for at komme til Marsda.
29:53Ja.
29:54Jeg er helt syg for at komme til Marsda.
29:57Tak skal I have.
30:01Det er i orden.
30:03Det er i orden.
30:04Jeg tager til Marsda.
30:06We're going to go to Brogade here, so I'm going to tell you a little bit about it.
30:36I'm going to tell you a little bit about it.
31:02Jørgen siger mig, at der mangleder Olsen i Eveskøbingen.
31:06Hans, det er jo godeste SD Olsen.
31:10Haha, Jørgen, du må undskylde mig.
31:12Ja, det er bare undskyldet. De fleste kan jo ikke læse godeste brugstaver i dag.
31:16Dem har vi altså overgaver for.
31:18Nå, hvad siger du så?
31:32Jeg synes, det er et utroligt stykke Danmark, det her.
31:36Bliver du aldrig nervøs for fremtiden?
31:38Al den snak om, at rige EF-borgere kan komme måske en gang og opkøbe Danmark.
31:44Det her, det vil jo være altid.
31:46Selvfølgelig er vi bange for, hvis det skulle ske, at tyskere køber husene op på Ærøet.
31:52Jeg har hørt om det i Dragøer, at svenskere køber husene op med danske strommænd.
31:58Det kender du ikke til her?
32:00Det kender vi ikke.
32:02Og vi har et enkelt hus i Eveskøbing, der har været af en tysker fra før krigen.
32:06Men ellers kender vi ikke til det, og vi har ikke været generet af det.
32:09Og normalt opfører tyske turister sig udmærket på Ærøet.
32:13Men det vil jo få bristerne til at stige meget.
32:15Ja, det er klart.
32:17Og så vil det være svært at befolke en by som Eveskøbing, der jo i dag ikke er nogen museumsby.
32:23Der bor folk i disse huse.
32:25Og selvfølgelig er der enkelte ferieboliger, men altså stort set så er byen beboet.
32:30Der er ingen museumsby.
32:32Og det vil den jo blive, hvis tyskere kommer her og overtager det, der er.
32:38Et klenåde i Danmark i dag.
32:40Men der er vel problemer, fordi Ærøeboer tager fra øen, ikke?
32:44Der er jo ikke så mange, som der var i gamle dage.
32:46Nej, det er klart.
32:47Altså ungdommen skal af øen for at få en uddannelse.
32:50Og mange af dem vil jo meget gerne vende hjem.
32:53Det ligger i Ærøeboens natur, det at vende hjem til Ærøe igen.
32:58Men det er jo ikke alle, der har et job til.
33:00Og det er ikke alle, der vil bo i de helt små huse her i byen og sådan.
33:06I kan jo nok se sådan et hus som det der.
33:08Det er jo begrænset, hvor meget komfort man kan tillade sig i sådan et hus.
33:13Og det sætter en grænse.
33:16Tror du det her lille stykke Danmark, tror du det er europæisk ejet om 20 år?
33:22Jeg tror det ikke.
33:24Håber det ikke i hvert fald.
33:26For Ærøeboerne er så meget bevidste om, at det er godt at bo i Ærøskøbing.
33:31Så jeg tror altså, at man også fra et lokalt hold vil gøre, hvad man kan for at husene her ikke skal falde i de forkerte hænder, hvis jeg må sige det sådan.
33:41Sådan.
33:47Er det flot, den model, hva'?
33:49Ja, det er Marstall Havns, som den så ud omkring 1920.
33:52Det var i den sløje ti, hvor der var mange oplægger af hjemme.
33:55Og der kan du se henne nordpå, der ligger et af datiens syv skibsværfter med en kølhaler og en, der står på byggebætningen.
34:03Der er jo stenmålen, ja.
34:04Ja, et lille usnit af stenmålen, som søfolkene opførte.
34:07Du, man kan ikke lige være med at spørge, hvad var årsagen til, at Marstall blev det maritimcentrum, som det blev?
34:15Altså, hvad var starten? Var det fordi, at man havde været kanøflet af Ærøskøbing, der jo var købstader, og derfor havde retten på alt handel og monopol på alt handel?
34:24Var det ligesom det, der gav et sammenhold i Marstall? Hvad var det, der startede sig oppe i 1600-1700-tallet?
34:29Ja, det er vel mo-gang. Hver gang er der form til at holde sammen og starte op.
34:33For, som du siger, så havde de jo købstadsrettet her nu i Askøen, for den danske konge havepar i nogle byer og sagt, de har monopolet.
34:39Og vi lå jo virkelig godt mellem det sylige Danmark og Nordtyskland, hersudømmerne.
34:43Der blev transporteret en masse landbrugsvarer, og det ville vi jo gerne blande os i, men det havde vi ikke rigtig mulighed for.
34:49Men så var vi jo blevet kommet under hersudømmerne og blevet delt af i tre parter, og øen blev delt af i tre parter.
34:55Og den hersud, der får den her parter, øen her siger til sin fod og pasgården her, og bl.a. bare de fiskere, der bor her.
35:01Det var jo fiskere, der bor her. Vi alle dage lever af søen alene. Lad dem nu begynde at ligge salg med kåren og landbrugsprodukter også.
35:08Og det gjorde de så, og det gik rigtig godt. Det var selvfølgelig fiskerfartøjer, de havde til at starte med sådan nogle store, åbne bæltbåer.
35:15Men ret hurtigt, der får de altså råd til at anskaffe sig af jagter, datens fartøjer til indenrigsfart og nærfarten.
35:22Og det var jo på et tidspunkt, hvor alt transport det foregik over, over søen selvfølgelig.
35:27Det er 1600-1700-tallet, ikke? Ja, det er det, ja. Og specielt der beslutningen af 1700-tallet, før vi kommer ind i englænderkrigen,
35:34der går det virkelig godt, og vi når op på en flåde på 1.500 jagter, indtil den her krig den kommer så og giver os et sku for bogen, jo.
35:43Jamen, det er alligevel forbavsende, fordi at være marstalt, det var jo ikke andet en flække.
35:47Altså, den kraft, jeg synes, det er så spændende, det der, hvor kommer den kraft fra?
35:51Tror du, det var, fordi man havde den fjende der, eller hvad skal jeg kalde det?
35:54Det er modsætningsforhold til Ærskøben, der sagde, at vi skal vise dem, eller hvad?
35:57Ja, altså, vi har jo ikke andre muligheder, og har stadigvæk andre muligheder end søen.
36:02Uens søfart, intet marstalt.
36:05Men det er mærkværdigt, for gang på gang, der viser det sig, at netop når de står med ryggen på muren,
36:10så begynder de at ekspandere, og flåen den uviger.
36:14Det var det, der skete, altså, i bankkrakket i 1813, der gik det jo ikke godt nogen steder,
36:19men jeg ved også godt, det var slemt her, altså, man var færdig og sådan noget.
36:22Men man byggede dog stenmålen sammen der i 1800'erne og sådan noget.
36:27Det sammenhold, det er jo også utroligt. Man tænker på, at det er lagt op sten på sten med håndkraft, ikke?
36:33Jo, med datens primitive miler. Det er jo godt nok et utroligt sammenhold, at de kunne tørne hele samfundet til,
36:38for det gjorde de virkelig. År efter år, der byggede de målen der, de startede i 2025, og var færdig med den i 40'erne en gang,
36:44og så blev den ubæret et par gange senere, og det var i den fattige, i den sløg tid, der stod de sammen.
36:50Men samtidig satte de sig ikke hen og trillede sammenfingere, for det var,
36:54jagterne kunne lige så godt måske have været gået i hundene på det tidspunkt,
36:57men de hiver simpelthen jagterne på land og får dem skilt af og får dem forlænget,
37:02og det gør de en to-tre gange. Og næsten alle jagterne, de får en masse mere i.
37:06Her har vi netop sådan en jagt, den er karakteristisk ved sit butter, der skrår over sit flage jagterspejl.
37:11Og de var altså blevet for smået efter englænderkrigen. De måtte vokse med opgaven,
37:16og det gjorde man, som nævnt, netop ved at forlænge dem, halte dem på land, skarrede dem over første gang på midten,
37:21og det viste sig så, at de ikke var store nok, så hiver man dem en gang mere på land, kutter dem over igen,
37:26den her gang længere uagter, og så forlængede man dem der, så genvandt de egentlig den sejlenskab,
37:32som de havde mistet, fordi der blev et bedre slip uagter.
37:35Men man gjorde det altså for at kunne sejle med mere gods?
37:39Ja, for at øge tonagene, ja.
37:41Men samme besætning måske ligesom?
37:42Ja, for det er jo de nødt til. De er jo nødt til egentlig i virkeligheden at sejle en mand for kort,
37:46men at de sejlede med landbrugsprodukter på England og Norge, og det var jo relativt små fartøjer,
37:52de var nødt til at vokse med for at tjene pengene ind til de her folk, der skulle sejle ombord på dem.
37:58Hvor kommer den oprindeligt fra? Har den rødder tilbage til fiseskibene, som man så alle med oprindeligt har?
38:04Nej, den oprindelse, den stammer som så meget anden søfart fra Holland, og så har vi så videreudviklet den her i Danmark,
38:09som en typisk dansk jagt, som vi efterhånden gjorde.
38:13Og den har udviklet sig over langt. Fra at have et tungt jagterspejl til at starte med,
38:18så fik den senere et hjerteformet jagterspejl med et godt slip uagter.
38:23Slippede det her?
38:24Ja, og den skrovform der, den brugte man så, den var man fortrolig med her på stedet,
38:30og den overførte man så til skånderten via galiasen.
38:34Og det er altså så den forlængede jagt?
38:36Det er den forlængede jagt, ja. Næsten alle galiaser, de er født som jagter,
38:40men er altså vokset med de forøgte krav.
38:44Og det der over, det er så galiasen?
38:46Ja, det er jo en langstrægt jagt, og man var så tilfreds med den konstruktion der,
38:50den sødygtighed, at man viaudviklede den over i trimask under den.
39:05Det er lige pludseligt, at man sad her og lavede mad på vejen over.
39:09Nordatlanten på Nye Fremlænsgånderen.
39:11Det var de primitive forhold, man bød folk.
39:15Og tænk her, de har stået her og skulle klamre sig og holde fast,
39:18og det iskort atlanterhavn var lige derude.
39:21Der har vi sådan en af dem i Fremlænsgånderen, ikke?
39:23Ja, det var jo små sødygtige fartøjer, og sødygtige skulle de altså være på deres færre uge over de syv have.
39:30Hvor mange mennesker var de ombord på?
39:32Ja, sådan en her, det var en femmandsfar mange gange, altså en skipper og en styrmand,
39:37og to eller tre nykonfirmerede dreng, der ikke skulle have rett mig i hyre.
39:40Hvad år er vi i?
39:42Ja, vi er omkring Århunderskiftet, hvor vi har en flåge på godt 300 sejlskive hjemmehørende her.
39:46Og grunden til, at vi kan have så mange lokalfinansierede, det er den, at de er delt op i 100 parter.
39:51Så selv en tjenestepige, hun havde råd til at have en part i brorens skive, en 100-part i brorens skive.
39:55Og det er forskellen på Fanøs måde at finansiere på, og så jeres, ikke?
40:01Jo, der skiller vi os ud på det tidspunkt.
40:03Fanækkerne havde kørt på samme måde, men de var nu gået på stillhavsfarten, skulle have større skive,
40:07stor jernskive, og der måtte de have fremme kapital, og den får de fra Hamburger.
40:12Og så vil Hamburgerne drive dem næge fra dem.
40:14Hvor vi stadigvæk driver dem her fra byen, vores egne skive, og rækker dem næge på en mere simpel måde,
40:20som f.eks. Fulton her, så det kunne sejles af en lille besætning.
40:23Men alene år 1900 bestilte vi altså 28 skonnerter her i byen, bl.a. på de syv skibsværfter.
40:29Finansiært, lokalt.
40:31Men hvad så? Efter krigen er det, at I begynder at bygge Karolina, ikke?
40:35Den berømte Karolina, vi har.
40:37Ja, for vi var ved at sæk agte ud med vores danske skibsfart, mindre skibsfart, og der kommer amerikanerne med martialhjælpen,
40:45og der får vi bygget den første serie af coaster, der bliver bygget herhjemme.
40:49De her Karoliner, efter den første Karoline her, er der bliver leveret herhenne fra H.C. Christensen Sværft.
40:55Der er blevet bygget 20 af dem herhenne. Et par, et par andre steder i landet også.
40:59De blev bygget til selvejere, altså til folk, der skulle leve af erhvervet, ganske få til smårejerier.
41:05I modsætning til de hundredvise coaster, der blev bygget i 60'erne og 70'erne,
41:09hvor der blev bygget en håndfuld til folk, der skulle leve af erhvervet.
41:13De var finansieret af skattepenge, folk, der havde under skatten.
41:17Folk, der ikke var interesseret i søfart.
41:19Overhovedet ikke. Hverken kende forskel på forragter på et skiv eller noget som helst.
41:23Hvor den sunde økonomi i det, det var egentlig ikke det, der havde interessen. Det var skatten først og fremmest.
41:28Og os, der skulle leve af erhvervet herovre f.eks., vi fik det jo svært med at konkurrere med den slags useriøse foretager.
41:35Det var en mo-gang igen, men på trods af det har vi altså, eller netop derfor igen, har vi overlevet.
41:40Og vi har i dag en coasterflåge på over 50'er i byen, mere end en femtedel af den danske coasterflåge,
41:45finansieret på den gamle dags fason.
41:48Altså, vi kan godt sige, at det at være Øbebo i dag, det er en konstant kamp mod forskellige interesser.
41:54Nu nævnte du tyskerne, men vi har jo også det lokale samfund at kæmpe imod.
42:00Man ville nedlægge vores sygehus for nogle år siden.
42:04Og det er da klart, at det vil blive en katastrofe for Øbe.
42:09Dels er det en arbejdsplads, dels er det en sikkerhed for os alle sammen.
42:13Et hjertetilfælde, der skulle i helikopter til Fyn.
42:15Vi var vel døde ud et sted over, jorddøde eller dreje, ikke?
42:19Og vi elsker vores færger, som vi sagde dengang, men vi ville sgu ikke dø på dem.
42:24Nå, men det førte altså med sig, at Amtets embedsmænd skulle have over for at forhandle med Sygehusstyrelsen
42:32om nedlæggelsen af Eveskøbing sygehus.
42:34Der lavede vi en demonstration.
42:37Og hvor meget uenighed der ellers normalt tales om, der er mellem Eveskøbing og Marsdal og Søby for den sags skyld,
42:43så kunne det altså lade sig gøre, at jeg tog rundt på øen med en højtalervogn, en sød pig kørte mig,
42:49og så ellers i højtalere annoncerede jeg, at publikum skulle være ved færglaget i Eveskøbing,
42:54når Amtets embedsmænd kom i land og vise dem den kolde skulder.
43:00Og heller ikke andet.
43:02Vi stod 3.000 æveboer omkring færglaget, da Amtets embedsmænd kørte i land.
43:08Og vi fulgte dem i begravelsestempo.
43:11De kunne nemlig ikke køre på grund af os hurtigere ud til Sygehus.
43:15Og da vi kom ud på Sygehuset, og de gik ind for at forhandle,
43:19så vi havde mekafoner med, at jeg dirigerede publikum lidt.
43:23Det var en helt speciel oplevelse, som jeg ikke ønsker igen sådan set.
43:28Men så sagde vi til folk, at vi ikke skal vise, at vi slutter kreds om Eveskøbing sygehus.
43:34Og jeg ville sådan ønske, at det kunne have været fotograferet fra luften.
43:38Der var journalister på vej herovre, men det viste jo bare, hvor lidt helikopterne kunne bruges i et givet fald,
43:45for de kunne ikke lande for det, der var diset herovre.
43:48De kunne ikke lande disse journalister.
43:51Men ellers gjorde vi det.
43:533.000 Æveboer cirka.
43:56Tog hinanden i hånden.
43:58Og vi var så mange, at vi kunne danne to kredser rundt om Eveskøbing sygehus.
44:03Vi stod med hinanden i hånden og gik sygehuset rundt.
44:07Det var helt ligesom Estland og Litavn?
44:10Ja, det kan vi godt sige. Det var det. Men det var 40 dem.
44:13Ja, sådan en havn, det må være et skønt sted at være dreng.
44:17Du havde jo født her, er du ikke?
44:19Jo, det er ja. Det er et herligt område. Vi har altid haft en jold, vi kunne brække rundt i.
44:23For det gjorde vi altid. Vi brækkede jo.
44:25Har I en bestemt måde at brække på her i Marsdal?
44:28Ja, det skulle efter sine være noget specielt.
44:30Der var for eksempel en sømand, der opholdt sig i staterne under krigen.
44:34Han skulle over og besøge Farbroren.
44:36Han bor på en plads ude på vestkysten af Kalifornien, der hedder Santa Barbara.
44:40Og han får så via onklen, han lægger ud på vandet i en jold her ved at fiske.
44:46Og han spørger, om han ikke kan låne en jold, så han kan komme ud og hilse på.
44:49Og han får så stillet en jold til rådigheden.
44:52Årh, og så brækker han der uaf.
44:54Så siger onklen derud til makkeren.
44:56Hvad i alverdens rige lande, der kommer min brorsund hjem fra Marsdal?
45:00Så siger han så, jamen hvordan i alverden, kan du da se det?
45:04Jo, for den må have brækker på.
45:06Der må han absolut være fra Marsdal.
45:08Og jeg ved, han skal være her under krigen.
45:10Det er jo troligt.
45:12På den anden side af jorden.
45:14Ja, det er jo unøjligt nok.
45:16For brækker I den på en bestemt måde?
45:18Jeg ved ikke, om det er så specielt på andre steder.
45:20Jeg prøver lige at kalde skivet.
45:24Mester, mester, mester, er du her?
45:30Ja, det er mester, skifter.
45:32Ja, det er Erik. Er det hans?
45:36Ja, det er hans.
45:38Ja, det kunne jeg jo regne ud.
45:40Hvor er skibberen hende?
45:42Gitte er nede om ned.
45:44Okay. I er ude i Mørkedybet, kan jeg se, er det ikke jeg, der kommer der?
45:47Jo, vi er på vej syd over i Mørkedybet.
45:50Fint, du. Jeg kommer vrikende ud her på Marsdalsk vis.
45:54Okay, vi ses. Hej slænge.
45:56Okay, Erik. Slut.
45:58Jeg kommer vrikende ud.
46:00Jeg kommer vrikende ud.
46:02Jeg kommer vrikende ud.
46:04Jeg kommer vrikende ud.
46:06Du har tæn.
46:07Jeg kommer vrikende ud.
46:08Vi ses분들 også geringes.
46:12Læringer ud.
Comments