Skip to playerSkip to main content
  • 6 months ago
Bertel Haarder kalder på mere ånd og finder den i kulturen, kristendommen og fællessangen.

Politikerne taler i øjeblikket ofte om behovet for åndelig oprustning – men hvad det egentlig vil sige at have ånd, er ikke altid så ligetil.

Bertel Haarder er den længst siddende minister i Danmark og er aktuel med bogen Sjælespark.

Med bogen blander Bertel Haarder sig i diskussionen om åndelig oprustning og forsøger at give sit eget bud på, hvad ånd er.

For Haarder hænger ånden tæt sammen med både kristendommen, kunsten og ikke mindst de sange, som vi fælles kan synge.

- Musik har noget med fællesskab at gøre. Det er meget socialt at synge. Det er også noget, som skaber sammenhold i en nation, lyder det fra Bertel Haarder i Deadline.

Selvom Haarder også finder ånd hos de store russiske forfattere og hos filmskabere som Bille August, mener han alligevel, at der er noget helt særligt ved de ord, som bliver til musik.

- Musik, sange og salmer rører jo ved sjælen på en anden måde end bare nogle tørre ord.

Se hele interviewet med Bertel Haarder i Deadline på DRTV.

LINKS \ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/bertel-haarder-om-faellessang-det-er-kultur

Copyright | Danmarks Radio (DR)

Category

📺
TV
Comments

Recommended