Skip to playerSkip to main content
  • 9 months ago
TV2 Nords fotograf blev overfaldet, da han torsdag var på optagelse i forbindelse med en historie om vanrøgt af dyr.

Arbejdsdagen for TV2 Nords fotograf Jesper Lange og journalist Katja Schlaikier udviklede sig torsdag eftermiddag i en uventet og voldsom retning.

TV-holdet var blevet inviteret med to frivillige fra dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret ud på en landejendom syd for Brønderslev, hvor organisationen mente at vide, at landmanden vanrøgter sine dyr.

Nordjyllands Politi var også inviteret med ud på gården, men før de nåede frem havde sagen udviklet sig fra at være en dyreværnssag til at være en voldssag.

Landmanden var nemlig langt fra tilfreds med at få besøg fra TV2 Nord og Alle Dyrs Ret, så Bettina Hvass fra dyreværnsorganisationen blev både skubbet til og råbt af inden landmanden vendte sin vrede mod TV2 Nords kamera, fotograf og reporter.

Kameraet blev sparket omkuld og gik i stykker og efterfølgende blev fotograf Jesper Lange overfaldet.

Efter overfaldet fortrak landmanden til sin ejendom, men han vendte tilbage i sin traktor, som han rettede mod TV-holdet.

- Vi tror først, han vil køre udenom os, men han kører direkte mod os, og vi må springe for livet, siger journalist Katja Schlaikier.

Efterfølgende ankom Nordjyllands Politi til stedet og landmanden blev anholdt og sigtet for vold.

LINKS \ https://www.tv2nord.dk/bronderslev/tv-fotograf-overfaldet-pa-optagelse-i-bronderslev

Copyright | TV2 Nord & TV2 Danmark

Category

📺
TV
Transcript
00:00Et forholdsvis banalt besøg hos en landmand udviklede sig i dag dramatisk.
00:05Dyrevelfærdsforeningen Alledyrsret mener, at landmanden ikke behandler sine dyr ordentligt.
00:10Derfor mødte de i dag op for at tale ham til fornuft.
00:13Det er der, det er værst.
00:15Helle Nørreager og Bettina Vass for foreningen Alledyrsret har fået et tip om, at noget er helt galt på gården syd for Brønderslev.
00:23Det skal ikke være lovligt at have dyr på den måde.
00:25De står i deres ejermøge, og de står og er råde kartofler.
00:32Stallen er ved at falde sammen omkring. Det er sgu ikke lov til at have dyr i det der.
00:37Der er flere end 100 kalve og heste på ejendommen, og ejerne har tidligere været i myndighederne søgelys og sigtet for vandrygt af dyr.
00:44Det er meget frustrerende, at det ikke bliver bedre for dyrene, de kan høre lige nu.
00:50Sådan gør de også, når de ikke er her, og det er sult.
00:52TV2 Nord er med, da Alledyrsret rykker ud og pludselig tager besøget en uventet drejning.
01:04Ejeren er meget utilfreds med, at Alledyrsret og TV2 Nord er til stede.
01:09Og TV2 Nord's kamera bliver sparket omkul. Fotografen bliver overfaldet, og landmanden vælger herefter at gå ind på gården og hente sin traktor.
01:20Han retter traktoren direkte over mod os, og først så tror vi, at han skal til at køre udenom os.
01:25Men det gør han ikke. Han kører direkte hem imod os, og vi må faktisk springe for livet.
01:30Altså det der træls han gør, ikke også? Men han må have et eller andet, der ikke skal ud i et lys, siden han gør det.
01:35Nordjyllands politi ankommer, og det som skulle have været en sag om, hvorvidt dyrene på gården har det godt eller ej,
01:42har nu udviklet sig til en alvorlig voldssag, og landmanden bliver anholdt.
01:47Selvom dagens besøg langt fra gik som ventet, så fortsætter foreningen Alledyrsret arbejdet med at forbedre dyrenes forhold på stedet,
01:54som endnu engang er anmeldt for venrygt.
Comments

Recommended