Færre flåter: Skovens farligste dyr hader tørke - DR 08-07-2018
- 6 years ago
Først skulle vi tage os i agt, når vi går tur i skoven - de varme temperaturer fik nemlig antallet af flåter til at stige. Nu har heden imidlertid bragt tørke med sig, og det er ikke noget for en flåt. Selv de fugtige bøgeskove tørrer ud i øjeblikket, hvilket gør det vanskeligt for de små dyr at suge fugt.
Ifølge Rene Bødker, der er forskningsleder på DTU, plejer der at være ti gange så mange flåter på jagt på denne tid af året.
- Flåten skal sidde på eksempelvis et græsstrå for at kunne springe på mennesker. Det er en udsat position at sidde i, når det er så varmt. Så flåterne må ned i jordbunden igen og suge fugt, og det bruger de meget tid på, fordi jordbunden er så tør, forklarer han.
Flåterne kan stadig være i live
Derfor er det vigtigt at pointere, at flåterne ikke nødvendigvis er døde. De ligger blot og venter på, at det bliver fugtigt igen.
- Det kan ændre sig igen i næste uge. Ligeså snart det begynder at regne og blive fugtigt, så kan de være tilbage, siger Rene Bødker, der er i gang med en rutine-overvågning, som DTU laver på vegne af Fødevarestyrelsen.
Målet er at undersøge, hvilke mekanismer der afgør, om der er mange flåter eller ej. Man vil nemlig gerne kunne forudsige, om det bliver et alvorligt flåt-år.
Forskningsprojekt skal øge viden
Mange frygter flåtens bid, men der er for lidt viden om, hvor farligt biddet fra det lille dyr reelt er og den rette behandling. Derfor skal et nyt forskningsprojekt nu give befolkningen og lægerne mere viden. Danmarks Frie Forskningsfond støtter projektet med en million kroner.
Forskere fra Danmark, Sverige og Norge vil kortlægge flåten i Sydskandinavien og undersøge, hvad flåten indeholder, og hvor stor risikoen reelt er for at blive inficeret og af hvad.
En tidligere opgørelse fra Naturstyrelsen viser, at der er omkring 150 millioner besøg i de danske skove årligt. Statens Serum Institut anslår, at op mod 200 danskere bliver alvorligt syge af Borrelia-bakterien efter et flåtbid. Men mange af dem kommer sig efter nogle måneder. https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/flaaten-har-bidt-bliver-jeg-nu-syg
Forsker: Frygt ej flåten, pas blot lidt på
En dem, der skal forske i flåten, er professor Karen Angeliki Krogfelt fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet og Statens Serum Institut. Ifølge hende er mange skræmte efter et utal af kampagner.
- Det er ærgerligt, at nogle er så bange for flåtbid, at de ikke kommer ud at nyde naturen. Mens andre måske tager lidt for let på det. Jeg synes, man skal finde en middelvej og tage ansvar for sig selv, siger Karen Angeliki Krogfelt til Ritzau.
Hendes bedste råd er kun at gå i lukkede kondisko i skoven og i højt græs. Ingen klipklapper. Så undgår man, at flåter hopper op på ens fod og kravler videre op ad benet til et fugtigt sted, den kan bide sig fast.
Grafik: Sådan fjerner du en flåt https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/grafik-saadan-fjerner-du-en-flaat
Ifølge Rene Bødker, der er forskningsleder på DTU, plejer der at være ti gange så mange flåter på jagt på denne tid af året.
- Flåten skal sidde på eksempelvis et græsstrå for at kunne springe på mennesker. Det er en udsat position at sidde i, når det er så varmt. Så flåterne må ned i jordbunden igen og suge fugt, og det bruger de meget tid på, fordi jordbunden er så tør, forklarer han.
Flåterne kan stadig være i live
Derfor er det vigtigt at pointere, at flåterne ikke nødvendigvis er døde. De ligger blot og venter på, at det bliver fugtigt igen.
- Det kan ændre sig igen i næste uge. Ligeså snart det begynder at regne og blive fugtigt, så kan de være tilbage, siger Rene Bødker, der er i gang med en rutine-overvågning, som DTU laver på vegne af Fødevarestyrelsen.
Målet er at undersøge, hvilke mekanismer der afgør, om der er mange flåter eller ej. Man vil nemlig gerne kunne forudsige, om det bliver et alvorligt flåt-år.
Forskningsprojekt skal øge viden
Mange frygter flåtens bid, men der er for lidt viden om, hvor farligt biddet fra det lille dyr reelt er og den rette behandling. Derfor skal et nyt forskningsprojekt nu give befolkningen og lægerne mere viden. Danmarks Frie Forskningsfond støtter projektet med en million kroner.
Forskere fra Danmark, Sverige og Norge vil kortlægge flåten i Sydskandinavien og undersøge, hvad flåten indeholder, og hvor stor risikoen reelt er for at blive inficeret og af hvad.
En tidligere opgørelse fra Naturstyrelsen viser, at der er omkring 150 millioner besøg i de danske skove årligt. Statens Serum Institut anslår, at op mod 200 danskere bliver alvorligt syge af Borrelia-bakterien efter et flåtbid. Men mange af dem kommer sig efter nogle måneder. https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/flaaten-har-bidt-bliver-jeg-nu-syg
Forsker: Frygt ej flåten, pas blot lidt på
En dem, der skal forske i flåten, er professor Karen Angeliki Krogfelt fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet og Statens Serum Institut. Ifølge hende er mange skræmte efter et utal af kampagner.
- Det er ærgerligt, at nogle er så bange for flåtbid, at de ikke kommer ud at nyde naturen. Mens andre måske tager lidt for let på det. Jeg synes, man skal finde en middelvej og tage ansvar for sig selv, siger Karen Angeliki Krogfelt til Ritzau.
Hendes bedste råd er kun at gå i lukkede kondisko i skoven og i højt græs. Ingen klipklapper. Så undgår man, at flåter hopper op på ens fod og kravler videre op ad benet til et fugtigt sted, den kan bide sig fast.
Grafik: Sådan fjerner du en flåt https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/grafik-saadan-fjerner-du-en-flaat