Passer au playerPasser au contenu principal
  • il y a 2 jours

Catégorie

📺
TV
Transcription
10:48Du m'aider de constamment bange?
10:50Man rende ordentlig i overviset,
10:52men en knud i maven.
10:53Når jeg tænker tilbage på mit sygdomsforløb.
10:57Min reptilhjerne tog over allerede dengang.
10:59Altså, jeg var totalt på vagt altid.
11:01Ja.
11:03Hvad hedder det?
11:05Jeg ville jo ikke give mig.
11:06Det gjorde jeg til sidst,
11:07og jeg ringte ind i direktorat,
11:10og bedte dem at komme et andet sted hen.
11:12Der kunne jeg godt mærke nu...
11:14Altså, jeg kunne ikke have med dem at gøre i dagligdagen på det tidspunkt.
11:19For det er bare, at jeg så en af de der,
11:22så blev jeg aggressiv.
11:24Altså, jeg tog mig selv i at...
11:28Normalt, når man konfliktløser,
11:31så diffuser man situationen.
11:33Altså, jeg tog mig selv i,
11:35i hvert fald at have et ønske om,
11:36at få situationen til, at jeg skal lære,
11:38så jeg kunne få fat i den.
11:46I 2009 i Indermark,
11:47er Erik netop mødt ind på en vagt på den sikrede afdeling,
11:50da hans overvagtmester beder ham og to kollegaer om at komme med til et forhør.
11:56Vi havde en indsat, der skulle til et forhør,
11:59fordi han havde smadret noget inventar,
12:02og han havde smadret noget rode,
12:06og vi går derned,
12:07og overvagtmesteren, han starter med at spørge den indsatte,
12:10inden forhøret det starter,
12:11vil du have en bisider med,
12:13og han nævnte så en, han gerne vil have med som bisider.
12:17Og så starter han stille og roligt forhøret,
12:19og det går egentlig fornuftigt.
12:24På et tidspunkt, så rejser indsatte sig op,
12:31og så hamrer han ham.
12:34Indtil flere knytten er jo stadig lige i ansigtet.
12:39Lige så snart jeg gik efter at pacificere,
12:42så var den anden oppe at stå.
12:47I mellemtiden, så har min kollega ude på gangen,
12:49fået at slå alarmen.
12:58Inden der kommer assistance udefra,
13:00det føles som tre og en halv time.
13:03Det ender så med, at jeg kun har klienten,
13:06som er til forhør i min varetægt alene,
13:12og han er stærk.
13:18Jeg havde problemer med at holde ham.
13:20Han drejer hovedet og bider mig ekstremt hårdt i siden.
13:29Jeg får et slag med i hovedet der,
13:31hvorefter så kommer en kollega til.
13:34Der var lige lidt slåskamp der,
13:35indtil der så kom assistance udefra.
13:47Da der ligesom er kommet lidt ro på derinde,
13:49så bliver de så begge to borgende ud af cellen.
13:57Og der er en eller anden, der siger til mig,
13:58Erik du er bløde, og jeg gør så,
14:01og jeg havde ligesom om,
14:02at han havde spyttet mig i hovedet,
14:03eller et eller andet.
14:03Jeg ved ikke, men altså,
14:04så kom jeg til og sagde,
14:05hold da kæft, jeg havde blodet på fingrene og sådan noget.
14:16Mit adrenalin, det er bare helt op og ringe.
14:19Jeg kan simpelthen slet ikke være nogen steder med det,
14:21fordi man ved slet ikke,
14:24hvad man skal gøre ved sig selv bagefter,
14:25for at komme af med det her adrenalin igen.
14:28Jeg har aldrig oplevet noget lignende.
14:33Erik kommer på sygeafdelingen og får tilset sin skader på brystet og i ansigtet.
14:39Imens anbringes den indsatte i en sikringscelle og spændes fast.
14:43Jeg fik at vide, at han var holdt op med at tage været,
14:45under den magtanvendelse, der var med at få ham spændt.
14:50Og det var så galt, så de var nødt til at ringe efter sygeplejersen,
14:52når hun skulle komme ned med ildapparatet.
14:58Den indsatte anvælder patientene for vold,
15:00men efter et år henlægger politiet sagen.
15:02Han får 10 måneders tillægstraf for overfaldet på Erik og hans kollegaer.
15:10Vi havde så vores vagt færdig, og om fredagen skulle vi så ned til debriefing.
15:16Vi kunne tale om detaljerne, ja, men den psykiske side af sagen, det sagde jeg ikke en skid om.
15:23Skulle sidde og tage over for min chef?
15:25Ej, tak. Ej.
15:28Vi bliver tilbudt, at skal du snakke med en psykolog?
15:32Ej, ej, så galt synes jeg ikke det er.
15:35Jeg fortalte ikke, at jeg havde det egentlig af helvede til ovenpå den der situation der.
15:39Det kunne jeg simpelthen ikke.
15:43Jeg vil ikke sige, at jeg fik paranoia, men man bliver lidt ramt ovenpå sådan en episode der.
15:50Plus at det var jo ikke den sidste magtanvendelse, jeg var med til der.
16:07Efter halvandet år med politibeskyttelse forlader Michael Nyborg fængsel.
16:11Han fortsætter som fængselsbetjent, men han får ikke bearbejdet de voldsomme oplevelser, hverken på det tidspunkt eller i årene der
16:17følger.
16:20Jeg fanger slet ikke den der, hvad hedder det, adfærdsændring til det værre selv.
16:27Altså omgivelserne kan sikkert godt se det.
16:30Så din omgivelse og din pårørende fortæller, at du har forandret dig?
16:34Ja.
16:34Hvad er det, de siger, du forandrer dig med?
16:36Hvorfor jeg er så sur og så stresset og opfarende og hissig og...
16:42Var der nogen, der kunne tillade sig?
16:43Jeg gad ikke diskutere det, nej.
16:47Ikke engang med min kone. Jeg gad ikke diskutere det.
16:49Nej.
16:50Hvor langs er det så til på?
16:52Syv, otte, ti år.
16:53Syv, otte, ti år?
16:54Ja.
16:56Hvad har haft betydning?
17:00Hvad hedder det...
17:02Lange perioder, hvor jeg ikke har...
17:04Hvad hedder det...
17:05Tal med...
17:08Hvad hedder det...
17:09Mine børn blandt andet.
17:13Altså, hvor jeg blev sagt fra.
17:16Ja.
17:20Så de havde ikke lyst til at være sammen med dem?
17:21Nej.
17:22Det kan jeg sgu godt forstå.
17:24Ja.
17:26Jeg har jo svigtet jo.
17:28Jeg kunne kræftemme godt finde ud af at passe.
17:32For mit personlighed vil jeg ikke finde ud af at passe på min familie.
17:36Nej.
17:48Også Erik fortsætter med at arbejde uden at få hjælp.
17:51Men en dag, tre år efter overfaldet i cellen, trækker en kollega ham til side.
17:57En af mine rigtig gode arbejdskollegaer og mig, vi havde stor kontakt til hinanden.
18:03Og han kunne godt mærke, at der var begyndt at ske noget med mig.
18:05Og de havde godt kunne virke så umodigt og virke lidt ked af det.
18:11Hvor han så siger til ham, at jeg er i skoven.
18:17Vi troede, at vi skulle lige snakke sammen ude på overvagtmesternes kontor.
18:20Så han siger, at okay, det kan vi godt.
18:24Og så sidder vi og snakker lidt, så siger han.
18:27Vi skal lige have ringet til Falk, helsker jeg, fordi du skal have noget hjælp, siger han.
18:33Og han ringer så nummeret op, og jeg tager røret.
18:37Og så siger de i den anden ende, ja hvad kan vi hjælpe med?
18:43Og så knækkede de, så filte de fuldstændig for mig.
18:48Jeg kunne ikke sige noget.
18:50Og Iven havde hun nødt til at tage over og forklare dem, hvad det var, der var galt.
18:58Jeg gik grædende hjem den dag fra arbejde.
19:01Så var det egentlig gået slag og slagdag herfra.
19:20Fra Mikael kommer erkendelsen af, at han er blevet syg af sit job på en helt almindelig arbejdsdag i 2016
19:25i Køger Arrest, hvor han nu er chef.
19:28Hvad er det, I sidder og læser i jer?
19:30Det er skriftslig fremstilling af den dag ned i Køger Arrest, hvor det gik op for mig, det er helt
19:36galt det her.
19:37Det var sådan en kaotisk dag. Den var der nogle stykker af dernede.
19:43Der er en, der var ved at gå amok inde på cellen der.
19:47Der gør jeg ligesom jeg plejer at gå ind til ham, og så ryger han hen i MoMA på et
19:51tidspunkt.
19:53Og der kan jeg så se, at han har sådan en bordkniv.
19:56Du ved, han holder den sådan, så den er bag ved håndledet her.
20:02Og så kommer jeg op og slås med ham.
20:06Og det er bare i forhold til det, der står her, så står du, at jeg er rent, og jeg
20:12ønskede den indsatte død, som måtte lægge bånd på mig selv, for ikke at anvende en stav mod indsatte, efter
20:18at han var pacificeret.
20:23Det hører personalet udenfor og kommer ind.
20:27Og så hvis ikke jeg lige var kommet ind, så tror jeg, at jeg slår ham ihjel.
20:33Så tror jeg bare, at jeg tager det ud af ham.
20:38Jeg var jo bange for mig selv, jo.
20:40Det er der, hvor det første gang rigtig går op for mig, at jeg kan have haft dem syg.
20:48Jeg skulle aldrig have haft lov til, hvad hedder det, at sidde i de der stillinger, jeg sad i.
21:02Hvis næsten hver syvende nuværende fængselbetjent er PTSD, så kan Michael og Eriks oplevelser ikke være enestående.
21:10Jeg skal mødes med chefen for Kriminalforsorgen, som har ansvaret for landets fængsler.
21:15Tak fordi jeg måtte komme.
21:17Og med formand for fængselbetjentens fagforening.
21:21Både Michael og Erik fortæller, at de bliver hårdere som fængselbetjente.
21:25De bliver ligefrem bange for, at de kan gå over stregen over for indsatte.
21:29Hvad tænker du om det?
21:31Det kan jeg sagtens genkende.
21:34Og har selv også set det masser af gange.
21:37Når en fængselbetjent nærmer sig at blive syg af at være her,
21:43så er det typisk det, vi ser, at man bliver passiv i skarpe situationer,
21:48eller at man bliver ekstremt skarp i skarpe situationer.
21:52Det tror jeg mange af mine kollegaer vil kunne genkende til at sige.
21:56Det laver vi egentlig godt mærke til.
21:59Hvem har ansvaret for, at der ikke går betjente rundt, der er så syge,
22:02at de er bange for, at de ikke kan kontrollere sig selv?
22:05Det har vi som arbejdsplads.
22:07Mennesker, der er så syge, de er ikke altid helt klar over, hvor syge de i virkeligheden er.
22:12Så derfor skal vi være bedre til at blive opmærksomme på,
22:14at her er et menneske, der er ved at blive rigtig syg, eller er meget syg.
22:18Det er vi ved at uddanne vores ledere til, og det skal vi som system være bedre til,
22:23for det er os som arbejdsplads, der har ansvaret for det.
22:35Efter 14 år som fængselbetjent bliver Erik sygemeldt fra sit arbejde.
22:39Han får konstateret PTSD og svær depression.
22:44Den her indestænthed, den her følelse, man har indeni af afmagt og håbløshed og galskab,
22:52fordi det hele er, som det er.
22:56Jeg kunne ikke mere.
23:10Jeg gav egentlig op for det hele, så jeg tog min bil og fandt en døvsug og slange,
23:15og så kørte jeg ned i en skov og ud af nogle piller og drak nogle øl,
23:20og så satte jeg mig egentlig til at sove for og håbe, at jeg ikke kunne vågne op igen.
23:253
23:252
23:262
23:262
23:382
23:523
23:533
23:55C'est ce que je suis heureux d'aujourd'hui.
24:05J'ai essayé de faire un travail très bien que j'ai pu.
24:17J'ai essayé de faire un travail très bien.
24:24Man går ind med gode intentioner og kommer ud med et møgeliv i den anden ende.
24:28Det er et brug at simpe væk samfund.
24:30Jamen altså, det kunne bruge mig så længe det var.
24:37Vi har talt med flere fængsbretjente, der har fået PTSD af deres arbejde.
24:41Og de har sådan en følelse om at de er blevet brugt og så herefter smidt væk.
24:45Hvad har du lyst til at sige til dem?
24:48Pour le premier, j'ai envie de dire à dire à dire qu'il y a pas de s'il
24:52y a pas de s'il y a pas de s'il y a pas de s'il y a
24:55pas de s'il y a pas.
25:17De s'il y a pas de s'il y a pas de s'il y a pas de s
25:20'il y a pas de s'il y a pas de s'il y a pas de s'il y
25:23a pas de s'il y a pas de s'il y a pas de s'il y a pas
25:25de s'il y a pas de s'il y a pas de s'il y a pas de s
25:30'il y a pas de s'il y a pas de s'il y a pas de s'il y
25:32a pas de s'il y a pas de s'il y a pas de s'il y a pas
25:36de s'il y a pas de s'il y a pas de s'il y a pas de s
25:37'il y a pas de s'il y a pas de s'il y a pas de s'il y
25:39a pas de s'il y a pas de s'il y a pas de s'il y a pas
25:45de s'il y a pas de s'il y a
25:48Et même si on a trois ans de l'apprent,
25:51le député se sont plus de types de médicins pour avoir besoin dans l'asse.ier
25:56m'enbieter. C
25:58'est-à-direnerie de tous ces médicin, un
25:59des médicins psychothèques. Je
26:00me donc a très fatty. Je
26:03me disais. Je
26:04bah très share de médiciner. J
26:07'envais. J
26:08'ai enfin ? Alors
26:10déjà, je me disais. Bonit
26:11pour faire un peu plus.
26:14Tu sais pas, tu sais, on peut faire quelque chose avec ces alcoholt-recepteurs dans le cerveau.
26:20Parce qu'il y a l'alcool.
26:22Oui.
26:28Pour entrer dans le système d'accompagnement,
26:31avec des intérêts,
26:35pour donner quelque chose de soi-même,
26:38je crois que vous n'avez pas besoin d'accompagnement.
26:42Il y a pas,
26:45mais quand on a fait tuer le corps au coeur,
26:47et après un moment,
26:50et il y a pas au moment,
26:50il n'y a pas beaucoup plus à donner des cas.
26:54Je me disais que je suis arrangé
26:56depuis 20 ans.
27:00J'ai j'ai fait repare les relations,
27:04avec les enfants et ses enfants.
27:08Je me disais à l'occasion.
27:11Et même si je n'ai pas que j'ai dû me faire,
27:14j'ai dû être là-bas.
27:16Oui.
27:20Comme la situation est,
27:22je ne peux pas faire des médicins,
27:25ou bien avoir des choses.
27:34Mais il y a beaucoup de mes collègues,
27:36ont fait le même chose comme moi.
27:41Je ne crois pas qu'il y a deux,
27:42mais il y a beaucoup.
27:44Il y a beaucoup.
27:46Il y a beaucoup.
27:51Je me suis désolée.
27:53Je me suis désolée.
27:56Il y a sûrement des gens,
27:57qui s'il y a quelque chose.
27:59Il y a toujours, qui s'il y a des gulves,
28:01qui s'il y a des gulves.
28:03C'est tout,
28:05c'est tout,
28:05quand le groupe LTF
28:07a tout,
28:07ils vont de leuriser.
28:09Je me suis désolée et deépistériences
28:11comme le groupe,
28:11et de petites personnes sont génères.
28:14Je suis désolée,
28:17je m'envoie,
28:17c'est quelque chose.
28:22Je me suis désolée,
28:24mais aussi,
28:24c'est tout.
28:25Et là-bas, on a tout.
28:27Et là-bas, on a tout.
28:31Et là-bas, on a tout.
Commentaires

Recommandations